feber-af-ukendt-aarsag
Portal
/
Laegehaandbogen
/
generelt
/
symptomer-og-tegn
/
feber-af-ukendt-aarsag
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
symptomer-og-tegn
alkohol-overforbrug
bevidsthedspaavirkning
feber
feber-af-ukendt-aarsag
hud-og-intern-sygdom
importeret-feber
mavesmerter-akutte
muskelsvaghed
nakkestivhed
svimmelhed
synkope
toerst-og-dehydratio
traethed
turisme-og-seksuelt-overfoerte-sygdomme
vaegttab
vejrtraekningsproblemer-og-aandedraetsbesvaer
tilstande-og-sygdomme
patientinformation
illustrationer
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{543D6553-4D93-41FC-A350-C3BDC79F48B4}" Name="feber-af-ukendt-aarsag" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{955CB7B5-90C5-45CF-B4B8-96620A4C7DB8}" SortOrder="400" PublishDate="2008-11-14T17:38:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Tilstand, som har varet i mindst 3 uger</li> <li>Temperatur på 38,3°C eller mere (målt rektalt) </li> <li>Skal være udiagnosticeret efter en uges udredning under indlæggelse, eller ambulant udredning, selv om dette krav af og til fraviges <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Attard L, Tadolini M, De Rose DU, Cattalini M, Overview of fever of unknown origin in adult and paediatric patients. Clin Exp Rheumatol 2018;36 Suppl 110: 10-24" data-value-piped="Attard L, Tadolini M, De Rose DU, Cattalini M|Overview of fever of unknown origin in adult and paediatric patients.|Clin Exp Rheumatol|2018|36 Suppl 110|10-24|29742054" data-url="reference-link" data-pubmedid="29742054" title="Attard L, Tadolini M, De Rose DU, Cattalini M, Overview of fever of unknown origin in adult and paediatric patients. Clin Exp Rheumatol 2018;36 Suppl 110: 10-24">1</a> <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Chusid MJ, Fever of Unknown Origin in Childhood. Pediatr Clin North Am 2017;64: 205-230" data-value-piped="Chusid MJ|Fever of Unknown Origin in Childhood.|Pediatr Clin North Am|2017|64|205-230|27894446" data-url="reference-link" data-pubmedid="27894446" title="Chusid MJ, Fever of Unknown Origin in Childhood. Pediatr Clin North Am 2017;64: 205-230">2</a> <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Haidar G, Singh N, Fever of Unknown Origin. N Engl J Med 2022;386: 463-477" data-value-piped="Haidar G, Singh N|Fever of Unknown Origin.|N Engl J Med|2022|386|463-477|35108471" data-url="reference-link" data-pubmedid="35108471" title="Haidar G, Singh N, Fever of Unknown Origin. N Engl J Med 2022;386: 463-477">3</a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Sjælden i almen praksis</li> </ul> <h4>Hos voksne</h4> <ul> <li>Infektioner 30-40 % <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gaeta GB, Fusco FM, Nardiello S, Fever of unknown origin: a systematic review of the literature for 1995-2004. Nucl Med Commun 2006;27: 205-11" data-value-piped="Gaeta GB, Fusco FM, Nardiello S|Fever of unknown origin: a systematic review of the literature for 1995-2004.|Nucl Med Commun|2006|27|205-11|16479239" data-url="reference-link" data-pubmedid="16479239" title="Gaeta GB, Fusco FM, Nardiello S, Fever of unknown origin: a systematic review of the literature for 1995-2004. Nucl Med Commun 2006;27: 205-11">4</a></li> <li>Kræft 20-35 % </li> <li>Autoimmune sygdomme 10-20 %</li> </ul> <h4>Hos børn</h4> <ul> <li>Infektioner 30-50 % </li> <li>Kræft 5-10 % </li> <li>Autoimmune sygdomme 10-20 %</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Disse patienter må ikke sjældent hospitaliseres for at sikre en adækvat udredning </li> <li>De fleste tilfælde skyldes usædvanlige manifestationer af almindelige sygdomme </li> <li>Hovedkategorierne er infektions-, kræft- og autoimmune sygdomme </li> <li>En anden inddeling er klassisk, nosokomiel, immunologisk og HIV-associeret </li> <li>Trods omfattende udredning finder man hos cirka en femtedel af patienterne ingen forklaring </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Infektionssygdomme</h3> <h4> Urinvejsinfektioner </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion </li> <li>Ofte blandt ældre og immundefekte - disponerende faktor er urinvejsobstruktion</li> <li>Påvisning af bakterier i urinen og eventuelt i blodet ved urosepsis</li> </ul> <h4>Pyogene abscesser</h4> <ul> <li>Bakteriel infektion </li> <li>Forskellige lokalisationer og kan være vanskelig at påvise i lever/galdeveje, milt, nyre, hjerne og knogler</li> <li>Intraabdominalt kan der forekomme periappendikulære-, subdiafragmatiske-, subhepatiske- og paracoliske abscesser</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=D69FCB346CA2432DB444FED48943A9F3&_z=z">Tandkødsbetændelse</a> </h4> <ul> <li>Hos