demens
Portal
/
Laegehaandbogen
/
geriatri
/
symptomer-og-tegn
/
demens
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
symptomer-og-tegn
aftagende-funktionsniveau-hos-aeldre
delir
demens
demens-kortlaegning-af-problemadfaerd
fald-og-faldtendens-hos-aeldre
Svimmelhed hos aeldre
geriatrisk-udredning
hukommelsessvigt
haevede-ben
nykturi
ortostatisk-hypotension
svimmelhed
vurdering-af-biokemiske-laboratorieproever-hos-aeldre
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{4284803D-AA8E-4A2E-A33F-07C845A636C7}" Name="demens" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AC6DB519-C50F-474C-BAE1-EE34181A0E5A}" SortOrder="200" PublishDate="2010-03-16T15:10:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Syndromdiagnosen demens stilles ud fra diagnostiske kriterier</li> <li>Den underliggende ætiologi til demensdiagnosen kan inddeles i følgende hovedgrupper<br> <ul> <li>Neurodegenerativ demenssygdom bl.a. Alzheimers demens, Lewy body demens og Frontotemporal demens</li> <li>Vaskulære demens</li> <li>Sekundære som følge af anden sygdom eller mangeltilstande</li> </ul> </li> <li>Differentialdiagnoser omfatter bl.a. de 5 D´er: <br> <ul> <li>Depression, Delir, Droger, Druk og Defekte sanser</li> </ul> </li> </ul> <div> <h3>Diagnosekriterier</h3> <p><strong>Diagnostiske kriterier for demens (ICD-10) </strong></p> <ol> <li>Kognitivt svigt <ul> <li>Svækket hukommelse, især for nyere data</li> <li>Svigt af mindst én anden kognitiv funktion </li> </ul> </li> <li>Bevaret bevidsthedsklarhed (i et omfang til at bedømme 1 og 2)</li> <li>Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mindst et af følgende: <ul> <li>Emotionel labilitet</li> <li>Irritabilitet</li> <li>Apati</li> <li>Forgrovet social adfærd</li> </ul> </li> <li>Tilstanden skal have haft en varighed af mindst 6 måneder</li> </ol> <div>I demensudredningsenheder bruges ofte mere detaljerede diagnostiske kriterier til at stille demensdiagnoserne end ICD-10 kriterierne. </div> <div>Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) omfatter en kvalitetsdatabase for demensudredning (<a href="https://www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/dansk-klinisk-kvalitetsdatabase-for-demens/">DanDem</a>), hvor der anbefales konsensus kriterier for de primære demenssygdomme. På <a href="https://videnscenterfordemens.dk/da/diagnosekriterier-demens">Nationalt videnscenter for demens hjemmeside</a> findes oversigt over flere af diagnosekriterierne. <br> <br> Skelnen mellem demens og mild cognitive impairment (MCI; let kognitiv svækkelse) baseres på, om der er tale om en væsentlig forringelse af evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante dagligdagsaktiviteter. Der foreligger særskilte diagnostiske kriterier for MCI.</div> </div> <h2>Sygehistorie</h2> <ul> <li>Demens er kendetegnet ved ændring af kognition, adfærd og personlighedstræk ift. patientens tidligere formåen og væremåde</li> <li>Symptomerne afhænger af den underliggende ætiologi <ul> <li>Opmærksomhed på debut, progressionsmønster, kognitive deficits og ledsagende symptomer m.v.</li> </ul> </li> <li>Typiske symptomer ved demens omfatter <ul> <li>Reduceret hukommelse og opmærksomhed</li> <li>Reduceret evne til at holde sig orienteret om tid og sted</li> <li>Reduceret kommunikationsevne og ordmobiliseringsbesvær</li> <li>Problemer med at forstå rum og retning, f.eks. geografiske orienteringsproblemer</li> <li>Generel nedsat initiativ og mere tilbagetrukket adfærd, eller mere impulsiv og uhæmmet adfærd</li> <li>Problemer med planlægning og overblik</li> <li>Apraksi (svigt i udførelse af viljestyrede, målrettede handlinger)</li> <li>Evt. vrangforestillinger eller synshallucinationer</li> <li>Nedsat sygdomsindsigt (anosognosia). Det er almindeligt, at patienterne undervurderer eller afviser kognitive deficits</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie afhænger af den underliggende ætiologi</h3> <p>Eksempler på typiske forløb og symptomer ved sygdomme, som forårsager demens:</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1094C52517A7415AAE84CE154B3B46FE&_z=z">Alzheimers sygdom</a>: Langsom og jævn forværring af kognitionen, hvor det initiale og mest prominente symptom ofte er hukommelsesproblemer (svækket ”korttidshukommelse”)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=345072D77DA1447C8A7FDB036A62E588&_z=z">Vaskulær demens</a>: Der kan forekomme trinvis forværring, evt. ledsaget af neurologiske udfald svarende til iskæmiske læsioner. Ved småkarssygdom ses langsomhed og opmærksomhedsproblemer med påvirket gang og urininkontinens. Vaskulære risikofaktorer; f.eks tidligere stroke, transitorisk cerebral iskæmi, iskæmisk hjertesygdom, hypertension, diabetes, atrieflimmer, claudicatio, overvægt, rygning m.v.