hukommelsessvigt
Portal
/
Laegehaandbogen
/
geriatri
/
symptomer-og-tegn
/
hukommelsessvigt
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
symptomer-og-tegn
aftagende-funktionsniveau-hos-aeldre
delir
demens
demens-kortlaegning-af-problemadfaerd
fald-og-faldtendens-hos-aeldre
geriatrisk-udredning
hukommelsessvigt
haevede-ben
nykturi
ortostatisk-hypotension
svimmelhed
terminal-pleje
vurdering-af-biokemiske-laboratorieproever-hos-aeldre
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{733D6D8C-B433-421B-85FE-30BC7CA1FB87}" Name="hukommelsessvigt" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AC6DB519-C50F-474C-BAE1-EE34181A0E5A}" SortOrder="800" PublishDate="2011-03-08T15:25:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Hukommelsessvigt er som regel en tilstand, der udvikler sig over længere tid </li> <li>Evnen til at bruge sine erfaringer eller genkalde sig tidligere oplevelser er reduceret i en sådan grad, at det går ud over den normale funktionsevne </li> <li>Intakt hukommelse er en forudsætning for, at vi kan forstå verden omkring os, og genkendelse er en grundlæggende forudsætning for vores tryghedsfølelse</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Stiger med alderen, primært som følge af øget prævalens af demenssygdom </li> <li>Op mod 1/3 af ældre over 65 år klager over hukommelsesproblemer, men det er kun mellem 10 og 15 % af disse, der tager det op med lægen. Prævalensen i denne aldersgruppe for demens er 0,7 %. Prævalensen stiger med alderen og er hos +85 årige 11 %</li> <li>Subjektivt oplevet hukommelsessvigt ses hyppigt ved depression, stress og visse angstlidelser</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Hukommelsessvigt optræder ofte tidligt i udviklingen af en demenstilstand </li> <li>Betydelig svækket hukommelse, der kan påvises objektivt (fx med MMSE), er som regel tegn på hjernesygdom </li> <li>Hensigten med den videre udredning er at få afdækket, hvilken hjernesygdom der er tale om, for at kunne iværksætte den korrekte behandling og give så sikker en prognose som muligt </li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Ved pludselig opståede symptomer vil det, specielt blandt yngre, ofte være patienten selv, der henvender sig </li> <li>Hos ældre er det ikke sjældent de pårørende, der bringer problemet op </li> <li>Det anbefales, at professionelle i kommuner og sundhedsvæsen tilskynder patienten til at tage kontakt til egen læge, hvis de får mistanke om demens<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje – Diagnostik af mild cognitive impairment og demens. København. Sundhedsstyrelsen. 2018" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" title="National klinisk retningslinje – Diagnostik af mild cognitive impairment og demens. København. Sundhedsstyrelsen. 2018"><sup>1</sup></a></li> <li>Mange ældre tror fejlagtigt, at svigtende hukommelse er del af normal aldring</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Depression, hvor patienten fremtræder (pseudo) dement </li> <li>Lægemiddelbivirkninger </li> <li>Alkohol- eller medicinmisbrug</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=4284803DAA8E4A2EA33F07C845A636C7&_z=z">Demenstilstande</a> </h3> <ul> <li>Alzheimers demens, vaskulær demens, Lewy-Body demens og andre demenssygdomme </li> <li>Hos ældre raske sker et langsomt fald af reaktionstid og indlæringsevne, dette er ikke ensbetydende med demenssygdom</li> <li>Der sker desuden en gradvis, men godartet reduktion af hukommelsen med alderen </li> <li>Tidlige tegn på egentlig demenssygdom er, ud over svigtende hukommelse, mangel på initiativ, tab af arbejdslyst, negligering af rutineopgaver og øget glemsomhed, forringet orienteringsevne</li> <li>Senere tegn er tab af koncentration, manglende evne til at deltage i diskussioner, uvæsentlige ting bliver genstand for urimelige store bekymringer, persevererende tale, adfærd og tanker </li> <li>Graden af vågenhed er ikke påvirket (i modsætning til delir)</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a> </h3> <ul> <li>Risikoen for at udvikle