feber
Portal
/
Laegehaandbogen
/
generelt
/
symptomer-og-tegn
/
feber
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
symptomer-og-tegn
alkohol-overforbrug
bevidsthedspaavirkning
feber
feber-af-ukendt-aarsag
hud-og-intern-sygdom
importeret-feber
mavesmerter-akutte
muskelsvaghed
nakkestivhed
svimmelhed
synkope
toerst-og-dehydratio
traethed
turisme-og-seksuelt-overfoerte-sygdomme
vaegttab
vejrtraekningsproblemer-og-aandedraetsbesvaer
tilstande-og-sygdomme
patientinformation
illustrationer
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D522485C-06F4-45C0-A112-07AC5936769D}" Name="feber" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{955CB7B5-90C5-45CF-B4B8-96620A4C7DB8}" SortOrder="300" PublishDate="2008-11-12T20:57:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Det er almindeligt at definere feber som temperatur over 38°C målt rektalt <ul> <li>Temperaturen målt rektalt er mest pålidelig og bør benyttes, hvis der er brug for et præcist mål (kernetemperatur)</li> <li>Øre temperaturmålinger er mindre reproducerbare og vil typisk give lavere værdier end rektal temperaturmåling</li> <li>Oral temperaturmåling vil typisk give værdier, der er cirka 0,5°C lavere end rektaltemperaturen </li> <li>Temperaturmåling i axillen er ofte upræcis og bør undgås</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Feber er et meget hyppigt symptom og en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis - specielt hos børn</li> <li>Livstruende temperatur op mod 42°C er meget sjældent forekommende</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Feber er sjældent farlig i sig selv </li> <li>Infektionssygdomme blandt de yngste og de ældste præsenterer sig ofte med atypiske symptomer </li> <li>En udtømmende liste over tilstande, som kan give feber, ville blive uendelig lang og publicerede oversigter er altid kun vejledende</li> </ul> <h4>De hyppigste årsager</h4> <ul> <li>Kortvarig feber skyldes hyppigst øvre luftvejsinfektioner </li> <li>Urinvejsinfektioner er en vigtig årsag til feber hos børn </li> <li>Langvarig feber skyldes oftest infektioner, men kan også skyldes malignitet og reumatologiske tilstande ("bindevævslidelser")</li> <li>Alvorlig infektionssygdom, som meningokoksygdom, sepsis og pyelonefritis er frygtede, men ikke almindelige årsager til feber</li> </ul> <h3>Lægekontakt</h3> <ul> <li>Feber er blandt de almindeligste kontaktårsager i almen praksis og hos lægevagten </li> <li>Pårørende har ofte en overdrevet forestilling om, hvor farlig feber er, og beroligelse er derfor vigtig</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Alvorlig infektionssygdom som meningokoksygdom, sepsis og pyelonefritis</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Kortvarig feber, almindeligvis <3 dage</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=65716A17220D4B1598573317071C0BB0&_z=z">Øvre luftvejsinfektion</a> </h4> <ul> <li>Virusbetinget </li> <li>Ubehag både fra næse og svælg med synkesmerter </li> <li>Moderat påvirket almentilstand og sjældent høj feber </li> <li>Beskedne kliniske fund</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=1994350A87E4493AA65ED6FD60C3120B&_z=z">Otitis media, akut</a> </h4> <ul> <li>Småbørn hyppigst mellem 0,5-3 år, mange har haft mellemørebetændelse tidligere </li> <li>Forudgående øvre luftvejsinfektion </li> <li>Ofte natlig forværring af øresmerter, som udvikler sig hurtigt; uroligt barn, som tager sig til øret; ved perforation er der umiddelbar smertelindring og sekretion </li> <li>Otoskopi viser ofte kraftigt injiceret og fremhvælvende trommehinde</li> <li>Tympanometri viser nedsat bevægelighed</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=B1B89DA2291F4A7FA4099876605122A3&_z=z">Streptokokhalsinfektion</a> </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion </li> <li>Feber, alment påvirket patient, synkesmerter, taler ofte med grødet stemme, fravær af hoste </li> <li>Inflammerede tonsiller, eventuelt