anaemi-ved-kronisk-sygdom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
blod
/
tilstande-og-sygdomme
/
anaemier
/
anaemi-ved-kronisk-sygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
anaemier
anaemi-ved-kronisk-sygdom
aplastisk-anaemi
folsyremangel
g6pd-mangel
haemolytiske-anaemier
jernmangelanaemi
jernmangelanaemi-hos-boern
seglcelleanaemi
talassaemi
vitamin-b12-mangel
blodpladesygdom
koagulationsforstyrrelser
leukaemier
lymfomer
oevrige-sygdomme
behandlinger
porfyrier
knoglemarvssygdom
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F67EF4EF-DACF-4878-8670-2A9FA5D0F25A}" Name="anaemi-ved-kronisk-sygdom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{679CED2A-382C-4F25-9AEF-CC1C7340FC92}" SortOrder="100" PublishDate="2010-08-12T14:37:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles ved hjælp af blodprøver, klinik og påvisning af en underliggende inflammatorisk sygdom</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Sygehistorien præges ofte af den underliggende sygdom, og anæmien er ofte et bifund</li> <li>Generelle anæmisymptomer</li> <li>Sjældent behov for transfusioner, da hæmoglobinniveauet ofte kun er moderat nedsat</li> </ul> <h4>Centrale spørgsmål</h4> <ul> <li>Har anæmien andre årsager end den inflammatoriske?</li> <li>I hvor høj grad bidrager patientens lave hæmoglobin til det kliniske billede?</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Symptomer <ul> <li>Anæmisymptomer i form af træthed, hovedpine, svimmelhed, øresusen, hjertebanken og åndedrætsbesvær</li> <li>Hos ældre eventuelt symptomer på hjerteinsufficiens og angina pectoris</li> </ul> </li> <li>Fund <ul> <li>Bleg hud og slimhinder</li> <li>Den kliniske undersøgelse og undersøgelsesstrategi skal styres af den mistanke om underliggende sygdom, som sygehistorien giver anledning til</li> </ul> </li> </ul> <h4>Orienterende undersøgelser med henblik på cancer</h4> <ul> <li>Lymfeknudesvulst</li> <li>Hepato-/splenomegali</li> <li>Andre udfyldninger i maven</li> <li>Rektaleksploration kan eventuelt afsløre rektumcancer eller prostatacancer</li> <li>Gynækologisk undersøgelse mhp. underlivscancer</li> <li>Overvej henvisning i pakkeforløb til diagnostisk enhed mhp. supplerende undersøgelser herunder billeddiagnostik (CT thorax-abdomen) </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>Blodprøver</h4> <ul> <li>Hæmatologi</li> <li>Det er vigtigt at skelne mellem absolut jernmangel som foreligger ved jernmangelanæmi, eller funktionel jernmangel som foreligger ved anæmi ved inflammation. Af og til er der en kombination af de to tilstande. Se nedenfor og under patofysiologi for nærmere forklaring</li> <li>Hb<em>-</em>koncentration: <ul> <li>Som oftest mellem 5,5-6,5 mmol/l</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E8331EE44129490180542CEF5EA275A5&_z=z">MCV</a> er normal eller let reduceret</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B347096E158D41C58AFFF43E52829778&_z=z">Serum/plasma-ferritin</a> er normalt eller højt</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=84F24B5ECB9C48AE9BC4A1DCB7ED5C3F&_z=z">Serum/plasma-jern</a> er lav</li> <li>Eftersom ferritin er en fasereaktant, kan denne selv ved absolut jernmangel ligge højere end den sædvanligvis gør ved jernmangel, hvor man ofte sætter grænsen på under 12 µg/l for at stille diagnosen. Ved tilstande med absolut jernmangel og samtidig inflammation kan der således ses ferritin-niveauer op imod 100 µg/l, hvor der samtidig kan være tale om absolut jernmangel, og hvor jerntilskud kan være indiceret</li> <li>Serum transferrin receptor kan også anvendes til at differentiere mellem jernmangel og "anæmi ved inflammatorisk sygdom" <ul> <li>Prøven er ikke tilgængelig i alle regioner</li> </ul> </li> <li>Retikulocyttal