personer med dårlig tandstatus </li> <li>Kronisk inflammation, specielt ved udvikling af tandabsces, kan give langvarig feber</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=38813CBC362A43668C1193AFB841568B&_z=z">Galdevejsinfektioner</a> </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion med udvikling af kolangitis eller eventuelt empyem i galdeblæren </li> <li>I mange tilfælde kendt galdestenssygdom </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Høj feber med kulderystelser</li> <li>Smerter i højre hypokondrium, evt. udstråling til ryggen og op mod højre skulder</li> <li>Ofte kvalme og opkastninger</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Palpationsømhed over galdeblæren, specielt ved dyb inspiration; kun 10 % har ikterus</li> <li>UL- eller CT-scanning af abdomen</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=599DCA34851A4CAFA0F5F48B6740EDE6&_z=z">Sepsis</a>, kronisk</h4> <ul> <li>Bakteriel infektion, som regel med gramnegative bakterier </li> <li>Disponerende faktor er svækket almentilstand som følge af anden sygdom </li> <li>Klinisk billede er uspecifikt</li> <li>Diagnosticeres ved bloddyrkning</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=236AB7356E084412B05B180575D81C86&_z=z">Infektiøs endokarditis</a> </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion oftest med <em>S. aureus</em>, orale streptokokker eller enterokokker</li> <li>Kendt organisk hjertesygdom (klaplidelser) er disponerende faktor</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Feber og uspecifikke almensymptomer</li> <li>Tegn til systemiske embolier</li> <li>Ny eller ændret mislyd over hjertet</li> <li>Petekkier i ganen, på konjunktiva og under fingerneglene; ømme knuder i fingerpulpae og på tæer og fødder (Osler knuder)</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Positiv bloddyrkning</li> <li>Ekkokardiografi</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Lyme's sygdom</a> </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion, i Danmark hyppigst forårsaget af <em>Borrelia burgdorferi</em></li> <li>Overføres ved bid fra skovflåt (<em>Ixodes ricinus</em>)</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Kan forløbe i tre stadier: <ul> <li><em>i)</em> Klassisk erythema migrans</li> <li><em>ii)</em> Derefter brændende/skærende smerter mellem skulderbladene med udstråling til overekstremiteterne eller facialisparese eller serøs meningitis </li> <li><em>iii) </em>til sidst kronisk meningoencephalitis, artritis eller atrofiske hudforandringer (acrodermatitis atrophicans); kun et fåtal progredier fra et stadium til det næste</li> </ul> </li> <li>Eksantemet er en flad eller let eleveret rød læsion, som breder sig samtidigt med at der opstår en central opklaring - erythema migrans</li> <li>Hovedpine og/eller nakkestivhed, artralgier, myalgi; arthritis, som ofte er kronisk og recidiverende</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Antistoffer mod <em>Borrelia burgdorferi</em>, enten i perifert blod eller i spinalvæske (ved CNS-affektion<em>)</em></li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=86079B2402E549249F904BF67AA8FA3C&_z=z">Lungetuberkulose</a> </h4> <ul> <li>Hyppig i globalt perspektiv, men relativt sjælden i Danmark og da især hos ældre og/eller immundefekte patienter, hjemløse alkoholiserede mænd og hos indvandrere fra højendemiske områder</li> <li>Der skelnes mellem primær og postprimær, ca. 90 % af de primært inficerede forbliver raske med hensyn til tuberkulose resten af livet </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Initialt uspecifikke almensymptomer, som ved postprimær tuberkulose udvikler sig til påvirket almentilstand med vægttab, nattesved, tør og senere produktiv hoste</li> <li>De kliniske fund afhænger iøvrigt af sygdommens stadium, udbredelse og lokalisering</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Gammainterferonundersøgelse (Quantiferon-test) eller Mantoux-test er ofte positive (sensitivitet 80-90 %)</li> <li>Røntgen af thorax kan vise typiske fund</li> <li>Særlig mykobakteriedyrkning på specialmedier af luftvejsmateriale eller af aspireret materiale fra såkaldte "kolde abscesser"</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=DF9CE7A95155441CABC7524772585B6E&_z=z">Brucellose, Maltafeber, <em>febris undulans</em></a> </h4> <ul> <li>Bakteriesygdom forårsaget af forskellige <em>Brucella</em>-arter - <em>B. melitensis</em> er mest virulent</li> <li>Zoonose med reservoir hos kvæg, får, svin og geder </li> <li>Inkubationstiden er lang, ofte 3-6 måneder </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Recidiverende, ugelange undulerende feberperioder samt almensymptomer i form af anoreksi, hovedpine og vægttab</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Serologisk undersøgelse er lettest </li> <li>Bakterien kan ofte fremdyrkes fra blod og knoglemarv</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=B3A398199D0146ED8B5184C8BC3A21F9&_z=z">Osteomyelitis</a> </h4> <ul> <li>Bakteriel infektion oftest forårsaget af <em>S. aureus</em>, hos børn ofte <em>H. influenzae</em></li> <li>Kan hos børn debutere akut og intenst, mens der hos voksne oftest er mere beskedne symptomer og en langtrukken sygdomsudvikling </li> <li>Klinisk billede <ul> <li>Feber og kulderystelser</li> <li>Smerte og ømhed svarende til den afficerede knogle</li> <li>Uspecifikke almensymptomer</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Knogle- og leukocyt-scintigrafi er sensitiv, men uspecifik tidlig i forløbet</li> <li>Konventionel røntgenoptagelse er tidligt i forløbet ofte non-informativ - forandringer kan evt. ses efter nogle uger</li> <li>MR-scanning er en både sensitiv og også relativ specifik undersøgelsesmodalitet</li> <li>Bloddyrkning og dyrkning af aspirat/biopsi fra det inficerede område</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=47CDC70A044345D3823E2A8B9BD42AB3&_z=z">Tyfus</a> og paratyfus</h4> <ul> <li>Bakteriesygdomme forårsaget af henholdsvis <em>Salmonella typhi</em> og <em>Salmonella paratyphi</em> </li> <li>Sygdommene findes over hele kloden, men er mest udbredt på det indiske subkontinent, i Sydøstasien og i tropisk Afrika</li> <li>Inkubationstid fra én til tre uger </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Diarré (sjælden), langvarig feber, relativ bradykardi og ofte betydelig påvirket almentilstand </li> <li>Roseola, som er millimeterstore runde, blegrøde pletter på truncus - et sjældent, men karakteristisk klinisk fund </li> <li>I ubehandlede tilfælde kan tilstanden kompliceres af tarmblødning, tarmperforation, abscesser i muskulatur og indre organer, hæmolytisk anæmi, meningitis m.m.</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Dyrkning af blod, eventuelt knoglemarv, afføring og urin </li> <li>I dyrkningsnegative tilfælde kan man evt. have nytte af serologisk diagnostik</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=6F1C11420E9D4D06B1EDD5C126234CFB&_z=z">Thyreoiditis, subakut</a> (de Quervains thyreoiditis)</h4> <ul> <li>Ret almindelig, hyppigst blandt unge og midaldrende kvinder, sandsynligvis virusbetinget </li> <li>Opstår oftest efter en øvre luftvejsinfektion </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Smerter i thyroidearegionen med synkebesvær og udstråling til ørene</li> <li>Feber og påvirket almentilstand</li> <li>Øm og forstørret thyreoideaglandel, eventuelt med kliniske tegn på hyperthyreose</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Høj SR eller CRP; T4 kan være let forhøjet; ikke-forhøjede autoantistoffer</li> <li>Manglende jodoptagelse i kirtlen ved thyroideascintigrafi</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=2B78B198119C40AC9F5D226503C93C4B&_z=z">Mononukleose</a> </h4> <ul> <li>Virusinfektion forårsaget af Ebstein Barr-virus</li> <li>Som regel unge mennesker med et langtrukkent sygdomsbillede </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Varierende symptombillede med halssmerter, tonsillitis, halsglandelsvulst, feber og sjældnere hepatosplenomegali</li> <li>Ofte påvirket almentilstand</li> <li>Universelt maculopapuløst udslæt kan udløses af ampicillin/amoxicillin-behandling!</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Let-moderat forhøjet CRP</li> <li>Positiv hurtigtest (heterofile antistoffer, som agglutinerer fåre-erythrocytter; f.eks. Monospot-test) eller antistoffer mod EBV</li> </ul> </li> </ul> <h4>Cytomegalovirusinfektion</h4> <ul> <li>Virusinfektion, som ofte er asymptomatisk </li> <li>Kan forekomme som perinatal sygdom med svære sequelae (cerebrale skader)</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Akut mononukleose-lignende sygdom hos voksne, eller som alvorligere sygdom hos immunsupprimererede individer (f.eks. hos knoglemarvs- eller solid-organ-transplanterede)</li> <li>Langvarig feber og leverpåvirkning</li> </ul> </li> <li>Diagnose <ul> <li>Påvisning af antistoffer mod CMV</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=FE2422B1413E4781A0BF969AE6C25F85&_z=z">HIV-infektion</a> </h4> <ul> <li>Akut HIV-infektion eller opportunistisk infektion hos patient med kendt HIV-infektion </li> <li>Risikoadfærd - homoseksualitet, narkomani, seksuel omgang med smittet person </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Akut HIV-infektion kan manifestere sig som en forbigående tilstand med feber, halssmerter generaliseret maculopapuløst udslæt og universel lymfeknudesvulst </li> <li>Ved svær immunsupprimering efter langvarig ubehandlet HIV-infektion ses ofte udtalte almensymptomer som feber, nattesved, diarré, vægttab<br> <ul> <li>Opportunistiske infektioner - ofte livstruende (f.eks. cytomegalovirusinfektion, <em>Pneumocystitis jiroveci</em> pneumoni, cerebral toxoplasmose, mykobakterieinfektion)</li> <li>Aggressive kræfttyper, særlig Kaposi's sarkom og ekstranodale lymfomer</li> <li>Neurologiske manifestationer som demens, serøs meningitis og neuropati</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Serologi</li> <li>Påvisning af HIV-RNA ved RT-PCR</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=6EC019CFA8A144CBB817DAFF7F290305&_z=z">Q-feber</a> </h4> <ul> <li>Bakteriesygdom forårsaget af <em>Coxiella burnetii</em>, en obligat intracellulær bakterie (tidligere klassificeret som rickettsie) </li> <li>Globalt udbredt zoonose, almindelig i det sydlige Europa og i Holland <ul> <li>De fleste tilfælde i Nordeuropa ses efter smitte i Sydeuropa eller Holland</li> </ul> </li> <li>Mennesker smittes hovedsageligt ved inhalation af den luftbårne bakterier fra inficerede husdyr <ul> <li>Særligt placentavæv er smitsomt, og mange sygdomstilfælde kan associeres til kontakt med nyfødte dyr, ofte lam</li> </ul> </li> <li>Inkubationstiden er ca. 3 uger </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Variabelt, kan domineres af isoleret feber, atypisk pneumoni og granulomatøs hepatitis </li> <li>Ca. 20 % udvikler et makulopapuløst eksantem på truncus</li> </ul> </li> <li>Ved histologisk undersøgelse af lever og knoglemarv finder man ikke-nekrotiserende granulomer</li> <li>Prognosen er sædvanligvis god, men immunsupprimerede og patienter med hjertefejl kan udvikle kronisk Q-feber med bl.a. alvorligt forløbende endokarditis</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=18AD3C1444BC4612B9331B12F0B9B929&_z=z">Psittakose</a>/Ornitose</h4> <ul> <li>Infektion forårsaget af <em>Chlamydia psittaci</em></li> <li>Zoonose, som overføres fra fugle </li> <li>Inkubationstid er 1-2 uger</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Feber, kulderystelser, hoste, hovedpine</li> <li>Disperse infiltrater på røntgenbillede af thorax</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>PCR-undersøgelse på luftvejsmateriale</li> <li>Serologi</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=CA7CC64FC95D489ABC9CC05F08E1FA29&_z=z">Malaria</a> </h4> <ul> <li>Parasitinfektion forårsaget af <em>Plasmodium </em>spp.</li> <li>Fire humapatogene arter, hvoraf kun <em>P. vivax</em> og <em>P. ovale</em> henregnes til årsager til FUO</li> <li>Malaria forårsaget af <em>P. falciparum</em> progredierer hurtigt til svær livstruende sygdom og henregnes normalt ikke til årsager til FUO</li> <li>Klinisk billede: <br> <ul> <li>Periodiske feberanfald med kulderystelser, der afløses af svedeture</li> <li>Hovedpine, myalgier</li> <li>Splenomegali</li> <li>Anæmi, leukopeni, trombocytopeni</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Påvisning af parasitter i blodudstryg</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=F28FD4F2A6CF4578AD7C32AC57D21B58&_z=z">Toxoplasmose</a> </h4> <ul> <li>Parasitinfektion forårsaget af <em>Toxoplasma gondii</em></li> <li>Erhverves fra katte, der er slutvært for parasitten og udskiller cysterne i afføringen</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Feber, hovedpine, lymfadenopati, myalgier, artralgier, nakkestivhed, ondt i halsen</li> <li>Udslæt, lymfadenopati, hepatosplenomegali, retinaforandringer</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>PCR-undersøgelse på blod eller vævsvæske</li> <li>Serologi</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=CD40CF8F6EE9439EA8EC849092649F89&_z=z">Amøbiasis</a> </h4> <ul> <li>Parasitinfektion forårsaget af <em>Entamoeba histolytica</em></li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Colitis med recidiverende diarréer og mavesmerter - kan i fulminante tilfælde medføre ileus, tarmperforation og -blødning</li> <li>Hepatisk amøbiasis giver feber, hepatomegali, smerter og lokaliseret ømhed</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Amøbetrofozoitter kan påvises i afføring eller i aspirat fra absces</li> <li>Serologi</li> <li>CT- og ultralydsscanning kan påvise eventuelle forandringer i leveren</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kræftsygdomme </h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=B9486E6588C34546AC1942ECCEF08257&_z=z">Akut lymfatisk leukæmi</a> </h4> <ul> <li>Neoplastisk proliferation af lymfoblaster, ses oftest hos børn, udgør 80 % af alle børneleukæmier </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Anæmi, blødnings- og infektionstendens</li> <li>Evt. lymfeknudesvulst, moderat hepatosplenomegali og knoglesmerter</li> <li>Pancytopeni; blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Knoglemarvsundersøgelse med cytogenetik og immunmarkørundersøgelse</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=74EC65F527604F97902B4328B39D50F3&_z=z">Akut myeloid leukæmi</a> </h4> <ul> <li>Neoplastisk proliferation af myeloide celler, optræder oftest hos voksne </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Anæmi, blødnings- og infektionstendens</li> <li>Evt. lymfeknudesvulst, moderat hepatosplenomegali og knoglesmerter</li> <li>Pancytopeni; blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Knoglemarvsundersøgelse med cytogenetik og immunmarkørundersøgelse </li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=0BF1F80D61F646868AE30BB4B8FCE16A&_z=z">Kronisk lymfatisk leukæmi</a> </h4> <ul> <li>Typisk hos ældre personer</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Op til 60 % af patienterne er asymptomatiske, når diagnosen stilles</li> <li>Evt. lymfeknudesvulst, påvirket almentilstand, vægttab, tidlig mæthedsfornemmelse på grund af splenomegali</li> <li>Ved fremskreden sygdom udvikler patienten tegn på knoglemarvspåvirkning med <ul> <li>Anæmi med træthed og dyspnø</li> <li>Hyppige infektioner som følge af hypogammaglobulinæmi og leukopeni</li> <li>Blødningstendens på grund af trombocytopeni</li> <li>Isoleret lymfocytose (>1 x 10<sup>10</sup>); 75-98 % af de cirkulerende leukocytter er lymfocytter</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Flowcytometri med immunmarkørundersøgelse </li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=D203C807E8664DBC85CF0708A954B5A3&_z=z">Kronisk myeloid leukæmi</a> </h4> <ul> <li>Sjælden leukæmiform med overproduktion af myeloide celler</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Gradvis udvikling af træthed, anoreksi, tidlig mæthedsfornemmelse, kløe, nattesved og intolerance overfor varme</li> <li>I tidlig fase blot betydelig leukocytose</li> <li>I senere faser karakteriseret ved granulocytose med mange umodne celler, basofili, anæmi, trombocytopeni og splenomegali</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Mikroskopi af blodudstryg og knoglemarv</li> <li>Knoglemarvsundersøgelse med cytogenetik og immunmarkørundersøgelse</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=25FC45605F1346C39C26A9873007A244&_z=z">Non-Hodgkin's lymfom</a> </h4> <ul> <li>Ca. 800 nye tilfælde om året i Danmark, forekommer sjældent før 35-års alderen </li> <li>Er en heterogen gruppe af sygdomme med neoplastisk proliferation af lymfoide celler, som almindeligvis spredes rundt i kroppen </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber</li> <li>Lymfeknudesvulst</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Histologisk undersøgelse af lymfeknudebiopsi</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=17C7F13511584F368A3FC390D88772CD&_z=z">Hodgkin's lymfom</a> </h4> <ul> <li>Er en kronisk sygdom med lymforetikulær proliferation, som kan optræde lokaliseret eller spredt </li> <li>Bimodal aldersfordeling, hyppigst i aldersgruppen 20-40 år og over 50 år </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber</li> <li>Hyppigste præsentation er en forstørret, uøm lymfeknude, ofte i halsregionen eller i aksillerne</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Histologisk undersøgelse af lymfeknudebiopsi</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=B54CF7B4F64A481081C8BDC0DCAA6B72&_z=z">Nyrekræft</a> </h4> <ul> <li>Hyppigst i 60-års alderen og noget hyppigere hos mænd </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Bortset fra hæmaturi og af og til flankesmerter er der få symptomer tidlig i forløbet</li> <li>Feber, hoste, knoglesmerter og vægttab ved metastaserende sygdom</li> <li>Evt. palpabel tumor i flankerne</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Ultralyd- og CT-scanning med biopsitagning</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=8CB4CBDB04A1481D99CE0D068011C71D&_z=z">Leverkræft</a> (hepatocellulært carcinom)</h4> <ul> <li>Udvikler sig oftest hos personer med levercirrhose </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Bortset fra grundsygdommen kan