med belægninger, lokal lymfadenitis</li> <li>Forhøjet CRP og positiv såkaldt hurtigtest for streptokokker</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=7729C5013B9947CA8A36AB420462C516&_z=z">Bronkiolitis, akut</a> </h4> <ul> <li>Småbørn mellem 3 måneder og op til 2 år </li> <li>Infektion oftest med RS-virus i de små bronkier og bronkioler, som bliver tilstoppet med eksudat </li> <li>Forudgående forkølelse, derefter med forværring af tilstanden med takypnø og påvirket almentilstand </li> <li>Medtaget barn, læbecyanose, indtrækninger, hvæsende vejrtrækning; stetoskopisk både krepitation og rhonchi </li> <li>Diagnosen stilles ved påvisning af RS-virus i luftvejssekret (hospitalsregi)</li> </ul> <h4> Lungebetændelse </h4> <ul> <li>Som regel bakteriel årsag og ses oftest hos ældre og personer med svækket almentilstand </li> <li>Produktiv hoste med gulgrønt eller brunligt ekspektorat, feber, påvirket almentilstand, vejrtrækningsbesvær, hoste og eventuelt pleurasmerter - kan dog især hos ældre forekomme uden respiratoriske klager</li> <li>Stetoskopisk er der bilyde hos ca. halvdelen; krepitation og rallelyde oftere end ronchi; svækket respirationslyd og dæmpning ved perkussion findes af og til </li> <li>Diagnosen stilles klinisk og understøttes af røntgen af thorax og eventuelt dyrkning af expektorat</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=4E17ADE690C14008A4FCB6726947EF90&_z=z">Urinvejsinfektion</a> </h4> <ul> <li>Hyppig årsag til feber og mavesmerter hos småbørn </li> <li>Ukomplicerede urinvejsinfektioner giver sædvanligvis ikke feber hos større børn og voksne </li> <li>Hos unge og voksne bør man ved feber mistænke <a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">pyelonefritis</a> </li> <li>Børn kan være symptomfattige med risiko for udvikling af øvre <a href="~/link.aspx?_id=4E17ADE690C14008A4FCB6726947EF90&_z=z">urinvejsinfektion</a> </li> <li>Påvisning af bakterier, leukocytter, nitrit af og til blod i urinen</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=8DA1D6A63D0D4EBF984D7071FB1080A9&_z=z">Appendicitis</a> </h4> <ul> <li>Oftest i alderen 10-30 år </li> <li>Sygdomsvarighed op til 48 timer </li> <li>Overgang fra diffuse til lokaliserede, konstante smerter i højre fossa iliaca (McBurney's punkt) og let til moderat feber</li> <li>Forbigående pludselig lindring kan være et tegn på perforation</li> <li>Symptomer på peritonitis, lokaliseret direkte og indirekte palpationsømhed og eventuelt positivt psoastegn</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=E945B9FA70F74D11BB52780D9D1E419E&_z=z">Skarlagensfeber</a></h4> <ul> <li>Streptokoktonsillitis med ledsagende udslæt </li> <li>Akut debut med halssmerter, belagte tonsiller og røde slimhinder i mundhulen, evt. typisk "hindbærtunge" og perioral bleghed; påvirket almentilstand </li> <li>Eksantem med små, røde, tætsiddende papler kommer 12-24 timer senere i aksiller og i lyskeregioner</li> <li>Spreder sig senere til truncus, i efterforløbet afskalning svarende til hænder og fødder</li> <li>Forhøjet CRP og positiv såkaldt hurtigtest for streptokokker</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=69DC3DA446574CBBA380F9EB156B7878&_z=z">Erysipelas</a> </h4> <ul> <li>Er en afgrænset og overfladisk cellulitis, almindeligvis forårsaget af gruppe A streptokokker </li> <li>Indgangsporten kan være sår eller mikroskopiske revner i huden </li> <li>Påvirket almentilstand med hovedpine, kvalme og opkastninger; hurtig temperaturstigning med kulderystelser </li> <li>Den inficerede hud er eleveret, ødematøs, af og til med appelsinskal-lignende overflade; rød og varm med skarp afgrænsning mod normal hud</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=14E5D52410AB45F98C6B97F71086EE48&_z=z">Epiglottitis, akut</a> </h4> <ul> <li>Som regel børn, men er nu meget sjælden efter indførsel af Hib-vaccine </li> <li>Medtaget barn, høj feber, udtalt vejrtrækningsbesvær med inspiratorisk