depression stiger med alderen </li> <li>Stemningslejet vil være sænket, initiativet svækket, personlige bekymringer og angst tiltager </li> <li>I modsætning til mange demente, klager ældre med depression ofte selv over nedsat hukommelse </li> <li>Ved angst og depression vil de objektive tegn på hukommelsessvigt være beskedne eller helt mangle </li> <li>Ved nogle psykoser kan hukommelsen være let svækket</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=DB8FC9AA66544253999E49B76F7CA33A&_z=z">Subduralt hæmatom, kronisk</a> </h3> <ul> <li>Forekommer med stigende hyppighed blandt ældre og blandt patienter i AK-behandling. Evt. sent efter faldepisode </li> <li>Alkoholikere har også øget risiko </li> <li>Typisk ses en gradvis reduktion af mentale funktioner. Andre symptomer kan være hovedpine, faldtendens, somnolens </li> <li>Kan give hemiparese og refleksforandringer </li> <li>I sværere tilfælde ses dilaterede pupiller, svingende bevidsthed og nogle gange papilødem </li> <li>Cerebral CT bekræfter diagnosen</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=DB83856B5886430C90D032796FE00C99&_z=z">Korsakoffs psykose (Wernicke- Korsakoffs syndrom)</a></h3> <ul> <li>Ses sjældent, og da som regel som følge af kronisk alkoholmisbrug og underernæring </li> <li>Patienten mangler ofte initiativ, spontanitet og indsigt </li> <li>Ofte fabulerende</li> </ul> <h3>Medicininduceret</h3> <ul> <li>Særligt hos ældre </li> <li>Benzodiazepiner, antikolinergika, antipsykotika, centralt virkende analgetika</li> </ul> <h3>Eksponering med opløsningsmidler</h3> <ul> <li>Ofte yngre </li> <li>Patienten vil som udgangspunkt have været massivt eksponeret igennem en årrække</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=266D8F4E8F9C4A91BCF8C3720FA836B9&_z=z">Forvirringstilstande, akut</a> </h3> <ul> <li>Ved <a href="~/link.aspx?_id=3F3379CEED6840C1A0935BAD6DA1CD82&_z=z">delir</a> finder man nedsat hukommelse </li> <li>Kan skyldes en infektion, men også en række andre somatiske årsager som <a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">hjertesvigt</a>, <a href="~/link.aspx?_id=5FCAB0AC3CA7470BAB5F482DBFE93E9C&_z=z">anæmi</a>, kroniske lungesygdomme, nyre og leversvigt, brug af rusmidler eller alkoholabstinenser, medicinbivirkning, vitaminmangel og elektrolytforstyrrelser </li> <li>Graden af vågenhed er påvirket og varierende</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=B5234B886A8444859A7D9E48472669C4&_z=z">Amnesi, akut</a> </h3> <ul> <li>Ses ved akut påvirkning af centralnervesystemet, fx commotio, <a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&_z=z">epilepsi</a> , rus og akutte konfusionstilstande </li> <li>Amnesien er for det meste begrænset til tiden før og lige omkring traumet </li> <li>Funktionel amnesi er sjælden, men kan ses ved stærke følelsesmæssige oplevelser. Amnesien er sjældent total og omfatter først og fremmeste de mest ubehagelige sekvenser af den udløsende oplevelse </li> <li>Transitorisk Global Amnesi (TGA)</li> </ul> <h3>Diverse</h3> <ul> <li>Hos ældre alle somatiske sygdomme, samt ubalancer i homeostasen <ul> <li>Nedsat iltning af blodet</li> <li>Dehydrering </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D56ACC791751427C85F0129CBCC9266B&_z=z">Obstipation</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1FB63E52817D4AEEA315EC48CA99E233&_z=z">Urinretention</a></li> </ul> </li> <li>Nye, ikke overskuelige omgivelser</li> </ul> <h3>Sjældnere årsager</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypotyreose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5FCAB0AC3CA7470BAB5F482DBFE93E9C&_z=z">Anæmi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=422A648683274385AE4336D863341A05&_z=z">Polymyalgia reumatika</a> </li> <li>Nyresvigt </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=607B515C63D64C2483609169CD92CE8E&_z=z">B12 mangel</a></li> <li>Psykose </li> <li>Hypercalcæmi</li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Inddrag familie eller andet netværk<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje – Diagnostik af mild cognitive impairment og demens. København. Sundhedsstyrelsen. 