polyfarmaci-hos-aeldre
Portal
/
Laegehaandbogen
/
geriatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
behandling
/
polyfarmaci-hos-aeldre
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
behandling
polyfarmaci-hos-aeldre
demenssygdomme
demensudredning
muskelskeletsygdomme
oevrige-sygdomme
plejehjemsmedicin
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{6953BCB6-C506-4033-BF44-F871B30638FB}" Name="polyfarmaci-hos-aeldre" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A3DBFD27-197E-4BE0-A195-313A092C2FC8}" SortOrder="10" PublishDate="2010-04-27T15:07:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Polyfarmaci betyder brug af mange medikamenter på samme tid </li> <li>Polyfarmaci defineres som samtidig brug af mere end fem receptpligtige og/eller ikke-receptpligtige lægemidler<a href="https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/325454/WHO-UHC-SDS-2019.11-eng.pdf?ua=1" data-type="other-reference" data-value="WHO - Medication Safety in Polypharmacy" data-url="https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/325454/WHO-UHC-SDS-2019.11-eng.pdf?ua=1" title="WHO - Medication Safety in Polypharmacy">1</a></li> <li>Risikoen ved polyfarmaci er særlig stor, når patienten indtager mange medikamenter over lang tid og i høje doser</li> </ul> <h3>Sammendrag</h3> <ul> <li>Den geriatriske patient er karakteriseret ved høj alder, fysiologiske aldersforandringer og flere samtidige og ofte kroniske lidelser </li> <li>En geriatrisk patient vil derfor typisk bruge flere medikamenter, hvilket kan føre til øget sygelighed, reduceret livskvalitet, funktionssvigt og øget dødelighed, hvis behandlingen ikke er sat hensigtsmæssigt sammen </li> <li>Ved polyfarmaci øges risikoen for bivirkninger og interaktioner mellem de enkelte medikamenter, ligesom at der er øget risiko for nedsat compliance<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Steinman MA, Hanlon JT, Managing medications in clinically complex elders: " data-value-piped="Steinman MA, Hanlon JT|Managing medications in clinically complex elders: " data-url="reference-link" data-pubmedid="20940385" title="Steinman MA, Hanlon JT, Managing medications in clinically complex elders: ">2</a></li> <li>Medicinbivirkninger kan forveksles med somatisk sygdom eller forårsage forvirring, fald og inkontinens - og således medføre, at patienten får udskrevet yderligere medicin</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Andelen af ældre over 65 år udgør ca. 22 % af befolkningen, men de forbruger 40-50 % af alt receptpligtigt medicin<a href="https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/polyfarmaci/polyfarmaci-2010_21.pdf?la=da" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsdatastyrelsen - Andelen i behandling med polyfarmaci" data-url="https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/polyfarmaci/polyfarmaci-2010_21.pdf?la=da" title="Sundhedsdatastyrelsen - Andelen i behandling med polyfarmaci">3</a> </li> <li> <ul> <li>Blandt 75-årige er andelen der anvender fem eller flere ordinerede lægemidler 21% </li> </ul> </li> <li>Et studie af lægemiddelforbruget blandt 5179 ældre på plejehjem viste:<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lundby C, Jensen J, Larsen SP, Hoffmann H, Pottegård A, Reilev M, Use of medication among nursing home residents: a Danish drug utilisation study. Age Ageing 2020;49: 814-820" data-value-piped="Lundby C, Jensen J, Larsen SP, Hoffmann H, Pottegård A, Reilev M|Use of medication among nursing home residents: a Danish drug utilisation study.