jodmangel
Portal
/
Laegehaandbogen
/
generelt
/
tilstande-og-sygdomme
/
ernaering
/
jodmangel
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkohol
elektrolytforstyrrelser
ernaering
enteral-ernaering
jodmangel
parenteral-ernaering
retsmedicin
soevnforstyrrelser
tobak
udlaendingesager
oevrige-sygdomme
diverse-rapporter
diverse
patientinformation
illustrationer
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{6AF8E4FF-D68C-4A0E-BF50-1E0CF36623CC}" Name="jodmangel" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{7293753C-7D96-4A47-8F82-ABD268F32EDC}" SortOrder="200" PublishDate="0001-01-01T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2><h3>Definition</h3><ul><li>Jodmangel har været endemisk i flere land</li><li>Jodmangel på befolkningsnivå er af WHO defineret ved urinutskillelse af jod per døgn<a title="Vanderpump MP, Lazarus JH, Smyth PP, et. al. Iodine status of UK schoolgirls: a cross-sectional survey. Lancet 2011; 377: 2007-12." href="#" data-type="reference" data-value="Vanderpump MP, Lazarus JH, Smyth PP, et. al. Iodine status of UK schoolgirls: a cross-sectional survey. Lancet 2011; 377: 2007-12." data-url="#">#</a>:<ul><li>Mild - median urinutskillelse 50-99µg/L</li><li>Moderat - median urinutskillelse 20-49µg/L</li><li>Alvorlig - median urinutskillelse mindre end 20µg/L</li></ul></li><li>Anbefalt indtag (WHO)<a title="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." href="#" data-type="reference" data-value="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." data-url="#">#</a><ul><li>Barn under 2 år 90µg/dag</li><li>6-12 år 120µg/dag</li><li>Ungdom og voksne 150µg/dag</li><li>Gravide /kvinder i ammeperioden 250 µg/dag</li></ul></li><li>Anbefalt indtag Norge (Helsedirektoratet)<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a><ul><li>Kvinder 150µg/ dag</li><li>Mænd 150µg/ dag</li></ul></li><li>Øvre grænser (EU.Scientific committee on Food)<a title="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." href="#" data-type="reference" data-value="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." data-url="#">#</a><ul><li>1-3 år 200 µg/ dag</li><li>4-6 år 250 µg/ dag</li><li>7-10 år 300 µg/ dag</li><li>11-14 år 450 µg/ dag</li><li>15-17 år 500 µg/ dag</li><li>Voksne 600 µg/ dag</li></ul></li><li>Kilder til jod<ul><li>Ca. 60% af daglig indtag af jod i Norge er fra meieriprodukter<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a> (på grund af tilsætning af jod i kraftfor fra 1950)<ul><li>indholdet af jod i mælk varierer med årstidene (type for) fra 83µg/L om sommeren til 212µg/L om vinteren<a title="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." href="#" data-type="reference" data-value="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." data-url="#">#</a></li><li>skummet mælk indeholder lige meget jod som helmelk<a title="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." href="#" data-type="reference" data-value="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." data-url="#">#</a></li></ul></li><li>Mager fisk udgør en anden vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a><ul><li>Mager fisk indeholder ca. 90µg/ 100g filet<a title="Dahl L, Bjørkkjær T, Graff I E, et. al . Fisk – ikke bare omega-3. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 309-11." href="#" data-type="reference" data-value="Dahl L, Bjørkkjær T, Graff I E, et. al . Fisk – ikke bare omega-3. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 309-11." data-url="#">#</a></li><li>Fedt fisk indeholder ca. 40µg/ 100g filet<a title="Dahl L, Bjørkkjær T, Graff I E, et. al . Fisk – ikke bare omega-3. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 309-11." href="#" data-type="reference" data-value="Dahl L, Bjørkkjær T, Graff I E, et. al . Fisk – ikke bare omega-3. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 309-11." data-url="#">#</a></li></ul></li><li>Jodberiket salt anses ikke at udgøre en vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a></li></ul></li></ul><h3>Sammendrag</h3><ul><li>Jodmangel er den vanligste årsag til mental retardation som kan forebygges</li><li>Struma med hypotyreose og alvorlig, medfødt mental retardation er en mulig komplikation ved jodmangel i svangerskab</li><li>Mild jodmangel er fortsat udbredt i Europa, i Norge er det unge piger som har det laveste inntaket af jod<a title="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." href="#" data-type="reference" data-value="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." data-url="#">#</a></li><li>De vigtigste kildene til jod i Norge er meieriprodukter og mager fisk</li></ul><h3>Forekomst</h3><ul><li>Jodmangel på populasjonsnivå er ikke defineret som et problem i Norge<a title="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." href="#" data-type="reference" data-value="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." data-url="#">#</a><ul><li>Inntaket er lavest hos ungdom, særlig piger<a title="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." href="#" data-type="reference" data-value="Dahl L, Johansson L, Julshamn K, Meltzer HM. The iodine content of Norwegian foods and diets. Public Health Nutr 2004; 7: 569-76." data-url="#">#</a></li></ul></li><li>Økende grad af innvandring giver ny aktualitet til problemet</li><li>Reduceret indtag af mælkeprodukter og mager fisk kan medføre økende forekomst af jodmangel<ul><li>ca. 60% af daglig indtag af jod i Norge er fra meieriprodukter<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a></li><li>mager fisk udgør en anden vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a></li><li>jodberiket salt anses ikke at udgøre en vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet<a title="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." href="#" data-type="reference" data-value="Blomhoff R. Kostråd for å fremme folkehelsen og forebygge kroniske sykdommer: Metodologi og vitenskapelig kunnskapsgrunnlag. Oslo: Helsedirektoratet, 2011." data-url="#">#</a></li></ul></li><li>I UK påvist jodmangel hos piger i alderen 14-15år (undersøgt i 2009)<a title="Vanderpump MP, Lazarus JH, Smyth PP, et. al. Iodine status of UK schoolgirls: a cross-sectional survey. Lancet 2011; 377: 2007-12." href="#" data-type="reference" data-value="Vanderpump MP, Lazarus JH, Smyth PP, et. al. Iodine status of UK schoolgirls: a cross-sectional survey. Lancet 2011; 377: 2007-12." data-url="#">#</a><ul><li>mild 51% </li><li>moderat 16%</li><li>alvorlig 1%</li></ul></li><li>Det foreligger ikke nyere data for totalpopulasjonen fra Norge eller Sverige<ul><li>I Danmark viser data fra voksne i tiden 1997-98 utilstrækkelig jodinntak, ernæringsmessig klassificeret som mild jodmangel<a title="de Benoist B, Andersson M, Egli I, et. al.. Iodine status worldwide : WHO Global Database on Iodine Deficiency. Geneva: Department of Nutrition for Health and Development World Health Organization, 2004." href="#" data-type="reference" data-value="de Benoist B, Andersson M, Egli I, et. al.. Iodine status worldwide : WHO Global Database on Iodine Deficiency. Geneva: Department of Nutrition for Health and Development World Health Organization, 2004." data-url="#">#</a></li></ul></li><li>Totalt i Europa er det anslået at 59,9% af skolebarn (6-12 år) og 56,9% af den voksne populasjonen har utilstrækkelig jodinntak<a title="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." href="#" data-type="reference" data-value="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." data-url="#">#</a></li><li>Gravide har gennemgående lavere indtag end anbefalt i nordiske retningslinjer<a title="Haugen M, Brantsaeter AL, Alexander J, Meltzer HM. Dietary supplements contribute substantially to the total nutrient intake in