dissociative lidelser
Portal
/
Laegehaandbogen
/
psykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
dissociative lidelser
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
afhaengighed
alkohol
angstlidelser
depressioner
forgiftninger
mani-og-bipolar-lidelse
medikamentrelaterede
psykoser
spiseforstyrrelser
tvangspsykiatri
oevrige-sygdomme
autisme
livstidsforekomsten-af-psykisk-lidelse
autisme hos voksne
dissociative lidelser
personlighedsforstyrrelser
m-nchausens-syndrom
organiske-psykiske-lidelser
posttraumatisk-belastningsreaktion-ptsd
psykiske-sygdomme-fysisk-aktivitet
selvskade
soevnloeshed
trikotillomani
tvangslidelse-ocd
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E}" Name="dissociative-lidelser" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0627C0F4-93F0-4C6D-8725-556C662880DE}" SortOrder="750" PublishDate="0001-01-01T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>ICD-10 kriterier for F44 (Dissociative lidelser) <ul> <li>Fælles for dissociative lidelser eller konversionslidelser, er delvist eller fuldstændigt tab af normal integration mellem erindringer om fortiden, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseindtryk og kontrol over kropsbevægelser</li> <li>Kun forstyrrelser i fysiske funktioner som normalt kontrolleres af viljen, og tab af sanseindtryk er inkluderet her. Lidelser som medfører smerte og andre komplekse somatiske sanseindtryk formidlet af det autonome nervesystemet er klassificeret under somatiseringslidelse (F45.0)</li> </ul> </li> </ul> <p>Forskellige undergrupper af tilstanden defineret i ICD-10 </p> <ul> <li>Dissociativ amnesi (F44.0) <ul> <li>Det vigtigste fænomen er tab af hukommelse, almindeligvis for vigtige hændelser af nyere dato. Amnesien skyldes ikke organisk psykisk lidelse, og er for omfattende til at kunne forklares med vanlig glemsomhed eller træthed</li> <li>Amnesien er almindeligvis fokuseret om traumatiske livshændelser, som ulykker eller uventede tab ved dødsfald, og er almindeligvis partiel eller selektiv</li> <li>Total eller generaliseret amnesi er sjælden, og er almindeligvis del af «fugue» (F44.1)</li> <li>Diagnosen dissociativ amnesi skal ikke bruges, hvis organisk hjernelidelse, intoksikation eller udmattelse er til stede</li> </ul> </li> <li>Dissociativ fugue (F44.1)<br> <ul> <li>Dissociativ «fugue» har alle trækkene som ved dissociativ amnesi, men i tillæg en målrettet rejseaktivitet udenfor det område, som patienten færdes i til dagligt</li> <li>Selv om der foreligger amnesi i perioden med «fugue», kan patientens adfærd i dette tidsrum synes fuldstændig normal for udenforstående</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Typiske dissociative symptomer omfatter blindhed, dobbeltsyn, paralyser, dystoni, psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES), tab af følesans, afoni, hukommelsestab, manglende respons, synkebesvær, tics, hallucinationer og vanskeligheder med at gå</li> <li>Særlig hos patienter med god medicinsk forståelse kan symptomerne til forveksling minde om symptomer fra organisk sygdom <ul> <li>Hvis symptomerne skyldes en dissociativ lidelse, er symptomerne ubevidste. Patienten oplever symptomerne som skræmmende og uforklarlige</li> <li>Patienten kan også have en påfaldende ligegyldighed over for, hvad der hos andre ville generere stor bekymring (fx et lammet ben)</li> <li>At patientens symptomer bliver opfattet som mærkelige af personalet kan sætte patienten i en forsvarsposition. Aggressiv holdning fra patienten kan være en konsekvens af dette <ul> <li>Patienten kan opleves som vanskelig at have med at gøre, indifferente, overdrivende og "muligt simulerende". Det er vigtigt, at personalet er opmærksomme på, at dette er træk ved tilstanden, ikke ved personen</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>En god sygehistorie giver vigtig information. Sandsynligheden for funktionel sygdom (dissociativ lidelse såvel som somatiseringslidelse) øges med følgende<a title="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="21437930" data-url="reference-link" data-value-piped="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ|Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study.|Ann Neurol|2011|69|997-1004|21437930" data-value="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" data-type="journal-reference"><sup>1</sup></a>: <ul> <li>Multiple symptomer som normalt ikke er samtidigt forekommende</li> <li>Depression eller angstproblematik</li> <li>Tidligere historik med funktionelle symptomer</li> <li>Kirurgiske indgreb uden fund af patologi</li> </ul> </li> <li>Anamnesen omkring opstart af symptomatologien kan give værdifulde "spor" <ul> <li>Patienter med funktionelle gener vil ofte beskrive symptomer som antyder dissociation, i form af tegn til svækkelse eller fravær af kontrol over egne handlinger, når de omtaler deres første møde med generne<a title="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="undefined" data-url="reference-link" data-value-piped="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ|Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study.