stridor og svælgsmerter </li> <li>Barnet sidder oftest op i sengen og savler </li> <li>Skal ikke undersøges i almen praksis, men indlægges umiddelbart ved mistanke om tilstanden</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=F3A8C1841AE940BEB4FC3C18F07ACCB8&_z=z">Meningitis</a> </h4> <ul> <li>Er en sjælden, men meget alvorlig tilstand, som i Danmark oftest forårsages af pneumokokker - meningokok-ætiologi dominerer hos børn og unge</li> <li>Skal altid overvejes ved tilstande, hvor to eller flere af følgende symptomer og fund er til stede: Feber, hovedpine, sløret sensorium og akut påvirket almentilstand</li> <li>Atypiske præsentationer ses også, f.eks. mavesmerter og smerter i underekstremiteterne</li> <li>Petekkier ses vanligvis kun ved meningokoksygdom</li> <li>Den klassiske triade med høj feber, nakkestivhed og pettekier er måske nok relativt specifik, men ikke særligt sensistiv for meningokok-meningitis</li> </ul> <h4>Urosepsis</h4> <ul> <li>Ses særligt ved afløbshindring fra urinvejene</li> </ul> <h4>Artificiel feber</h4> <ul> <li>Ved manipulation af termometeret </li> <li>Diskrepans mellem feber og kliniske fund</li> </ul> <h3>Mellemlang varighed, 4-14 dage</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=B5003733D3B1499CAD1B072544243288&_z=z">Influenza</a> </h4> <ul> <li>Optræder sædvanligvis epidemisk </li> <li>Høj feber op til en uge, ofte kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter, luftvejssymptomer og evt. gastrointestinale gener </li> <li>Ud over feber er der sjældent kliniske fund af betydning </li> <li>Ved ukompliceret influenza er CRP normalt kun let-moderat forhøjet og sjældent >100 mg/l</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=81AABDE728314941BB0B7E0CB32AA2A9&_z=z">Enterovirale infektioner</a> </h4> <ul> <li>Ofte blandt småbørn, ofte små epidemier </li> <li>Feber, kvalme, opkast, diarré</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=5276E0FA01444E7FB88AE8DEA094EF62&_z=z">Bihulebetændelse, akut</a> </h4> <ul> <li>Forskellige typer i forhold til inflammation (serøs, mukopurulent) og lokalisation</li> <li>Tilstoppet næse, ensidige ansigtssmerter, purulent nasalsekretion, rådden lugt eller smag </li> <li>Pus i næsekaviteten, eventuel pusstribe på bagre svælgvæg og perkussionsømhed </li> <li>Betydeligt forhøjet CRP tyder på purulent sinuitis</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=2B78B198119C40AC9F5D226503C93C4B&_z=z">Mononukleose</a> </h4> <ul> <li>Systemisk infektion forårsaget af Epstein-Barr virus (EBV), sjældnere af cytomegalovirus (CMV)</li> <li>Sygdomsbilledet præges af halssmerter, høj feber og hævede lymfeknuder på halsen ofte forudgået af generelle symptomer </li> <li>Petekkier på overgangen mellem den bløde og hårde gane ses hos godt en tredjedel af patienterne, splenomegali ses hos halvdelen, og lettere forstørret, øm lever ses hos op til en tredjedel </li> <li>Ampicillin (kontraindiceret) medfører næsten altid et kløende, makulopapuløst udslæt, der let mistolkes som penicillinallergi </li> <li>Diagnosen bekræftes ved serologisk undersøgelse og eventuelt differentialtælling med øget antal atypiske mononucleære celler</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=38813CBC362A43668C1193AFB841568B&_z=z">Cholecystitis</a> </h4> <ul> <li>Galdeblærebetændelse </li> <li>I mange tilfælde kendt galdestenssygdom </li> <li>Smerter i højre regio hypokondriaca, eventuelt projiceret til ryggen og op mod højre skulder; ofte kvalme og opkastninger med høj feber og kulderystelser </li> <li>Smerter ved palpation over galdeblæren, specielt ved dyb inspiration; ikterus er ikke et konstant fund</li> </ul> <h4>Lægemiddelinduceret feber (drug fever) </h4> <ul> <li>Bør altid overvejes ved uklare febertilstande </li> <li>Patienten får almindeligvis feber 3-5 dage efter påbegyndt behandling, men feberen kan af og til komme senere </li> <li>Medikamenter, der kan inducere feber, er