varierende - oftest nedsat eller normalt ("aregeneratorisk" anæmi)</li> </ul> </li> <li>Leukocyt<em>-</em>differential<em>-</em>tælling: <ul> <li>Normal - forhøjet ved infektion, inflammation, cancer</li> <li>Eventuelt nedsat i de tilfælde, hvor grundsygdom medfører knoglemarvsdysfunktion/fortrængning af hæmatopoietisk væv (hæmatologisk cancer eller knoglemetastaser)</li> </ul> </li> <li>Trombocyttal: <ul> <li>Normalt eller forhøjet (trombocytosen afspejler det "systemiske inflammationsrespons" - fungerer som en fase-reaktant)</li> </ul> </li> <li>Leverprøver <ul> <li>Plasma ALAT og plasma LDH: forhøjede værdier afspejler cellenekrose (hepatitis, metastaser)</li> <li>Plasma basisk phosphatase og bilirubin: forhøjede værdier afspejler kompromitteret ekskretorisk funktion (f.eks. galdevejssten/tumor)</li> <li>INR og plasmaalbumin: Forhøjet INR og nedsat albumin afspejler nedsat leversyntese (plasma albumin almindeligvis nedsat ved inflammation - "invers" fasereaktant)</li> </ul> </li> <li>Nyre-væsketal <ul> <li>Plasma kreatinin: forhøjet værdi kan give anæmi (nefrogen anæmi som følge af nedsat erytropoietinproduktion, ofte først ved GFR under 30ml/min)</li> <li>Plasma Na<sup>+</sup> og K<sup>+</sup></li> </ul> </li> <li>Andre relevante blod/urinprøver <ul> <li>SR eller CRP - forhøjede værdier ved infektion, inflammation og cancer</li> <li>Plasma calcium (ved mistanke om malign sygdom - knoglemetastaser eller myelomatose)</li> <li>Plasma IgG, IgA, IgM (ved recidiverende infektioner - myelomatose med immunparese) </li> <li>TSH - myxødem kan give anæmi, som dog ofte er ledsaget af forhøjet MCV</li> <li>HbA1c - udelukke diabetes mellitus - kan disponere til f.eks. recidiverende urinvejsinfektioner, som måske hos den ældre patient alene manifesterer sig som træthed, almen svækkelse og anæmi</li> <li>Eventuelt plasma cobalamin (vitamin B12) og plasma-folat. Kan overvejes i de tilfælde, hvor man mistænker, at anæmien er dimorf (flere anæmigenererende mekanismer), f.eks. jernmangel som trækker MCV ned og samtidig mangel på vitamin B12 og/eller folinsyre, som vil tendere at trække op i MCV. Slutresultatet kan blive en "normocytær anæmi"</li> <li>Eventuelt plasma homocystein - forhøjede værdier ved mangel på B12 og/eller folinsyre</li> <li>Eventuelt plasma methylmalonat (MMA) - forhøjede værdier ved vitamin-B12-mangel</li> <li>Urinstix</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Den videre undersøgelsesstrategi skal være vejledt af anamnesen og fund ved klinisk undersøgelse</li> <li>Henvis til diagnostisk enhed såfremt der ikke er noget specifikt at gå videre med (f.eks. lymfadenopati med ønske om biopsi f.eks. via ØNH afdeling) </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3E0BE5773DAD45AEBB1BD38356541539&_z=z">Jernmangelanæmi</a></li> <li>Megaloblastær anæmi (B12-mangel eller <a href="~/link.aspx?_id=D034F70CE577455C82B08497E96CFB0A&_z=z">folat-mangel</a>)</li> <li>Hæmolytisk anæmi</li> <li>Leukæmi</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1ACBF7F653744C8DA0622E579A3ECC64&_z=z">Aplastisk anæmi</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Bedring eller helbredelse af grundsygdommen</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Anæmien i sig selv skal sædvanligvis ikke behandles, kræver sjældent transfusion</li> <li>I takt med effektiv behandling af grundsygdommen ses stigende Hb-koncentration</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/69000">Jernbehandling</a> skal ikke gives til patienten med anæmi ved kronisk sygdom, med mindre der foreligger samtidig konkurrerende jernmangel (jvf. ovenfor)</li> <li>Ved nefrogen anæmi kan anvendes <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/68800">erytropoietin</a> (som