lille-hoejde
Portal
/
Laegehaandbogen
/
endokrinologi
/
symptomer-og-tegn
/
lille-hoejde
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
symptomer-og-tegn
glukosuri
hirsutisme
hypercalcaemi
hypocalcaemi
impotens-rejsningsbesvaer
lille-hoejde
overvaegt-og-fedme
stor-hoejde
struma
toerst-og-dehydratio
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{FEB082CF-28FC-4CD5-8773-D5290B75E392}" Name="lille-hoejde" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{21D18ABC-B759-484F-BBA3-E6EA5E967B83}" SortOrder="600" PublishDate="2011-01-26T09:11:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Allen DB, Cuttler L, Short stature in childhood - challenges and choices. N Engl J Med 2013;368: 1220-1228" data-value-piped="Allen DB, Cuttler L|Short stature in childhood - challenges and choices|N Engl J Med|2013|368|1220-1228" data-url="reference-link" title="Allen DB, Cuttler L, Short stature in childhood - challenges and choices. N Engl J Med 2013;368: 1220-1228">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Cohen P, et al, Consensus statement on the diagnosis and treatment of children with idiopathic short stature: a summary of the Growth Hormone Research Society, the Lawson Wilkins Pediatric Endocrine Society, and the European Society for Paediatric Endocrinology Workshop. J Clin Endocrinol Metab 2008;93: 4210" data-value-piped="Cohen P, et al|Consensus statement on the diagnosis and treatment of children with idiopathic short stature: a summary of the Growth Hormone Research Society, the Lawson Wilkins Pediatric Endocrine Society, and the European Society for Paediatric Endocrinology Workshop|J Clin Endocrinol Metab|2008|93|4210" data-url="reference-link" title="Cohen P, et al, Consensus statement on the diagnosis and treatment of children with idiopathic short stature: a summary of the Growth Hormone Research Society, the Lawson Wilkins Pediatric Endocrine Society, and the European Society for Paediatric Endocrinology Workshop. J Clin Endocrinol Metab 2008;93: 4210">2</a><sup>,</sup><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2015/vaeksthormonbehandling_2015.pdf" data-type="other-reference" data-value="Væksthormon: Udredning af væksthormonmangel og behandling med væksthormon hos børn og unge, Dansk Pædiatrisk Selskab" data-url="http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2015/vaeksthormonbehandling_2015.pdf" title="Væksthormon: Udredning af væksthormonmangel og behandling med væksthormon hos børn og unge, Dansk Pædiatrisk Selskab">3</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Lille højde er vækst under 2,5 percentilen</li> <li>Dette indebærer ikke nødvendigvis sygdom (2,5 % vil jo pr. definition ligge under 2,5 percentilen)</li> </ul> <h3>Normal vækst</h3> <ul> <li>Væksthastighed <ul> <li>Størst i 4. svangerskabsmåned (2,5 cm per uge) for så at aftage frem mod fødslen </li> <li>I første leveår vokser barnet ca. 25 cm </li> <li>Væksten aftager derefter og gennemsnitlig tilvækst er 12,5 cm per år i 1-2-årsalderen, 7 cm per år i 2 - 4 års-alderen, 6 cm per år i 4 - 6 års-alderen, og ca 5,5 cm per år frem til puberteten </li> <li>Den eneste fase med vækst-acceleration finder sted i puberteten. Piger har maks. højdevækst med ca. 9 cm per år tidligt i puberteten, mens drenge når maks. højdevækst med ca. 10 cm per år midt i puberteten </li> <li>Efter vækstspurten i puberteten aftager væksthastigheden ned mod nul, når epifyserne i de lange knogler