|Age Ageing|2020|49|814-820|32147721" data-url="reference-link" data-pubmedid="32147721" title="Lundby C, Jensen J, Larsen SP, Hoffmann H, Pottegård A, Reilev M, Use of medication among nursing home residents: a Danish drug utilisation study. Age Ageing 2020;49: 814-820">4</a> <ul> <li>At der regelmæssigt i gennemsnit blev brugt 8 lægemidler </li> <li>De mest brugte medikamenter var paracetamol, blodfortyndende medicin, statiner og protonpumpe inhibitorer. </li> <li>At der blev ordineret antipsykotika, beroligende midler, antidepressiva eller sovemidler til 40 %</li> </ul> </li> <li>Compliance <ul> <li>Andelen af ældre patienter, som ikke indtager medicinen som foreskrevet (nedsat compliance) opgøres til mellem 21 % og 55 % </li> <li>Årsager til dårlig compliance er bl.a. <ul> <li>Et højt antal piller, som skal tages dagligt</li> <li>Glemsomhed eller forvirring om dosering</li> <li>For dårlig information</li> <li>Pris, bivirkninger og øget følsomhed overfor medikamenterne </li> </ul> </li> <li>Alder øger ikke risikoen for nedsat compliance</li> </ul> </li> <li>Omkostninger <ul> <li>Ca. 10 % af sygehusindlæggelser blandt ældre over 65 år kan tilskrives uhensigtsmæssig medicinering </li> <li>Amerikanske tal viser, at for hver dollar, der bruges på lægemidler blandt plejehjemsbeboere, bruges der yderligere en dollar på behandling af medicininducerede, iatrogene sygdomme</li> </ul> </li> </ul> <h3>Farmakologi</h3> <ul> <li>Dårligere dokumentation blandt ældre <ul> <li>Det er et dilemma, at ny medicin typisk afprøves blandt yngre patienter, mens det er de ældre patienter, som først og fremmest anvender den </li> <li>Vi ved derfor for lidt om virkninger og bivirkninger af mange af de kombinationer af lægemidler, som ældre geriatriske patienter ofte er i behandling med </li> </ul> </li> <li>Iatrogene lidelser <ul> <li>Bivirkninger fra medikamenter er en hyppig årsag til iatrogene lidelser blandt ældre. Især psykofarmaka og kardiovaskulære medikamenter er ofte medvirkende hertil<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Willlams CM, Using medications appropriately in older adults. Am Fam Physician 2002;66: 1917-24" data-value-piped="Willlams CM|Using medications appropriately in older adults.|Am Fam Physician|2002|66|1917-24|12469968" data-url="reference-link" data-pubmedid="12469968" title="Willlams CM, Using medications appropriately in older adults. Am Fam Physician 2002;66: 1917-24">5</a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Geriatrisk farmakokinetik<a title="medicin.dk" href="http://pro.medicin.dk/specielleemner/emner/260" data-type="other-reference" data-url="http://pro.medicin.dk/specielleemner/emner/260" data-value="medicin.dk">6</a></h4> <ul> <li>Farmakokinetik omfatter absorption, distribution, metabolisme og udskillelse </li> <li>Absorption <ul> <li>Absorption er den farmakokinetiske faktor, der bliver mindst påvirket med alderen </li> <li>Hos ældre personer er absorptionen som regel komplet, men tager lidt længere tid </li> <li>En række medicinske tilstande som f.eks. hjertesvigt, kan reducere hastigheden og omfanget af absorptionen</li> </ul> </li> <li>Distribution <ul> <li>Er for de fleste medikamenter relateret til kropsvægt og vævssammensætning, som typisk ændrer sig med alderen - nedsat muskelmasse, øget fedtmasse og nedsat total kropsvæske. For praktiske formål spiller den ændrede distribution dog kun en meget lille rolle</li> </ul> </li> <li>Metabolisme og udskillelse <ul> <li>Omsætningen af medikamenter via levermetabolisme og nyreudskillelse ændres betydeligt med alderen </li> <li>Levermetabolismen er variabel og afhænger af alder, genotype, livsstil, hepatisk blodgennemstrømning, leversygdom og interaktioner med andre medikamenter </li> <li>Nyreudskillelsen ændres og falder typisk med alderen, omend der er stor interindividuel variation. Udskillelsen af medicin er korreleret til <a href="~/link.aspx?