soevnloeshed
Portal
/
Laegehaandbogen
/
generelt
/
tilstande-og-sygdomme
/
soevnforstyrrelser
/
soevnloeshed
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkohol
elektrolytforstyrrelser
ernaering
retsmedicin
soevnforstyrrelser
narkolepsi
rastloese-ben
soevnapnoe-syndrom
soevnloeshed
tobak
udlaendingesager
oevrige-sygdomme
diverse-rapporter
diverse
patientinformation
illustrationer
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{420F8C42-00BF-498B-8E2F-8AAD96E4105F}" Name="soevnloeshed" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{C75B8249-26B7-4181-8822-D7FBCF1B5250}" SortOrder="400" PublishDate="2010-10-25T09:50:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Anamnese</h4> <ul> <li>Anamnesen er det vigtigste værktøj ved udredning af insomni</li> <li>Meget varierende beskrivelse</li> <li>Nogle kan henføre søvnbesværet til begyndelse af særlig begivenhed</li> <li>Andre værktøjer er en søvndagbog og et søvnskema, som personen kan udfylde gennem 2 uger</li> </ul> <h4>Akut eller kronisk insomni</h4> <p><strong>Akut insomni:</strong></p> <ul> <li>Kortvarigt søvnbesvær som alle mennesker oplever en gang imellem. Det er provokeret af en ydre faktor (ængstelse, bekymringer, kortvarigt stress). Søvnen vender tilbage til normal tilstand, når den ydre faktor ophører</li> </ul> <p><strong>Kronisk insomni</strong></p> <ul> <li>Søvnbesvær i mere end 3 måneder. Det kan opstå, hvis den udløsende faktor påvirker over længere tid end en til to uger</li> </ul> <h4>Søvndagbog</h4> <ul> <li>I søvndagbogen noterer patienten tiden, hvornår hun/han stod op og gik i seng - og besvarer spørgsmål angående aktiviteter, oplevelser af træthed, døsen eller søvnanfald i løbet af dagen</li> </ul> <h4><a href="https://www.sovnexperten.dk/wp-content/uploads/2019/12/S%C3%B8vnskema-A4-FINAL-2.pdf">Søvnskema</a></h4> <ul> <li><strong></strong>På søvnskemaet noterer patienten i grafisk form: <ul> <li>Tiden tilbragt i sengen</li> <li>I hvilke tidsperioder hun/han oplevede at sove, og hvilke perioder hun/han oplevede vågenhed</li> </ul> </li> <li>Søvnskemaet giver et hurtigt overblik over søvnproblemets omfang, og man får værdier på de vigtige parametre <ul> <li>Hvor meget tid patienten tilbringer i sengen (TIB, Time In Bed)</li> <li>Søvnlatens (hvor længe søvnen er om at indfinde sig) (SLO, Sleep Latency Onset)</li> <li>Antal opvågninger</li> <li>Hvor megen vågenhed patienten oplever efter at være faldet i søvn første gang (WASO, Wake After Sleep Onset)</li> <li>Hvor meget søvn patienten mener, hun/han har fået (TST, Total Sleep Time)</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Den samlede søvntid er som regel kortere end ønsket og anbefalet. Modsat viser søvnlatens, antal opvågninger, vågenhed og tid i sengen ofte værdier, som ligger over det ønskede. Man kan beregne søvneffektiviteten: TST/TIB x 100%.</li> </ul> <h4>Selve anamneseoptagelsen</h4> <ul> <li>I anamneseoptagelsen bør man fokusere på følgende områder: <ul> <li>Indsovningen</li> <li>Søvnen i løbet af natten</li> <li>Placering på døgnet</li> <li>Opvågningen om morgenen</li> <li>Aktiviteter, søvn, træthed i løbet af dagen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Indsovningen</h3> <ul> <li>Hvad gør patienten, inden denne går i seng? <ul> <li>Er de sidste timer inden sengetid afslappede, uden arbejdsrelaterede aktiviteter eller sportsaktivitet? Eller udfører patienten fysisk aktivitet (jogging, sport, fysisk arbejde), eller er patienten engageret i mentalt anstrengende aktivitet (arbejder på computer, spiller på mobil o. lign.)?</li> <li>Er det aktiviteter, som fremmer søvn eller aktiviteter, som modarbejder søvn? Foregår de i soveværelset eller udenfor soveværelset?</li> </ul> </li> </ul> <h4>Hvad gør patienten når hun/han er kommet i seng?</h4> <ul> <li>Læser?</li> <li>Ser TV?</li> <li>Spiller på computer?</li> <li>Kommunikerer på telefonen eller tablet?</li> <li>Eller lægger hun/han sig til at sove?