Lipidsaenkende behandling-klinikpersonale
Portal
/
Laegehaandbogen
/
Klinikpersonale
/
Sygdomme
/
Lipidsaenkende behandling-klinikpersonale
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
Symptomer
Forebyggelse
Sygdomme
Fnat-klinikpersonale
Diabetes- forloeb-i-almen-praksis
KOL-forloeb-i-almen-praksis
kronisk skabelon
lavt-stofskifte-klinikpersonale
Lipidsaenkende behandling-klinikpersonale
vitamin-b-12-mangel-klinikpersonale
procedure
Illustrationer
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{26CF9272-A8EC-4E0A-9381-E56AC44CF824}" Name="Lipidsaenkende-behandling-klinikpersonale" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3131EE60-5A6F-4A28-995F-DBD6BDA04BBB}" SortOrder="600" PublishDate="2018-11-11T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <table style="background-color: #dbe5f1; width: 718px; height: 212px;"> <tbody> <tr> <td> <h3>Definition</h3> <ul> <li> <p>Dyslipidæmi er en samlebetegnelse for alle typer lipidforstyrrelser</p> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Den objektive undersøgelse skal fokusere på patientens samlede risikoprofil med måling af blodtryk, BMI, taljeomfang etc. </li> <li>I særlige tilfælde kan ses aflejringer af kolesterol på akillessenen og omkring øjnene (senexantomer og xantelasmer)</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Statiner er hjørnestenen i medicinsk forebyggende behandling af forhøjet kolesterol</li> <li>Livsstilsændringer er et vigtigt forebyggende element</li> <li>Det er vigtigt at vurdere den samlede risiko for hjerte- og karsygdom og ikke kun at fokusere på lipidprofilen, når man overvejer at starte en lipidsænkende behandling</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Diagnose</h2> <h3>ICPC</h3> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Man skal ikke kun fokusere på lipidprofilen, når man overvejer at starte en lipidsænkende behandling</li> <li>Hos hjerterraske bør beslutning om lipidsænkende behandling tages på grundlag af den estimerede samlede risiko for fremtidig hjerte- og karsygdom vurderet ved fx SCORE</li> <li>Hos patienter med hjerte- og karsygdom (tidligere AMI, apopleksi eller claudicatio) eller diabetes type 2 vil der oftest være indikation for lipidsænkende behandling</li> </ul> <h3>Baggrundsviden</h3> <ul> <li>Lipidmåling bør omfatte måling af total-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol samt triglycerid</li> <li>Lipidmålinger behøver ikke at blive taget fastende, dog ved forhøjet triglycerid bør målingerne gentages fastende og eventuelt efter 2-3 dages alkoholpause</li> <li>Før behandling med lipidsænkende lægemidler, men også før man anbefaler gennemgribende kostændringer, er det vigtigt at sikre sig, at dyslipidæmien ikke er sekundær til eller er led i andre tilstande</li> <li>Hvis lipidprofilen pludselig ændrer sig markant, er det en god ide at gentage blodprøverne</li> <li>Sekundær dyslipidæmi forekommer ved: diabetes (både type 1 og type 2), hypotyreose, nyreinsufficiens (nefrotisk syndrom),<br> kolestase samt en række sjældnere sygdomme, fx Cushings sygdom og Systemisk Lupus Erythematosus</li> <li>Udredning for sekundær dyslipidæmi bør indeholde: TSH, HbA1c, s-creatinin, eGFR ALAT, s-albumin, urinprotein</li> <li>Lægemidler, som fx glukokortikoider, østrogener, betablokkere og diuretika, kan ændre lipidprofilen uhensigtsmæssigt, ligesom højt alkoholindtag kan forhøje triglycerid </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <ul> <li>Beslutning om opstart af lipidsænkende behandling bør hos den hjerte- og karraske person tages på baggrund af den estimerede samlede <a href="~/link.aspx?_id=95D88BDF22D24B7092E6CA5DB90D7A6B&_z=z">risiko</a> for fremtidig hjerte- og karsygdom. </li> <li>Hos personer med kendt hjerte- og karsygdom og diabetes type 2 er der oftest indikation for opstart af lipidsænkende behandling. </li> <li>Ved enkeltstående høj risikofaktor som fx total-kolesterol >8 eller LDL>5 kan SCORE ikke anvendes og der vil oftest være indikation for behandling</li> <li>I laboratorieskemaer angives af og til ”normalværdier" for kolesteroltal. Dette kan forvirre, da gennemsnitlige værdier af lipider og lipoproteiner afhænger af køn og alder og varierer i relation til livsstil. </li> <li>Man bør derfor ikke anvende begrebet ”normalværdier”, da det ikke giver mening, når man sidder med den enkelte patient.