_id=F593E0F5F42841618B4D9A68551B5E56&_z=z">kreatininclearance</a>, der som "tommelfingerregel" reduceres med 50 % fra 25 til 85-årsalderen. Den nedsatte evne til at udskille lægemidler renalt er den vigtigste ændring i kroppens håndtering af lægemidler hos ældre </li> </ul> </li> </ul> <h4>Andre specielle forhold hos ældre</h4> <ul> <li>Mundtørhed <ul> <li>Kan føre til forsinket effekt af lægemidler, som skal opløses i mundhulen, f.eks. nitroglycerin og buprenorphin</li> </ul> </li> <li>Nedsat peristaltik i spiserøret <ul> <li>Gør det specielt vigtigt at følge de anbefalinger, som gælder for lægemidler, som kan give skader her, f.eks. kalium og bisfosfonater</li> </ul> </li> <li>Nedsat syresekretion i ventriklen <ul> <li>Kan føre til nedsat optagelse af medikamenter, der er afhængig af lav pH for at blive absorberet, f.eks. visse perorale antimykotika (ketoconazol mm.)</li> </ul> </li> <li>Lav albuminkoncentration <ul> <li>Albuminkoncentrationen i plasma reduceres med stigende alder, og albuminniveauerne kan blive meget lave ved visse kroniske sygdomme og dårlig ernæringsstatus </li> <li>For lægemidler, som er stærkt bundet til albumin, f.eks. warfarin, ASA og diazepam, vil en større andel cirkulere som ubundet aktivt lægemiddel </li> </ul> </li> <li>Kropsvægt <ul> <li>Kropsvægten reduceres hos de fleste fra 70-75-årsalderen, og hos enkelte bliver vægttabet betydeligt </li> <li>Dette er en faktor, som kan spille en vis rolle, når det gælder dosering af lægemidler, som gives i enkeltdoser, men den er almindeligvis ubetydelig ved langtidsbrug</li> </ul> </li> <li>Nedsat nyrefunktion <ul> <li>Dette er vigtigt for lægemidler, der bliver udskilt umetaboliseret, og specielt vigtig for de midler, som også har et lavt terapeutisk vindue </li> <li>Som udgangspunkt skal dosis reduceres proportionalt med reduktionen i kreatininclearance. Hos yngre raske er kreatininclearance ca. 120 ml/minut. Hvis kreatininclearance for eksempel beregnes til ca. 60 ml/min, skal dosis af lægemidler, der udskilles umetaboliseret (eller har aktive metabolitter som udskilles i urinen, f.eks. morphin), som tommelfingerregel halveres for at sikre, at plasmaniveauet ikke bliver for højt </li> <li>Eksempler på lægemidler, som hovedsageligt udskilles umetaboliseret renalt: <ul> <li>Litium, digoxin, vandopløselige betablokkere (atenolol, sotalol), H2-antagonister (ranitidin), cefalosporiner, aminogykosider, methrotrexat</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Variabilitet i respons <ul> <li>Da aldring og sygdomsindvirkning på medicinens effekt vil ytre sig forskelligt fra individ til individ, øges variabiliteten i respons med alderen</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Diagnosen</h2> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Lægemiddelbivirkninger underdiagnosticeres i betydelig grad </li> <li>De kan fejlagtigt opfattes som forværring af eksisterende sygdom, som tegn på ny sygdom eller som udtryk for normal aldring </li> <li>Bivirkninger hos ældre giver ofte mindre udtalte, til dels uspecifikke og anderledes kliniske manifestationer end hos yngre </li> <li>Typiske eksempler er <a href="~/link.aspx?_id=C10694FA02B54C8AB33DBBCFA41F6107&_z=z">delirium</a> (akut forvirring, konfusion) eller antipsykotikainduceret parkinsonisme. Sidstnævnte viser sig hos ældre - gerne ved generel stivhed og funktionssvigt og i mindre grad ved tremor og ufrivillige bevægelser</li> </ul> <h3>Bivirkninger og behandlingssvigt</h3> <ul> <li>For at hindre iatrogen sygdom som følge af overordination, er det vigtigt at vurdere ethvert nyt symptom eller tegn hos en ældre patient som en mulig konsekvens af pågående medikamentel behandling </li> <li>Brug af lægemidler hos ældre giver relativt hyppigt bivirkninger, som kun sjældent ses hos yngre patienter, f.eks. forvirring, kvalme, forstoppelse og svimmelhed </li> <li>Psykofarmaka <ul> <li>Mange lægemiddelrelaterede problemer er knyttet til brugen af psykofarmaka. Nogle eksempler er: <ul> <li>Høj risiko for bivirkninger af psykofarmaka </li> <li>Interaktioner mellem forskellige psykofarmaka </li> <li>Indikationen er ikke tilstrækkelig dokumenteret hos ældre </li> <li>I udgangspunktet