COVID19Eksisterende-Behandling
Portal
/
Home
/
Sandkasse-WogK
/
COVID19ogMedicin
/
COVID19Eksisterende-Behandling
/
Home
findbehandler
fuldmagt
MinSundhedsjournal
registreringer
Borger
pro
spaerring
Fagperson
Drift
sundhedsjournalen
Sandkasse-WogK
antiphospholipid-antistof-syndrom
templates-paa-sdk-emneside
kampagner
dissemineret-intravaskulaer-koagulation
kost-og-symptomliste
brystrehabilitering
hjaelp
kliniske-retningslinjer
tsa-tester-alt
HelloWorld
Hjaelp til sundheddk
Kontaktside
brystrekonstruktion-med-expander
fysioterapeuter-knaeartrose
KC Pentia
LAV IKKE OM hoved-halskraeft
Kopi af Medienavigationsside
smerteplastre
Medienavigationsside
Katrine
HDE
KSU
Mette
PHA
sicas
basislisten-redirect
PraksisinformationsNyhedsskabelon
cille-tester
cme-tester-alt
cme
COVID19ogMedicin
COVID19Udleveringsrestrik
COVID19Eksisterende-Behandling
COVID19Behandling
obstetrics-gynecology
borgergenererede-sundhedsdata
CHH
swe
teratom-cystisk
Vibeke
Tekstlaengder
HovedmenuIkonbar
om-sundhedsjournalen
ovelsesfilm
sundhedstilbud2
arvelig-risiko-for-brystkraeft
brugertest
laegehaandbogen
medicinkortet
panelet
patientforeninger
Sso
undervisning
telekol
aftaler
MinSundhed
naar-du-venter-paa-svar
stamkort
Lokal-soeg
projekter
soft
soft1
soft2
Fejlsider må-ikke-slettes
sundhedstilbud
genvej-sundhedsjournal
smitteregistrering
e-journal
info
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8443B2CB-DA2A-4E30-9855-DB5A3E5BCC79}" Name="COVID19Eksisterende-Behandling" Type="CourseDescriptionContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{81D8CCE9-3528-4D77-9DEC-D8A3C372DBA6}" SortOrder="200" PublishDate="2020-04-08T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <TextField Name="Abstract">Information til praktiserende læger</TextField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<p>Nedenfor er omtalt lægemidler, som har været mistænkt for at øge risikoen for smitte med den nye coronavirus (SARS-CoV-2) og/eller forværre risikoen for et alvorligt COVID-19-forløb.</p> <p>Ved spørgsmål om andre lægemidler vedrørende disse problemstillinger, så kontakt <a href="~/link.aspx?_id=FDD315DA83DD4E09A328122F5CC601EE&_z=z">Medicininfo</a> på <a href="mailto:medicininfo@regionh.dk">medicininfo@regionh.dk</a> eller tlf. 3863 5700.</p> <p>Grundlaget for anbefalingerne er <a href="~/link.aspx?_id=81D8CCE935284D779DECD8A3C372DBA6&_z=z">beskrevet her.</a> En mere detaljeret gennemgang inkl. referencer kan ses på <a href="http://www.covid19medicin.dk">covid19medicin.dk.</a></p> <h2>ACE-hæmmere og Angiotensin-II-receptorblokkere</h2> <p><strong>Konklusion</strong></p> <p>Anbefalingen er, at alle patienter, der er i velindiceret behandling med en ACE-hæmmer (fx enalapril, ramipril) eller en angiotensin-II-receptorblokkere (fx losartan) bør fortsætte denne behandling – også i tilfælde af COVID-19 sygdom. </p> <ul> <li>Der er for nuværende ikke evidens for at anbefale, at behandling med ACE-hæmmer eller angiotensin-II-receptorblokker skal pauseres/seponeres pga. COVID-19. </li> <li>Der er risiko for forværring i hjertesvigt og forhøjet blodtryk samt øget risiko for apopleksi, hvis igangværende behandling stoppes.</li> </ul> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p> Der er såvel blandt sundhedsprofessionelle som i medierne udtrykt bekymring over, at patienter med hjertekarsygdom og diabetes skulle være i større risiko for et alvorligt COVID-19 forløb, da observationelle COVID-19-opgørelser har vist en overrepræsentation af disse patienter. På samme måde blev der i <a href="https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(20)30116-8/fulltext">Lancet Respiratory Medicine</a> i marts måned fremsat en hypotese om, at patienter, der behandles med lægemidler, som øger niveauet af angiotensin-converting enzyme 2 (ACE2), er i øget risiko for at få et alvorligt forløb ved infektion med den nye coronavirus . Det drejer sig bl.a. om lægemiddelgrupperne ACE-hæmmere (fx enalapril, ramipril) og angiotensin-II-receptorblokkere (fx losartan). Begrundelsen skulle være, at den nye coronavirus anvender ACE2 til at trænge ind i cellerne, hvor virus formerer sig.