</li> </ul> <h4>Hvordan ser soveværelset ud?</h4> <ul> <li>Er det ordentligt og ryddet? Eller er det et værelse med rod og mulighed for andre aktiviteter?</li> </ul> <h4>Hvor lang tid går der, fra patienten har slukket lyset og planlagt at falde i søvn, til søvnen indtræder?</h4> <ul> <li><strong></strong>Det er ikke det nøjagtige antal minutter, der er vigtige. Det er, om det sker indenfor en tid, der er acceptabel for patienten eller ej</li> <li>Angivelsen af, hvor lang tid der går, er subjektiv. Der er ingen mening i at søge et objektivt tal. Det forstyrrer bare, hvis man forsøger at få patienten til at angive et nøjagtigt antal minutter</li> </ul> <h3>Søvnen i løbet af natten</h3> <ul> <li>Hvor længe sover patienten, inden hun/han vågner?</li> <li>Antal opvågninger?</li> <li>Hvor længe er patienten om at falde i søvn igen?</li> <li>Skal patienten på toilettet?</li> <li>Er der andre årsager til opvågningen? Fx smerter, forstyrrende symptomer fra andre sygdomme eller forstyrrelser fra omgivelserne</li> </ul> <h4>Placering på døgnet</h4> <h3>Opvågningen om morgenen</h3> <ul> <li>Bliver patienten vækket, eller vågner patienten, inden hun/han havde planlagt at vågne?</li> <li>Er vedkommende udhvilet eller fortsat træt?</li> <li>Har patienten svært ved at afgøre, om hun/han er vågen eller fortsat sovende (drømmende)?</li> <li>Står vedkommende op eller bliver liggende i sengen? I så fald hvor længe?</li> </ul> <h3>Aktiviteter, søvn, træthed i løbet af dagen?</h3> <ul> <li>Er patienten frisk eller træt/sløv/døsig med risiko for at falde hen i monotone situationer?</li> <li>Er der søvnanfald om dagen?</li> <li>Hvor længe sover patienten per gang?</li> <li>Er der planlagt søvn? Hvor længe sover patienten da?</li> <li>Kan patienten præstere normalt, eller må vedkommende afstå fra nogle aktiviteter?</li> <li>Er der normal eller nedsat hukommelse eller koncentrationsevne?</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Som regel ingen</li> <li>Mange med alvorlig kronisk insomni kan i perioder 'samle sig' og redegøre fyldestgørende for sine symptomer</li> <li>Andre fremtræder trætte og skal anstrenge sig for at svare på spørgsmålene</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Der er ingen laboratorieprøver, der kan vise, om man lider af søvnløshed eller ej, dvs. som kan be- eller afkræfte diagnosen</li> <li>Der kan som supplement til anamnesen anvendes forskellige vurderingsskemaer</li> </ul> <h3>Vurderingsskemaer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EE450345F6034994AC5272DE02890404&_z=z">Epworth Sleepiness Scale</a>. Vurderer graden af træthed (<10 er ikke patologisk)</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.ons.org/sites/default/files/InsomniaSeverityIndex_ISI.pdf" target="_blank">ISI, Insomnia Severity Index</a>. Vurderer graden af almen påvirkning af patienten (score > 14 er moderat insomni, > 22 er alvorlig insomni)</li> <li>Man kan ved en grundig anamnese beskrive patientens problem og afklare, om der er tale om kronisk insomni</li> </ul> <h2>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus </h2> <ul> <li>PSG (Polysomnografi) er kun indiceret, hvis der er mistanke om andre søvnsygdomme - dvs. at den som udgangspunkt ikke skal udføres</li> </ul> <h4></h4> <ul> </ul> <h4></h4> <ul> </ul> <h4></h4> <ul> </ul> <ul> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <p>Mange af symptomerne ved insomni forekommer også ved andre søvnsygdomme. Man bør derfor også afklare om patienten lider af:</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F14C5C10A1EA42F2BE69892B437D6615&_z=z">Restless legs syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=706F39DE81054C9A818569B73D1FF9BB&_z=z">Søvnapnø</a></li> <li>Skifteholdsarbejde</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a></li> <li>Andre psykiske lidelser</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Normalisering af indsovningstid</li> <li>Længere sammenhængende søvnperioder</li> <li>Forbedring