2018" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" title="National klinisk retningslinje – Diagnostik af mild cognitive impairment og demens. København. Sundhedsstyrelsen. 2018"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/85E1561183144B71A0F97AE9A4C2D4F9.ashx" title="Udredning og behandling af demens. En medicinsk teknologivurdering. København. Sundhedsstyrelsen. 2008" data-type="other-reference" data-value="Udredning og behandling af demens. En medicinsk teknologivurdering. København. Sundhedsstyrelsen. 2008" data-url="http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/85E1561183144B71A0F97AE9A4C2D4F9.ashx"><sup>2</sup></a></li> <li>Det kan være hensigtsmæssigt at tale med patient og pårørende hver for sig</li> </ul> <h4>Tidligere sygdomme?</h4> <ul> <li>Kan være forklaringen på det aktuelle svigt</li> </ul> <h4>Start og udvikling</h4> <ul> <li>Akut hukommelsessvigt hos en ældre person vil pege i retning af en cerebrovaskulær hændelse </li> <li>Hvis tilstanden har udviklet sig over længere tid - tænk på demens, kronisk subduralt hæmatom, depression</li> <li>Hvis der samtidig er forvirring og påvirket vågenhed, peger det i retning af en akut opstået påvirkning af centralnervesystemet (direkte eller indirekte - se forvirringstilstande)</li> </ul> <h4>Medicinforbrug</h4> <ul> <li>Vær specielt opmærksom på nyordineret medicinsk behandling </li> <li>En komplet oversigt over ældre patienters medicinliste er en vigtig informationskilde, både i forhold til overvejelser om bivirkninger og mulige tilgrundliggende lidelser </li> <li>Antikolinergt virkende medikamenter og sederende midler af en hver slags kan påvirke hukommelsen</li> </ul> <h4>Almentilstand</h4> <ul> <li>Har patienten kliniske tegn på sygdom som kan påvirke hjernens funktion? <ul> <li>Dyspnø, feber, refleksforskel, ufrivillige bevægelser, gangforstyrrelser, nyopstået inkontinens, ikterus, tegn på hovedtraume, hårtab</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mental og emotionel tilstand</h4> <ul> <li>Gradvist indsættende hukommelsessvigt ledsaget af personlighedsændringer og manglende evne til at tackle hverdagens opgaver giver holdepunkter for en begyndende demens sygdom </li> <li>Er der forsænket stemningsleje eller en angstproblematik tydende på, at depression og/eller angst er (en del af) problemet?</li> </ul> <h4>Funktionsnedsættelse</h4> <ul> <li>Reduceret gangfunktion, nedsat syn eller hørelse med deraf følgende social isolation, vil hos ældre kunne disponere for udvikling af hukommelsessvigt, oftest kombineret med forvirring</li> </ul> <h4>Syn og hørelse?</h4> <ul> <li>Stærkt nedsat syn eller hørelse vil hos ældre kunne disponere for udvikling af hukommelsessvigt og forvirring</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Hensigten er at afdække mulige årsager til hukommelsessvigt. Akutte og behandlelige tilstande prioriteres </li> <li>Almentilstanden <ul> <li>Giver vigtige holdepunkter for, om det drejer sig om en akut somatisk tilstand som tilgrundliggende årsag</li> </ul> </li> <li>Tegn på alvorlig somatisk sygdom <ul> <li>Læg særlig vægt på hjerte- og lungestatus, motorisk uro, ernæringssvigt? </li> <li>Der bør foreligge en fuldstændig medicinsk status, da mange forskellige helbredsmæssige årsager kan ligge bag hukommelsessvigtet </li> <li>BT, puls, hjerte, lunger, halskar, oftalmoskopi, hals, mammae, abdomen, prostata</li> </ul> </li> <li>Vurder syn og hørelse</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Almen neurologisk undersøgelse - undersøg:</h4> <ul> <li>Ændret bevidsthedsniveau </li> <li>Sprogforstyrrelser </li> <li>Gangproblemer </li> <li>Kraftnedsættelse </li> <li>Refleksforandringer </li> <li>Koordinationsforstyrrelser </li> <li>Enkel sensibilitetsvurdering </li> <li>Synsfelts- og pupilleundersøgelse </li> <li>Kranienerver (evt. ophtalmoskopi)</li> </ul> <h4>Psykisk status</h4> <ul> <li>Kognitivt funktionssvigt vurderes ved almindelig samtale suppleret med enkle test, fx <a href="~/link.aspx?