regel via nefrologisk afdeling)</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis </h3> <ul> <li>Tilstanden bør identificeres for at komme på det rette spor i forhold til at iværksætte relevant udredning og henvisning. Ved jernmangelanæmi vil det typisk være relevant at kortlægge blødning, herunder okkult fra tarm med skopier, hvorimod man må tænke mere bredt i sin udredning af patienter med anæmi ved inflammation og ofte inddrage andre specialer eller diagnostiske enheder</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling </h3> <ul> <li>Som udgangspunkt fokuseres denne mod den udløsende årsag. Såfremt denne lader sig behandle vil anæmien bedres. I tilfælde af kombinationen af jernmangelanæmi og anæmi ved inflammation kan <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/69000">jernbehandling</a> forsøges og i nogle tilfælde have effekt. Eftersom inflammationen nedsætter jernabsorptionen fra tarmen, kan det være nødvendigt at give <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/69030#a000">intravenøst jern</a> for at opnå effekt (som det blandt andet gøres hos patienter med nyresvigt) </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/68800">Erytropoietin</a> behandling har som regel ingen plads i behandlingen, medmindre det gives grundet underliggende nyresvigt og med dette som indikation</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Videre udredning kan ofte ske via diagnostisk enhed såfremt årsagen til den inflammatoriske anæmi ikke lader sig afklare ved anamnese, almindelig objektiv undersøgelse samt blodprøver hos den praktiserende læge</li> </ul> <h2>Opfølgning </h2> <ul> <li>Følger den udløsende årsag</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Anæmien kan udvikle sig relativt hurtigt, efter få dage med svær inflammation, men kommer i øvrigt ofte snigende over længere tid, og kan være det første tegn på den underliggende sygdom</li> <li>Som oftest er anæmien et bifund, som overskygges af hovedsygdommen</li> <li>Ved blødninger, som skyldes cancer, vil anæmien som regel progrediere hurtigt</li> <li>Anæmien bedres normalt ved behandling af grundsygdommen</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Afhængig af grundsygdommen</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Afhænger af årsagen til anæmien</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition og nøglepunkter</h3> <ul> <li>Anæmi som opstår i forløbet af en inflammatorisk sygdom (AIS)<a href="%20" title="Weiss G, Modification of iron regulation by the inflammatory response. Best Pract Res Clin Haematol 2005;18: 183-201" data-type="journal-reference" data-value="Weiss G, Modification of iron regulation by the inflammatory response. Best Pract Res Clin Haematol 2005;18: 183-201" data-value-piped="Weiss G|Modification of iron regulation by the inflammatory response|Best Pract Res Clin Haematol|2005|18|183-201" data-url="reference-link"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="%20" title="Cavill I, Erythropoiesis and iron. Best Pract Res Clin Haematol 2002;15: 399-409" data-type="journal-reference" data-value="Cavill I, Erythropoiesis and iron. Best Pract Res Clin Haematol 2002;15: 399-409" data-value-piped="Cavill I|Erythropoiesis and iron|Best Pract Res Clin Haematol|2002|15|399-409" data-url="reference-link"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="%20" title="Means RT Jr, The anaemia of infection. Baillieres Best Pract Res Clin Haematol 2000;13: 151-162" data-type="journal-reference" data-value="Means RT Jr, The anaemia of infection. Baillieres Best Pract Res Clin Haematol 2000;13: 151-162" data-value-piped="Means RT Jr|The anaemia of infection|Baillieres Best Pract Res Clin