</li> </ul> <h3>Behandlingsmål</h3> <p>Man bør opstille individuelle behandlingsmål hos den enkelte patient i lipidsænkende behandling – baseret på personens samlede risikovurdering, eventuel eksisterende hjerte- og karsygdom, øvrig komorbiditet, effekt og bivirkninger af eventuel allerede iværksat behandling samt individuelle mål og ønsker.</p> <p>Hos den raske patient kan der være indikation for kolesterolsænkende behandling ved høj eller meget høj risiko for udvikling af hjerte- og karsygdom.</p> <ul> <li>Ved høj risiko for udvikling af hjerte- og karsygdom og indikation for kolesterolsænkende behandling tilstræbes LDL < 3,0 mmol/l</li> <li>Ved meget høj risiko for udvikling af hjerte- og karsygdom og indikation for kolesterolsænkende behandling tilstræbes LDL < 2,6 mmol/l</li> </ul> <p>For patienter med øvrig sygdom: </p> <ul> <li>For patienter med dokumenteret aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom: LDL < 1,4 mmol/l</li> <li>Patienter med diabetes 2 uden hjerte- og karsygdom: LDL< 2,6 mmol/l</li> <li>Patienter med diabetes 2 uden hjerte- og karsygdom, men med høj risiko for hjerte- og karsygdom (mikroalbuminuri eller andre risikofaktorer som fx hypertension, rygning eller arvelig disposition) LDL< 1,8 mmol/l</li> <li>Patienter med kronisk nyresygdom LDL< 1,8 mmol/l ved eGFR < 30 og LDL < 2,6 mmol/l ved eGFR 30-60</li> <li>Patienter med familiær hyperkolesterolæmi uden andre risikofaktorer: LDL < 2,6 mmol/l</li> <li>Patienter med familiær hyperkolesterolæmi og anden risikofaktor for hjerte- og karsygdom som fx rygning, hypertension: LDL < 1,8 mmol/l</li> </ul> <h3>Medicinskbehandling</h3> <ul> <li>Statiner er førstevalg og hjørnestenen i medicinsk forebyggende behandling af forhøjet kolesterol, da gevinsten ved statiner er særdeles veldokumenteret</li> <li>Der findes andre typer lipidsænkende lægemidler end statiner, hvilket giver mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte afhængig af effekt, behandlingsmål og bivirkninger. </li> <li>Hos patienter uden hjerte- og karsygdom og hos patienter med diabetes, anbefales at starte med fx atorvastatin 20-40 mg</li> <li>Ved hjerte- og karsygdom vil patienten typisk have påbegyndt atorvastatin 80 mg under indlæggelse. </li> <li>Hvis behandlingsmål med statiner ikke nås, kan ezetimib tillægges. Det er også muligt at supplere med fibrater, men dette er specialistopgave og bør ikke opstartes i almen praksis. </li> <li>Ved opstart og ændringer i behandling kan man kontrollere effekt efter 4 uger.</li> </ul> <h3>Bivirkninger</h3> <p>Her omtales kun bivirkninger ved statinbehandling:</p> <ul> <li>Korttidsbivirkninger omfatter myalgier (muskelsmerter), udslæt, dyspepsi, søvnløshed og hovedpine</li> <li>Kreatinkinase og aminotransferaser (fx ALAT) stiger hos få procent af patienterne</li> <li>I sjældne tilfælde ses myositis og <a href="~/link.aspx?_id=F522FD9162764DEE90AA14CD9578ADB1&_z=z">rhabdomyolyse</a> </li> <li>Risikoen for myositis og rhabdomyolyse er højere ved nedsat nyrefunktion, ved samtidig behandling med fibrater og ved interaktioner med fx erythromycin, flucanazol </li> <li>Over 25 års anvendelse af statiner har ikke afsløret uventede langtidsbivirkninger</li> </ul> <h3>Hvad kan patienten selv gøre</h3> <ul> <li>Livsstilsændringer er stadig et vigtigt element i forebyggelsen af hjerte- og karsygdom, uanset om man vælger at supplere med lipidsænkende medicin eller ej</li> <li>Ændring af kostvaner indgår altid i behandling af dyslipidæmi. Det er vigtigt at være konkret i sin rådgivning, fx at henvise til <a href="https://hjerteforeningen.dk/opskrifter/">Hjerteforeningens opskrifter</a></li> <li>Motion kan også ændre på lipidprofilen - primært ved at HDL øges</li> <li>Rygning påvirker ikke lipidprofilen, men har afgørende betydning for patientens samlede risiko for at udvikle hjerte- og karsygdom. </li> <li>Rygning bør derfor tages op samtidig med behandling af dyslipidæmi</li> <li>Ved ændring af kostvaner kan der ses effekt efter 4 uger</li> </ul> <h2>Kontrol og opfølgning</h2> <h3>Årskontrol</h3> <ul> <li>Lipider måles årligt (HDL-kolesterol, LDL-kolesterol, triglycerid og total-kolesterol), når patienten er velbehandlet, og der ikke er særlige forhold, som gør, at man vil måle