f.eks. allopurinol, antihistaminer, SSRI (serotonin syndrom), cefalosporiner, cimetidin, fenytoin, isoniazid, penicilliner, prokainamid, salicylater, sulfonamider</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=236AB7356E084412B05B180575D81C86&_z=z">Endocarditis infectiosa</a> </h4> <ul> <li>Subakut (streptokokker) eller akut (<em>S. aureus</em>)</li> <li>Disponerende faktor er kendt hjerteklaplidelse og i.v. misbrug</li> <li>Feber, uspecifikke symptomer, tegn til systemiske embolier </li> <li>Ny eller ændret mislyd over hjertet; petekkier i ganen, i conjunctiva, under fingerneglene; ømme knuder på fingre, tæer og fødder (Osler knuder) </li> <li>Positiv bloddyrkning</li> </ul> <h4>Tandinfektioner</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5F9E8EFB40E6450398D6F491805528F2&_z=z">Tandpine</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D69FCB346CA2432DB444FED48943A9F3&_z=z">Periodontal inflammation</a> </li> </ul> <h4>Abscesser</h4> <ul> <li>Forskellige lokalisationer</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Borreliose (Lymes sygdom)</a> </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion, som skyldes <em>Borrelia burgdorferi</em> sensu latu og overføres ved flåtbid</li> <li>Kan forløbe i tre stadier; <ul> <li>Klassisk erythema migrans</li> <li>Derefter brændende/skærende smerter mellem skulderbladene med udstråling til overekstremiteterne eller facialisparese eller serøs meningitis (tidlig neuroborreliose)</li> <li>Til sidst kronisk artritis eller atrofiske hudforandringer (acrodermatitis atrophicans) eller sen neuroborreliose</li> </ul> </li> <li>Bemærk, at kun en mindre andel af patienterne går videre fra et stadium til det næste</li> <li>Erythema migrans er en flad eller let eleveret, rød læsion, som breder sig i alle retninger og samtidig bleger af centralt </li> <li>Hovedpine og/eller <a href="~/link.aspx?_id=76830000989547758AA3374C297F2142&_z=z">nakkestivhed</a>, artralgier, myalgi og artritis, som ofte er kronisk og recidiverende </li> <li>Positiv serologisk undersøgelse over for <em>Borrelia burgdorferi </em>er kun sensitiv ved sene stadier; intrathecal-syntese af <em>Borrelia</em>-antistoffer anvendes i diagnostik af neuroborreliose</li> </ul> <h4>Importerede infektioner</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=47CDC70A044345D3823E2A8B9BD42AB3&_z=z">Tyfus</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E9AF1BBD81C44D8899F417DCCF2125AA&_z=z">Dengue feber</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A40015007B2C49F39CA27DD6668C0C5D&_z=z">Hepatitis</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CA7CC64FC95D489ABC9CC05F08E1FA29&_z=z">Malaria</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CD40CF8F6EE9439EA8EC849092649F89&_z=z">Amøbiasis</a> </li> </ul> <h3>Langvarig feber</h3> <h4>Malign sygdom</h4> <ul> <li>F.eks. lymfomer, leukæmier og solide kræftsvulster (hjernesvulster, lungekræft, nyrekræft, leverkræft, pankreaskræft, ventrikelkræft, samt ved metastaser)</li> </ul> <h4>Lægemiddelindiceret feber (drug fever)</h4> <ul> <li>Bør altid overvejes ved uklare febertilstande </li> <li>Patienten får almindeligvis feber 3-5 dage efter påbegyndt behandling, men feberen kan af og til komme senere </li> <li>Medikamenter, som er kendt for at kunne udløse feber, er allopurinol, antihistaminer, cefalosporiner, cimetidin, fenytoin, isoniazid, penicilliner, prokainamid, salicylater og sulfonamider</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erythematosus</a> </h4> <ul> <li>Hyppigst blandt yngre og midaldrende kvinder</li> <li>SLE er en inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer </li> <li>Symptomerne er ofte uspecifikke og vekslende, som smerter i muskler og led, udslæt i ansigtet og psykiske symptomer </li> <li>De hyppigste fund er "sommerfugleeksantem" og/eller diskoide hudforandringer, artralgi/artritis og træthed, som ikke svinder ved søvn og hvile; feber </li> <li>Anæmi, leukopeni, trombocytopeni