Haematol|2000|13|151-162" data-url="reference-link"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="%20" title="Ganz T, Hepcidin in iron metabolism. Curr Opin Hematol 2004;11: 251-4" data-type="journal-reference" data-value="Ganz T, Hepcidin in iron metabolism. Curr Opin Hematol 2004;11: 251-4" data-value-piped="Ganz T|Hepcidin in iron metabolism|Curr Opin Hematol|2004|11|251-4" data-url="reference-link"><sup>4</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Henrik Birgens . Hæmatologi i klinisk praksis. Redaktion: Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overgaard, Kapitel 3: 47-62. København: Munksgaard; 2017" data-value-piped="Henrik Birgens |Hæmatologi i klinisk praksis. Redaktion: Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overgaard, Kapitel 3: 47-62|København|Munksgaard|2017" data-url="reference-link" title="Henrik Birgens . Hæmatologi i klinisk praksis. Redaktion: Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overgaard, Kapitel 3: 47-62. København: Munksgaard; 2017"><sup>5</sup></a></li> <li>Patienten med anæmi ved inflammatorisk sygdom har ikke jernmangel, selvom plasma jern er nedsat (se senere) </li> <li>Traditionelle laboratorieprøver (plasma jern, transferrin, transferrin-mætning, erytrocytindices - MCV, MCHC) kan være vanskelige at fortolke. Som regel vil der dog være normal eller forhøjet ferritin, med normalt eller lavt transferrin niveau og med normal eller høj transferrin-mætning. Transferrinreceptor er typisk normal eller lav</li> <li>Jernmangel diagnosticeres bedst ud fra serum/plasma ferritin (som måler jerndepoternes størrelse) og serum transferrin receptormåling, som udtrykker sværhedsgraden af jernmangel i vævene </li> <li>Serum ferritin < 12 ug/l hos en patient med anæmi er diagnostisk for jernmangel, men en højere værdi (op imod 60-100ug/l )udelukker ikke jernmangel, navnlig hvis der samtidig er nedsat transferrinmætning til under 20% (ferritin er også en fasereaktant og vil stige ved infektion, inflammation og cancer samt ved levercellenekrose) </li> <li>Serum ferritin værdier >100 μg/l gør jernmangel lidet sandsynlig, selv hvor der foreligger en inflammatorisk proces</li> <li>Såfremt der måles ferritin-værdier mellem 12-100 hos en patient med samtidig inflammation, kan der være tale om en kombination af jernmangel og anæmi ved inflammation</li> <li>Cirkulerende transferrinreceptor er den bedste laboratorieprøve til at differentiere mellem jernmangelanæmi og AIS</li> <li>Plasma transferrinreceptor er høj ved jernmangelanæmi og normal eller lav ved AIS</li> <li>Forhøjet plasma transferrinreceptor hos en patient med kronisk inflammation indikerer derfor samtidig jernmangel </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Hos ældre er dette den hyppigste anæmiform i Danmark</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Denne anæmiform er sædvanligvis normocytær, normokrom men kan med tiden blive mikrocytær og hypokrom pga. funktionel jernmangelanæmi </li> <li>Jernstofskiftet hæmmes af inflammation via cytokiners påvirkning på de jernregulerende gener. Jern bindes i knoglemarv, milt og lever og kan ikke frigøres</li> <li>Jern bliver inkorporeret i erytrocytforstadierne, men bliver omlejret bl.a. i lactoferrin og bindes i depoterne </li> <li>Anæmien er derfor karakteriseret ved lavt plasma jern, men patienten har ikke absolut, men funktion jernmangel, hvor jernet ikke er tilgængeligt for de erytropoetiske celler i knoglemarven</li> <li>Denne anæmiform betegnes også "reaktiv" og ophæves, når grundsygdommen (infektion, inflammation, cancer) behandles </li> <li>Hepcidin er et vigtigt jernregulerende peptidhormon, som produceres i leveren </li> <li>Hepcidin hæmmer den cellulære effluks af jern ved at binde sig til og derigennem inducere