|Ann Neurol|2011|69|997-1004|21437930" data-value="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" data-type="journal-reference"><sup>1</sup></a> <ul> <li>Typisk er, at symptomerne præsenterede sig første gang i forbindelse med en panik-situation eller et fysisk traume</li> <li>Udsagn som kan underbygge en mistanke om dissociation er f.eks. "Det føltes, som om jeg stod udenfor situationen og betragtede mig selv udefra"</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Dissociative symptomer er oftest relateret til voluntær motorik eller sensorisk funktion. Symptomerne tilsvarer patientens forestillinger om (som oftest) neurologiske sygdomme</li> <li>Tilstanden udviser ofte en kompleksitet med tanke på: <ul> <li>mange forskellige symptomer</li> <li>komorbiditet mellem somatiske og psykiske sygdomme</li> <li>patientens urokkelige tro på at hun/han lider af en organisk betinget sygdom</li> </ul> </li> <li>Det bør gøres en fuld klinisk undersøgelse med vægt på mental status og neurologisk undersøgelse</li> <li>Husk: klinisk undersøgelse kan give en berettiget mistanke, men ingen sikker diagnose, fx. kan erfarne eksperter på epilepsi have vanskeligheder med at skille PNES fra epileptiske anfald<a title="Aybek S, Kanaan RA, David AS, The neuropsychiatry of conversion disorder. Curr Opin Psychiatry 2008;21: 275-80" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="18382227" data-url="reference-link" data-value-piped="Aybek S, Kanaan RA, David AS|The neuropsychiatry of conversion disorder.|Curr Opin Psychiatry|2008|21|275-80|18382227" data-value="Aybek S, Kanaan RA, David AS, The neuropsychiatry of conversion disorder. Curr Opin Psychiatry 2008;21: 275-80" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></li> </ul> <h4>Mental status</h4> <ul> <li>Udseende <ul> <li>Beklædning</li> <li>Øjenkontakt</li> <li>Hygiejne</li> </ul> </li> <li>Holdning</li> <li>Adfærd</li> <li>Sprog <ul> <li>Kan være normalt, men kan også omfatte afoni, dystoni, verbale tics eller stammen</li> </ul> </li> <li>Opmærksomhed/koncentration <ul> <li>Særligt ved ubevidste generering af symptomer kan opmærksomhed og koncentration være dårlig</li> </ul> </li> <li>Hukommelse</li> <li>Dissociative patienter er som regel orienteret for tid, sted og rum</li> <li>Humøret er ofte normalt, men patienten kan være påfaldende ligegyldig</li> <li>Affekt <ul> <li>Kan være undertrykt, ustabilt eller upåfaldende</li> </ul> </li> <li>Tankeprocesser er som regel normale, men obsessive tanker forekommer <ul> <li>døds- eller selvmordstanker er ikke typiske, men kan skyldes komorbiditet</li> </ul> </li> <li>Hallucinationer kan forekomme, men er som regel mere detaljerede og komplekse end hallucinationer ved en psykose</li> <li>Som regel begrænset selvindsigt</li> </ul> <h4>Træk ved neurologisk undersøgelse som kan give mistanke om dissociation</h4> <ul> <li>Patientens symptom følger som regel ikke den anatomiske fordeling eller det anatomiske mønster, som man ser ved læsioner af perifere eller centrale nervesystem</li> <li>Komplet eller delvis lammelse af én eller flere ekstremiteter, halvsidige neurologiske udfald eller gangforstyrrelser er vanlige præsentationer ved dissociation <ul> <li>Sensoriske udfald er ofte præcist begrænset i midtlinjen, men alle typer sensoriske forstyrrelser kan forekomme</li> <li>Ved dissociation er symptomerne ofte vekslende, ikke konstante</li> <li>Tonus og reflekser er som regel normale og uden sideforskel ved dissociation</li> </ul> </li> <li>M. sternocleidomastoideus <ul> <li>Kontraktion i denne muskel vil føre til, at hovedet vrides til modsat side, hos patienter med dissociation ser man ofte, at de vrider hovedet mod den kontraherede muskel</li> </ul> </li> <li>Uøkonomisk bevægelsesmønster som kræver meget kraft for at holde balancen, f.eks. gange med permanent bøjede knæ <ul> <li>Ekcessivt langsomme bevægelser. "Isgange" - korte, bredbenede skridt. Ataxi og tremor kan være ledsagende</li> <li>Pludselig fleksion i for eksempel knæ uden at falde</li> </ul> </li> <li>"Psykogen" Romberg <ul> <li>patienten klarer sig bedre ved afledning</li> <li>konstant faldretning mod/fra undersøgelsespersonen selv ved positionsændring</li> </ul> </li> <li>Lammelser bliver ofte bedre ved afledning af opmærksomheden. Ved passiv bevægelse af en "paralytisk" ekstremitet vil den ofte holdes aktivt oppe et øjeblik, før den falder ned, når man slipper den <ul> <li>Hoovers tegn: Patienten liggende på briks. Først forsøger terapeuten at få patienten til at presse hælen på det paretiske benet ned mod underlaget. Hvis dette kun giver et lille eller ingen udslag, kan man forsøge at få patienten til at hæve modsatte hæl fra underlaget mod modstand. Hvis dette giver en større nedovervirkende kraft på den "paretiske" hæl, giver det mistanke om dissociative pareser<a title="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="undefined" data-url="reference-link" data-value-piped="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ|Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study.|Ann Neurol|2011|69|997-1004|21437930" data-value="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" data-type="journal-reference"><sup>1</sup></a></li> </ul> </li> <li>"Belle indifference" - tilsyneladende ligegyldighed trods til dels udtalte symptomer <ul> <li>Dette blev beskrevet som et typisk træk ved "hysteria" (dissociation) af Freud, men denne test har vist sig at være værdiløs<a title="Stefánsson JG, Messina JA, Meyerowitz S, Hysterical neurosis, conversion type: clinical and epidemiological considerations. Acta Psychiatr Scand 1976;53: 119-38" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="1251758" data-url="reference-link" data-value-piped="Stefánsson JG, Messina JA, Meyerowitz S|Hysterical neurosis, conversion type: clinical and epidemiological considerations.|Acta Psychiatr Scand|1976|53|119-38|1251758" data-value="Stefánsson JG, Messina JA, Meyerowitz S, Hysterical neurosis, conversion type: clinical and epidemiological considerations. Acta Psychiatr Scand 1976;53: 119-38" data-type="journal-reference"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004" data-value-piped="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ|Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study.