_id=D3C2E4CE17E3414DAC0934F0D289CA03&_z=z">Mini Mental State Examination</a> (MMSE)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tsoi KK, Chan JY, Hirai HW, Wong SY, Kwok TC, Cognitive Tests to Detect Dementia: A Systematic Review and Meta-analysis.. JAMA Intern Med 2015;175: 1450-8" data-value-piped="Tsoi KK, Chan JY, Hirai HW, Wong SY, Kwok TC|Cognitive Tests to Detect Dementia: A Systematic Review and Meta-analysis.|JAMA Intern Med|2015|175|1450-8|26052687" data-url="reference-link" data-pubmedid="26052687" title="Tsoi KK, Chan JY, Hirai HW, Wong SY, Kwok TC, Cognitive Tests to Detect Dementia: A Systematic Review and Meta-analysis.. JAMA Intern Med 2015;175: 1450-8"><sup>3</sup></a>, BASIC test <strong></strong></li> <li>Emotionel tilstand vurderes ved samtale, inddragelse af pårørende og eventuelle tests (fx <a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&_z=z">Hamiltons 17 items rating test (HDRS)</a>, GDS eller <a href="~/link.aspx?_id=1F9A89BB4CD44AF299B719EC765266B4&_z=z">Major Depression Inventory </a>(MDI) (ved mistanke om depression) </li> <li>Samtidig klinisk depression findes hos op mod 20 % af patienter med demenssygdom<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Enache D, Winblad B, Aarsland D, Depression in dementia: epidemiology, mechanisms, and treatment.. Curr Opin Psychiatry 2011;24: 461-72" data-value-piped="Enache D, Winblad B, Aarsland D|Depression in dementia: epidemiology, mechanisms, and treatment.|Curr Opin Psychiatry|2011|24|461-72|21926624" data-url="reference-link" data-pubmedid="21926624" title="Enache D, Winblad B, Aarsland D, Depression in dementia: epidemiology, mechanisms, and treatment.. Curr Opin Psychiatry 2011;24: 461-72"><sup>4</sup></a> </li> </ul> <h4>Kortlægning af patientens funktionsevne (geriatrisk udredning)</h4> <ul> <li>Sanser, syn og hørelse </li> <li>Egenomsorg </li> <li>Hjerte, lungestatus </li> <li>Ernæringstilstand </li> <li>Kost </li> <li>Spisevaner </li> <li>Kontinens </li> <li>Afføring - obstipation eller diarré</li> <li>Fysisk funktion </li> <li>Gangfunktion indendørs, på trapper og udendørs </li> <li>Brug af hjælpemidler </li> <li>Balanceevne </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D3C2E4CE17E3414DAC0934F0D289CA03&_z=z">Mental funktion</a>, psykisk tilstand og adfærd </li> <li>Søvn og hvile </li> <li>Følelsesmæssige forhold </li> <li>Kommunikation og social funktionsevne </li> <li>Kognitiv funktionsevne </li> <li>Dagliglivets funktioner, fx <a href="~/link.aspx?_id=F14A771A53FB498281973F9DF7ACE552&_z=z">Barthels skema</a> </li> <li>Fritidsaktiviteter </li> <li>Evne til at håndtere egen økonomi </li> <li>Evne til selv at håndtere daglig medicinindtagelse </li> <li>Husarbejde </li> <li>Madlavning </li> <li>Indkøb </li> <li>Personlig hygiejne </li> <li>Af- og påklædning</li> </ul> <h4>Kortlægning af boligforhold</h4> <ul> <li>Etage og elevator/ikke elevator, evne til at bruge elevator </li> <li>Trapper med eller uden gelænder </li> <li>Belysningsforhold </li> <li>Adgangsforhold til boligen </li> <li>Brandsikkerhed </li> <li>Faldsikkerhed</li> </ul> <h4>Kortlægning af netværk</h4> <ul> <li>Civilstand </li> <li>Nære pårørende, naboer, venner </li> <li>Pårørendes situation</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Hvis situationen ikke kræver en øjeblikkelig indsats, vil det være en fordel at lade udredningen foregå over flere konsultationer<a href="https://www.dsam.dk/vejledninger/demens-i-almen-praksis" data-type="other-reference" data-value="Demens i almen praksis. 2. udgave. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2006" data-url="https://www.dsam.dk/vejledninger/demens-i-almen-praksis" title="Demens i almen praksis. 2. udgave. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2006"><sup>5</sup></a></li> <li>Hjemmebesøg kan ofte være en hjælp til at kortlægge den ældres funktion og behov </li> <li>Det anbefales, at patienten tilbydes opfølgning, såfremt patienten har kognitiv svækkelse, men ikke opfylder kriterierne for demens<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje – Diagnostik af mild cognitive impairment og demens. København. Sundhedsstyrelsen. 