</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0517DD8D0EA749A38560AE158918DE3B&_z=z">Lewy body demens</a>: Fluktuerende kognitiv funktion og vågenhed ledsaget af synshallucinationer, REM-søvnforstyrrelse og parkinsonisme </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinson sygdom med demens</a>: Kendt Parkinson sygdom gennem flere år med sideløbende langsomt progredierende kognitive deficits</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D225FB8453264BFBB445295C8883A843&_z=z">Frontotemporaldemens (FTD)</a>: Ved adfærdsvariant FTD optræder gradvis ændringer i personlighed og adfærd, mens ved primær progressiv afasi er sprogforstyrrelser det mest fremtrædende symptom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=993C0E7BADBD452BA9C6D232A59BE5E4&_z=z">Normaltrykshydrocephalus</a>: Triade af progredierende demens, urininkontinens og gangforstyrrelser</li> <li>Progressiv supranucleær parese (PSP): Okulær motilitetsforstyrrelse, postural instabilitet, gentagende fald (specielt bagover), dysartri, synkebesvær og kognitiv dysfunktion</li> <li>Multisystematrofi (MSA): Betydende autonom dysfunktion (bl.a. ortostatisk hypotension, urininkontinens, obstipation, impotens m.v.) kombineret med parkinsonisme og/eller cerebellare symptomer</li> <li>Corticobasal degeneration (CBS): Asymmetriske ufrivillige bevægelser (f.eks. dystoni, tremor, myoklonus, rigiditet) ofte forbundet med ekstremitets apraksi, cortico-sensoriske deficit og alien-limb fænomen</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=683FFF8574254908B79143EB99D43449&_z=z">Huntingtons sygdom</a>: Arvelig sygdom karakteriseret ved choreiforme bevægelser, samt ændring af personlighed og kognition </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C2CC8DD618EE42FFBDFA10F832E5F751&_z=z">Creutzfeldt-Jakobs sygdom med demens</a>: Hurtigt progredierende kognitive deficits, personlighed- og adfærdsændring, og motoriske anormaliteter (f.eks. ataksi, myoklonier)</li> </ul> <h3>Potentielt reversible differentialdiagnoser</h3> <p>Eksempler på typiske forløb og symptomer ved tilstande, som kan ligne demens, men som er potentielt reversible (pseudodemens):</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F8FD6CEA077F48E58D8BCE067490C91F&_z=z">Metaboliske sygdomme</a> (myksødem, calciumstofskifteforstyrrelser, hypoglykæmi m.fl.), vitaminmangel og medicinforbrug kan have indvirkning på kognition, koncentration og vågenhed</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a>: Demens og depression har et vist symptomoverlap ift. f.eks. svigtende initiativ, social tilbagetrækning og koncentrationsbesvær med påvirket indlæring. Derudover kan gentagende ECT-behandlinger give hukommelsesproblemer</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C10694FA02B54C8AB33DBBCFA41F6107&_z=z">Delir</a>: Akut hyper- eller hypoaktiv tilstand præget af fluktuerende kognitiv dysfunktion og konfusion med forstyrret søvn og synshallucinationer. De fleste kommer sig helt efter nogle dage, mens det hos nogle kan tage længere tid eller demaskere en underliggende demenssygdom</li> </ul> <h2>Kliniske fund</h2> <ul> <li>Afhænger af den underliggende ætiologi: <ul> <li>Alzheimers sygdom: Ud over de kognitive deficits oftest neurologisk intakt</li> <li>Frontotemporal demens: Manglende situationsfornemmelse, uhæmmet tale, indifference og/eller jovial adfærd eller sprogdysfunktion ifa. ordfindingsbesvær eller opbrudt agrammatisk tale</li> <li>Parkinsons sygdom med demens og atypisk parkinsonssygdomme, inkl. Lewy body demens: Parkinsonisme og autonome symptomer med varierende grad af tilstedeværelse</li> <li>Iskæmiske infarkter, multiple sklerose, tumor eller hæmorhagi: Neurologiske udfald sv.t. læsionerne</li> <li>Normaltrykshydrocephalus og vaskulær småkarssygdom: Urininkontinens og gangforstyrrelser (magnet-gang)</li> <li>Creutzfeldt-Jakobs sygdom: Myoklonier og cerebellar manifestations ifa. nystagmus og ataksi</li> </ul> </li> <li>Ved mere fremskreden sygdom kan patienten fremstå hukommelsessvækket evt. med forvirring og gentagelse af samme oplysninger eller spørgsmål</li> <li>Evt. manglende sygdomsindsigt (anosognosia)</li> <li>Der kan forekomme headturning sign og apraksi</li> <li>Evt. fremkaldelse af primitive reflekser som snout, palmomental, glabella tap og griberefleks (uspecifikt tegn for ”frontal release”) </li> <li>Kognitiv