adækvat behandling, som herefter strækker sig over urimelig lang tid </li> <li>Normal dosering er højere end den anbefalede dosering til ældre</li> </ul> </li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1BAADB9321A14D499B97D6F244198DCE&_z=z">Forstoppelse</a> <ul> <li>Et hyppigt fænomen hos ældre, som kan forværres af codein og andre opioidanalgetika, verapamil, lægemidler med antikolinerge effekter (f.eks. inkontinensmidler og mange psykofarmaka) og ved udtørring på grund af for høj diuretikadosering</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=15AA7EE9F55D4462AF1F6A660F0A19DD&_z=z">Fald</a> <ul> <li>Lægemiddelbivirkninger er ofte medvirkende årsag til fald. Det gælder særligt psykofarmaka (sedation, parkinsonisme), diuretika (hypotension), antihypertensiva (hypotension, bradykardi) og nitrater (hypotension) </li> <li>Medicinsanering har vist at kunne reducere risikoen for nye fald</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=00548CAFEC844B9E8FC871B60BAA152B&_z=z">Osteoporose</a></li> <ul> <li>Glukokortikoider brugt systemisk øger risikoen for osteoporose, og denne behandling bør begrænses mest mulig </li> <li>Diuretika kan være en risikofaktor. Furosemid øger den renale kalciumudskillelse. Tiazider har på den anden side en kaliumsparende effekt, hvilket kan være gunstigt ved osteoporose </li> <li>Etableret osteoporose behandles hos ældre efter vanlige retningslinjer </li> </ul> <li>Under- og fejlernæring <ul> <li>Er en risikofaktor for fald og for fremskyndet død hos gamle </li> <li>Gastrointestinale gener (kvalme, opkastninger, diarré), som medfører anoreksi og vægttab, kan være bivirkning til et eller flere lægemidler som f.eks. jernpræparater, cimetidin, digitalis, furosemid, spironolakton, haloperidol, SSRI, levodopa, litium, metronidazol, NSAID, teofyllinpræparater, kolinesterasehæmmere, bisfosfonater og metformin</li> </ul> </li> <li>Hjertesvigt <ul> <li>Behandlingen af hjertesvigt er hos mange ældre ikke i overensstemmelse med moderne retningslinjer </li> <li>Monoterapi med høje doser diuretika er ikke usædvanlig. Hertil kommer kombinationer med lægemidler med negativ inotrop effekt </li> <li>Også hos ældre er ACE-hæmmere basisbehandling, men der skal startes med en lavere dosis, som øges langsomt på grund af den øgede risiko for kreatininstigning/nedsat nyrefunktion og hyperkaliæmi</li> </ul> </li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Sundhedsstyrelsen:<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ansvarlig-medicinering/Rationel-farmakoterapi/Vaerktoejer-til-medicingennemgang/Seponeringslisten" target="_blank"> Seponeringslisten 2024, Anbefalinger til seponering af hyppigt anvendte lægemidler hos voksne</a></li> <li>DSAM: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.dsam.dk/vejledninger/aeldre" target="_blank">Den ældre skrøbelige patient</a> (2023)</li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> <li>Sundhedsstyrelsen:<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Polyfarmaci/Polyfarmaci-ved-multisygdom---Viden_-fokusomraader-og-anbefalinger-til-videre-arbejde.ashx?sc_lang=da&hash=ECA64BD99854D412C7B2F0E5DCD3F86F" target="_blank"> Polyfarmaci ved multisygdom</a> (2022)</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Generelt om medikamentel behandling</h3> <ul> <li>I gennemgang af den ældre patients medicin kan anvendes forskellige redskaber, START/STOPP-kriterier, SST seponeringsliste og interaktionsdatabasen.dk</li> <li>Ordinering af medikamenter til ældre mennesker er en balance mellem at give for få og for lidt, og for mange og for meget<a title="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P, STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44(2): 213-218" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value-piped="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P|STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2|Age