af vågenhedsgener</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <h4>Akut insomni</h4> <ul> <li>Akut insomni er som regel ikke behandlingskrævende</li> <li>Akut insomni er i sagens natur forbigående, men der er risiko for overgang til kronisk insomni</li> <li>I tilfælde hvor man kan skønne, at en udløsende faktor vil bestå i flere uger, kan det være indiceret med medicinsk behandling i en periode, begrænset til nogle få uger</li> <li>Samtidigt må patienten aktivt gøre en indsats for at reducere den udløsende faktors indflydelse</li> </ul> <h4>Kronisk insomni</h4> <ul> <li>Medicinsk behandling frarådes. Ved medicinsk behandling opnås kun kortvarig effekt, da der udvikles tolerance. Desuden er der risiko for, at den sløvende effekt strækker sig til den efterfølgende dag</li> <li>Flere non-medicinske behandlingstilbud har vist sig medicinsk behandling overlegen. Resultaterne kommer ikke hurtigt, men først efter flere uger - men er til gengæld vedvarende i de fleste tilfælde</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Tilbud om aftrapning af sovemedicin</li> <li>Tilbud om søvnvejledning ved sygeplejerske eller anden behandler</li> <li>Information og <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.hvil.dk/" target="_blank">Hvil-app</a>. En digital søvn-coach</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Gå først i seng, når du føler dig så træt, at du tror, at du kan falde i søvn</li> <li>Hvis du ikke falder i søvn i løbet af acceptabel tid (15-20 minutter) så stå op og gå ind i et andet værelse</li> <li>Foretag dig noget som ikke er for aktiverende (læg puslespil, læg tøj sammen, ryd op i en skuffe eller lignende). Efter en halv times tid, når du føler dig træt igen, kan du forsøge at gå i seng</li> <li>Sov kun i sengen, ikke andre steder</li> </ul> <h2>Medicinsk behandling</h2> <ul> <li>Kun ved akut insomni</li> <li>Kun begrænset tid (1-2 uger)</li> <li>Udeluk søvnapnø, da det kan forværres alvorligt</li> </ul> <h3>Præparatvalg</h3> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241055">Benzodiazepinanaloger</a> med kort halveringstid <ul> <li>Z-hypnotika ([DliActiveSubstance;5747;zopiclon], [DliActiveSubstance;5745;zolpidem])</li> </ul> </li> <li>Egentlige benzodiazepiner bør undgås</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315419">Antihistaminer med sederende effekt</a> anvendes somme tider ved kronisk insomni. Der kan udvikles psykisk afhængighed</li> <li>Antidepressiva med sedativ effekt (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">tricykliske</a>, [DliActiveSubstance;6150;mirtazepin] og [DliActiveSubstance;5455;mianserin]) anvendes også somme tider, idet insomni kan føre til nedstemthed</li> </ul> <h3>Risici, ulemper</h3> <ul> <li>Tilvænning</li> <li>Bivirkninger</li> <li>Rebound insomni ved seponering</li> </ul> <h3>Indsovningsproblemer</h3> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5747;Zopiclon], halveringstid: 5-7 timer</li> <li>[DliActiveSubstance;5745;Zolpidem] halveringstid: 2-3 timer</li> </ul> <h3>Gennemsovningsproblemer</h3> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5747;Zopiclon], Halveringstid: 5-7 timer</li> <li>[DliActiveSubstance;5437;Melatonin], ikke et sovemiddel, men et døgnrytme konsoliderende middel</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <h4>Stimuluskontrol terapi</h4> <ul> <li>Begrundes i stimuluskontrol teorien</li> <li>Dels er der en række faktorer eller genstande, der skal fjernes fra sovemiljøet. Det er genstande eller aktiviteter, som kan forstyrre den afslappede tilstand man udvikler, inden man falder i søvn</li> <li>Det kan være forskellige brugsgenstande som fjernsyn, computer, telefon og aktiviteter som er arbejdsrelaterede, bekymrende tanker og forsøg på at løse aktuelle problemer. Disse ting skal fjernes fra sovemiljøet</li> <li>Principielt er sengen kun til søvn og sex</li> </ul> <h3>Døgnrytmekonsolidering</h3> <ul> <li>Begrundes i viden om vores indre