|Ann Neurol|2011|69|997-1004|21437930" data-url="reference-link" data-pubmedid="21437930" title="Syed TU, LaFrance WC Jr, Kahriman ES, Hasan SN, Rajasekaran V, Gulati D, Borad S, Shahid A, Fernandez-Baca G, Garcia N, Pawlowski M, Loddenkemper T, Amina S, Koubeissi MZ, Can semiology predict psychogenic nonepileptic seizures? A prospective study. Ann Neurol 2011;69: 997-1004"><sup>1</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Specielle træk ved psykogene ikke-epileptiske anfald</h4> <ul> <li>Anfaldene kan ligne alle typer epileptiske anfald, fra korte absencelignende anfald til store krampeanfald <ul> <li>Se tabel for typiske træk: epileptiske anfald vs psykogene anfald</li> <li>Anfald som regel foran publikum</li> <li>Anfaldene viser stor variation når det gælder længde, bevidsthedsniveau og udformning</li> <li>Anfaldene starter almindeligvis mere gradvise og har længere varighed end epileptiske anfald</li> <li>Sinustakykardi er vanligt, mens cyanose er usædvanlig</li> <li>Ca. 1/4 af patienterne har urinafgang ved anfald, og fækal inkontinens er også rapporteret</li> <li>Patienten kan opleve panik eller bare stakåndethed uden ledsagende angst</li> <li>Et studie fra 2011 fremdrog 6 træk som egnede sig til at adskille epilepsi og PNES (mere end 80% prædiktiv værdi når observeret af specialist)<a title="Reuber M, Pukrop R, Mitchell AJ, Bauer J, Elger CE, Clinical significance of recurrent psychogenic nonepileptic seizure status. J Neurol 2003;250: 1355-62" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="14648153" data-url="reference-link" data-value-piped="Reuber M, Pukrop R, Mitchell AJ, Bauer J, Elger CE|Clinical significance of recurrent psychogenic nonepileptic seizure status.|J Neurol|2003|250|1355-62|14648153" data-value="Reuber M, Pukrop R, Mitchell AJ, Bauer J, Elger CE, Clinical significance of recurrent psychogenic nonepileptic seizure status. J Neurol 2003;250: 1355-62" data-type="journal-reference"><sup>4</sup></a> <ul> <li>Tre træk som tyder på PNES; bevaret opmærksomhed for omgivelserne, blinkning med øjnene og at andre overværer anfaldet</li> <li>Tre træk som tyder på epilepsi: hurtig anfaldsstart, åbne/opspærrede øjne og postiktal forvirring/træthed</li> <li>Disse træk var ikke pålidelige, når de blev observeret af øjenvidner, kun når de blev observeret af en specialist</li> </ul> </li> <li>1 af 3 med langvarige anfald bliver behandlet som om det var status epilepticus<a title="Duncan R, Oto M, Psychogenic nonepileptic seizures in patients with learning disability: comparison with patients with no learning disability. Epilepsy Behav 2008;12: 183-6" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="18086462" data-url="reference-link" data-value-piped="Duncan R, Oto M|Psychogenic nonepileptic seizures in patients with learning disability: comparison with patients with no learning disability.|Epilepsy Behav|2008|12|183-6|18086462" data-value="Duncan R, Oto M, Psychogenic nonepileptic seizures in patients with learning disability: comparison with patients with no learning disability. Epilepsy Behav 2008;12: 183-6" data-type="journal-reference"><sup>5</sup></a></li> <li>10-30 % har en komorbiditet bestående af både psykogene ikke-epileptiske anfald og reel epilepsi<a title="Gates, John R., Non-epileptic Seizures: Classification Co-existence with Epilepsy: Diagnosis, Therapeutic Approaches and Consensus. Epilepsy & Behavio 2002;3: 28-33" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Gates, John R.|Non-epileptic Seizures: Classification Co-existence with Epilepsy: Diagnosis, Therapeutic Approaches and Consensus|Epilepsy & Behavio|2002|3|28-33|" data-value="Gates, John R., Non-epileptic Seizures: Classification Co-existence with Epilepsy: Diagnosis, Therapeutic Approaches and Consensus. Epilepsy & Behavio 2002;3: 28-33" data-type="journal-reference"><sup>6</sup></a>, dette ses særligt hos patienter som er udviklingshæmmede<a title="LaFrance WC Jr, Psychogenic nonepileptic seizures. Curr Opin Neurol 2008;21: 195-201" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="18317280" data-url="reference-link" data-value-piped="LaFrance WC Jr|Psychogenic nonepileptic seizures.|Curr Opin Neurol|2008|21|195-201|18317280" data-value="LaFrance WC Jr, Psychogenic nonepileptic seizures. Curr Opin Neurol 2008;21: 195-201" data-type="journal-reference"><sup>7</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Kliniske træk som kan bidrage til at skille mellem epileptiske og psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO, [Psychogenic non-epileptic seizures]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009;129: 2348-51" data-value-piped="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO|[Psychogenic non-epileptic seizures].|Tidsskr Nor Laegeforen|2009|129|2348-51|19935934" data-url="reference-link" data-pubmedid="19935934" title="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO, [Psychogenic non-epileptic seizures]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009;129: 2348-51"><sup>8</sup></a></h4> <table> <tbody> <tr> <td style="text-align: left;"><br> </td> <td style="text-align: left;"><strong>Psykogene, ikke epileptiske anfald</strong><br> <div> </div> </td> <td style="text-align: left;"><strong>Epilepsi</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Gradvis anfaldsstart</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Anfald som under forløbet varierer i intensitet</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Kopulerende hoftebevægelser og opistotonus</td> <td style="text-align: left;">Af og til</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Hovedbevægelser fra side til side</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;"> <p>Modstand mod passive bevægelser i