og forhøjede fasereaktanter er almindelige ved aktiv sygdom; positiv ANA-test og anti-DNA antistof er meget sensitive men ikke specifikke markører</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=FE2422B1413E4781A0BF969AE6C25F85&_z=z">HIV-infektion</a> </h4> <ul> <li>Risikoadfærd; narkomani, seksuel omgang med inficeret person </li> <li>Ofte fremtrædende almensymptomer som feber, nattesved, diarré, vægttab </li> <li>Opportunistiske infektioner kan være livstruende </li> <li>Aggressive kræfttyper, særligt Kaposi's sarkom og ekstranodale lymfomer </li> <li>Neurologiske manifestationer som demens, serøs meningitis og neuropati</li> </ul> <h4>Artificiel feber</h4> <ul> <li>Ved manipulation af termometeret </li> <li>Misforhold mellem målt temperatur og kliniske fund</li> </ul> <h3>Specielle febertyper</h3> <h4>Intermitterende feber</h4> <ul> <li>Gentagne episoder, hvor temperaturen stiger i nogle timer, og derefter bliver normal igen </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CA7CC64FC95D489ABC9CC05F08E1FA29&_z=z">Malaria</a> <ul> <li><em>Plasmodium malariae</em> giver febertoppe med cyklus på 72 timer </li> <li><em>Plasmodium vivax </em>giver febertoppe med cyklus på 48 timer</li> <li>OBS: Ved falciparum-malaria er feberen sjældent cyklisk, men konstant</li> </ul> </li> <li>Også <a href="~/link.aspx?_id=2B78B198119C40AC9F5D226503C93C4B&_z=z">mononukleose</a> og forskellige pyogene infektioner kan give intermitterende febertoppe</li> </ul> <h4>Remitterende feber</h4> <ul> <li>Svingende feber, hvor temperaturen med varierende interval nærmer sig det normale, men gennemgående er forhøjet </li> <li>Meget almindelig ved pyogene infektioner med pusansamlinger, sårinfektioner, empyem og ved kræft</li> </ul> <h4>Undulerende feber</h4> <ul> <li>Er karakteriseret ved at veksle mellem dage med kontinuerlig eller remitterende feber efterfulgt af dage uden feber </li> <li>Kan ses ved <a href="~/link.aspx?_id=DF9CE7A95155441CABC7524772585B6E&_z=z">brucellose</a> og lymfomer, særligt <a href="~/link.aspx?_id=17C7F13511584F368A3FC390D88772CD&_z=z">Hodgkin's lymfom</a></li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Er temperaturen målt?</h4> <ul> <li>Afklar om temperaturen virkelig er blevet målt (eller blot fornemmet), hvor den er blevet målt, og hvor længe den har varet.</li> </ul> <h4>Almentilstanden er vigtig hos børn</h4> <ul> <li>Kan man få kontakt med barnet eller virker det fjernt i kontakten?</li> <li>Leger barnet eller ligger det slapt hen på sofaen? </li> <li>Tager barnet væske og føde til sig? </li> <li>Er barnet interesseret i omgivelserne, eller er det apatisk?</li> </ul> <h4>Fokal årsag til feberen</h4> <ul> <li>Spørg om forkølelse, hoste, øre- og halssmerter, hovedpine, mavesmerter, vandladningsbesvær</li> </ul> <h4>Febernedsættende behandling</h4> <ul> <li>Spørg om brug af antipyretika </li> <li>Hvilken effekt har præparatet?</li> </ul> <h4>Nakkestivhed</h4> <ul> <li>Ved telefonisk kontakt, instruer forældrene i at undersøge for nakkestivhed</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Der er ofte dårlig sammenhæng mellem temperaturniveau og sygdommens alvorlighed</li> <li>Patientens almentilstand er vigtigere end temperaturen </li> <li>Vurder bevidsthedsniveau, puls, BT og almentilstand</li> </ul> <h3>Specielt hos børn</h3> <ul> <li>Klæd barnet helt af: Undersøg, lunger, abdomen, huden (pettekier), nakkestivhed, ører og hals </li> <li>Hos børn bør man vente med at undersøge ører og hals til sidst - det er for at undgå voldsomme afværgereaktioner </li> <li>Rektale febermål er mere præcise - feber målt ved andre metoder bør derfor kontrolleres ved rektalmåling</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Akut sygdom</h4> <ul> <li>Blodprøver (CRP og leukocytter) og streptokokantigentest</li> <li>Urinprøve til dyrkning bør tages hos børn, hvor man ikke finder nogen fokal årsag til feberen </li> <li>Bakteriologisk