ur og om, hvordan man kan forstærke det indre urs indflydelse ved at udnytte forskellige 'Zeitgebers'. I behandlerens drøftelse med patienten finder man frem til det tidspunkt, patienten gerne vil vågne om morgenen. Det vil være en fordel at tage hensyn til, hvornår patienten skal op på arbejdsdage, også i de tilfælde, hvor patienten er sygemeldt under behandlingsforløbet</li> <li>På dette tidspunkt skal patienten fremover stå op, hver dag, også på fridage, uanset hvor sent vedkommende er faldet i søvn</li> <li>Vedkommende anbefales også at spise tre hovedmåltider på samme tid hver dag</li> <li>Hvis patienten er i arbejde, vil arbejdsaktiviteter også øve sin indflydelse på døgnrytmen</li> <li>Hvis patienten er sygemeldt eller ledig, anbefales det, at der indlægges aktiviteter både formiddag og eftermiddag, som svarer til en arbejdsdag</li> <li>I vinterhalvåret kan man supplere med lysbehandling om morgenen</li> </ul> <h3>Søvnrestriktion</h3> <ul> <li>Begrundes i den homeostatiske søvnproces. Der udvikles et søvnbehov i løbet af en normal vågenhedsperiode på 16-17 timer. Dette behov afvikles i løbet af den normale søvnperiode</li> <li>Når man ved anamneseoptagelsen kommer frem til, at patienten sammenlagt sover 6 timer i afbrudte perioder fordelt over døgnet, begrænser man patientens mulighed for søvn til kun 6 timer</li> <li>Man bliver enige om et tidsvindue på 6 timer. I dette tidsvindue må patienten sove, hvis hun/han kan. Udenfor dette tidsvindue må vedkommende ikke sove</li> <li>Man skaber derved i dette tilfælde en tidsperiode på 18 timer, hvor der opbygges et søvnbehov, i starten ligefrem et søvnpres, da patienten i starten nok ikke sover de 6 timer</li> <li>Hvis patienten er konsekvent og undgår søvn i dagtiden, vil søvnen konsolidere sig og blive sammenhængende med kort indsovningstid i netop det tildelte søvnvindue</li> <li>Herefter kan søvnen gradvis øges ved at udvide søvnvinduet, indtil man opnår den søvnlængde, patienten har behov for (7-8 timer)</li> </ul> <h3>Afslapningsteknikker</h3> <ul> <li>Har til hensigt at modvirke den aktivering (psykisk og fysisk), der som regel forekommer hos insomni patienter. Fx progressiv muskelafslapning, meditation eller mindfullness <ul> <li>Progressiv muskelafslapning er en teknik, hvor man skiftevis spænder en gruppe muskler, og derefter slapper de samme muskler af. Man vælger ofte at starte med benene, gå videre til lårene osv. - deraf progressiv</li> </ul> </li> <li>Der er ingen teknik, der kan fremhæves fremfor en anden, så patienten kan vælge ud fra sine personlige præferencer</li> </ul> <h3>Kognitiv restrukturering</h3> <ul> <li>Har til hensigt at korrigere tanker og forventninger omkring søvn til realistiske niveauer. Nogle insomni patienter kan være ekstremt selvobserverende, når de går i seng. Dette forhindrer den passivitet, der kommer inden den naturlige søvn. Oplevelsen af ikke at kunne falde i søvn fremkalder ængstelse og angst og fører patienten ind i en ond udviklingscirkel</li> <li>Der kan være urealistiske forventninger eller fejlagtige tanker og ideer: <ul> <li>Jeg skal have mine 8 timers sammenhængende søvn for at kunne fungere</li> <li>Mit søvnbesvær skyldes udelukkende biokemisk ubalance</li> <li>Efter en søvnløs nat er jeg ude af stand til at præstere noget den følgende dag</li> </ul> </li> <li>Ved den kognitive terapi forsøger man at få patienten til at acceptere en række 'leveregler': <ul> <li>Hav kun realistiske forventninger til søvnbehov</li> <li>Læg ikke for stor vægt på søvnens betydning</li> <li>Gør ikke en søvnløs nat til en katastrofe</li> <li>Vær mere tolerant for konsekvensen af en søvnløs nat</li> </ul> </li> <li>Et kognitivt redskab er paradoks-intention, som bruges ved præstationsangst. Man skal ikke sove, men ligge passivt i sengen og forsøge at holde sig vågen</li> <li>Et andet redskab er, at man sidst på dagen (udenfor soveværelset) sætter sig og gennemgår bekymringer og tanker om søvnen, skriver