ekstremiteter<br> eller øjenlåg</p> </td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Gråd under anfald</td> <td style="text-align: left;">Af og til</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Lukkede øjne</td> <td style="text-align: left;">Meget ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Cyanose</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Anfald som varer> 2 minutter</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Hurtig opvågning efter anfald</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> <td style="text-align: left;">Sjældent</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Anfald fra søvn</td> <td style="text-align: left;">Meget sjældent</td> <td style="text-align: left;">Ofte</td> </tr> </tbody> </table> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Sufficiente prøver for at udelukke aktuelle differentialdiagnoser <ul> <li>Blodprøver bør omfatte ALAT, kreatinin, elektrolytter (natrium, kalium, magnesium og fosfat), B<sub>12</sub>, folat og TSH</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Sufficiente prøver for at udelukke aktuelle differentialdiagnoser <ul> <li>Udredning i forhold til demyeliniserende sygdom som MS</li> <li>Kardiologisk udredning for at udelukke cerebrovaskulær sygdom eller TIA-anfald som led i kardiovaskulær sygdom</li> <li>Synkopeudredning</li> </ul> </li> <li>MR er ofte indiceret</li> <li>Måling af nerveledning, eventuelt EMG, kan være aktuelt (neurolog)</li> <li>Guldstandard for diagnosticering af PNES er EEG-telemetri <a title="Aboukasm A, Mahr G, Gahry BR, Thomas A, Barkley GL, Retrospective analysis of the effects of psychotherapeutic interventions on outcomes of psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsia 1998;39: 470-3" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="9596197" data-url="reference-link" data-value-piped="Aboukasm A, Mahr G, Gahry BR, Thomas A, Barkley GL|Retrospective analysis of the effects of psychotherapeutic interventions on outcomes of psychogenic nonepileptic seizures.|Epilepsia|1998|39|470-3|9596197" data-value="Aboukasm A, Mahr G, Gahry BR, Thomas A, Barkley GL, Retrospective analysis of the effects of psychotherapeutic interventions on outcomes of psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsia 1998;39: 470-3" data-type="journal-reference"><sup>9</sup></a> <ul> <li>Af og til vil selv en vellykket anfaldsregistrering ikke give nogen sikker diagnose</li> </ul> </li> <li>Andre billeddiagnostiske undersøgelser er også brugt i forskning på dissociative lidelser, men de har ingen plads i diagnostikken</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Dissociative lidelser kan let forveksles med organisk sygdom. Særligt neurologiske lidelser skal udelukkes: <ul> <li>Psykogene ikke-epileptiske anfald kan let mistolkes som <a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&_z=z">epilepsi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel sklerose</a></li> <li>Myasteni</li> <li>Idiopatiske eller substansinducerede dystonier</li> <li>TIA/cerebral iskæmi</li> <li>Migræne</li> </ul> </li> <li>Dissociative lidelser er en udelukkelsesdiagnose også indenfor psykiatrien, differentialdiagnoser omfatter <ul> <li>Skizofreni</li> <li>Affektive lidelser</li> <li>Angst/panikanfald</li> <li>Tilpasningsforstyrrelser</li> <li>Posttraumatisk stress (PTSD)</li> <li>Somatoforme tilstande</li> <li>Dyskinesier som følge af neuroleptikum m.m.</li> </ul> </li> <li>Bevidst simulering <ul> <li>Motivet er ikke altid åbenbart, pårørendes eller andres oplysninger kan være værdifulde i denne "efterforskning"</li> <li>Også dissociative lidelser omfatter et spektrum fra ubevidst til "bevidstnær" symptomgenerering</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Berolige patienten med at symptomerne ikke skyldes somatisk sygdom</li> <li>Fjerne eller reducere de dissociative symptomer, helst gennem en fælles forståelse af tilstanden <ul> <li>Afdække eventuelt bagvedliggende konflikt og bearbejde denne</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Flere fagområder indgår som regel i udredning og terapi <ul> <li>Diagnosen stilles som regel af neurolog, og en neurolog med erfaring med lidelsen kan også vælge at behandle tilstanden</li> <li>Fysioterapeut kan være nødvendig i forhold til motoriske symptomer, for eksempel for at udbedre fejlagtige bevægelsesmønstre</li> <li>Vedvarende symptomer bliver som regel behandlet af psykiater/psykolog</li> </ul> </li> <li>Hvis dissociativ lidelse mistænkes bør psykiatrisk/psykologisk kompetence trækkes tidligt ind i den differentialdiagnostiske proces <ul> <li>Psykoanalytisk-psykodynamisk tilgang giver behandling ved at afdække den bagvedliggende konflikt ("Insight oriented supportive therapy")</li> <li>Adfærdsterapi kan give patienten bedre mestringsstrategier</li> <li>Familieterapi. Dårlig intern kommunikation i familien kan være en vigtig årsagsfaktor</li> <li>Undgå "dualitetsfælden" psykogen/somatisk <ul> <li>at ingen objektive fund i CNS indikerer psykogen årsag</li> <li>at en påvist dysfunktion i CNS indikerer en organisk sygdom</li> <li>For eksempel vil psykiske symptomer som det at ikke bruge benene føre til neuronale ændringer samtidig med, at små "objektive" fund ikke nødvendigvis forklarer symptomerne</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Hvilken behandling som giver bedst effekt er uklar. Behandlingen er symptomorienteret <ul> <li>Det er vigtigt, at terapeuten har en klar sikkerhed for, at det er psykiske faktorer som forårsager problemet</li> <li>Mange patienter vil udeblive fra behandling straks efter, at de er givet en psykiatrisk diagnose </li> <li>Komorbiditet, særlig med tanke på psykiatriske lidelser, er