screening test med udfald (f.eks. MMSE, MoCA eller <a rel="noopener noreferrer" href="https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-basic" target="_blank">BASIC</a>)</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser i almen praksis </h2> <ul> <li>Blodprøver<br> o F.eks. hæmoglobin, erytrocytter, leukocytter og differentialtælling, trombocytter, CRP, natrium, kalium, kreatinin, kalcium (albumin-korrigeret eller ioniseret), albumin, ALAT, basisk fosfatase, glucose, HbA1c, thyroidea screening, folat, vitamin B12, vitamin D</li> <li>Urin stix</li> <li>Blodtryk </li> <li>EKG</li> <li><a href="https://videnscenterfordemens.dk/da/mini-mental-state-examination-mmse">MMSE (Mini Mental State Examination)</a>, <a href="https://videnscenterfordemens.dk/da/montreal-cognitive-assessment-moca">MoCA</a> eller <a href="https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-basic">BASIC</a> <ul> <li>Screeningsinstrumenter, som kan bruges ved mistanke om kognitivt svigt</li> </ul> </li> <li>Depressionsscreening ved mistanke om depression, f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=2F328ABCCE174CD9AD6A75F6C4481FD7&_z=z">GDS (Geriatrisk Depressions Skala)</a></li> <li>Evt. henvisning til CT-skanning af hjernen (afhængig af de regionale retningslinjer) mhp. påvisning af: <ul> <li>Eventuelle strukturelle forandringer (f.eks. tumor, infarkter, vaskulære forandringer, subdural hæmatom, hydrocephalus) som årsag til demenssymptomerne</li> <li>Forandringer som tegn på anden specifik neurodegenerativ demenssygdom (fokal atrofi)</li> </ul> </li> <li>Udspørg om medicin- og alkoholforbrug, samt søvnmønster og -apnø</li> <li>I samarbejde med familie, andet netværk og/eller evt. personalet i den kommunale hjemmepleje danne sig et overblik over patientens funktionsevne i hverdagen/ADL-funktion (ADL: Activities of daily living) og sociale ressourcer, inkl. boligforhold</li> </ul> <h2>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus </h2> <p><strong>CT- eller MR-skanning af cerebrum</strong></p> <ul> <li>Den strukturelle skanning bruges til at <ul> <li>Påvise eventuelle strukturelle forandringer, som kan forklare symptomerne (f.eks. tumor, subdural hæmatom, hydrocephalus eller tegn på cerebrovaskulær sygdom i form af kortikale infarkter, lakunære infarkter og/eller periventrikulær leukoaraiose)</li> <li>Ved neurodegenereativ sygdom at vurdere graden af global og regional atrofi</li> </ul> </li> </ul> <p><strong>Neuropsykologisk undersøgelse </strong></p> <ul> <li>Specielt relevant i den tidlige fase af demens, eller ved tvivl om diagnosen</li> </ul> <p><strong>Spinalvæskeanalyse</strong></p> <ul> <li>Rutine prøver og specifikke analyser mhp. at udelukke potentielt behandlelige årsager til kognitivt svigt, f.eks. neuroinfektion<br> Abnorme alzheimers-markører (beta-amyloid, tau, phospho-tau og evt. p-tau/amyloid ratio) kan understøtte mistanken om Alzheimers sygdom</li> </ul> <p><strong>18F-PET-FDG skanning</strong></p> <ul> <li>18F-PET-FDG skanninger visualiserer hjernens glukosemetabolisme med reduceret aktivitet i områder, der er påvirket af neurodegeneration eller andre skader i hjernevævet, f.eks. tidligere infarkt sequelae </li> </ul> <p><strong>Amyloid-PET skanning (f.eks. PiB-PET)</strong></p> <ul> <li>Amyloid tracere binder sig til beta-amyloid plaques, hvorved man kan få indblik i tilstedeværelsen, mængden og fordelingen af evt. beta-amyloid i hjernen</li> </ul> <p><strong>DAT-SPECT eller PET-PE2I skanning</strong></p> <ul> <li>DAT-SPECT eller PET-PE2I skanninger bidrager til at differentiere mellem demenssygdomme inden for parkinsonspektret og andre demenssygdomme</li> </ul> <p><strong>EEG</strong></p> <ul> <li>Kan være relevant ved mistanke om epilepsi og andre sjældnere årsager til kognitive svigt (f.eks. prionsygdomme eller encephalit)</li> </ul> <h2>Årsager til demens</h2> <ul> <li>Neurodegenerative sygdomme <ul> <li>Alzheimers sygdom</li> <li>Lewy body demens</li> <li>Fronto-temporal demens</li> <li>Parkinsons sygdom med demens</li> <li>Andre atypiske parkinsons sygdomme; progressiv supranucleær parese (PSP), multisystematrofi (MSA) og corticobasal degeneration (CBS)</li> <li>Huntingtons sygdom </li> <li>Andre sjældne neurodegenerative sygdomme f.eks. Creutzfeldt-Jakobs sygdom og amyotrof lateral sklerose (ALS) </li> </ul> </li> <li>Vaskulær demens</li> <li>Sekundær demens grundet: <ul> <li>Alkoholmisbrug (Wernicke–Korsakoff syndrome)</li> <li>Vitaminmangel (B og D vitamin)</li> <li>Encefalitis (herpesvirus, syfilis, HIV, borrelia, autoimmune m.fl.)