dem ned på papir. Man lægger tillige realistiske planer for næste dag og noterer dem ned. På denne måde kan de komme 'ud af hovedet', og dermed er der mindre risiko for forstyrrelse, når patienten går i seng</li> <li>ACT, Acceptance and Commitment Therapy, fokuserer på følelser og tanker knyttet til søvnløshed mhp. at acceptere dem og mindske den negative påvirkning</li> <li>Mindfullness, en form for meditation med fokus på ikke dømmende opmærksomhed på tanker og følelser i nuet</li> </ul> <h3>Kognitiv adfærdsterapi</h3> <ul> <li>Kognitiv adfærdsterapi er et multimodalt behandlingsforløb. Det indbefatter som regel i det mindste adfærdsterapi i form af stimuluskontrol, søvnrestriktion, døgnrytmekonsolidering og kognitiv terapi i form af søvnhygiejne, men oftest alle komponenter</li> <li>Forløbet strækker sig over flere uger, op til 2-3 måneder</li> <li>Desværre er der mangel på trænede erfarne behandlere, ikke kun i Danmark. Der er derfor udviklet internetbaserede versioner af CBT-I i nogle lande. Resultaterne fra disse er gode</li> <li>De bedste og vedvarende resultater er stadig den personligt leverede behandling, hvor patienten træffer sin terapeut, regelmæssigt gennem hele forløbet til afslutning</li> <li>De mest effektive behandlingsforløb omfatter kognitiv restrukturering, Mindfullness, ACT, søvnrestriktion og stimuluskontrol ifølge en nylig metaanalyse</li> </ul> <h3>Søvnhygiejne</h3> <ul> <li>I dagens Danmark er der en række livstilsfaktorer, som er vidt udbredt - faktorer som er hæmmende for udvikling af normal søvn. For at mindske denne indflydelse er der en række søvnhygiejniske regler: <ul> <li>Gå i seng og stå op på samme tid hver dag</li> <li>Sengen er kun til at sove i - eller til sex</li> <li>Hold soveværelset køligt og ordentligt</li> <li>Hav en god seng, med behageligt sengetøj</li> <li>Undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke fra om eftermiddagen</li> <li>Brug ikke alkohol til at falde i søvn på</li> <li>Brug vækkeur, men stil det så du ikke kan se, hvad klokken er</li> <li>Undgå at ryge inden du går i seng</li> <li>Få en halv times motion hver dag, men ikke de sidste 3 timer inden sengetid</li> </ul> </li> </ul> <h3>Søvnuddannelse</h3> <ul> <li>Undervisning af patienten i den normale søvns forløb. Dette omfatter: <ul> <li>Søvnens stadier</li> <li>En søvncyklus</li> <li>En normal nats søvnarkitektur</li> <li>Søvnens forandring gennem livet</li> <li>Den homeostatiske søvnproces</li> <li>Døgnrytme</li> </ul> </li> <li>Disse oplysninger understøtter de kognitive tiltag mhp. at skabe realistiske forventninger til søvnen</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>God søvnhygiejne</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved kronisk insomni skal patienten ikke henvises til yderligere undersøgelser</li> <li>Ved mistanke om andre søvnsygdomme skal patienten henvises til den relevante afdeling <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=706F39DE81054C9A818569B73D1FF9BB&_z=z">Søvnapnø</a></li> <li>PLMS (Periodiske benbevægelser under søvn/periodic limb movements in sleep) - relateret til men ikke identisk med<a href="~/link.aspx?_id=F14C5C10A1EA42F2BE69892B437D6615&_z=z"> restless legs syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=959466FBED6E4ACC8C5A37407232FB4D&_z=z">Narkolepsi</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Opfølgning/kontrol er vigtig</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Ved akut søvnforstyrrelse motiveres til hurtigt at afslutte medicin</li> <li>Opfølgning af søvnhygiejniske tiltag</li> <li>Motivere for udholdenhed - det tager tid at ændre gamle vaner</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Søvnløshed har en tendens til kronisk/langvarigt forløb</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Uoplagthed, træthed, kognitiv dysfunktion, nedsat psykomotorisk præstation, øget fravær</li> <li>Reduceret livskvalitet</li> <li>For lidt søvn synes at disponere