pregnant Norwegian women. Ann Nutr Metab 2008; 52: 272-80." href="#" data-type="reference" data-value="Haugen M, Brantsaeter AL, Alexander J, Meltzer HM. Dietary supplements contribute substantially to the total nutrient intake in pregnant Norwegian women. Ann Nutr Metab 2008; 52: 272-80." data-url="#">#</a><ul><li>Nordiske ernæringsretningslinjer anbefaler jod 175µg/dag </li><li>WHO anbefaler 250µg/dag for gravide og ammende<a title="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." href="#" data-type="reference" data-value="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." data-url="#">#</a></li><li>25% af Norske gravide har totalt jodinntak under 100µg/ dag<a title="Haugen M, Brantsaeter AL, Alexander J, Meltzer HM. Dietary supplements contribute substantially to the total nutrient intake in pregnant Norwegian women. Ann Nutr Metab 2008; 52: 272-80." href="#" data-type="reference" data-value="Haugen M, Brantsaeter AL, Alexander J, Meltzer HM. Dietary supplements contribute substantially to the total nutrient intake in pregnant Norwegian women. Ann Nutr Metab 2008; 52: 272-80." data-url="#">#</a></li></ul></li></ul><h3>Ætiologi og patogenese</h3><ul><li>Jod er et essentielt sporstoff som næsten udelukkende findes i tyreoidea som en komponent af tyreoideahormoner</li><li>Tyreoideahormoner er afgørende for normal udvikling i fosterlivet, specielt neurologisk udvikling</li><li>Jodmangel medfører medfødte misdannelser i blandt andet hjernen hvis jodmangelen er alvorlig nok til at give hypotyreoidisme</li></ul><h3>Disponerende faktorer</h3><ul><li>Utilstrækkelig indtag af jod<ul><li>I Norge vil dette i praksis sige utilstrækkelig indtag af mælkeprodukter, mager fisk (eller kosttilskudd som indeholder jod)</li><li>Særlig risiko hos<ul><li>gravide/ ammende (øget behov)</li><li>unge piger</li><li>innvandrerfamilier med lavt forbrug af mælkeprodukter</li><li>personer med selvpålagte kostrestriktioner (vegetarianere/ veganere)</li><li>allergikere</li></ul></li></ul></li></ul><h3>ICPC-2</h3><ul><li>T80 Medfødt fejl i endokrine/metabolske system IKA</li><li>T86 Hypotyreose/myksødem</li><li>T91 Vitaminmangel/ernæringsforstyrrelse</li></ul><h3>ICD-10</h3><ul><li>E00 Medfødt jodmangelsyndrom<ul><li>E00.0 Medfødt jodmangelsyndrom, neurologisk type</li><li>E00.1 Medfødt jodmangelsyndrom, myksødematøs type</li><li>E00.2 Medfødt jodmangelsyndrom, blandet type</li><li>E00.9 Uspecificeret medfødt jodmangelsyndrom</li></ul></li><li>E01 Jodmangelrelaterte sygdomme i skjoldbruskkjertel (glandula thyreoidea) og beslægtede tilstande<ul><li>E01.0 Jodmangelrelatert diffust (endemisk) struma</li><li>E01.1 Jodmangelrelatert flerknutet (endemisk) struma</li><li>E01.2 Uspecificeret jodmangelrelatert (endemisk) struma</li><li>E01.8Andre spesifiserte jodmangelrelaterte sygdomme i skjoldbruskkjertel og beslægtede tilstande</li></ul></li><li>E02 Subklinisk jodmangelhypotyreose</li><li>E61.8 Mangel på andre spesifiserte næringselementer</li></ul><h2>Diagnose</h2><h3>Diagnostiske kriterier</h3><ul><li>Jodmangel på individnivå kan mistænkes ved<ul><li>Ernæringsanamnese som indikerer lavt indtag af jod (lite mælkeprodukter/ mager fisk)</li><li>Jodmangel kan give store struma som klinisk og histologisk ikke kan skilles fra multinodulært knutestruma<a title="Heck A, Cappelen T, Følling I . Store struma – utredning og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 1196-2000." href="#" data-type="reference" data-value="Heck A, Cappelen T, Følling I . Store struma – utredning og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 1196-2000." data-url="#">#</a></li><li>Hypotyreose</li></ul></li><li>Jodmangel diagnosticeresved reduceret udskillelse af jod i døgnurin<ul><li>Værdier over 0,8 µmol/døgn tyder på tilfredsstillende jodtilførsel</li></ul></li></ul><h3>Differentialdiagnoser</h3><ul><li>Struma af anden årsag</li><li>Hypotyreose