tilstanden ofte være stabil indtil sent i forløbet, hvorefter patienten hurtigt taber sig, bliver kakektisk og med udtalt dårlig almentilstand</li> <li>Forstørret og puklet lever, ascites</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>CT- og UL-scanning med biopsi</li> <li>Forhøjet plasmaniveau af alfa-føtoprotein</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=5E179A64BD87496DB67E5B4511436E72&_z=z">Pankreaskræft</a> </h4> <ul> <li>Når diagnosen stilles er tilstanden ofte så fremskreden, at helbredende kirurgi ikke er mulig</li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Symptomerne afhænger af svulstens beliggenhed, ofte mavesmerter med udstråling til ryggen, anoreksi, vægttab</li> <li>Almindelige fund er anæmi, ikterus og vægttab</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>CT-scanning og ERCP med biopsitagning</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=7B278E7B6B8646BDA306EBF00A4243A5&_z=z">Ventrikelkræft</a> </h4> <ul> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Nyopstået dyspepsi hos især ældre personer</li> <li>Ingen specifikke symptomer, evt. tidlig mæthedsfornemmelse, anoreksi, almen sygdomsfølelse og vægttab</li> <li>Som regel ingen specifikke fund ud over eventuel anæmi, svækket almentilstand og afmagring</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Gastroskopi med biopsitagning</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=DA70B1EE64FD4845B8B6EA2925908EC5&_z=z">Lungekræft</a> </h4> <ul> <li>Udgør cirka 1/3 af alle kræfttilfælde blandt mænd og cirka 1/4 af alle kræfttilfælde blandt kvinder </li> <li>Oftest hos personer, som har røget i lang tid </li> <li>Klinisk billede: <ul> <li>Tidlige symptomer kan være hoste, dyspnø, brystsmerter, hæmoptyse, anoreksi og vægttab</li> <li>Kliniske fund afhænger af, hvor langt sygdommen er progredieret</li> </ul> </li> <li>Diagnose: <ul> <li>Røntgenundersøgelse, CT-scanning og bronkoskopi med biopsitagning</li> </ul> </li> </ul> <h4>Metastaser</h4> <ul> <li>Til en vis grad afhængig af primærtumor</li> </ul> <h3>Immunologiske sygdomme</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=E0E25FEF66284594ACB1D551B4702019&_z=z">Gigtfeber</a> </h4> <ul> <li>Sjælden i DK</li> <li>Hyppigst i aldersgruppen 5-15 år </li> <li>Sequelae til <a href="~/link.aspx?_id=B1B89DA2291F4A7FA4099876605122A3&_z=z">streptokoktonsillitis</a>; sygdomstegn kommer sædvanligvis 2-3 uger efter primærinfektionen </li> <li>Kan give akut skade på mitralklappen eller andre klapper, men fører sjældent til hjertesvigt </li> <li>Høj CRP og stigende antistoftiter mod streptokokker</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">Rheumatoid artritis</a> </h4> <ul> <li>Kronisk, recidiverende, systemisk, inflammatorisk sygdom af ukendt årsag, som særligt afficerer synovia i led </li> <li>Rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst kvinder </li> <li>Oftest polyartritis, som starter snigende i perifere led, progredierer centripetalt og symmetrisk; kan også debutere som monoartritis </li> <li>Ledfund i form af hævelse, varme, smerter - typisk i PIP- og MCP-led; mulige ekstraartikulære manifestationer kan være subkutane knuder, pleuraeffusion, perikarditis, lymfadenopati, splenomegali, vaskulitis </li> <li>Høj CRP, ofte positiv rheuma-faktor (IgM-RF) eller anti-cyklisk citrullineret peptid-antistof (anti-CCP)</li> <li>Radiologiske fund som lednær osteoporose, lederosioner, afsmalnede ledspalter</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erythematosus</a> </h4> <ul> <li>Hyppigst blandt yngre og midaldrende kvinder, autoimmun sygdom </li> <li>SLE er en inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer </li> <li>Symptomerne er ofte uspecifikke og vekslende, såsom smerter i muskler og led, udslæt i ansigtet, psykiske symptomer </li> <li>De almindeligste fund er "sommerfugleeksantem" og/eller diskoide hudforandringer, artralgi/artritis, træthed og eventuelt feber </li> <li>Anæmi, forhøjet CRP og leukopeni er almindelig ved aktiv sygdom; positive ANA og anti-DNA-antistoffer</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=C7CF5C6B14864D8F8A6E93F35C2DC1A0&_z=z">Polyarteritis nodosa</a> </h4> <ul> <li>Sjælden </li> <li>Nekrotiserende vaskulitis i små og mellemstore arterier, typisk i nyre- og visceralarterier </li> <li>Feber, vægttab, hovedpine, mavesmerter, muskelsmerter og hypertension</li> <li>Ingen specifikke kliniske fund </li> <li>Ofte forhøjet CRP, ingen serologiske tests er diagnostiske, men angiografi kan give mistanke om tilstanden; diagnosen stilles endelig ved histologi </li> <li>Ubehandlet er