forholdsvis almindelig og behandles derefter</li> <li>Konkrete hypoteser om bagvedliggende indre konflikter er et godt udgangspunkt for diagnostiske samtaler</li> <li>Behandling som tillader patienten at bevare ansigt anbefales <ul> <li>Bedringen bør komme langsomt, som ved organisk sygdom. At holde patienten på sygehus en dag eller to ekstra kan være nyttigt for at se, om behandlingseffekten vedvarer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Patienter med dissociative lidelser kan let blive opfattet som lidt underlige, overdrivende og "mulig simulerende". Det at de bliver mødt med respekt og en ikke-dømmende holdning er afgørende for behandlingseffekten. Hos en del ophører anfaldene, når de får en forklaring på problemet<a title="Martlew J, Baker GA, Goodfellow L, Bodde N, Aldenkamp A. Behavioural treatments for non-epileptic attack disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1, 2007. CD006370." href="https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD006370/information" data-url="https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD006370/information" data-value="Martlew J, Baker GA, Goodfellow L, Bodde N, Aldenkamp A. Behavioural treatments for non-epileptic attack disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1, 2007. CD006370." data-type="other-reference"><sup>10</sup></a> Ved indlæggelse på sygehus er det vigtigt, at alt personale som er i kontakt med patienten har en forståelse af dette</li> <li>Faktorer som kan vedligeholde diagnosen omfatter <ul> <li>Manglende diagnose og årsagsforklaring</li> <li>Dysfunktionelle familieforhold</li> <li>Affektive lidelser</li> <li>Isolation</li> <li>Sekundære sociale og finansielle gevinster</li> </ul> </li> </ul> <h4>Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO, [Psychogenic non-epileptic seizures]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009;129: 2348-51" data-value-piped="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO|[Psychogenic non-epileptic seizures].|Tidsskr Nor Laegeforen|2009|129|2348-51|19935934" data-url="reference-link" data-pubmedid="19935934" title="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO, [Psychogenic non-epileptic seizures]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009;129: 2348-51"><sup>8</sup></a></h4> <ul> <li>Diagnose stilles ofte af neurolog</li> <li>Patienten har ingen bevidst "skyld" i sine anfald, og skal tages alvorligt og vises respekt i samme grad som patienter med epileptiske anfald <ul> <li>Anfaldene kan være lige så invaliderende som epileptiske anfald</li> <li>At formidle denne diagnose på en klar og empatisk måde er vigtig<a title="Martlew J, Baker GA, Goodfellow L, Bodde N, Aldenkamp A. Behavioural treatments for non-epileptic attack disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1, 2007. CD006370." href="https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD006370/information" data-pubmedid="undefined" data-url="https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD006370/information" data-value-piped="Martlew J, Baker GA, Goodfellow L, Bodde N, Aldenkamp A. Behavioural treatments for non-epileptic attack disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1, 2007. CD006370.|https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD006370/information" data-value="Martlew J, Baker GA, Goodfellow L, Bodde N, Aldenkamp A. Behavioural treatments for non-epileptic attack disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, issue 1, 2007. CD006370." data-type="other-reference"><sup>10</sup></a></li> <li>Vrede, benægtelse, mistro og forvirring er vanligt respons på diagnosen. Det er også her vigtigt at understrege over for patienten, at anfaldene ikke er simulering</li> <li>Rigtig diagnose stilles ofte sent. Et studie viste, at der gik i gennemsnit 7 år mellem anfaldsdebut og diagnose<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reuber M, Fernández G, Bauer J, Helmstaedter C, Elger CE, Diagnostic delay in psychogenic nonepileptic seizures. Neurology 2002;58: 493-5" data-value-piped="Reuber M, Fernández G, Bauer J, Helmstaedter C, Elger CE|Diagnostic delay in psychogenic nonepileptic seizures.|Neurology|2002|58|493-5|11839862" data-url="reference-link" data-pubmedid="11839862" title="Reuber M, Fernández G, Bauer J, Helmstaedter C, Elger CE, Diagnostic delay in psychogenic nonepileptic seizures. Neurology 2002;58: 493-5"><sup>11</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Initial udelukkelse af somatisk årsag, eventuel ved hjælp fra specialist indenfor de relevante somatiske område. </li> <li>Beroligelse af patienten i forhold til der ikke er tale om en somatisk årsag</li> <li>Fornyet undersøgelse ved ændringer i somatisk symptombillede der kan være udtryk for somatisk tilstand</li> <li>Undgå unødvendige yderligere undersøgelser</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Forklaring til patienten om at tilstanden ikke er bevidst og ikke er udtryk for en somatisk sygdom som eventuelt har været mistanken</li> <li>På ikke-dømmende måde forklare den potentielle sammenhæng mellem belastninger og symptombillede</li> <li>Betone at tilstanden er behandlelig, og symptomreduktion er forventelig</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Dissociative lidelser er i sig selv ikke indikation for medikamentel behandling</li> <li>Medikamenter kan være aktuelt for komorbitet (depression/angst)</li> </ul> <h4>Psykogene ikke-epileptiske anfald</h4> <ul> <li>Eventuel antiepileptisk medicinering bør trappes forsigtig ned til fuld seponering </li> <li>Ingen effekt af medicinsk behandling fraset ved anden psykiatrisk tilstand, som f.eks. depression</li> <li>Undersøgelser tyder på effekt af psykoterapeutisk