Ageing|2015|44(2)|213-218" data-value="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P, STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44(2): 213-218">7</a></li> <li>Indikation? <ul> <li>Vær kritisk i vurdering af indikation for lægemiddelbehandling hos ældre. Anvend evt. START kriterier<a title="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P, STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44(2): 213-218" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value-piped="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P|STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2|Age Ageing|2015|44(2)|213-218" data-value="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P, STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44(2): 213-218">7</a></li> <li>Revurder jævnligt, hvorvidt der er evidens og fortsat er indikation for behandling. Anvend evt. STOPP kriterier<a title="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P, STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44(2): 213-218" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value-piped="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P|STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2|Age Ageing|2015|44(2)|213-218" data-value="O'Mahony D, O'Sullivan D, Byrne MN, O'Connor, Ryan C, Gallagher P, STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44(2): 213-218">7</a></li> <li>Den større sygelighed blandt ældre betyder, at indikationer og kontraindikationer altid skal tages med i betragtning ved valg af lægemidler. </li> </ul> </li> <li>Lav dosering <ul> <li>Brug lavere doser hos ældre patienter. Start low - go slow</li> </ul> </li> <li>Risiko for interaktioner <ul> <li>Vær bl.a. opmærksom på warfarin, NSAID-præparater, SSRI-præparater, makrolidantibiotika, ACE-hæmmere, diuretika og antiepileptika </li> </ul> </li> </ul> <h4>Generelle retningslinjer for behandling af ældre med lægemidler<a href="https://www.dsam.dk/vejledninger/aeldre" data-type="other-reference" data-value="DSAM: Den ældre skrøbelige patient (2023)" data-url="https://www.dsam.dk/vejledninger/aeldre" title="DSAM: Den ældre skrøbelige patient (2023)">8</a></h4> <ol> <li>Aldersforandringer kan hverken stoppes eller helbredes med medicin. Indikationen for lægemiddelbehandling skal være klar, målet for behandlingen veldefineret og behandlingsregimet realistisk </li> <li>Ved start af behandling bør der som regel kun ordineres mindste pakning. Revurder før behandlingen fortsætter </li> <li>Ordiner så få lægemidler som muligt. Prioriter de vigtigste lægemidler. Forsøg at nedtrappe dosis og seponer, hvis sygdommen er i god fase. Undgå gentagne udstedelser af recepter telefonisk, hvis patienten ikke er kontrolleret klinisk </li> <li>Brug enkle regimer (ideelt en gang dagligt og helst ikke mere end højst 2 gange dagligt). Giv skriftlig information med tydelig skrift, og instruer pårørende og andre som hjælper patienten. Anbefal doseringsæske</li> <li>Glem ikke, at farmakodynamiske og farmakokinetiske forhold ofte er ændret hos ældre, og at titrering af dosis ofte er nødvendig. Risikoen for interaktioner hos ældre er større end hos yngre som følge af større lægemiddelforbrug </li> <li>Vurder profylaktisk behandling i forhold til forventet restlevetid</li> <li>Etabler rutiner for jævnlig opdatering og oversigt over den samlede medicinering til den enkelte patient. Vurder jævnligt den samlede medicinering til hver patient og revurder de diagnostiske overvejelser. God kommunikation med hjemmesygepleje etc. er essentielt</li> <li>Ved komplekse problemstillinger hos geriatriske patienter med polyfarmaci, henvis til geriatrisk vurdering.