lukker</li> </ul> </li> <li>Prædiktion af sluthøjde <ul> <li>Barnets størrelse ved fødslen tilskrives i højere grad den maternelle ernæring og intrauterine og placentære faktorer end den genetiske konstitution</li> <li>Kortlægning af de biologiske forældres højde er vigtig, fordi den afspejler den genetiske komponent i barnets vækst og udvikling</li> <li>Knoglealderen er et mål for skelettets modenhed og bedømmes ved hjælp af et røntgenbillede af venstre hånd og håndled</li> <li>Ved enhver given knoglealder har et individ nået en vis procent af sin sluthøjde </li> <li>Højdeprædiktioner baseret på knoglealder er ikke meget nøjagtige, men de er alligevel langt bedre end prædiktioner baseret på forældrenes højde og køn </li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <h4>Familiær årsag</h4> <ul> <li>Arv er den hyppigste årsag til lille højde </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1496F35504B947AA8E39557E0C7DE820&_z=z">Idiopatisk lille højde</a> er en eksklusionsdiagnose og indebærer, at systemiske sygdomme som væksthormonmangel, intrauterin vækstretardering, genetiske eller syndromiske årsager, samt andre faktorer som påvirker vækst, som depression og omsorgssvigt (psykosocial deprivation), er udelukket</li> </ul> <h4>Ikke-familiær årsag</h4> <ul> <li>Findes hyppigere hos børn, hvor <ul> <li>længden ligger under 2,5-percentilen </li> <li>længde- eller vækstkurven falder gennem to procentlinjer i løbet af kort tid</li> </ul> </li> <li>Andre årsager er <ul> <li>ernæringsbetinget lille højde </li> <li>hormonsygdomme (væksthormon, thyroideahormoner, kønshormoner)</li> <li>generel sygdom </li> <li>langvarig kortisonbehandling </li> <li>en del sjældne syndromer </li> <li>omsorgssvigt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Udredningsplan</h4> <ul> <li>Er barnet lille? <ul> <li>Brug <a href="http://www.xn--vkstkurver-d6a.dk/">vækstkurven</a> til at bedømme barnets vækst og se på den forventede sluthøjde (beregnes udfra forældrenes højde)</li> </ul> </li> <li>Har barnet dysmorfe træk eller abnorme proportioner mellem truncus og ekstremiteter? </li> <li>Børn med følgende forstyrrelser kan have mikrocefali, dysmorfe træk eller uproportional lille vækst tidligt i livet: <ul> <li>Kromosomforstyrrelser som <a href="~/link.aspx?_id=B9FC7918AB834602A9835677DE4839CD&_z=z">Downs syndrom</a> og Turners syndrom </li> <li>Ikke-kromosomale dysmorfe syndromer som Russell-Silvers og Noonans syndromer </li> <li>Intrauterin vækstretardering </li> <li>Intrauterine infektioner </li> <li>Maternel eksponering for toksiner, røg, alkohol og systemisk sygdom som <a href="~/link.aspx?_id=FC73B592428D4CD1ACFDD7CB901DB811&_z=z">præeklampsi</a></li> <li>Skeletdysplasier, rakitis og hypotyreose</li> </ul> </li> <li>Har barnet væksthæmning? <ul> <li>Kræver regelmæssige registreringer af højdevækst over tid </li> <li>Børn bør vokse med en hastighed af mindst 5 cm per år fra 4-årsalderen til puberteten starter </li> <li>Beregn forventet sluthøjde ud fra nuværende højde og skeletalder</li> </ul> </li> <li>Er væksthastigheden normal eller for lav? <ul> <li>De to hyppigste årsager til lille højde er familiær (genetisk) lille højde og forsinket vækst </li> <li>Begge tilstande er karakteriseret ved en væksthastighed, som ligger inden for normalområdet </li> <li>Hvis væksthastigheden er under det normale, bør barnet undersøges nøjere</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Som regel er forældrene