</li> <li>Hjernesvulst </li> <li>Hovedtraumer </li> <li>Normaltrykshydrocephalus</li> <li>Subduralt hæmatom</li> <li>Multipel sklerose</li> <li>Stofskiftesygdomme (myksødem, calciumstofskifteforstyrrelser, hypoglykæmi m.fl.)</li> <li>Kroniske forgiftningstilstande (organisk opløsningsmiddelsyndrom, kronisk tungmetalforgiftning, kulilteforgiftning m.fl.)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser (potentielt reversible tilstande):</h3> <ul> <li>Depression</li> <li>Delir</li> <li>Syns- og hørenedsættelse</li> <li>Alkoholpåvirkning; dagligt alkoholforbrug eller <a href="~/link.aspx?_id=C080DD40EC4E4DAEAEDF4AC362930D12&_z=z">alkoholoverforbrug</a></li> <li>Medikamentelt induceret kognitive symptomer er forholdsvis hyppige hos ældre. Vigtige lægemiddelgrupper er bl.a. <ul> <li>Antikolinerge medikamenter</li> <li>Hypnotika</li> <li>Antipsykotika</li> <li>Opioider</li> <li>Beta-blokkere</li> <li>Antiepileptika</li> <li>Antihistaminer (inkluderet H2 antagonister)</li> <li>Kortikosteroider</li> <li>NSAID</li> <li>Dopaminerge antiparkinsonmidler<br> <br> </li> </ul> </li> <li>Visse af de ovenfor nævnte årsager til sekundær demens kan også være potentielt reversible (f.eks subduralt hæmatom, hjernesvulster og stofskiftesygdomme)</li> <li>Flere af de potentielt reversible tilstande optræder hyppigt som tillægsdiagnoser ved patienter med en neurodegenerativ sygdom</li> </ul> <div> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Skabe bedst mulig livskvalitet for patient og pårørende</li> <li>Ved medicinsk behandling at stabilisere de kognitive funktioner længst muligt</li> <li>Reducere og forebygge forekomsten af adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer som f.eks. vandring, aggression, angst, depression og psykose</li> </ul> </div> <div> <h3>Generelt om behandlingen </h3> <ul> <li>Organisering af hjælp, omsorg og meningsfyldte aktiviteter i hverdagen er en af de vigtigste indsatser</li> <li>Farmakologisk behandling afhænger af den underliggende ætiologi</li> <li>Adfærdsforstyrrelser eller psykiatriske symptomer (BPSD: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia) bør i første række behandles med non-farmakologiske tiltag <ul> <li>Ved depression anbefales behandling med et <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI-præparat</a></li> <li>Behandling med anxiolytika/hypnotika og antipsykotika bør så vidt muligt undgås eller begrænses</li> </ul> </li> </ul> </div> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Den primære demensudredning varetages i almen praksis</li> <li>Ved mistanke om demens henvises til demensudredningsenhed på hospitalet</li> <li>Efterfølgende opfølgning af iværksat behandling, samt lægelig kontrol og støtte varetages for de fleste patienter i almen praksis i samarbejde med demenskoordinatoren i kommunen</li> </ul> <h3>Råd til patienten og pårørende</h3> <p><strong>Information til patienten (og pårørende)</strong></p> <ul> <li>Spis sundt, vær fysisk aktiv og lav aktiviteter sammen med andre (fysisk, social og mental aktiv). Mange patienter har behov for hjælp fra pårørende eller kommune for at deltage og fastholde motivationen.</li> <li>Drik kun moderate mængder alkohol, og ikke mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale ugentlige indtag</li> <li>Inddrag pårørende med henblik på støtte i forbindelse med opfølgning og ved planlægning af evt. tiltag</li> </ul> <p><strong>Praktiske råd for patienter med demens og deres pårørende</strong></p> <ul> <li>Søg viden om sygdommen via patientforeninger, interesseorganisationer og pårørendegrupper, evt. medlemskab</li> <li>Deltag i kommunale tilbud inkl. kontakt til demenskonsulent</li> <li>Hold orden, fast plads mindsker forvirring</li> <li>Godt lys, eventuelt natlys</li> <li>Brug dagbog, daglig timeplan, let synlige kalendere og ure</li> <li>Brug enkle tjeklister</li> <li>Skriftlige beskeder om enkle sikkerhedsforanstaltninger</li> <li>Tilstræb regelmæssighed og faste rutiner</li> <li>Kendte omgivelser</li> <li>Opbevar notatblok ved telefonen</li> </ul> <div> <h3>Medicinsk behandling</h3> <p><strong>Neurodegenerative sygdomme</strong></p> <ul> <li>Der findes ingen specifik sygdomsmodificerende behandling for neurodegenerative demenssygdomme</li> <li>Lægemidler til Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er symptomatiske og har ingen helbredende virkning eller kendt modificerende effekt på patogenesen</li> </ul> <p><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315685">Acetylkolinesterasehæmmer</a> ([DliActiveSubstance;5263;donepezil], [DliActiveSubstance;5349;galantamin] og [DliActiveSubstance;5620;rivastigmin])</p> <ul> <li>Indikation: Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom i let til moderat grad, samt mixed demens pba. Alzheimers og vaskulær sygdom. </li> </ul> <p><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315685">NMDA-receptorantagonister</a> ([DliActiveSubstance;5440;memantin])</p> <ul> <li>Indikation: Alzheimers sygdom i moderat til svær grad <ul> <li>Det kan overvejes at tilbyde behandling med [DliActiveSubstance;5440;Memantin] til patienter med Lewy body demens eller Parkinsons sygdom med demens, såfremt kolinesterasehæmmere er forsøgt, eller der er kontraindikationer. Dette er en specialistopgave.</li> </ul> </li> </ul> <p>For nærmere omtale af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315685">acetylkolinesterasehæmmere</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315685">NMDA-receptorantagonister</a>, inkl. virkning og bivirkninger - se afsnit om medikamentel behandling i artiklen om ”<a href="~/link.aspx?_id=1094C52517A7415AAE84CE154B3B46FE&_z=z">Alzheimers sygdom</a>”.</p> <p><strong>Vaskulær demens </strong></p> <ul> <li>Eventuel medicinsk behandling i henhold til <a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/forebyggende-behandling-efter-iskaemisk-apopleksi-og-tci/">kliniske retningslinjer</a> ift. evt. blodfortyndende behandling, hypertension, hyperkolesterolæmi og/eller diabetes mellitus </li> <li>Blodfortyndende behandling, generelt <ul> <li>Patienter med tidligere iskæmisk stroke eller transitorisk cerebral iskæmi skal sædvanligvis have <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/62900">antitrombotisk behandling</a>, primært [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] eller [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre (lavdosis)], medmindre der er kontraindikationer</li> <li>Patienter med iskæmisk stroke eller transitorisk cerebral iskæmi som følge af emboli fra hjertet bør antikoaguleres med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642">DOAK</a> (f.eks ved atrieflimmer) eller alternativt [DliActiveSubstance;5885;warfarin] (f.eks ved kunstig hjerteklap)</li> </ul> </li> <li>Opfølgning, kontrol og justering i forhold til behandlingen af cerebrovaskulære risikofaktorer</li> <li>Opfordre til rygestop og regelmæssig motion/fysisk aktivitet</li> </ul> <p>Øvrige tilstande henvises til respektive guidelines for medicinsk behandling.</p> <h3>Andre medicinske behandlinger </h3> <p>Antipsykotika</p> <ul> <li>Bør kun bruges efter nøje overvejelse i forhold til virkning og bivirkninger. Specielt forsigtighed ved Lewy body demens da disse patienter er særligt følsomme overfor antipsykotika</li> <li>Kan i en afgrænset periode være indiceret ved aggression eller andre adfærdsforstyrrelser hos patienter med demens, såfremt adfærden udgør en risiko for personen selv eller deres omgivelser.</li> <li>Antipsykotika har dog ofte en begrænset effekt </li> <li>Både konventionelle og atypiske antipsykotika er forbundet med betydelige bivirkninger og generelt øget dødelighed</li> <li>Behandling med varighed > 2 uger bør foregå under tæt supervision og i samråd med psykiater</li> <li>Det kan ikke anbefales at anvende 1. generations antipsykotika til behandling af BPSD på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger</li> <li>Ved mistanke om delirium skal somatisk årsag identificeres og behandles</li> <li>Nyere antipsykotika er førstevalg ved psykotiske symptomer, såfremt disse ikke kan behandles med non-farmakologisk intervention; Risperidon, Quetiapin eller Olanzapin kan forsøges i små doser</li> </ul> <p>Antidepressiva</p> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> kan forsøges ved depression eller angst, samt udadreagerende adfærd</li> <li>Tricykliske antidepressiva bør undgås</li> </ul> <p>Benzodiazepiner</p> <ul> <li>Bør som udgangspunkt undgås</li> <li>Det kan blive nødvendigt at overveje anvendelse af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/239010">benzodiazepiner med kort halveringstid</a> i enkeltstående situationer til behandling af symptomer som angst og uro, hos patienter med demens, hvor andre lægemidler har været forsøgt</li> </ul> <p>Melatonin</p> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5437;Melatonin] synes at kunne øge søvnlængden og reducere indsovningsfasen, men kan bivirkningsmæssigt øge affektive symptomer </li> </ul> <p>Generelt foreligger der begrænset evidens for effekten af ovenstående medicin ved patienter med demens</p> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Fysisk