</li> </ol> <h4>Praktiske råd</h4> <ul> <li>Doseringsæske <ul> <li>Ved brug af mere end 3 lægemidler samtidig hos en ældre person bør doseringsæske eller lign. bruges. Alternativt bør pårørende eller andre sikre, at medicinen bliver taget </li> <li>Er dog uhensigtsmæssig for medicin, som kun skal benyttes ved behov</li> <li>Dosisdispensering kan også bruges ved længere perioder med stabil medicinering</li> </ul> </li> <li>Tabletter bør indtages med rigelig væske <ul> <li>Ældre har ofte tørre slimhinder og synkeproblemer. For at undgå slimhindeskade i spiserøret skal lægemidler (f.eks. kaliumtabletter) synkes med rigelig væske (dvs. et helt glas vand). Dette er specielt vigtigt for sengeliggende patienter. Vær særlig opmærksom på doseringsanvisningerne for bisfosfonater </li> <li>I en del tilfælde kan flydende præparater eller rektal tilførsel være at foretrække</li> </ul> </li> <li>Lokalbehandling <ul> <li>Kan være at foretrække, men der kan også her opstå systemiske bivirkninger, f.eks. ved behandling af glaukom med ikke-selektive betareceptorantagonister (timolol) givet som øjendråber</li> </ul> </li> </ul> <h4>Medicineringssvigt/dårlig compliance</h4> <ul> <li>Kan skyldes en række forhold: </li> <li>Polyfarmaci <ul> <li>Sandsynligheden for medicineringssvigt stiger, når der er ordineret mange lægemidler samtidig</li> </ul> </li> <li>Manglende forståelse/information <ul> <li>Mangelfuld information og/eller fælles forståelse mellem læge og patient om behandlingens formål og om, hvordan den rent praktisk skal gennemføres </li> <li>Dårlig hukommelse, mental reduktion</li> </ul> </li> <li>Praktiske problemer <ul> <li>Problemer med at få tabletterne ud af glasset</li> <li>Evt. selve medicineringen (fx øjendråber, stikpiller etc.)</li> <li>Blisterpakker kan være svære at åbne</li> <li>Store tabletter kan være vanskelige at synke</li> <li>Nedsat syn kan gøre selvadministrering vanskelig</li> <li>Husk at overveje om patienten er i stand til at bruge p.n. medicin efter anvisning</li> </ul> </li> <li>Hjælpeforanstaltninger <ul> <li>Der bør etableres et tæt samarbejde mellem læge, patient og patientens pårørende og/eller hjemmepleje</li> </ul> </li> </ul> <h4>Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion</h4> <ul> <li>De fleste personer over 85 år har moderat til stærkt nedsat glomerulær filtration </li> <li>Vær derfor speciel forsigtig med lægemidler med lav terapeutisk indeks, som udskilles renalt (fx digoxin, aminoglykosider) </li> <li>For lægemidler eller metabolitter som i hovedtræk udskilles via nyrerne, skal dosis justeres <ul> <li>Eksempler på sådanne lægemidler er ACE-hæmmere, metformin, allopurinol, spironolakton, sotalol, digoxin, DOAK</li> <li>Nogle lægemidler forudsætter god nyrefunktion for at opnå adækvat effekt ved vanlig dosering. Det gælder for eksempel midler, som skal virke lokalt i nyrerne (tiaziddiuretika m.fl.) eller i urinvejene (antibiotika ved urinvejsinfektioner)</li> </ul> </li> <li>Risiko for yderligere forværring af nyrefunktion <ul> <li>Lægemidler som f.eks. NSAID-præparater, COX-2-hæmmere, ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister kan hos ældre med nedsat nyrefunktion bidrage til yderligere forværring af denne </li> <li>Brugen af disse præparater skal derfor nøje overvåges, særligt i de første måneder efter at behandlingen er institueret og ved ændringer i klinisk tilstand eller øvrig medicinering</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hyppige medicinbivirkninger</h3> <ul> <li>ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister <ul> <li>Øget risiko for nedsat nyrefunktion og hyperkaliæmi</li> </ul> </li> <li>Aminoglykosider <ul> <li>Kan give nyresvigt </li> <li>Kan medføre øget serumkoncentration af medikamenter sekundært til nyrepåvirkningen</li> </ul> </li> <li>Antidiabetika <ul> <li>Nogle typer kan give hypoglykæmi </li> <li>Hypoglygæmi kan medføre fald, forvirring, hjerneskade</li> <li>Gastrointestinale bivirkninger og vægttab</li> </ul> </li> <li>Antihypertensiva <ul> <li>Øget risiko for svimmelhed/ortostatisk hypotension af blodtryksmidler og nitrater</li> </ul> </li> <li>Antikoagulantia <ul> <li>Kan give blødningskomplikationer </li> <li>Korrekt behandling i det terapeutiske område for atrieflimmer (INR 2,0–3,0) medfører relativt lille risiko for bivirkninger</li> <li>Da en del ældre kan have problemer med at gennemføre warfarinbehandling, skal indikationen løbende vurderes, ligesom grundig instruktion af patienten er af største vigtighed</li> <li>Husk reducering af dosis ved behandling med DOAKs, i forhold til vægt, alder og nyrefunktion.