prognosen dårlig</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=422A648683274385AE4336D863341A05&_z=z">Polymyalgia rheumatica</a> </h4> <ul> <li>Hyppigst hos personer over 50 år </li> <li>Polymyalgia rheumatica og kæmpecellearteritis repræsenterer sandsynligvis samme sygdom, og der er et vist overlap mellem de kliniske tilstande</li> <li>Nogle kan blive påfaldende mentalt forandrede med træghed, manglende udholdenhed og med koncentrationsbesvær </li> <li>Mest typisk er muskulære gener fra sæde- og skuldermuskulatur med nedsat bevægelighed </li> <li>Som regel forhøjede inflammationsmarkører, men sjældent meget forhøjede</li> <li>Overbevisende effekt af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171030">steroidbehandling</a> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=03D3C24F4A1C45EEBE4F0C41637D9447&_z=z">Sarkoidose</a> </h4> <ul> <li>Systemsygdom, akut eller kronisk, med granulomatøs inflammation i lungerne hos 90 %; debuterer hyppigt i 30-40-års alderen </li> <li>Kan præsentere sig med træthed, feber, uforklarlig langvarig tør hoste og dyspnø; sommetider opdages tilstanden tilfældigt ved fund af bilateral hilusglandelsvulst på røntgenoptagelse af thorax </li> <li>Kan også afficere led, hud (især erythema nodosum), øjne (uveitis), perifere nerver, lever, nyrer eller hjerte (overledningsforstyrrelser)</li> <li>Subakut debut med ankelledsvulst, gangsmerter, åndenød, hoste og erythema nodosum benævnes Löfgrens syndrom og rammer fortrinsvis yngre mænd</li> <li>Bilateral svulst af glandula parotis, øjenaffektion med uveitis og kranienerveparese benævnes febris uveoparotidea eller Heerfordts syndrom</li> <li>Histologisk undersøgelse kræves for endelig diagnose</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=7C3C6EF3B3BE4C7AA66DC32DA809FE83&_z=z">Crohn's sygdom</a> </h4> <ul> <li>Ofte hos yngre personer</li> <li>Segmentær, granulomatøs, transmural inflammation i mavetarmkanalen - 25 % har kun colitis, 50 % har både colitis og tyndtarmsaffektion og 25 % har kun tyndtarmsaffektion </li> <li>Mangfoldigt klinisk billede præget af ublodig diarré, kolikagtige smerter og perianale lidelser </li> <li>Fund afhænger af omfang og varighed; eventuel malabsorption, ileus eller subileus; der kan være fistler og abscesser </li> <li>Diagnosen verificeres ved røntgen, endoskopi og biopsitagning med histologisk undersøgelse</li> </ul> <h3>Andre tilstande </h3> <h4>Nosokomielle infektioner</h4> <ul> <li>Hos patienter hospitaliserede i mere 48 timer uden feber ved indlæggelsen, eventuelt recidiverende feberepisoder </li> <li>Tænk på pneumoni, urinvejsinfektioner, <a href="~/link.aspx?_id=87345BA88A634B8EA3D8C5BE7A0F4299&_z=z">Clostridium difficile enterocolitis</a>, medikament inducerede tilstande, <a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">lungeemboli</a>, septisk tromboflebitis, <a href="~/link.aspx?_id=5276E0FA01444E7FB88AE8DEA094EF62&_z=z">sinuitis</a> (særlig ved nasogastrisk eller nasotrakeal kateter/tube)</li> </ul> <h4>Immunsvigt</h4> <ul> <li>Neutrofile granulocytter <500 pr. mm<sup>3</sup> </li> <li>Tænk på opportunistiske bakterieinfektioner, <a href="~/link.aspx?_id=BB80F3D52CF44D29AE8739F028534249&_z=z">aspergillose</a>, candidiasis, herpesvirus</li> </ul> <h4>"Kunstig" feber</h4> <ul> <li>Udgør 1-5 % af alle tilfælde </li> <li>Ved manipulation af termometeret </li> <li>Misforhold mellem målt temperatur og kliniske fund</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">Hyperthyreose</a> </h4> <ul> <li>Almindelig tilstand, som rammer op til 2 % af kvinder, debuterer ofte i alderen 20-40 år </li> <li>Tilstand med øget effektiv mængde cirkulerende thyreoideahormoner </li> <li>Symptomer på thyrotoksikose er hjertebanken, træthed, nervøsitet, irritabilitet, vægttab trods god appetit, ublodig diarré, svedeture, varmeintolerans</li> <li>Typiske fund kan være exophtalmus, rastløs patient, fugtig varm hud og hænder, tremor, takykardi (>100 slag pr. minut), atrieflimmer, livlige reflekser </li> <li>Diagnosen bekræftes ved påvisning af høj T4 og lav TSH</li> </ul> <h4>Medikamentelt induceret feber</h4> <ul> <li>Bør altid overvejes ved uklare febertilstande</li> <li>Patienten får almindeligvis feber 3-5 dage efter at behandling er begyndt, men feber kan også opstå (meget) senere</li> <li>Skyldes hypersensitivitetsreaktion mod medikamenter som f.eks. f.eks. allopurinol, antihistaminer, cefalosporiner, cimetidin, fenytoin, isoniazid, penicilliner, prokainamid, salicylater, sulfonamider <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Patel RA, Gallagher JC, Drug fever. Pharmacotherapy 2010;30: 57-69" data-value-piped="Patel RA, Gallagher JC|Drug fever|Pharmacotherapy|2010|30|57-69|" data-url="reference-link" title="Patel RA, Gallagher JC, Drug fever. Pharmacotherapy 2010;30: 57-69">5</a></li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Tidligere sygdomme?