for koronarkar aterosklerose uafhængigt af andre risikofaktorer</li> <li>Fordobler risiko for <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a></li> <li>Sekundære psykiske lidelser <ul> <li>Angst, stofmisbrug</li> <li>Suicidalrisiko</li> </ul> </li> <li>Hos børn og unge <ul> <li>Højere forekomst af psykiatriske symptomer hos børn og unge som sover for lidt</li> <li>Insulinresistens, fedme og højt blodtryk knyttes til søvnmangel</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Kortvarig insomni er ofte godartet og forsvinder med tiden</li> <li>Langtidsprognosen er bedst efter psykologisk behandling (= Kognitiv Adfærds Behandling)</li> <li>Medicinsk behandling alene har en tendens til at medføre kronisk forbrug af sovemedicin</li> <li>Ved somatisk sygdom er prognosen afhængig af mulighederne for behandling af underliggende sygdom. Dog vedvarer insomni ofte trods velbehandlet underliggende sygdom</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3> Definition</h3> <ul> <li> Insomni <ul> <li>Mindst et søvnproblem og et vågenhedsproblem</li> </ul> </li> <li>Søvnproblemer <ul> <li>Indsovningsbesvær, længere end 30 min</li> <li>Gennemsovningsbesvær, opvågning og besvær med at falde i søvn igen</li> <li>For tidlig opvågnen eller oplevelsen af ikke at være udhvilet</li> </ul> </li> </ul> <p>Vågenhedsproblemer:</p> <ul> <li>Træthed, søvnighed</li> <li>Koncentrationsbesvær</li> <li>Hukommelsesbesvær</li> <li>Humørsvingninger, øget irritabilitet</li> <li>Nedsat energi</li> <li>Øget risiko for fejl</li> <li>Øget risiko for ulykker</li> <li>Bekymringer angående søvnen</li> <li>Nedstemthed - depression</li> </ul> <h3> Klassifikation<a href="%20" title="Sateia MJ, International classification of sleep disorders-third edition: highlights and modifications. Chest 2014;146(5): 1387-94" data-url="reference-link" data-value-piped="Sateia MJ|International classification of sleep disorders-third edition: highlights and modifications|Chest|2014|146(5)|1387-94" data-value="Sateia MJ, International classification of sleep disorders-third edition: highlights and modifications. Chest 2014;146(5): 1387-94" data-type="journal-reference"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="%20" title="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-url="reference-link" data-value-piped="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K|The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia|Lancet Neurol|2015|14(5)|547-58" data-value="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="%20" title="Ellis JG, Gehrman P, Espie CA, Riemann D, Perlis ML, Acute insomnia: current conceptualizations and future directions. Sleep Med Rev 2012;16(1): 5-14" data-url="reference-link" data-value-piped="Ellis JG, Gehrman P, Espie CA, Riemann D, Perlis ML|Acute insomnia: current conceptualizations and future directions|Sleep Med Rev|2012|16(1)|5-14" data-value="Ellis JG, Gehrman P, Espie CA, Riemann D, Perlis ML, Acute insomnia: current conceptualizations and future directions. Sleep Med Rev 2012;16(1): 5-14" data-type="journal-reference"><sup>3</sup></a></h3> <ul> <li>Tidligere havde man den opfattelse, at insomni var en reaktion på hyperarousability eller sekundær i forhold til en primær sygdom. Nu betragtes insomni som en selvstændig sygdom. Det har givet anledning til forskellige teoretiske modeller for udvikling af insomni</li> <li>Man anser derfor insomni for at være: <ul> <li>Akut insomni</li> <li>Kronisk insomni</li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut insomni </h4> <ul> <li>Kortvarigt søvnbesvær som alle mennesker oplever en gang imellem. Det er provokeret af en ydre faktor (ængstelse, bekymringer, kortvarigt stress). Søvnen vender tilbage til normal tilstand, når den ydre faktor ophører</li> </ul> <h4>Kronisk insomni </h4> <ul> <li>Søvnbesvær i mere end 3 måneder. Det kan opstå, hvis den udløsende faktor påvirker over længere tid end en til to uger. En teori forklarer, at