</p> <p>Resultaterne er dog ikke entydige. I to humane studier er der bl.a. ikke fundet sammenhæng mellem ACE2-koncentrationen og behandling med ACE-hæmmer/angiotensin-II-receptorblokker. Endvidere er der i et studie med indlagte patienter med viral pneumoni beskrevet en sammenhæng mellem behandling med ACE-hæmmer og en forbedret prognose (død og respiratorbehandling).</p> <p>Behandling med ACE-hæmmer og angiotensin-II-receptorblokkere er en vigtig del af behandlingen ved hjertekarsygdom og diabetes. Ophør kan medføre forværring i bl.a. hjertesvigt og hypertension. Der er ikke på nuværende tidspunkt videnskabelig evidens for at anbefale pausering/seponering af ACE-hæmmer eller angiotensin-II-receptorblokkere ved risiko for eller verificeret COVID-19.</p> <p><strong>Links</strong></p> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Fortsaet-din-laegemiddelbehandling-for-hjertesvigt-og-forhoejet-blodtryk%20">Udmelding fra Sundhedsstyrelsen 20. marts 2020</a></li> <li> <a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-5-2020">Uddybende beskrivelse i Rationel Farmakoterapi nr. 5, marts 2020</a></li> <li> <a href="https://www.cardio.dk/covid-19-position-statement-regarding-ace-i-and-arb">Udmelding fra European Society of Cardiology på cardio.dk 16. marts 2020</a></li> </ul> <h2>Non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID)</h2> <p><strong>Konklusion</strong></p> <ul> <li>Der er for nuværende ikke evidens for at anbefale pausering/seponering af en i øvrigt velindiceret behandling med NSAID hos patienter med COVID-19.</li> <li>Generelt anses paracetamol dog som et fornuftigt førstevalg til smertelindring og feberreduktion.</li> </ul> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p> WHO og de franske myndigheder advarede i midten af marts om, at patienter smittet med COVID-19 bør undgå ibuprofen, da man mente, at antiinflammatoriske lægemidler kunne forværre sygdomsforløbet.</p> <p>Hypotesen om, at NSAID kan forværre forløbet af COVID-19, er baseret på teoretiske betragtninger og enkelte kasuistikker. Det har tillige været nævnt, at ibuprofen øger niveauet af ACE2 (se under ACE-hæmmere og angiotensin-II-receptorblokkere), hvilket der ikke er fundet overbevisende evidens for.</p> <p>De europæiske lægemiddelmyndigheder (EMA) og den danske Lægemiddelstyrelse har efterfølgende meldt ud, at der for nuværende ikke er dokumentation for, at ibuprofen skulle forværre forløbet af COVID-19. På denne baggrund har WHO også trukket deres advarsel tilbage. Lægemiddelstyrelsen og Odense Universitetshospital gennemfører aktuelt en hasteundersøgelse for at belyse spørgsmålet med udgangspunkt i data fra de danske sundhedsregistre.</p> <p><strong>Links</strong></p> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-5-2020">Uddybende beskrivelse i Rationel Farmakoterapi nr. 5, marts 2020</a></li> <li><a href="https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2020/ema-ingen-dokumentation-for,-at-ibuprofen-skulle-forvaerre-covid19/%20">Udmelding fra EMA på laegemiddelstyrelsen.dk</a></li> </ul> <h2>Immunsupprimerende og immunmodulerende lægemidler </h2> <h3>Azathioprin</h3> <p><strong>Konklusion</strong></p> <ul> <li> Der er ikke identificeret studier, som omhandler azathioprin og risiko for COVID-19.</li> <li>Der er ikke belæg for at pausere/seponere behandling med azathioprin hos patienter, som i øvrigt er velbehandlede, og hvor der ikke er mistanke om COVID-19.</li> <li>Ved verificeret COVID-19 bør der foretages en individuel vurdering af, hvorvidt der er indikation for at forsætte behandlingen, jf. gældende guidelines vedr. immunsupprimerende behandling. Praktiserende læge kan oplyse patienten om at stoppe behandlingen og kontakte sin behandlingsansvarlige reumatolog.</li> </ul> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Azathioprin virker immunsupprimerende og anvendes bl.a. ved immunologisk betingede sygdomme som reumatoid artritis og inflammatorisk tarmsygdom. Behandling med azathioprin kan jf. virkningsmekanismen øge risikoen for infektioner. Infektionsrisikoen øges ved knoglemarvssuppression, som er en hyppig og oftest dosisafhængig bivirkning til behandlingen, samt ved kombinationsbehandling med andre immunsuppressiva, fx systemiske glukokortikoider.