</h4> <ul> <li>Kræftsygdom? </li> <li>Immunologisk sygdom? </li> <li>Obstruktiv urinvejssygdom? </li> <li>Galdevejssygdom? </li> <li>Tuberkulose?</li> </ul> <h4>Arbejde?</h4> <ul> <li>Slagtere, bønder og dyrlæger er udsat for brucellose </li> <li>Q-feber hos slagteriarbejdere</li> </ul> <h4>Udenlandsrejse?</h4> <ul> <li>Tyfus eller paratyfus? </li> <li>Malaria?</li> <li>Amøbiasis?</li> </ul> <h4>Kontakt med dyr?</h4> <ul> <li>Brucellose? </li> <li>Q-feber? </li> <li>Psittakose - fugle?</li> </ul> <h4>Seksuelle kontakter?</h4> <ul> <li>HIV-infektion?</li> </ul> <h4>Udslæt?</h4> <ul> <li>Eryhtema migrans ved borrelia</li> <li>Petekkier ved malign blodsygdom </li> <li>Udslæt på soleksponerede hudområder - tænk på systemisk lupus erythematosus </li> <li>Knuderosen ved sarkoidose og tuberkulose </li> <li>Oslerknuder i fingerpulpa - tænk på infektiøs endokarditis</li> </ul> <h4>Febermønster?</h4> <ul> <li>Konstant </li> <li>Med faste intervaller som ved benign malaria (48 timers cyklus)</li> <li>Intermitterende som ved abscesser, maligne lymfomer og brucellose</li> </ul> <h4>Medikamenter?</h4> <ul> <li>Bruger patienten medicin, som kan forklare den langvarige feber?</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Observer målingen for at konstatere, at temperaturen faktisk er for høj - kun rektale målinger er præcise </li> <li>Ofte må patienten undersøges gentagne gange, fordi de kliniske fund kan udvikle sig over tid</li> </ul> <h4>Særlige fokusområder</h4> <ul> <li>Hud - tegn til udslæt eller knuder på fingrene? </li> <li>Temporalarterierne - tegn til arteritis? </li> <li>Lymfeknuderne - generel eller lokaliseret lymfadenopati? </li> <li>Mundhulen - tegn til kroniske tandinfektioner? </li> <li>Hjerte - mislyde eller perikarditis? </li> <li>Lunger - tegn til infiltrat eller pleuritis? </li> <li>Abdomen - forstørret lever, milt, nyrer, eventuelle andre udfyldninger? </li> <li>Rektum og underliv - tegn til infektioner eller udfyldninger?</li> <li>Ledhævelser? </li> <li>Øjne og fundus - tegn til vaskulitis?</li> </ul> <h2>Yderligere undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Nogle gange starter udredningen i almen praksis </h4> <ul> <li>Aktuelle biokemiske prøver vil være hæmatologi, CRP, levertal og nyretal </li> <li>Urinstixundersøgelse, mikroskopi og dyrkning </li> <li>Eventuelt specifikke serologiske undersøgelser - EBV, CMV, klamydia, toxoplasmose, HIV </li> <li>Eventuelt immunologiske undersøgelser - ANA/ANCA, anti-DNA-antistoffer, IgM-RF, anti-CCP, komplement</li> <li>Afføringsprøver til dyrkning </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Røntgen af thorax </li> <li>Eventuelt røntgen af bihuler</li> </ul> <h4>På sygehuset</h4> <ul> <li>Baseres på de fund og observationer, der gøres </li> <li>Bloddyrkninger </li> <li>CT- og eventuelt MR-scanning</li> <li>Fluordeoxyglucose (FDG)</li> <li>PET CT-scanning</li> <li>Ultralydscanning af abdomen </li> <li>Knogle- og leukocytskintigrafi </li> <li>Endoskopier </li> <li>Biopsier</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Indlæggelse</h3> <ul> <li>Ved påvirket almentilstand</li> <li>Upåvirkede patienter kan oftest udredes ambulant selv ved langvarig feber</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Patienten bør kontrolleres og undersøges med korte intervaller</li> </ul> <br>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1303</TextField> <TextField Name="PageTitle">Feber af ukendt årsag</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Feber af ukendt årsag</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-06-17T13:34:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{E2256767-48D6-471F-9469-EF0C42383115}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R50, R50.8, R50.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">A03</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Patienter med feber af ukendt årsag må ofte hospitaliseres for at sikre en adækvat udredning. De fleste tilfælde skyldes usædvanlige manifestationer af almindelige sygdomme. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Feber, feber uden kendt årsag, febris, febris causa ignota, Feber af ukendt årsag, febrilia uden specifikation, febris continua causa incerta, febrilia med kulderystelser</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
43.757 characters