aktivitet/træning <ul> <li>Det anbefales, at personer med demens tilbydes fysisk aktivitet og træning, samt vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne </li> </ul> </li> <li>Faldforebyggelse i form af hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljø, medicinsanering og evt. faldudredning </li> <li>Det anbefales, at personer med demens sikres en god ernæringstilstand, samt god tand- og mundhygiejne</li> <li>Aflastningstiltag <ul> <li>Aktivitetscenter, dagcenter, aflastningsophold på plejehjem, ferietilbud, ophold på institution </li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling eller tiltag </h3> <ul> <li>Sund livsstil med varieret kost og regelmæssig motion </li> <li>Kontrol og behandling af hypertension, hyperkolesterolæmi, fedme og diabetes, samt reduktion af andre kendte risikofaktorer for hjerte- og karsygdom</li> <li>Rygning øger risikoen for demens, og rygestop tilrådes</li> <li>Reduktion af alkoholindtag sv.t. Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale ugentlige indtag</li> <li>Udredning og behandling ved tegn på depression.</li> <li>Kognitivt stimulerende aktiviteter i samvær med andre, som f.eks. forskellige spil, læsning og musik kan generelt anbefales</li> <li>Kontrol og behandling af evt. høretab</li> </ul> <h4>Sekundær forebyggelse</h4> <ul> <li>Patienter med demens har øget risiko for infektioner f.eks. UVI og luftvejsinfektioner <ul> <li>De bør som udgangspunkt tilbydes influenzavaccine og skal ved febrilia observeres tæt pga. risiko for udvikling af lungebetændelse</li> <li>Ved konfusion eller generel forværring i de kognitive funktioner bør somatisk årsag udelukkes, f.eks. foretage urinstix og blodprøver</li> </ul> </li> <li>I forbindelse med f.eks. infektion og elektrolytforstyrrelser er patienter med demens mere tilbøjelige til at udvikle konfusion og delir, hvorfor der ved sygehusindlæggelser bør iværksættes delir forebyggende tiltag fra indlæggelsens start</li> </ul> </div> <h2>Hvornår skal patienten henvises</h2> <ul> <li>Den indledende udredning af demens varetages som udgangspunkt i almen praksis</li> <li>Henvisning til demensudredningsenhed skal ske ved begrundet mistanke om demenssygdom og i henhold til gældende regionale retningslinjer</li> </ul> <div> <h4></h4> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <h4>Generelle tiltag</h4> <ul> <li>Information til patient og pårørende </li> <li>Regelmæssig opfølgning </li> <li>Henvisning til kommunal støtte, inkl. demenskoordinator, dagcenter, aflastningsophold på plejehjem og/eller plejebolig</li> <li>Støtteforanstaltninger i hjemmet<br> • Hjemmesygepleje, hjemmehjælp, ergoterapi, fysioterapi, besøgsven etc.</li> <li>Henvisning til fysisk træning og sociale aktiviteter</li> <li>Forebyggelse af fald ved bl.a. hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljøet og medicinsanering, individuelt tilpasset faldudredning og intervention, samt anvendelse af hoftebeskyttere til personer med demens og faldtendens</li> <li>Kontrol af vægt med henblik på at sikre god ernæringstilstand</li> <li>Vær opmærksom på pårørende belastning</li> </ul> <h4>Bilkørsel og demens</h4> <ul> <li>Efter ophævelse af aldersscreening for bilister på 75 år og ældre er det et område, hvor der er brug for særlig opmærksomhed fra alle læger</li> <li>Hvis en fører viser tegn på moderat til svær kognitiv svækkelse/demens, skal lægen sædvanligvis udstede et lægeligt kørselsforbud</li> <li>Demens i let grad kan være forenelig med at køre bil, men oftest er en vurdering ved en vejledende helbredsmæssig køretest nødvendigt</li> <li>For yderlig information henvises til <a href="https://stps.dk/Media/638267342456679812/Vejledning%20om%20helbredskrav%20til%20k%C3%B8rekort.pdf">vejledning om helbredskrav til kørekort fra Styrelsen for Patientsikkerhed </a></li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <div> <h4></h4> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Opfølgning efter endt udredning, diagnose og opstart af behandling varetages som oftest i almen praksis og i samarbejde med demenskonsulenterne i kommunen efter gældende regionale retningslinjer</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere?