svar-fra-fysioterapeuten
Portal
/
Home
/
Sandkasse-WogK
/
brystrehabilitering
/
ofte-stillede-spoergsmaal
/
svar-fra-fysioterapeuten
/
Home
findbehandler
fuldmagt
MinSundhedsjournal
registreringer
Borger
pro
spaerring
Fagperson
Drift
sundhedsjournalen
Sandkasse-WogK
antiphospholipid-antistof-syndrom
templates-paa-sdk-emneside
kampagner
dissemineret-intravaskulaer-koagulation
kost-og-symptomliste
brystrehabilitering
traeningsvideoer
ofte-stillede-spoergsmaal
svar-fra-fysioterapeuten
svar-fra-sygeplejersken
svar-fra-diaetist
svar-fra-ergoterapeuten
svar-fra-socialraadgiveren
svar-fra-psykologen
brystrekonstruktion-med-expander
kvinders-erfaring-med-rehabilitering-efter-brystkraeft
hjaelp
kliniske-retningslinjer
tsa-tester-alt
HelloWorld
Hjaelp til sundheddk
Kontaktside
screening-for-depression-hos-unge
brystrekonstruktion-med-expander
fysioterapeuter-knaeartrose
KC Pentia
LAV IKKE OM hoved-halskraeft
Kopi af Medienavigationsside
smerteplastre
Medienavigationsside
Katrine
HDE
KSU
Mette
PHA
sicas
basislisten-redirect
PraksisinformationsNyhedsskabelon
cille-tester
cme-tester-alt
cme
COVID19ogMedicin
obstetrics-gynecology
borgergenererede-sundhedsdata
CHH
swe
teratom-cystisk
Vibeke
Tekstlaengder
HovedmenuIkonbar
om-sundhedsjournalen
ovelsesfilm
sundhedstilbud2
arvelig-risiko-for-brystkraeft
brugertest
laegehaandbogen
medicinkortet
panelet
patientforeninger
Sso
undervisning
telekol
aftaler
fravalg
MinSundhed
naar-du-venter-paa-svar
stamkort
Lokal-soeg
projekter
soft
soft1
soft2
Fejlsider må-ikke-slettes
sundhedstilbud
genvej-sundhedsjournal
smitteregistrering
e-journal
info
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{C21E6257-90C9-4D13-8169-E1358B1C2BEE}" Name="svar-fra-fysioterapeuten" Type="ContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{B320129C-93B5-41FD-B22D-366649235020}" SortOrder="125" PublishDate="2018-06-04T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <CheckBoxField Name="ShowWasThisPageUseful">true</CheckBoxField> <TextField Name="Abstract">Her kan du finde fysioterapeutens svar på nogle af de spørgsmål, du kan have om din genoptræning efter brystkræft. </TextField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvornår må jeg begynde med hjemmeøvelser, og hvor længe skal jeg fortsætte med dem?</h2> <p>Det er vigtigt, at du bruger din skulder og arm på den opererede side til dagligdagens aktiviteter efter din operation. Du må gøre, hvad du kan, dog kun til smertegrænsen. Det er også vigtigt, at du er opmærksom på at hvile armen og kroppen efter operationen. <br> <br> Hvis du har fået en øvelsespjece fra hospitalet, kan du med fordel udføre disse øvelser, indtil du møder en fysioterapeut i den kommune, hvor du er henvist til genoptræning. Du kan begynde på hjemmeøvelserne her på siden ca. 14 dage efter din operation. Det er en god idé at få vejledning og instruktion fra en fysioterapeut med speciale i genoptræning efter brystkræftoperation.<br> <br> Det er meget forskelligt fra person til person, hvor ofte og hvor længe det er nødvendigt at udføre øvelserne. Vores anbefaling er, at du udfører øvelserne dagligt i det første års tid efter operationen. Herefter kan du forsøge at skrue gradvist ned til fx hver anden dag eller et par gange om ugen. Du kan altid genoptage øvelserne, hvis der opstår stramninger, smerter eller hævelse.</p> <h2>Hvornår må jeg begynde at træne igen efter operation? </h2> <p>Du bør genoptage dine almindelige hverdags-aktiviteter hurtigst muligt efter operationen. Dog skal du være forsigtig med at gøre de forskellige ting for længe ad gangen. Det er vigtigt, at du hele tiden registrerer, hvordan din krop reagerer. Vi anbefaler, at du i de første 4-6 uger ikke løfter tunge ting med armen på din opererede side. Samtidig bør du begrænse tiden, hvor du udfører statisk arbejde som fx at strikke, hækle eller computerarbejde. <br> <br> Hvornår du kan starte træning afhænger naturligvis af, hvilken form for træning der er tale om. I de første uger efter operationen bør du følge de anbefalinger og vejledninger, du har fået på hospitalet eller hos en fysioterapeut. Det er vigtigt at komme godt i gang med at træne bevægeligheden i skulderen og armen og at få gang i musklerne igen. <br> <br> Du kan fx begynde at cykle og gå ture nogle dage eller uger efter operation, mens styrketræning med vægte først bør genoptages cirka seks uger efter din operation, så du kan være sikker på, at vævet er helet op igen. Det samme gælder for sport som tennis, badminton og boldspil. Uanset hvilken form for træning du skal i gang med, er det vigtigt, at du starter roligt og øger intensiteten