intervention</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Kognitivt orienteret samtaleterapi som skaber en fælles forståelse mellem terapeut og patient kan være tilstrækkelig behandling <ul> <li>Forklaringsmodellen bør adskille mellem disponerende, udløsende og opretholdende faktorer, samt at den belyser tilstanden ud fra biologiske, psykologiske og sociale forhold</li> <li>Konkrete hypoteser om bagvedliggende indre konflikter er et godt udgangspunkt for diagnostiske samtaler</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Tidlig diagnose og god behandling i tidlig fase kan forebygge tilbagefald og kronificering</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt med somatisk udredning og/eller henvisning til neurolog <ul> <li>Neurolog vil kunne henvise videre til psykiatrisk behandling om nødvendigt</li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Regelmæssig opfølgning indtil tilstanden er stabiliseret</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere?</h3> <ul> <li>PNES-patienter skal have inddraget kørekort som gældende for epilepsi</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Dissociative symptomer viser ofte en langsommere udvikling, end det man ser ved fx perifere neurologiske symptomer</li> <li>Det er usædvanligt med fysiske skader eller begrænsninger som følge af dissociative lidelser <br> <ul></ul> </li> <li>Faktorer som indikerer en gunstigere prognose: <ul> <li>Isoleret dissociativ lidelse med hurtig udvikling af symptomer</li> <li>Kort tidsinterval mellem diagnose og terapi</li> <li>Intelligens over gennemsnit, ingen samtidig psykopatologi</li> <li>Ingen tidligere sygdomshistorik</li> <li>Nylig forandring af civil status (giftemål/skilsmisse)</li> </ul> </li> <li>Faktorer som indikerer en dårligere prognose: <ul> <li>PNES </li> <li>Patologiske personlighedstræk</li> <li>Samtidig organisk lidelse</li> <li>Dårlig selvindsigt</li> <li>Motoriske symptomer</li> <li>Ventende retssag</li> </ul> </li> </ul> <h4>Psykogene ikke-epileptiske anfald</h4> <ul> <li>PNES-diagnosen stilles ofte sent, gennemsnitligt efter 7 år. Op til 80 % tager antiepileptika <ul> <li>Patienter med pseudo grand mal anfald synes oftere at have en bagvedliggende personlighedsforstyrrelse</li> <li>Patienter virker ofte til at have svært ved at se sammenhæng mellem emotionelle påvirkninger og anfaldene. De bliver ofte først klar over, hvad det er som ligger til grund for anfaldene, når de får behandling indenfor det psykiatriske system</li> <li>Ca. 30 % af denne gruppe bliver anfaldsfrie på sigt, prognosen er bedst hos unge</li> </ul> </li> <li>Somatoforme tilstande og reduceret funktionsniveau er mere udbredt blandt børn med PNES end børn med epilepsi, forældre rapporterer også større somatiske gener hos børn med PNES end blandt børn med epilepsi <ul> <li>Forekomst af angst og depression var ikke signifikant forskellig mellem de to grupper</li> </ul> </li> <li>Faktorer som regel associeret med en dårligere prognose: <ul> <li>Lang anamnese, flere konsulterede specialister</li> <li>Patient ældre end 40 år</li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Risiko for iatrogene skader som følge af unødvendige diagnostiske eller terapeutiske procedurer</li> <li>Patienter med kroniske dissociative tilstande kan udvikle somatiske komplikationer i form af atrofi, afstivning af led eller kontrakturer som følge af mangelfuld brug</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>75 % oplever en spontan bedring af dissociative symptomer, 25 % af disse får tilbagefald af de samme eller andre dissociative symptomer (15 års opfølgningstid)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reuber M, Fernández G, Helmstaedter C, Qurishi A, Elger CE, Evidence of brain abnormality in patients with psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsy Behav 2002;3: 249-254" data-value-piped="Reuber M, Fernández G, Helmstaedter C, Qurishi A, Elger CE|Evidence of brain abnormality in patients with psychogenic nonepileptic seizures.|Epilepsy Behav|2002|3|249-254|12662605" data-url="reference-link" data-pubmedid="12662605" title="Reuber M, Fernández G, Helmstaedter C, Qurishi A, Elger CE, Evidence of brain abnormality in patients with psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsy Behav 2002;3: 249-254"><sup>12</sup></a></li> <li>25 % får diagnosticeret neurologisk sygdom som kan forklare symptomerne i eftertiden<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reuber M, Fernández G, Helmstaedter C, Qurishi A, Elger CE, Evidence of brain abnormality in patients with psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsy Behav 2002;3: 249-254" data-value-piped="Reuber M, Fernández G, Helmstaedter C, Qurishi A, Elger CE|Evidence of brain abnormality in patients with psychogenic nonepileptic seizures.|Epilepsy Behav|2002|3|249-254|12662605" data-url="reference-link" data-pubmedid="12662605" title="Reuber M, Fernández G, Helmstaedter C, Qurishi A, Elger CE, Evidence of brain abnormality in patients with psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsy Behav 2002;3: 249-254"><sup>12</sup></a></li> <li>Børn har en bedre prognose. 85 % er symptomfri 5 år efter diagnosen, og yderligere 5 % rapporterer en bedring</li> <li>Fravær af andre psykiatriske forstyrrelser er en positiv prognostisk faktor</li> </ul> <h4>Psykogene ikke-epileptiske anfald</h4> <ul> <li>Lidt er kendt angående prognosen til patienter med denne diagnose, men en mindre studie antyder følgende<a title="Reuber M, Pukrop R, Bauer J, Helmstaedter C, Tessendorf N, Elger CE, Outcome in psychogenic nonepileptic seizures: 1 to 10-year follow-up in 164 patients. Ann Neurol 2003;53: 305-11" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B2CBE55C6-EE19-473F-9CAE-70999F00510E%7D&ed=FIELD19109118171&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H19109118317&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="12601698" data-url="reference-link" data-value-piped="Reuber M, Pukrop R, Bauer J, Helmstaedter C, Tessendorf N, Elger CE|Outcome in psychogenic nonepileptic seizures: 1 to 10-year follow-up in 164 patients.