2018" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" title="National klinisk retningslinje – Diagnostik af mild cognitive impairment og demens. København. Sundhedsstyrelsen. 2018"><sup>1</sup></a></li> </ul> <h4>Prøver</h4> <ul> <li>Hgb, SR, CRP, Leukocytter, glukose, elektrolytter, leverenzymer, TSH, folinsyre, B<sub>12</sub>, albumin, kalcium </li> <li>I sjældne tilfælde kan serologiske undersøgelser være indiceret: Lues (syfillis), SLE, Borrelia, HIV m.fl. </li> <li>EKG ved mistanke om arytmi eller anden hjertesygdom</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Rtg. thorax </li> <li>CT evt. MR af hjernen kan indgå i den ætiologiske udredning </li> <li>Ultralyd af halskar ved mistanke om cerebral iskæmi eller TCI</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Ved begrundet mistanke om demenssygdom, bør der henvises til geriater, gerontopsykiater eller neurolog afhængig af symptomatologi</li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Patienten bør kun undtagelsesvis indlægges og i så fald kun, hvis undersøgelse eller behandling kræver dette</li> <li>Hukommelsessvigt kan være tegn på en akut progredierende tilstand. I så fald er det vigtigt med en hurtig afklaring af tilstanden </li> <li>Ved akut opståede tilstande kan sygehusindlæggelse være indiceret </li> <li>I situationer, hvor patient sammen med pårørende ikke længere evner den basale egenomsorg, bør øget hjælp eller kommunal aflastning sættes i værk. Indlæggelse på hospital gavner sjældent patienten</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Vurdering af egenomsorgsevne skal foretages tidligt og løbende, så nødvendige tiltag kan sættes ind. Dette skal som udgangspunkt ske i samarbejde med pårørende </li> <li>Inddrag kommunernes hjemmepleje og demenskoordinatorer</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D3C2E4CE17E3414DAC0934F0D289CA03&_z=z">Mini Mental State Examination (MMSE)</a> eller BASIC, samt urskive test</li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F14A771A53FB498281973F9DF7ACE552&_z=z">Barthels ADL skema</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&_z=z">Hamiltons 17 items rating test (HDRS)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2F328ABCCE174CD9AD6A75F6C4481FD7&_z=z">GDS</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>En etisk holdning er helt central. Mange patienter vil føle angst og utryghed i forhold til mistanken om begyndende demens </li> <li>Patienten har af åbenbare årsager svært ved at huske information. Det kan være en god ide at give den skriftligt og at inddrage pårørende og/eller hjemmeplejen </li> <li><a href="https://videnscenterfordemens.dk/sites/default/files/paragraph/field_files/FAKTA_Livet%20med%20demens_Bilkoersel_og_demens_web.pdf">Bilkørsel og demens</a>, Nationalt Videnscenter for Demens, 2021</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=25EF41E9AE8443C8BFC074174B486527&_z=z">Information om demens</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://videnscenterfordemens.dk/da" target="_blank">Nationalt Videncenter for Demens</a></li> </ul> <p>Link til vejledninger</p> <p> </p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1332</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hukommelsessvigt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hukommelsessvigt</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-02-23T14:52:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{89FBA884-0B15-4C7C-A9A7-DC636D87D94D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R54, R41.0, R41.8</TextField> <TextField Name="ICPC2"> P20</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Op mod 1/3 af ældre over 65 år klager over hukommelsesproblemer, men det er kun mellem 10 og 15 % af disse, der tager det op med lægen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">amnesi, Demens, forvirring, glemsel, Hukommelsestab, svækket hukommelse, Hukommelsessvigt</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.737 characters