</p> <p>I produktresumeet for azathioprin er anført, at der bør udvises forsigtighed ved akut infektion. Nationalt anbefaler <a href="https://danskreumatologi.dk/laegemidler/azathioprin/">Dansk Reumatologisk Selskab</a> specifikt for azathioprin ved infektioner: Behandlingspauser bør i videst muligt omfang bør undgås. Ved alvorlige og evt. indlæggelseskrævende infektioner (inkl. tænder og tandkød) bør behandlingen pauseres, indtil infektionen er velbehandlet”.</p> <p>I den videnskabelige litteratur er der ikke identificeret studier, der specifikt omhandler azathioprin og COVID-19 infektion. Der er således ikke holdepunkter for, at behandling med azathioprin medfører en øget risiko for COVID-19, og om man bør pausere/seponere behandlingen hos personer, som i øvrigt skønnes velbehandlede. Personer, som på baggrund af inflammatorisk sygdom er i immunsupprimerende behandling med azathioprin, og som testes positiv for COVID-19, er ud fra en teoretisk betragtning muligvis i øget risiko for at udvikle alvorlige sygdomskomplikationer. Ved verificeret COVID-19 må man foretage en individuel vurdering af, om behandling med azathioprin skal pauseres/seponeres.</p> <h3>Methotrexat</h3> <p><strong>Konklusion</strong></p> <ul> <li>Der er ikke identificeret studier, som omhandler methotrexat og risiko for COVID-19.</li> <li>Der findes ikke belæg for at anbefale, at man bør pausere/seponere behandling med methotrexat hos personer, som i øvrigt er velbehandlede, og hvor der ikke er mistanke om COVID-19.</li> <li>Ved verificeret COVID-19 bør der foretages en individuel vurdering af, hvorvidt der er indikation for at forsætte behandlingen, jf. gældende guidelines vedr. immunsupprimerende behandling. Praktiserende læge kan oplyse patienten om at stoppe behandlingen og kontakte sin behandlingsansvarlige reumatolog.</li> </ul> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Methotrexat er som lavdosis-behandling indiceret til bl.a. immunologisk og inflammatorisk betingede sygdomme som fx reumatoid artritis, inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis. Desuden anvendes præparatet bl.a. også i behandlingen af en række cancersygdomme.</p> <p>Behandling med methotrexat synes at øge risikoen for infektioner, især ved knoglemarvssuppression, som er en almindelig bivirkning til behandlingen, samt ved kombinationsbehandling med andre lægemidler med immunsupprimerende effekt, fx systemiske glukokortikoider. Der er imidlertid ikke identificeret studier, som omhandler methotrexat og risiko for COVID-19. Der er således ikke evidens for, om behandling med methotrexat medfører en øget risiko for sygdom, og om man bør pausere/seponere behandlingen hos personer, som i øvrigt skønnes velbehandlede.</p> <p>I produktresumeet for methotrexat er anført, at behandlingen er kontraindiceret ved aktiv infektionssygdom (ikke nærmere specificeret). Nationalt anbefaler fx <a href="https://danskreumatologi.dk/laegemidler/methotrexat/">Dansk Reumatologisk Selskab</a> specifikt for methotrexat ved infektioner: ”Behandlingspauser bør i videst muligt omfang undgås. Ved alvorlige og evt. indlæggelseskrævende infektioner kan behandlingspause overvejes, indtil infektionen er velbehandlet - særlig forsigtighed tilrådes ved dehydrering og organpåvirkning”. Personer, som på baggrund af inflammatorisk sygdom er i immunsupprimerende behandling med methotrexat, og som testes positiv for COVID-19, er ud fra en teoretisk betragtning muligvis i øget risiko for at udvikle alvorlige sygdomskomplikationer. Ved verificeret COVID-19-infektion må man således foretage en individuel vurdering af, om behandling med methotrexat skal pauseres/seponeres.</p> <h3>Glukokortikoider (steroid)</h3> <p><strong>Konklusion</strong></p> <p>Anbefalingen er, at patienter fortsætter med en i øvrigt velindiceret steroidbehandling.</p> <ul> <li>Der er for nuværende ingen evidens for, at behandling med systemisk steroid eller inhalationssteroid øger risikoen for COVID-19.</li> <li>Det er ud fra litteraturen ikke entydigt, hvilken betydning glukokortikoider har ved påvist infektion med COVID-19. Praktiserende læge kan oplyse patienten om at kontakte sin behandlingsansvarlige speciallæge med henblik på en vurdering.</li> <li>Brat pausering/seponering af behandling med systemisk glukokortikoid er forbundet med risiko for binyrebarkinsufficiens.