bekymrede, fordi de synes, barnet vokser for lidt eller for sent</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <ul> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=1496F35504B947AA8E39557E0C7DE820&_z=z">Familiært betinget lille højde</a> </h3> <ul> <li>Hyppigste årsag til lille højde </li> <li>Vokser parallelt med, men ofte under 2,5 percentilen </li> <li>Tilvækst indenfor normal variationsbredde </li> <li>Skeletalder omkring kronologisk alder </li> <li>Pubertet og vækstspurt til forventet tid </li> <li>Lav sluthøjde (mænd < 163 cm, kvinder < 150 cm) </li> <li>Eksklusionsdiagnose</li> </ul> <h3>Forsinket vækst og pubertet</h3> <ul> <li>Definitioner</li> <li><strong>Piger:</strong><br> <ul> <li>Manglende bryst- og pubertetsudvikling ved 13-årsalderen</li> <li>Manglende menarche ved 15-årsalderen</li> </ul> </li> <li><strong>Drenge:</strong><br> <ul> <li>Manglende kønsudvikling ved 14 år</li> <li>< 4 ml i testikel volumen (kan måles ved anvendelse af Praders orchidometer)</li> </ul> </li> <li>Kan være en variant af normal vækst og pubertet</li> <li>Skeletalder er 2-4 år forsinket, når drengen eller pigen er nær pubertet </li> <li>Ofte familiært betinget </li> <li>Sluthøjden er normal</li> <li>Skal udredes med henblik på udelukkelse af patologiske årsager</li> </ul> <h3>Generel sygdom</h3> <ul> <li>Generelle systemsygdomme vil kunne give vækstretardering hos børn, f.eks. <ul> <li>Kroniske tarmsygdomme</li> <li>Kronisk nyresygdom</li> <li>Hjertesygdom</li> <li>Diabetes mellitus</li> </ul> </li> </ul> <h3>Malnutrition</h3> <ul> <li>På verdensbasis er fejl- og underernæring den hyppigste årsag til væksthæmning</li> <li>Spiseforstyrrelser hos både mindre og større børn er en hyppig årsag til nedsat vækst</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=2B5A49FF62234C89919454A95D071BCD&_z=z">Turners syndrom</a> </h3> <ul> <li>Sjælden, men vigtig årsag til lille højde hos piger</li> <li>Skyldes komplet eller partiel mangel på et af de to X-kromosomer hos pige/kvinde </li> <li>Diagnostiske tegn hos nyfødte er markeret lymfødem på hænder og fødder og lymfødem eller løs hudfold over bageste del af nakken </li> <li>Tegn hos ældre børn eller voksen person er lille højde, lav hårlinje på bagsiden af nakken, ptose, bred brystkasse med brystvorterne langt fra hinanden, multiple pigmenterede nævi, kort 4. metacarpal eller metatarsal, neglehypoplasi, coarctatio aorta, amenore, manglende brystudvikling, oligomenore</li> </ul> <h3>Omsorgssvigt (psychosocial short stature)</h3> <ul> <li>Anamnese for, og andre tegn på omsorgssvigt</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=935A845E8C8643229D937C40DCE2A30F&_z=z">Cøliaki</a> </h3> <ul> <li>Ofte hos småbørn, men kan debutere i voksenalder efter mange års subklinisk forløb </li> <li>Immunologisk forstyrrelse, hvor tyndtarmen eksponeres for antigener i forskellige kornsorter (gluten) </li> <li>Typiske symptomer er voluminøs / ildelugtende / fedtglinsende afføring, oppustet mave, flatulens og væksthæmning </li> <li>Ofte meget beskedne fund, dårlig vægt- og vækststigning hos børn</li> <li>Blodprøven IgA anti-transglutaminase anvendes til screening for cøliaki</li> <li>Karakteristisk histologisk billede i tyndtarmsbiopsi med affladning af tyndtarms-villie før behandling med glutenfri kost</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypotyreose</a> </h3> <ul> <li>Prævalens alle aldersgrupper ca. 1 %, langt hyppigst hos kvinder (>90 %)</li> <li>Typiske