patienten med insomni ændrer sin adfærd grundet mangel på søvn på en uhensigtsmæssig måde, som kan være med til at forstærke insomnien. De fleste med kronisk insomni har haft besværet i adskillige år</li> <li>Ved søvnproblemer ledsaget af vågenhedsproblemer mindst 3 dage per uge i 3 måneder opfylder man kriterierne for kronisk insomni</li> </ul> <ul> </ul> <h3>Forekomst<a href="%20" title="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-url="reference-link" data-value-piped="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K|The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia|Lancet Neurol|2015|14(5)|547-58" data-value="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></h3> <ul> </ul> <h2> Ætiologi og patogenese</h2> <h3> Søvnfysiologi</h3> <ul> </ul> <h3> Kronisk insomni<a href="%20" title="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-url="reference-link" data-value-piped="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K|The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia|Lancet Neurol|2015|14(5)|547-58" data-value="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></h3> <ul> <li>Udvikles fra akut insomni, som tidsmæssigt strækker sig længere end et par uger. Der er udviklet flere modeller eller teorier, som lægger vægt på forskellige elementer</li> <li>En meget anerkendt teori: 3-P teorien giver denne forklaring. De tre P'er står for <ul> <li>Disponerende faktorer (predisposing)</li> <li>Udløsende faktorer (precipidating)</li> <li>Vedligeholdende faktorer (perpetuation)</li> </ul> </li> <li>Der er varierende risiko hos forskellige individer, men en udløsende faktor (stress) bringer vedkommende over insomnitærsklen. Ved varighed længere end et par uger begynder vedkommende at ændre sin adfærd som reaktion på søvnproblemerne og trætheden. Det kan være at gå tidligere i seng, at hvile eller sove til middag. Det kan også være at undgå aktiviteter, som er medvirkende til udvikling af den naturlige træthed</li> <li>En anden teori: Stimulus-kontrol modellen baseres på observationen af, at et stimulus kan udløse forskellige reaktioner. Afhængig af betingelseshistorien kan et stimulus udløse en bestemt reaktion. Ved at fjerne forskellige potentielle stimuli fra sovemiljøet kan man fjerne deres potentielle søvnforstyrrende effekt. Det kan fx dreje sig om at undgå: <ul> <li>At arbejde i sengen</li> <li>Bekymre sig i sengen</li> <li>Spille computerspil i sengen</li> <li>Spise i sengen </li> </ul> </li> <li>I et soveværelse med god stimuluskontrol er der intet TV, ingen PC, tablet eller mobiltelefon, der er ordentligt og ryddeligt og intet, der kan lede tankerne på afveje</li> <li>Hos ældre er der flere faktorer, som kan medvirke til insomni: <ul> <li>Dels at søvnen er mindre stabil med flere oplevede opvågninger i forhold til ungdommen</li> <li>Døgnrytmen er også mindre udtalt, hvilket kan konstateres ved, at døgnets variationer i kernetemperaturen er mindre hos ældre</li> <li>Søvn-vågenheds rytmen er ikke så stram hos pensionister som hos mennesker med faste arbejdstider.<a href="%20" title="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-url="reference-link" data-value-piped="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K|The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia|Lancet Neurol|2015|14(5)|547-58" data-value="Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K, The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. Lancet Neurol 2015;14(5): 547-58" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Betingning</h4> <ul> <li>Når akut insomni udvikler sig til kronisk insomni (3-P modellen), er der tillige risiko for, at der kan udvikles en ubevidst associativ indlæring, en form for betingning. Sengen, hvor søvnløsheden opleves, associeres med vågenheden, uanset hvad der forårsager denne</li> <li>Efter uger til måneder i det kroniske insomni forløb kan mange patienter opleve denne betingning meget