degradation af det membranbundne ferroportin, som transporterer jern ud af cellerne (enterocytterne i duodenum, makrofager og hepatocytter) </li> <li>Ved inflammation stimuleres syntesen af hepcidin af inflammatoriske cytokiner, herunder interleukin-6 </li> <li>Den øgede produktion af hepcidin blokerer for den cellulære effluks af jern ved en øget degradation af ferroportin, hvorved jernet ikke kan transporteres ud af enterocytterne til plasma og ikke kan frigøres fra makrofagerne til plasma. Jernabsorptionen fra tarmen begrænses derfor via øgede hepcidinniveauer</li> <li>Jernet bliver ikke tilgængeligt for hæmoglobinproduktionen, og der foreligger en funktionel jernmangeltilstand</li> <li>Inflammationen kan også direkte hæmme den renale erytropoietin produktion</li> </ul> <h4>Årsagsfaktorer</h4> <ul> <li>Inflammation eller infektion </li> <li>Bindevævssygdomme og vaskulitter </li> <li>Malignitet </li> <li>Nyresygdom (anæmien ved nyresvigt er ofte en kombination af anæmi ved inflammation og nefrogen anæmi med nedsat/svigtende erytropoietin produktion)</li> <li>Leversygdom </li> <li>Hypothyreose</li> </ul> <h4>Årsager til anæmi hos ældre</h4> <ul> <li>Anæmi ved kronisk sygdom (30–45 %) </li> <li>Jernmangel (15–30 %) </li> <li>Blødning (5–10 %)</li> <li>B12 og folinsyremangel (5–10 %) </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0BF1F80D61F646868AE30BB4B8FCE16A&_z=z">Kronisk lymfatisk leukæmi</a> (5 %) </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7E0C69638E8C469C980F71B206D5FBF2&_z=z">Myelodysplastisk syndrom</a> (MDS) (5 %) </li> <li>Ikke-klassificeret (15–25 %)</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CEA6262787AC4680BBB0A43545FDB457&_z=z">Anæmi ved inflammation</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Pakkeforloeb/Indgang-til-diagnostisk-pakkeforloeb-uspecifikke-symptomer.ashx">Indgang til Diagnostisk pakkeforløb,Håndtering af uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft, Sundhedsstyrelsen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Tilstanden kaldtes tidligere anæmi ved kronisk sygdom. Nu benyttes begrebet anæmi ved inflammation som regel</li> <li>Stilles ved fund af anæmi med bevarede jerndepoter, men tegn til jernbegrænset erytropoiese (funktionel jernmangel)</li> <li>Kan udvikles over dage til uger</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Fokuserer på behandling af den tilgrundliggende inflammatoriske årsag, hvilket vil lede til bedring af anæmien</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Når årsagen ikke lader sig kortlægge ved anamnese, objektiv undersøgelse og rutineblodprøver, eller der konstateres en tilgrundliggende årsag som kræver behandling på sygehus niveau</li> <li>Såfremt der ikke er en specifik mistanke til udløsende årsag, kan videre udredning ofte ske via de diagnostiske enheder</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1097</TextField> <TextField Name="PageTitle">Anæmi ved inflammation</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Anæmi ved inflammation</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-02-23T14:40:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{3F7E8AE9-7C01-42F5-94B0-FD46B72E9547}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">D63, D63.0, D63.8</TextField> <TextField Name="ICPC2">B82</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Anæmi som opstår i forløbet af en kronisk sygdom (AKS). Patienten med anæmi ved kronisk sygdom har ikke jernmangel, selvom plasma jern er nedsat.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">anæmi sekundær, Anæmi ved kronisk sygdom, anæmi ved kræft, infektionsanæmi, sekundær anæmi, anæmi ved inflammation</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.613 characters