symptomer er træthed, koncentrationsbesvær, kuldeintolerance, muskelsmerter, vægtstigning (almindeligvis moderat), obstipation, svimmelhed, paræstesier, hårtab, uklar stemme </li> <li>Kliniske fund er tør og kølig hud, tørt og flosset hår, sprøde og tynde negle, periorbitale ødemer, bradykardi, langsomme senereflekser, psykomotorisk træthed </li> <li>Blodprøver viser typisk høj TSH og lav frit T4</li> </ul> <h3>Væksthormonmangel</h3> <ul> <li>Prævalensen af væksthormonmangel vurderes internationalt til at være omkring 1:4.000-10.000 </li> <li>Væksthormonmangel kan være medfødt, erhvervet eller idiopatisk: <br> <ul> <li>Medfødt <ul> <li>Midtlinjedefekter (ex. hypofysehypoplasi/aplasi, septo-optisk dysplasi)</li> <li>Genetiske mutationer (ex. GH1, POU1F1, PROP1)</li> </ul> </li> <li>Erhvervet <ul> <li> Cerebral infektion </li> <li>Traumer (incl. perinatale traumer, kirurgi)</li> <li>Tumorer (ex. kraniofaryngeom, germinom)</li> <li>Kranial bestråling (ved malign sygdom)</li> <li>Infiltration (ex. histiocytose, lymfom)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Patienten med klassisk væksthormonmangel kan have et umodent udseende med dukkeansigt (fremskudt pande, lille dybtliggende næse, lille mellemansigt), fedtansamling over maven, evt reduceret muskelmasse og muskelkraft. Der kan være sen lukning af fontanelle, midtlinjedefekter (læbeganespalte, spaltet uvula) og hos drenge mikropenis og retentio testis</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=1B69D53453F7467195D380F5E5276001&_z=z">Hypofysesvigt</a> </h3> <ul> <li>Der kan foreligge isolerede eller multiple udfald af hormonproduktion </li> <li>Hyppigste årsag er lokalt adenom, andre årsager er "empty sella", sygdom i hypotalamus, hjernesvulst, aneurisme, apopleksi og metastaser </li> <li>Mangel på et eller flere af hypofysens hormoner </li> <li>Symptomer og fund afhænger af de manglende hormoner</li> <li>Isoleret væksthormonsvigt kan skyldes hypofysær tumor (sekretorisk og ikke-sekretorisk), granulomatøse sygdomme (f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=03D3C24F4A1C45EEBE4F0C41637D9447&_z=z">sarkoidose</a>), infiltrative sygdomme (f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=24BFEFCFF9564F0C9EDE87811408712D&_z=z">amyloidose</a>), traume, infarkt eller arvelig defekt i hypofysen</li> </ul> <ul> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=64B2646526084D06AF3BB6DF904BD6C1&_z=z">Akondroplasi</a> </h3> <ul> <li>Akondroplasi er den hyppigste form for dysproportional (kortlemmet) dværgvækst </li> <li>Skyldes en mutation i genet for fibroblast vækst faktor receptor 3 </li> <li>Incidensen estimeres til at ligge mellem 1 per 10.000 til 30.000 levendefødte </li> <li>Selv om akondroplasi først og fremmest påvirker bruskvæksten, så afficerer tilstanden mange af kroppens organsystemer</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=FFBDC4480D764006ABF132B5C9D6641C&_z=z">Cushings syndrom</a> </h3> <ul> <li>Sjælden, er som regel forårsaget af glukokortikoidbehandling eller ACTH-producerende hypofysetumor </li> <li>Typiske symptomer er vægtstigning, træthed, amenoré, psykiske forandringer (depression) </li> <li>Kliniske fund er måneansigt, tyrenakke, trunkal fedme, hirsutisme, hudblødninger, striae, proksimal myopati, hypertension </li> <li>Supplerende undersøgelser viser hyperglykæmi, hypokalæmi og forhøjet kortisol i blodet og i døgnurin </li> <li>Andre undersøgelser kan vise