</h3> <ul> <li>Sygdomsudvikling og ernæringstilstand, samt sikre patientens hverdag understøttes af offentlige hjælpeforanstaltninger </li> <li>Bivirkninger til evt. demensmedicin</li> <li>Ved patienter med demens kan der være behov for særlig opmærksomhed på<br> • at de nødvendige og planlagte kontroller følges<br> • at evt. anden somatisk eller psykisk sygdom ikke overses</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <div> <h4></h4> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Sygdomsforløbet varierer afhængig af den underliggende ætiologi, som forårsager demenstilstanden</li> </ul> </div> </div> </div> <h2></h2> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Patienter med demens har øget risiko for: <ul> <li>Infektioner, særlig pneumoni og UVI</li> <li>Aspiration</li> <li>Underernæring</li> <li>Fald og hoftebrud</li> <li>Delir</li> <li>Bivirkninger af medicin</li> <li>Adfærdsproblemer, depression og psykoser optræder hos de fleste på et eller andet tidspunkt</li> <li>Øget forekomst af epilepsi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen varierer afhængig af den underliggende ætiologi, som forårsager demenstilstanden</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Demens er en syndromdiagnose, og mange forskellige sygdomme kan medføre demens bl.a. neurodegenerative demenssygdomme, vaskulær og sekundære sygdomme m.v.</li> <li>Demensbetegnelsen definerer en samling af symptomer i form af svækkede kognitive færdigheder i så udtalt grad, at det påvirker patientens evne til at klare sig selv i hverdagen</li> <li>Mild cognitive impairment (MCI; let kognitiv svækkelse)<br> • Forstadie til demens med objektive tegn til kognitiv påvirkning, men uden affektion af dagligdagsfunktioner i hverdagen </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Det anslås at i Danmark har ca. 87.000 personer på 65 år eller derover demens </li> <li>Ca. 60-70 % af disse antages at have Alzheimers sygdom, heraf nogle med vaskulær komponent </li> <li>Blandt personer på 65 år og derover, er der ca. 8.000 nye registrerede tilfælde af demens om året</li> <li>Forekomsten af demens øges kraftigt med stigende alder, fra ca. 1 % blandt 65-årige til 20-30 % hos 80-årige</li> <li>Prævalensen er højere blandt kvinder end mænd, også når der korrigeres for højere levealder for kvinder </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Demens skyldes sygdomme og skader i dele af hjernen, som er inddraget i bearbejdning af information<br> • Hippocampus, thalamus og temporallapperne er områder, hvor selv mindre skader kan føre til demens<br> • Større skader i andre dele af hjernen kan også medføre demens, specielt i parietal- og frontallapperne</li> <li>Patogenesen er forskellige for hver af sygdommene, som kan forårsage en demenstilstand</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <p>Risikofaktorer generelt for demens (evidens overvejende baseret på demens pba. Alzheimers sygdom):</p> <ul> <li>Lavt uddannelsesniveau er forbundet med en øget risiko for demens formodentlig grundet mindre kognitiv reserve</li> <li>Sparsom motion og fysisk inaktivitet livet igennem er forbundet med øget risikoen for at udvikle demens</li> <li>Rygere har statistisk set en betydelig øget risiko for at udvikle demens, når de bliver ældre</li> <li>Der er en sammenhæng mellem gentagende depression og udvikling af demens</li> <li>Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, fedme og dårligt reguleret diabetes er forbundet med en øget risiko for demens</li> <li>Alkoholoverforbrug kan i visse tilfælde medføre demens</li> <li>Høretab har vist sig at øge risikoen for at udvikle demens</li> <li> <p>Der er muligvis en sammenhæng mellem brugen af protonpumpehæmmere og demens, men der er ikke påvist en direkte årsagssammenhæng.</p> </li> <li>Multiple gentagne hovedtraumer, f.eks. hos atleter, kan i visse tilfælde medføre demens </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=25EF41E9AE8443C8BFC074174B486527&_z=z">Demens, oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=23DC1A3C2153453CA26A71B153811A95&_z=z">Demens, praktiske råd</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=52BCB8C355BD4F5890A432077FA30653&_z=z">Forskellige former for demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D407B12C0B464A4B93BD690DFF4E16FF&_z=z">Symptomer på demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=504CBE1BD6A7407CBD6BABC9732D555D&_z=z">Udvikling af demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E4C5886819C74785A30D1BAF0BB62A4A&_z=z">Medicinsk behandling af demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=92054DAF49CE4E45AA365905B376D489&_z=z">Demens - fuldmagt og værgemål?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0EBBB53A34384A6ABF1A02A25076C8B8&_z=z">Hvorfor få nogle demens?