diagnose og resistensmønster er særlig aktuel ved langvarige infektioner </li> <li>Ved sepsismistanke bør der bloddyrkes før opstart af antibiotika</li> </ul> <h4>Langvarig feber uden kendt årsag </h4> <ul> <li>Hæmatologisk status med hgb, leukocytter, trombocytter og CRP </li> <li>Leverfunktionsprøver som ALAT, bilirubin, basisk fosfatase, koagulationsfaktorer og albumin </li> <li>Nyrefunktionsprøver som kreatinin, karbamid og elektrolytter </li> <li>Immunglobuliner </li> <li>Immunologiske prøver som ANA, ANCA, rheumafaktor/anti-CCP antistof og antistoffer mod EBV, CMV og HIV kan være indicerede</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Røntgenundersøgelse af thorax er ofte aktuelt ved udredning af patienter med feber</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Ved langvarig, uforklaret feber</li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <h4>Akut indlæggelse</h4> <ul> <li>Ved mistanke om alvorlig infektionssygdom, f.eks. sepsis eller meningitis</li> <li>Ved respirationsbesvær</li> <li>Ved alvorligt medtaget almentilstand</li> <li>Hos børn med høj feber og påvirket almentilstand, uanset de kliniske fund i øvrigt</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Generelt <ul> <li>Forlad ikke en febril patient uden en klar aftale om, hvad der skal gøres, hvis tilstanden forværres </li> <li>Notér i journalen, hvilke råd der er givet, og hvilke aftaler der er indgået</li> </ul> </li> <li>Feber og børn <ul> <li>Forældre skal have konkrete råd om, hvordan de skal forholde sig; ved høj feber, påvirket almentilstand og uklar diagnose bør forældrene se til barnet mindst én gang i løbet af natten </li> <li>Indikationerne for at behandle feber er at lindre stress, at barnet får sovet og får noget at spise og drikke</li> <li>Ikke-farmakologiske råd er, at klæde barnet let på, at reducere rumtemperaturen og at få barnet til at drikke</li> </ul> </li> <li>Antipyretika <ul> <li>Bør gives med regelmæssige dosisintervaller for at undgå ubehagelige udsving i temperaturen - [DliActiveSubstance;6381;paracetamol] bør foretrækkes </li> <li>Enkeltdoser af [DliActiveSubstance;6367;ibuprofen] er lige så effektive og sikre som [DliActiveSubstance;6381;paracetamol]</li> <li>Vær forsigtig med [DliActiveSubstance;6381;paracetamol] ved mistanke om mononukleose, hvor der samtidig kan være leverpåvirkning</li> </ul> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om?</h3> <ul> <li>Almentilstanden er et bedre mål for, hvor sygt et barn er end feberens numeriske værdi</li> <li>Aftal hvordan den syge eller de pårørende skal forholde sig ved manglende bedring</li> </ul> <h3>Hvilken skriftlig patientinformation er tilgængelig? </h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7E85C031FE384AB381B6C692BC06CEEE&_z=z">Når dit barn har feber</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1304</TextField> <TextField Name="PageTitle">Feber</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Feber</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-04-04T10:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{E2256767-48D6-471F-9469-EF0C42383115}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{22CA0ADD-FDB1-4E37-A9AF-46E7EBE8256F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{8FEF5BF1-81F5-4289-ABBE-49BAE80FE0ED}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R50.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">A02, A03</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Det er almindeligt at definere feber som temperatur over 38°C målt rektalt. Temperaturen målt rektalt er mest pålidelig og bør benyttes, hvis der er brug for et præcist mål. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Feber, febersygdomme, febris, infektionssygdomme, remitterende, sygdomme med feber, tilstande med feber, febrilia uden specifikation, kulderystelse, febrilia causa ignota</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.152 characters