tydeligt</li> <li>De kan i de neutrale omgivelser have meget svært ved at holde øjnene åbne, men så snart de træder over tærsklen til soveværelset, bliver de med ét lysvågne og kan ikke falde i søvn, på trods af den tidligere erkendte søvnighed</li> <li>Dette har ført til 4-P modellen, hvor det fjerde P står for den Pavlovianske betingning</li> </ul> <ul></ul> <h3> Akut insomni<a href="%20" title="Ellis JG, Gehrman P, Espie CA, Riemann D, Perlis ML, Acute insomnia: current conceptualizations and future directions. Sleep Med Rev 2012;16(1): 5-14" data-url="reference-link" data-value-piped="Ellis JG, Gehrman P, Espie CA, Riemann D, Perlis ML|Acute insomnia: current conceptualizations and future directions|Sleep Med Rev|2012|16(1)|5-14" data-value="Ellis JG, Gehrman P, Espie CA, Riemann D, Perlis ML, Acute insomnia: current conceptualizations and future directions. Sleep Med Rev 2012;16(1): 5-14" data-type="journal-reference"><sup>3</sup></a></h3> <ul> <li>Søvnløshed af et par dages eller et par ugers varighed</li> <li>Som regel kan der påvises en årsag: problemer i parforholdet, sygdom i nærmeste familie, økonomiske problemer eller andre problemer som dukker op i tankerne, når personen ønsker at sove. Hjernen aktiveres af disse og forhindrer søvnens indtræden</li> <li>Når problemerne er løst eller aftaget, kommer søvnen tilbage til sin normale rytme</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <h3> ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=BCDA8B269FB14942BF01AC5F0BEDBB75&_z=z">Søvnløshed</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1F4AEF73817B4E1D87C09CD9677794BA&_z=z">Gode råd til en bedre søvn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CFCB0DA38EE04F34B9AA8D8197C8331B&_z=z">Søvnløshed blandt ældre</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A13BA4C2B41F4937BFAA95CD288735F8&_z=z">Afslapningsteknik</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Sundhedsstyrelsens vejledning om: <a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209474">Ordination af afhængighedsskabende medicin, juni 2019</a></li> <li><a href="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/sovnloshed/">Søvnløshed. Neurologisk national behandlingsvejledning</a>. Dansk Neurologisk Selskab</li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=282BA4CEC3664809B63266454E880B33&_z=z">Om søvnbesvær</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Akut insomni: < 3 måneder</li> <li>Kronisk insomni: > 3 måneder, besvær > 3 gange per uge</li> <li>Hæmmet dagtidsfunktion</li> <li>En eller flere følgende: <ul> <li>indsovningsvanskeligheder > 30 minutter</li> <li>gennemsovningsvanskeligheder </li> <li>for tidlig opvågnen efter mindre end 6 timers søvn</li> </ul> </li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Kun akut insomni behandles medicinsk</li> <li>Kronisk insomni behandles med kognitiv adfærdsterapi</li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Insomni behandles som udgangspunkt i almen praksis</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1313</TextField> <TextField Name="PageTitle">Søvnløshed</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Søvnløshed</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-01-17T13:51:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{428A562F-DB83-4170-A901-943808AE48B9}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G47.0, G47.2, G47.9, F51.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">P06</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Insomnia disorder består af kronisk insomni, kortvarig insomni, og anden insomni forstyrrelse</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ceko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">insomni, jet-lag, lysbehandling, stimuluskontrol, søvnforstyrrelse, Søvnløshed, søvnvanskeligheder, søvnrestriktion, søvnstimuluskontrol, kontrol af søvn stimuli</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
39.814 characters