osteoporose</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=7F4FC5DAD4CE48CA87B3F929BDE74052&_z=z">Noonans syndrom</a></h3> <ul> <li>Sjælden </li> <li>Kendetegnes ved lille højde, pulmonal stenose eller andre medfødte hjertefejl, ansigtsdysmorfi, hypospadi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=22747F2FD39544D797E1CD7EEF5FC66A&_z=z">Prader-Willis syndrom</a> </h3> <ul> <li>Sjælden </li> <li>Kendetegnes ved neonatal hypotoni, små hænder og fødder, mental retardation, lille højde, overvægt, hypogonadisme</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Højde og pubertet</h4> <ul> <li>Familiært betinget lille højde? <ul> <li>Kan det dreje sig om familiært betinget lille højde eller forsinket pubertet? Spørg om højde og pubertet hos <ul> <li>forældrene (tidspunkt for menarche hos mor, pubertetsstart hos far) </li> <li>forældrenes søskende </li> <li>bedsteforældre </li> <li>barnets søskende</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Anamnese på andre sygdomme</h4> <ul> <li>Malabsorption? </li> <li>Generel systemsygdom? </li> <li>Hormonsygdomme?</li> </ul> <h4>Brug af glukokortikoider</h4> <ul> <li>Inkluderet inhalationssteroider og steroidcreme/salve</li> </ul> <h4>Psykosociale problemer/sociale forhold</h4> <ul> <li>Omsorgssvigt?</li> </ul> <h4>Ernæringsproblemer</h4> <ul> <li>Malabsorption?</li> </ul> <h4>Gastrointestinale symptomer</h4> <ul> <li>Inflammatorisk tarmsygdom </li> <li>Cøliaki </li> </ul> <h4>Neonatal anamnese</h4> <ul> <li>Fødselsvægt </li> <li>Svangerskabslængde/gestationsalder</li> <li>Sædeleje </li> <li>Icterus </li> <li>Mikropenis </li> <li>Hypoglykæmi </li> <li>Hypotoni</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Ser barnet rask og livligt ud? </li> <li>Har barnet god ernæringstilstand eller virker det underernæret (vurder BMI for køn og alder eller vægt i forhold til højde for køn og alder)? </li> <li>Tegn på akut eller kronisk sygdom?</li> </ul> <h4>Tilvækst</h4> <ul> <li>Vækstskema med angivelse af percentiler eller standarddeviationer</li> <li>Højdemåling </li> <li>Vægtmåling </li> <li>Seriemåling af højde og vægt er meget vigtig</li> </ul> <h4>Beregn forventet sluthøjde (interval)</h4> <ul> <li>Dreng: (mors højde + 13 cm) + fars højde)/2 ±8,5cm</li> <li>Pige: (fars højde - 13 cm) + mors højde)/2 ±8,5cm</li> </ul> <p>Se evt. <a href="~/link.aspx?_id=38FEB4B084974EB9B0353CF5B1C50704&_z=z">højdeberegneren</a></p> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Dysmorfe træk? </li> <li>Mislyd ved hjertet?</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>TSH, frit T4 - normal TSH-værdi ved nyfødtscreening udelukker perifer hypotyreose ved fødsel, men hos 1 af 1.000 børn opstår hypotyreose i småbørnsalderen. Nyfødtscreening fanger ikke central hypothyreose</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Rtg af venstre hånd</h4> <ul> <li>For at bedømme skelettets modning <ul> <li>2-18 år: Venstre hånd</li> </ul> </li> </ul> <h4>Specialist</h4> <ul> <li>Videre undersøgelser for at stille endelig diagnose er en specialistopgave</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Ved mistanke om en organisk årsag til lille højde bør barnet henvises til børnelæge. Vækstkurve med angivelse af dato og dertil hørende vækstmål og familieanamnese bør følge med</li> </ul> <h4>Tjekliste for henvisning</h4> <div> <h4>Lille højde</h4> <li> <strong>Formålet med henvisningen</strong> <ul> <li>Diagnostik? Behandling? Andet?