</li> </ul> <p><strong>Baggrund</strong></p> <p>Glukokortikoider regulerer blandt andet gener, som er involveret i kroppens inflammatoriske respons og anvendes til behandling af reumatoid artritis, kæmpecelle arteritis, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom mm. Glukokortikoider har betydelige bivirkninger ved længerevarende behandling, bl.a. hæmmes immunforsvarets respons på virale og bakterielle angreb. Ydermere kræves langsom nedtrapning ved systemisk brug, da brat pausering/seponering er forbundet med risiko for binyrebarkinsufficiens.</p> <p>Der er aktuelt ingen studier, som har undersøgt sammenhængen mellem inhalationssteroid eller systemisk steroidbehandling og risiko for COVID-19-infektion. Derfor må der tages udgangspunkt i generelle betragtninger vedrørende infektionsrisiko.</p> <p><strong>Risiko for at få COVID-19</strong></p> <p>Inhalationssteroid:<br> Astma: Risikoen for øvre luftvejsinfektion er i en metaanalyse vist at være højere blandt patienter i behandling med inhalationssteroid i forhold til placebo. Derimod er risikoen for exacerbation af astma ca. dobbelt så stor blandt patienter, der pauserer inhalationssteroid, vs. patienter, som fortsætter behandling. <br> KOL: Risikoen for pneumoni er jf. en metaanalyse højere blandt patienter i behandling med inhalationssteroid i forhold til placebo. Hvorvidt den øgede risiko for pneumoni også indikerer, at der er en øget risiko for COVID-19 infektion er uvist.</p> <p>Systemisk steroidbehandling:<br> Et systematisk review og metaanalyse, der omhandler infektionsrisikoen ved glukokortikoidbehandling af reumatoid artritis, fandt modsatrettede resultater. I randomiserede studier blev der ikke fundet øget risiko for infektion, hvorimod man i observationelle studier fandt en øget risiko. På den baggrund vurderes det ikke nødvendigt at seponere eller pausere relevant systemisk steroidbehandling.</p> <p><strong>Risiko for forværring af COVID-19</strong></p> <p>WHO fraråder på nuværende tidspunkt behandling med systemisk steroid til behandling af COVID-19, men angiver, at det kan anvendes til patienter med blandt andet KOL og astma på baggrund af en individuel risikovurdering. Rådet omfatter ikke specifikt inhalationssteroid.<br> Der er ingen evidens for, at man bør pausere/seponere behandling med inhalationssteroid eller systemisk steroid til patienter med COVID-19.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=93A23096281D4DAEB73F235EBF54919B&_z=z">Se mere under ny viden om medicin og COVID-19.</a></p> <h2>Kilder</h2> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-5-2020%20">Sundhedsstyrelsen. Rationel Farmakoterapi nr. 5, marts 2020</a></li> <li>Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. <a href="http://www.covid19medicin.dk/">Gennemgang af evidensen for mulige lægemidler til behandling af COVID-19 infektion. Ovenstående er baseret på version 4.0, 1. april 2020</a></li> </ul> <br> <p>Siden er udarbejdet af Medicinfunktionen i Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital<br> Kontakt: <a href="mailto:medicinfunktionen@regionh.dk">medicinfunktionen@regionh.dk</a></p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="MetaInformation"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Information til praktiserende læger om lægemiddelbehandling der er mistænkt for at påvirke et COVID-19 forløb negativt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">COVID-19 og eksisterende behandling</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">false</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">false</CheckBoxField> <TextField Name="PageTitle">Lægemiddelbehandling mistænkt for at påvirke et COVID-19 forløb negativt</TextField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2020-04-08T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{A7D9BF89-8C6A-4022-9C8B-95B848A2C424}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\Heja</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">COVID-19;COVID19;Corona;Coronamedicin;coronavirus</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_75</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.511 characters