hyppigere, fx hver 6. måned. Det kan fx være ved polyfarmaci, komorbiditet og manglende compliance. </li> <li>Behandlingsmål foretages af lægen ved opstart og justeres ved årskontroller</li> <li>Der bør foreligge behandlingsalgoritme for justering af lipidsænkende behandling</li> </ul> <h3>Kontroller og prøver mellem årskontrollerne</h3> <p>Hos patienter i lipidsænkende behandling anbefales, at man måler lipider og ALAT:</p> <ul> <li>8-12 uger efter opstart af behandling</li> <li>8-12 uger efter ændring af behandling</li> <li>Ved årskontrol</li> </ul> <p>Det accepteres, at ALAT stiger op til 3 gange øverste normalgrænse. </p> <p>Dosisreduktion eller seponering ved ALAT over 3 gange øverste normalgrænse.</p> <p>Ved uforklarlige muskelsmerter, -kramper og -svaghed, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal præparatet seponeres og kreatinkinase måles. </p> <p>Hvis koncentrationen er mere end 4 gange øverste normalgrænse, må behandlingen ikke genoptages. </p> <p>Hvis muskelsymptomerne forsvinder og kreatinkinaseniveauet normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under monitorering.</p> <h3>Hvornår skal patienten ses af en læge</h3> <ul> <li>Ved bivirkninger samt manglende opnåelse af mål ved den opstillede behandlingsalgoritme.</li> </ul> <h3>Forløb</h3> <ul> <li>Lipidregulerende behandling er grundlæggende en livslang forebyggelse og bør kun seponeres, hvis patientens forventede restlevetid er kort, fx terminalt hjertesvigt, malign sygdom eller anden svær komorbiditet.</li> <li>Hos ældre patienter i polyfarmaci kan man også overveje at stoppe med statinbehandling.</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Gevinsten ved kolesterosænkende behandling er velundersøgt og afhænger af den enkelte patients samlede risiko for hjerte- og karsygdom samt af graden af LDLreduktion. Således er gevinsten størst hos patienter med eksisterende hjerte- og karsygdom eller høj risiko for fremtidig hjerte- og karsygdom.</li> <li>En reduktion i LDL på 1 mmol/l er vist at give en relativ reduktion i risiko for død af hjerte- og karsygdom samt apopleksi og AMI på ca. 25 %.</li> <li>Man nedsætter risikoen for at få åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som: <ul> <li>Hjertekrampe</li> <li>Blodprop i hjertet</li> <li>Dårligt kredsløb i benene</li> <li>Dårlig forsyning af blod til hovedet</li> <li>Hjerneblødning/blodprop i hjernen</li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h2> Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør jeg infomere patienten om?</h3> <ul> <li>Symptomerne på åreforkalkning</li> <li>Du bør informere patienten om at kontakte sin praktiserende læge ved bivirkninger, specielt ved muskelsmerter med feber, da det kan være tegn på rhabdomyolyse </li> <li>Behandlingen er principielt livslang</li> </ul> <h3>Skriftlig information til patienten </h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5609AE5DB88B4F8381F1807F9EE755FD&_z=z"></a><a href="~/link.aspx?_id=CC64CE4CF8A14939B71E598CC05FF5C7&_z=z">Højt kolesterol (hyperlipidæm)</a>, Patienthåndbogen</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <h3>Video</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5609AE5DB88B4F8381F1807F9EE755FD&_z=z">Højt kolesterol</a>, animation/video i Patienthåndbogen </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40454</TextField> <TextField Name="PageTitle">Lipidsænkende behandling, klinikpersonale</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Lipidsænkende behandling</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2021-01-26T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{07362210-0D74-4557-A3A6-A5050337C9D7}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{E4D8C15A-2390-4B9C-B1B6-ADDD43869E6B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">T93</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Artikel om lipidsænkende behandling til klinikpersonale i almen praksis. Gennemgår blandt andet at man ikke kun skal fokusere på lipidprofilen, når man overvejer at starte en lipidsænkende behandling, samt bivirkninger og kontroller mv.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\bilr</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Lipidsænkende behandling</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.784 characters