af anden årsag</li></ul><h3>Diagnostisk tankegang</h3><ul><li>Det vigtigste er at være opmærksom på mulig jodmangel<ul><li>Særlig unge piger</li><li>Gravide / kvinder som planlægger at blive gravide /kvinder i ammeperioden</li><li>Innvandrere med lavt forbrug af meieriprodukter</li><li>Personer som vælger at eksludere meieriprodukter og fisk fra kosten (vegetarianere, allergikere)</li></ul></li></ul><h3>Sygehistorie</h3><ul><li>Afhængig af alder</li><li>Spørg om matvaner, særlig indtag af meieriprodukter og mager fisk</li><li>Medfødte, neurologiske avvik uden anden kendt forklaring hos småbørn</li><li>Struma</li></ul><h3>Kliniske fund</h3><ul><li>Struma</li></ul><h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3><ul><li>TSH - øget</li><li>jod i urin (hormonlaboratoriet Aker - 10ml døgnurin) lavt</li></ul><h2>Behandling</h2><h3>Behandlingsmål</h3><ul><li>Adækvat indtag af jod</li></ul><h3>Generelt om behandlingen</h3><ul><li>Ved etablert struma på baggrund af jodmangel, er det risiko for hypertyreose hvis jodinntaket øger </li></ul><h3>Hvad kan patienten selv gøre?</h3><ul><li>Adækvat indtag af mælkeprodukter og mager fisk</li><li>Eventuelt kosttilskudd som indeholder jod</li></ul><h3>Forebyggende behandling</h3><ul><li>Information til gravide tidlig i svangerskabet om betydningen af adækvat jodinntak</li></ul><h2>Forløb, komplikationer og prognose</h2><h3>Komplikationer<a title="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." href="#" data-type="reference" data-value="Andersson M, de Benoist B, Darnton-Hill I, Delange F. Iodine deficiency in Europe : a continuing public health problem. : World Health Organization, 2007." data-url="#">#</a></h3><ul><li>Utilstrækkelig indtag i svangerskabet:<ul><li>Første og andre trimester (tyreoideahormoner næsten udelukkende fra mor)<ul><li>Syndrom som inkluderer alvorlig mental retardation, spastisk diplegi, hørselsdefekter (tidligere omtalt som neurologisk, endemisk kretinisme)</li></ul></li><li>Tredje trimester<ul><li>Alvorlig tyreoideasvikt med vekstretardasjon, myxødem og forsinket udvikling (tidligere omtalt som myxødematøs, endemisk kretinisme)</li></ul></li></ul></li><li>Nyfødtperioden<ul><li>påvirket intellektuel udvikling</li><li>forhøjet TSH</li></ul></li><li>Ældre barn og voksne<ul><li>Apati</li><li>Struma<ul><li>Hvis jodmangel er årsag til struma, er det risiko for hypertyreose ved overgang til adækvat jodinntak</li></ul></li></ul></li></ul><h3>Prognose</h3><ul><li>Følgene af utilstrækkelig jodinntak i svangerskabet er irreversible</li><li>Hos voksne kan man se en normalisering af begyndende struma hvis man øger jodinntaket til normalt niveau</li></ul><h2>Opfølgning</h2><h3>Hvad bør man kontrollere?</h3><ul><li>Tilbagegang af symptomer</li><li>Eventuelt jod i urin</li></ul><h2>Patientinformation</h2><h3>Hvad bør du informere patienten om</h3><ul><li>Mælkeprodukter og mager fisk som de vigtigste kilder til jod i Norsk kosthold</li><li>Vurder kosttilskudd, særlig ved planlagt svangerskab og lavt indtag af jodholdige matvarer</li></ul><h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3><ul><li><a href="~/link.aspx?_id=6823F99B9D1C4E3F9FABDF49948986F1&amp;_z=z">Jodmangel</a></li></ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">37257</TextField> <TextField Name="PageTitle">Jodmangel</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Jodmangel</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">false</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">E00, E00.0, E00.1, E00.2, E00.9, E01, E01.0, E01.1, E01.2, E01.8Andre, E02, E61.8</TextField> <TextField Name="ICPC2">T80, T86, T91</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{A314F404-1B90-4D10-91AE-142F8DEC6295}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ladv</TextField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.484 characters