|Ann Neurol|2003|53|305-11|12601698" data-value="Reuber M, Pukrop R, Bauer J, Helmstaedter C, Tessendorf N, Elger CE, Outcome in psychogenic nonepileptic seizures: 1 to 10-year follow-up in 164 patients. Ann Neurol 2003;53: 305-11" data-type="journal-reference"><sup>13</sup></a> <ul> <li>71 % af patienterne havde fortsat anfald 12 år efter anfaldsstart (4,1 år efter diagnosen blev stillet)</li> <li>Prognosen var bedst hos de med længere uddannelse, ung alder ved symptomstart, mindre dramatiske anfald, færre somatoforme lidelser og lavere grad af dissociation</li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Dissociative lidelser er i amerikansk faglitteratur henregnet under "conversion disorders" og tidligere kaldet hysteri</li> <li>Dette er (som regel) neurologiske symptomer uden påviselig neurologisk forklaring <ul> <li>Dissociation skal vurderes i situationer med f.eks. blindhed, paralyser, dystoni, psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES) og tab af følelse uden neurologisk forklaring på symptomerne </li> <li>Det findes som regel en forudgående/udløsende psykologisk konflikt</li> </ul> </li> <li>Dissociative lidelser er ubevidste handlinger, ikke et bevidst forsøg på bedrag</li> <li>Dette dokument omhandler flere varianter af dissociative lidelser, men med en hovedvægt på psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES) <ul> <li>Risikoen for at dette bliver opfattet som ægte epileptisk anfald er stor, og udgør en betydelig risiko for fejlbehandling</li> <li>PNES er kun en beskrivelse af symptomerne, og ingen egen sygdom</li> <li>En mulig kilde til forvirring er, at diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-5 benytter forskellige definitioner. Dette gælder særligt undergruppen psykogene ikke-epileptiske anfald<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO, [Psychogenic non-epileptic seizures]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009;129: 2348-51" data-value-piped="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO|[Psychogenic non-epileptic seizures].|Tidsskr Nor Laegeforen|2009|129|2348-51|19935934" data-url="reference-link" data-pubmedid="19935934" title="Lund C, Haraldsen I, Lossius MI, Bjørnaes H, Lossius R, Nakken KO, [Psychogenic non-epileptic seizures]. Tidsskr Nor Laegeforen 2009;129: 2348-51"><sup>8</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Sammendrag</h3> <ul> <li>Fra et psykologisk perspektiv kan dissociation forklares som en beskyttende tilstand som reaktion på store psykologiske traumer</li> <li>Dissociative symptomer virker ofte medicinsk uforklarlige for fagfolk. Symptomerne genspejler ofte patientens subjektive medicinske forklaringsmodeller <ul> <li>Dette medfører, at patienter med sparsom medicinsk forståelse ofte har de mest uforklarlige symptomer, mens patienter med større medicinsk forståelse har symptomer som kan minde stærkt om legemlig sygdom</li> </ul> </li> <li>Det som skiller dissociative tilstande fra simulering er, at førstnævnte ikke er bevidste handlinger <ul> <li>Patienten har ofte vanskeligt ved at tro på, at symptomerne ikke skyldes organisk sygdom</li> <li>Det er vigtigt, at patienten bliver behandlet med respekt, og at man udviser forståelse for, at dette ikke er simulering, men drejer sig om en dissociativ lidelse</li> </ul> </li> <li>Særlige dissociative symptomer som minder stærkt om organiske lidelser udgør en betydelig risiko for fejlmedicinering og iatrogene skader</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Dissociative symptomer ses hyppigere indenfor neurologien end i psykiatrien</li> <li>Det er vanskeligt at anslå forekomsten af dissociative lidelser, og tilstanden er mest sandsynligt underrapporteret</li> <li>Forekomsten virker til at være større i lavere sociale lag</li> <li>Ældre studier antyder, at omkring 4 % af det som opfattes som dissociative lidelser skyldes organisk sygdom. Man skal kunne antage, at tilgængeligheden af bedre medicinsk udstyr har reduceret risikoen for fejldiagnoser</li> <li>10-20 % af de som henvises til epilepsicentre med terapiresistent epilepsi, har psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES) <ul> <li>Meget tyder på, at prævalensen af PNES befinder sig i området 2-33/100.000</li> <li>Kvinder udgør 4 af 5 med denne tilstand</li> <li>Epilepsi-lignende anfald kan forekomme i alle aldre, men debuterer som regel i teenageårene eller 20'erne</li> <li>10-30 % af de som gives diagnosen PNES har en komorbiditet med epilepsi </li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Dissociation generelt</h4> <ul> <li>Det antages, at årsagen til dissociation skyldes en kombination af flere faktorer <ul> <li>Psykodynamiske, adfærdsmæssige og sociokulturelle aspekter antages at have en betydning</li> </ul> </li> <li>Fra et psykologisk perspektiv kan dissociation fremstå som en beskyttende aktivering af forskellige bevidsthedsniveauer som reaktion på store psykologiske traumer</li> <li>Dissociationslidelser kan også skyldes lægemidler eller kemikalier. Dette kan give alt fra kortvarige til kroniske dissociative episoder</li> <li>Symptomerne har en stærk kobling til patientens oplevelse af kroppens sygdomsmekanismer <ul> <li>Jo lavere medicinsk kundskab, jo mere mystiske og uforklarlige symptomer</li> <li>Hos dem med god medicinsk