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4D4FDA4D018A4348AEE0D29EE1E8418B&_z=z">Demens - litteratur og oplysning</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=10670&x_newstype=39" target="_blank">Demens - Hjælpemiddelbasen</a></li> </ul> <h3>Hvor findes der nyttig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="https://videnscenterfordemens.dk/da">Nationalt Videnscenter for Demens</a></li> <li><a href="http://www.alzheimer.dk/">Alzheimerforeningen</a></li> <li><a href="https://aeldresagen.dk-kampagne.dk/tilmeld_nu/bliv-medlem-af-aeldre-sagen-her-det-betaler-sig/?kode=adw3&cid=19183692668&type=brand&campaignid=19183692668&adgroupid=148113215510&keywords=%C3%A6ldresagen&match_type=e&gclid=EAIaIQobChMIw_3mka2w_AIVjNnVCh0TRAtfEAAYASAAEgIL8fD_BwE">Ældresagen</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/NKR-diagnostik-MCI-og-demens-version-3.ashx" target="_blank">National klinisk retningslinje for diagnostik af mild cognitive impairment og demens. 2018. Sundhedsstyrelsen</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://nnbv.dk/" target="_blank">Neurologisk National Behandlingsvejledning, Dansk Neurologisk selskab</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Tvaersektorielle-forloeb-demens/Anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-mennesker-med-demens.ashx">Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens – Sundhedsstyrelsen 2020</a></li> </ul> <h2>Skemaer</h2> <ul> <li><a href="https://videnscenterfordemens.dk/da/faglige-redskaber">Faglige redskaber og screeningtests</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Demens er en syndromdiagnose, som betegner en tilstand med svækkelse af hjernens kognitive funktioner som f.eks. hukommelse, sprog, eksekutive funktioner, visuospatiale funktioner og/eller orienteringsevne</li> <li>Mange forskellige sygdomme kan medføre demens</li> <li>Diagnosen beror på anamnese og objektiv vurdering, samt blodprøver, billeddiagnostik og evt. supplerende biomarkører</li> </ul> <div> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandlingsmuligheder afhænger af den underliggende ætiologi</li> <li>Der findes ingen specifik sygdomsmodificerende behandling mod de neurodegenerative demenssygdomme, f.eks. Alzheimers sygdom, Frontotemporal demens og Lewy body demens</li> <li>Symptombehandling ved bl.a. Alzheimers sygdom og Lewy body demens omfatter acetylcholinesterasehæmmere og NMDA-receptorantagonister, mens behandling af vaskulær demens målrettes mod de cerebrovaskulære risikofaktorer</li> <li>Ved mixed demens pba. Alzheimers sygdom og vaskulær demens behandles både de cerebrovaskulære risikofaktorer og med medicin mod demens (acetylcholinesterasehæmmere og/eller NMDA-receptorantagonister)</li> <li>Psykosociale tiltag i forhold til hjælp og støtte, sufficient ernæring og fysisk aktivitet m.fl.</li> </ul> </div> <div> <h3>Hvornår henvises?</h3> <ul> <li>Almen praksis varetager den indledende vurdering og udredning, der som minimum indeholder anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, kognitiv screening test og blodprøver</li> <li>Ved mistanke om en demenssygdom henvises til videre udredning i en demensudredningsenhed </li> </ul> <h2>Seneste væsentlige ændringer</h2> <ul> <li>Ingen</li> </ul> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1335</TextField> <TextField Name="PageTitle">Demens</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Demens</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-30T14:10:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{7606A364-8F84-48C6-BBBE-91179B29E3C1}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FD5BF671-B38A-4C41-8EF3-8D791419C922}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{203E0E5C-5C38-48E6-8CBE-B2997B73B7AC}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F00, F00.0, F00.1, F00.2, F00.9, F01, F01.0, F01.1, F01.2, F01.3, F01.8, F01.9, F02, F02.0, F02.1, F02.2, F02.3, F02.4, F02.8, Cerebral, Epilepsi, Hepatolentikulær, Hyperkalcæmi, Hypotyreose,, Intoksikationer, Lupus, Multippel, Neurosyfilis, Niacinmangel/pellagra, Polyarteritis, Trypanosomiasis, Vitamin, Wilsons, F03</TextField> <TextField Name="ICPC2">P70</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Demensbetegnelsen definerer en samling af symptomer i form af svækkede kognitive færdigheder i så udtalt grad, at det påvirker patientens evne til at klare sig selv i hverdagen</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ceko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Alzheimer, Demens, demensudredning, demenstilstande, kognitiv svigt, vaskulær demens</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
43.010 characters