</li> </ul> </li> <li> <strong>Sygehistorie</strong> <ul> <li>Lille højde i familien? Vækstudvikling - hvilken percentil/standard deviation, krydsning af percentilkurver/standard deviationer eller normal tilvækst? Beregning af forventet højde? </li> <li>Andre symptomer og tegn - dysmorfe træk, abnorme proportioner, forsinket pubertet? Mistanke om underliggende sygdom? </li> <li>Andre sygdomme af relevans? </li> <li>Fast medicin? Glukokortikoider? </li> <li>Vækst- og udviklingshæmning? Ernæringsproblemer?</li> </ul> </li> <li> <strong>Kliniske fund</strong> <ul> <li>Almentilstand? Ernæringstilstand? Pubertetsudvikling? </li> <li>Vægt og højde. Vækstkurve med angivelse af dato og dertil hørende vækstmål sendes sammen med henvisningen, og meget gerne kopi af vækstmål fra skolesundhedsplejerske (tast evt. data fra skolen ind i relevant skema, som du finder <a href="http://www.vækstkurver.dk">her</a>)</li> </ul> </li> <li> <strong>Supplerende undersøgelser</strong> <ul> <li>Almindeligvis ikke påkrævet, evt. TSH/frit T4 og røntgen af venstre hånd mhp. knoglealder</li> </ul> </li> <h4>Behandling med humant væksthormon</h4> <ul> <li>I Danmark nedenstående registrerede indikationer for <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/177000">væksthormonbehandling</a>: <ul> <li>Væksthormonmangel </li> <li>Turner syndrom (ved sikkert vigende vækst, startes typisk fra 2-4 årsalderen) </li> <li>Prader-Willi syndrom (startes ofte allerede før 1-årsalderen) </li> <li>Kronisk nyreinsufficiens (ved GFR<50 % og sikkert vigende vækst) </li> <li>SHOX-gen defekt (ved sikkert vigende vækst) </li> <li>Børn født Small for Gestational Age (manglende catch-up vækst ved 4-årsalderen, højde <-2,5SD, og højde >1SD under target height SD) </li> </ul> </li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Afvigelse i længdeøgningen kan forekomme i sygdomsperioder, men vil almindeligvis rette sig hurtigt </li> <li>Adoptivbørn fra ulande <ul> <li>Har ofte nedsat vækst ved ankomst, men indhenter almindeligvis vækstpotentialet</li> <li>Bør henvises på lige fod med andre børn, såfremt der er vækststagnation eller afvigende vækst</li> <li>Vurder evt. væksten på WHOs <a href="http://www.who.int/childgrowth/standards/en/">vækstkurver</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="http://www.xn--vkstkurver-d6a.dk/">Vækstkurver</a></li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=128C7DC9227D4841BCA3EDAD735D001E&_z=z">Vækst hos barnet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9A2AE9BE5B714194AC71F13239D22AD7&_z=z">Information om lille højde</a></li> </ul> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1165</TextField> <TextField Name="PageTitle">Lille højde</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Lille højde</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-11T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{53B1887F-08AF-4F5C-8B69-F272CB6CE44A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">E34.3</TextField> <TextField Name="ICPC2">T10</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Lille højde er vækst under 2,5 percentilen. Dette indebærer ikke nødvendigvis sygdom, da 2,5 % pr. definition vil ligge under 2,5 percentilen.</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">højdeberegning, hypofysesvigt, laurence-moon-bardet-biedl syndrom, noonans syndrom, percentiler, Prader-Willis syndrom, Turners syndrom, lav vækst</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
26.140 characters