gradvist. Er du i tvivl om noget, er det altid en god idé at rådføre sig med en fysioterapeut med viden om din operationstype. </p> <h2>Hvad gør jeg, hvis jeg får ondt efter at have udført øvelserne? </h2> <p>Mange vil gerne i gang hurtigst muligt efter operationen. Dette er også vores anbefaling, men nogle gange kan man gå for hurtigt frem. Det er vigtigt, at du starter roligt med øvelser og hele tiden er opmærksom på kroppen og vævets reaktioner. Efter en operation kan der gå op til seks uger, før operationssåret er helet helt op - også sår under huden. I den periode skal du være særligt opmærksom på at komme godt i gang og gøre det, du kan, men uden smerte. <br> <br> Smerte opleves forskelligt fra person til person, men som hovedregel må det ikke gøre ondt, hverken mens du er i gang, eller når du har afsluttet øvelserne. I så fald har du nok gjort lidt for meget eller udført øvelserne lidt for voldsomt. Tænk derfor over, at du næste gang tager lidt mindre fat, eller du kan dele dit øvelsesprogram op, så du holder flere pauser. Husk, at lidt har også ret. <br> <br> Hvis du har meget ondt eller oplever hævelse i området, kan du eventuelt kontakte en sygeplejerske eller læge på den afdeling, du er tilknyttet. Nogle gange kan der være behov for smertestillende medicin eller det kan være nødvendigt at holde pause nogle dage, så området holdes i ro. Herefter er det vigtigt at starte stille og roligt med øvelserne igen. <br> <br> Når du skal i gang med genoptræningen, er det altid en god idé at søge vejledning hos en fysioterapeut med viden om din operationstype, så øvelserne og intensiteten bliver tilpasset netop dig. </p> <h2>Er det normalt at opleve følelsesløshed i området omkring arret efter operation? </h2> <p>Under operationen er det nødvendigt for kirurgen at skære nogle af nerverne til huden over. Det kan bevirke, at du bliver følelsesløs i huden omkring arret. Hvis der er fjernet lymfeknuder i armhulen, kan du opleve følelsesløshed bagpå overarmen eller i armhulen. Nerverne kan vokse sammen igen, men det kan tage helt op til et år. I nogle tilfælde kan der være enkelte steder i det opererede område, hvor følesansen ikke vender tilbage igen.</p> <h2>Hvad kan jeg gøre, hvis arret er grimt og bulet? </h2> <p>Efter operationen kan der dannes væske og arvæv i det opererede område. Det kan få området og arret til at se grimt og bulet ud. Med vævsbehandlingen og behandling af arret i træningsprogrammet her på hjemmesiden kan du bearbejde vævet, så det bliver blødere og måske pænere. I enkelte tilfælde er det nødvendigt, at en plastikkirurg opererer det overskydende væv væk. Dette vil oftest først kunne foregå et år efter operationen.</p> <h2>Hvad gør jeg, hvis armen føles hævet, spændt og tung?</h2> <p>Mange brystkræft-opererede kvinder, der har fået fjernet lymfeknuder i armhulen, er bange for at udvikle lymfødem. Lymfødem er en permanent hævelse af arm eller bryst. Lymfødem er en problematik, der skal tages alvorligt, men angsten må ikke forhindre dig i at bruge armen. Lymfekarrene får de bedste vilkår, hvis du foretager forskydelighedsbehandling af vævet samt har fokus på at opnå fuld bevægelighed. </p> <h2>Hvordan udvikler lymfødem sig?</h2> <p>Udvikling af lymfødem foregår over flere stadier:<br> <br> I stadie 0 tilpasser lymfesystemet sig, og der ses ingen synlig hævelse, men der kan være spændings- og tyngdefornemmelse. <br> Hvis du pludselig oplever, at din arm føles anderledes, tung eller spændt bør du være opmærksom og overveje, hvad du har brugt armen til de foregående dage. Det kan fx være belastende for armens lymfesystem med ensidigt arbejde som eksempelvis at sidde længere tid ved en computer med armen i fastlåst stilling.<br> <br> Ved spændthed bør du i første omgang observere, om tyngdefornemmelsen svinder, når du holder armen hævet, eller om den er aftaget i løbet af natten. I så fald har du fået et fingerpeg om, at dit lymfesystem ligger på grænsen til en overbelastning og måske har brug for lidt hjælp for ikke at forårsage yderligere symptomer. Du kan fx afprøve lymfedrænagen, der instrueres på siden med videoer. Det kan også være, at du skal forsøge dig med de fysiske aktiviteter, du har lyst til at deltage i og måske få et færdigsyet kompressionsærme til anvendelse ved særlig hårde aktiviteter. En specialuddannet lymfødemterapeut kan lære dig at udføre selvdrænage, og du kan sørge for at holde armen højt, når du alligevel sidder i sofaen om aftenen. Det er også klogt at undgå sauna og ophold i voldsom varme.<br> <br> I stadie 1 opstår en blød hævelse i løbet af dagen. Hævelsen kan aftage i løbet af natten, eller hvis du holder armen højt.