viden kan symptomerne til forveksling ligne dem ved organisk sygdom</li> <li>Ved grundig gennemgang finder man næsten altid en plausibel psykisk årsag, ofte i form af psykosociale belastningsfaktorer, som kan forklare symptomerne</li> </ul> </li> <li>Organisk skade ved dissociation? <ul> <li>Der ses ikke sjældent patologiske EEG, CT og MR (cerebrum)</li> <li>Dissociative patienter scorer dårligere ved neuropsykologiske tests</li> <li>Dissociative patienter er hyppigere lammet i venstre ekstremitet (uden kendt årsag)</li> <li>PNES forekommer hyppigere blandt patienter med organiske hjerneskader</li> <li>Det er endnu ikke gjort fund som er entydige nok til at give en neurobiologisk forklaring</li> </ul> </li> </ul> <h4>Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)</h4> <ul> <li>PNES er en symptombeskrivelse og ikke en diagnose i sig selv</li> <li>Der pågår en debat om, hvorvidt alle psykogene ikke-epileptiske anfald hører ind under dissociative lidelser </li> <li>I lighed med dissociative tilstande i øvrigt har patienter med PNES vanskeligt ved at indse, at stress eller emotionelle faktorer kan være årsag til anfaldene</li> <li>Det er fundet uventet høj forekomst af patologiske fund ved cerebral billeddiagnostik og EEG hos denne gruppe</li> <li>Det er holdepunkter for, at disse patienter har en omfattende psykiatrisk komorbiditet og ofte modtager sociale ydelser</li> <li>Patienter med denne diagnose scorer under normalen på neuropsykologiske tests. Hovedtraumer og indlæringsvanskeligheder er mulige risikofaktorer for udvikling af denne type anfald</li> <li>Det er også en overhyppighed af anden somatoforme tilstande og andre dissociative symptomer</li> <li>Traumatiske oplevelser <ul> <li>Hos de med PNES er psykologiske traumer rapporteret hos op mod 90 %</li> <li>Høj forekomst hos patienter udsat for seksuelle overgreb</li> <li>Patienter som debuterer med psykogene ikke-epileptiske anfald efter det fyldte 55. år rapporterer ofte om alvorlige somatiske helbredsgener og om helbredsrelaterede traumatiske oplevelser</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Dysfunktionelle familieforhold (særlig psykiatriske problemer) <a title="Stone J, Zeman A, Sharpe M, Functional weakness and sensory disturbance. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2002;73: 241-5" href=" " data-pubmedid="12185152" data-url="reference-link" data-value-piped="Stone J, Zeman A, Sharpe M|Functional weakness and sensory disturbance.|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2002|73|241-5|12185152" data-value="Stone J, Zeman A, Sharpe M, Functional weakness and sensory disturbance. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2002;73: 241-5" data-type="journal-reference"><sup>14</sup></a> <ul> <li>Ses oftest hos børn</li> </ul> </li> <li>Epilepsi i familien</li> <li>Medicinsk arbejdsfelt</li> <li>Dårlige problemløsningsstrategier</li> <li>Nedsatte kognitive evner og indlæringsvanskeligheder</li> <li>Genetiske forhold</li> <li>Psykopatologiske forhold <ul> <li>Psykotraumer</li> <li>Personlighedsforstyrrelser (særligt "emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline")</li> </ul> </li> </ul> <p>Faktorer som kan udløse anfald/dissociative symptomer</p> <ul> <li>Stress</li> <li>Traumatiske oplevelser</li> <li>Uløselige problemer</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Understreg at negative medicinske undersøgelser er noget positivt (ingen påvisning af sygdom som kræft eller lignende)</li> <li>Tildel ikke skyld i forbindelse med diagnosen</li> <li>Vær konsekvent og klar på at generne skyldes psykiske faktorer (psykiater/psykolog bør trækkes tidligt ind i den differentialdiagnostiske proces)</li> <li>Informationen til patienten bør bygge på konkrete hypoteser om bagvedliggende indre konflikter <ul> <li>En sådan tilnærmelse kan give et bedre samarbejde mellem patient/terapeut med tanke på den diagnostiske og terapeutiske proces</li> </ul> </li> <li>Forhør dig om eventuelt vedvarende symptomer, men fokuser på den bagvedliggende konflikt og mestring af symptomerne</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=77E6352037FB41FD9197BC374A95F462&_z=z">Dissociative lidelser</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Det kendetegner tilstandene, at der er en manglende integration imellem bevidsthed og hukommelse, umiddelbare sanseindtryk, samt kontrol over kropsbevægelser. Oftest udløst af forudgående emotionel påvirkning</li> <li>Der kan ses delvise somatiske påvirkninger som f.eks. blindhed, krampeanfald og lignende som en del af en dissociativ tilstand</li> <li>Man bør udelukke somatisk årsag til de umiddelbare somatiske symptomer</li> <li>Symptomerne er ubevidste for patienten</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Dissociative lidelser primært behandles med psykoterapi</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">36771</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dissociative lidelser</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dissociative lidelser</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-04T15:16:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F44, F44.0, F44.1, F44.2, F44.4, F44.5, F44.6, F44.7, F44.8, F44.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">P75</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dissociative lidelser er i amerikansk faglitteratur henregnet under "conversion disorders" og tidligere kaldet hysteri. Dette er (som regel) neurologiske symptomer uden påviselig neurologisk forklaring</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Dissociative lidelser, PNES, hysteri, conversion disorders</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
60.307 characters