<br> <br> På dette tidspunkt er det relevant at drøfte situationen med din behandlende afdeling, idet tidlig indsats kan forhindre, at lymfødemet bliver hårdt og dermed mere behandlingskrævende. Afdelingen kan henvise til lymfødemterapeuterne på hospitalet, der kan indkalde dig til en vurdering, ansøgning om hjælpemidler som fx et kompressionsærme samt eventuel behandling i form af lymfedrænage. En del hospitaler afholder ”lymfødem-caféer”, hvor du kan søge råd og vejledning hos specialuddannede fysioterapeuter. <br> <br> Lymfødemet udvikler sig til stadie 2 a og b, hvis der ikke tages hånd om det. Hævelsen vil da være konstant, og vævet vil til sidst føles hårdt. Det er altså vigtigt, at du handler, hvis du oplever forandringer med din arm. </p> <p>Husk, at der ikke er noget, der peger på, at fysisk aktivitet fremprovokerer et lymfødem. Tværtimod peger flere undersøgelser på, at inaktivitet er skidt for armen og brystet. Derudover er det vigtigt, at du holder din hud blød og smidig med en ph-neutral fugtighedscreme.</p> <h2>Hvor finder jeg information om lymfødem og lymfedrænage?</h2> <p>Ønsker du viden om lymfødem og om forebyggelse og behandling af lymfødem, kan du finde information på nettet. Ofte har de behandlende hospitaler også pjecer om emnet, som du kan finde frem til ved at søge på "hospital" og "lymfødem". </p> <p>Kontakter du en fysioterapeut med henblik på lymfødem-behandling, skal du sikre dig, at vedkommende har taget specialuddannelsen som lymfødem-terapeut.</p> <p><a href="https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/bivirkninger-senfolger/lymfoedem/" target="_blank">Læs mere om lymfødem og få gode råd hos Kræftens Bekæmpelse</a></p> <p><a href="http://www.dalyfo.dk">Find mere information hos </a><a href="http://www.dalyfo.dk">http://www.dalyfo.dk</a></p> <p><a href="https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/kraeft/brystkraeft/brystrehabilitering/traeningsvideoer/traeningsprogram-efter-fjernelse-af-bryst/">Se video om selvdrænage</a><br> <br> </p> <h2>Må jeg få massage og hvilke hensyn skal massøren tage? </h2> <p>Mange oplever nakkespændinger, myoser og anspændthed i forbindelse med sygdomsforløbet og har i den forbindelse gode erfaringer med selvforkælelse som massage. Massage bliver generelt anset for at være ufarligt og der er ikke belæg for, at det kan sprede kræft. Du må gerne få massage af nakke og skuldre, så længe terapeuten ikke tager for hårdt fat og respekterer, at almindelig massage ikke er relevant i området over brystkasse. Her anvendes hellere forskydelighedsbehandling, som findes i træningsprogrammet her på hjemmesiden. Generelt modificeres massage og berøring altid til de kræftpatienter, der har problemer med anspændthed og dårlig nattesøvn. Strygninger og tryk har ofte rigtig god afspændende effekt. Myoser kan du ofte selv behandle med strækøvelser, ball-stick og fysisk aktivitet.</p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="LinkList"> <LinkField linktype="internal" text="Læs svar fra sygeplejersken">{B578411D-9093-4F03-A148-A20A1F8DFECD}</LinkField> <LinkField linktype="internal" text="Læs svar fra diætisten">{B3CC5725-3D12-4227-9813-9C8FF2569AF4}</LinkField> <LinkField linktype="internal" text="Læs svar fra ergoterapeuten">{9FC9A8AA-6F5E-45EB-BFB9-7606B8CDB528}</LinkField> <LinkField linktype="internal" text="Læs svar fra socialrådgiveren">{E67244CE-7299-494C-83AF-66708FAAC128}</LinkField> <LinkField linktype="internal" text="Læs svar fra psykologen">{96608E8B-9759-4657-9078-2B0A7E3173F2}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="MetaInformation"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="MetaTagTitle">Oftest stillede spørgsmål om rehabilitering efter brystkræft - Fysioterapeut</TextField> <TextField Name="Description">Få svar på de oftest stillede spørgsmål du som borger eller pårørende kan have i forbindelse med rehabilitering efter brystkræft. </TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Svar fra fysioterapeuten</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <TextField Name="PageTitle">Svar fra fysioterapeuten</TextField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2021-06-09T12:58:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{1010B325-A411-467D-BE9D-9535E3C25A0E}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\tsa</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">fysioterapeut, brystkræft, brystopereret</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_48</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
14.885 characters