</li> </ul> </li> <li>Antikolinergika <ul> <li>Kan give tør mund, nedsat motilitet i fordøjelseskanalen, blære-hypotoni, svækket kognition, sedation, ortostatisk hypotension, sløret syn (akkomodationsforstyrrelser) </li> <li>Kan medføre forstoppelse, urinretention, forvirring, instabilitet og fald</li> </ul> </li> <li>Antipsykotika <ul> <li>Kan give sedation, tardive dyskinesier, dystoni, antikolinerge effekter, hypotension </li> <li>Kan medføre fald, hoftebrud, forvirring, parkinsonisme, forstoppelse, urinretention, social dysfunktion</li> </ul> </li> <li>Betablokkere <ul> <li>Kan give nedsat kardial kontraktilitet, nedsat overledning, mild sedation, ortostatisk hypotension </li> <li>Kan medføre bradykardi, hjertesvigt, konfusion, fald</li> </ul> </li> <li>Betareceptorantagonist øjendråber <ul> <li>Timolol givet som øjendråber kan have både kardiovaskulære (bradykardi, hypotension), respiratoriske (astma), psykiske (konfusion, depression) og mere uspecifikke symptomer (slaphed) som bivirkning</li> </ul> </li> <li>Digoxin <ul> <li>Ældre er specielt udsat for digitalisintoksikation med symptomer som anoreksi, kvalme, mavegener og vægttab, synkoper eller delirium</li> </ul> </li> <li>Diuretika <ul> <li>For høje diuretikadoser kan medføre betydelig dehydrering, elektrolytforstyrrelser, forstoppelse, hypotension og fald</li> </ul> </li> <li>Metoklopramid <ul> <li>Parkinsonistiske bivirkninger</li> </ul> </li> <li>NSAID <ul> <li>Kan give irritation i mavesækken, mavesår, kronisk anæmi, nefrotoksicitet </li> <li>Kan medføre blødning, anæmi, nyresvigt, hjertesvigt, kan nedsætte effekten af antihypertensiva</li> </ul> </li> <li>Opioidanalgetika <ul> <li>Kan give nedsat tarmmotilitet, sedation </li> <li>Kan medføre forvirring, forstoppelse, mundtørhed, kvalme og vægttab</li> </ul> </li> <li>Sedativa og hypnotika <ul> <li>Kan give udtalt sedation, kognitive forstyrrelser, gangforstyrrelser, svækkede psykomotoriske færdigheder </li> <li>Kan medføre fald og knoglebrud, forvirring</li> </ul> </li> <li>SSRI <ul> <li>Øget risiko for hyponatriæmi </li> <li>Samtidig brug af NSAID og SSRI mangedobler faren for gastrointestinale blødninger</li> </ul> </li> <li>Tricykliske antidepressiva <ul> <li>Kan give antikolinerge effekter og ortostatisme </li> <li>Kan medføre fald, forvirring, parkinsonisme, forstoppelse, urinretention</li> </ul> </li> </ul> <h3>Risikomedikamenter <a href="https://geriatri.dk/admin/files/userfiles/dok/START_STOPP_dansk.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Selskab for Geriatri, Start/Stopp ver 2" data-url="https://geriatri.dk/admin/files/userfiles/dok/START_STOPP_dansk.pdf" title="Dansk Selskab for Geriatri, Start/Stopp ver 2">9</a></h3> <ul> <li>Benzodiazepiner <ul> <li>Ikke mindst diazepam </li> <li>Halveringstiden for diazepam stiger med alderen fra 20–50 timer hos unge voksne op til 110 timer hos ældre. Hjernens sensitivitet for præparaterne stiger ligeledes </li> <li>Giver forlænget sedation og øger risikoen for fald og knoglebrud</li> </ul> </li> <li>Midler med antikolinerge effekter <ul> <li>Jf. forskellige præparatgrupper angivet ovenfor </li> <li>Giver gener som mundtørhed, obstipation, urinretention, akkomodationsforstyrrelser, forvirring, svækket kognition</li> </ul> </li> <li>Muskelafslappende midler </li> <li>NSAID <ul> <li>Dyspepsi og maveblødninger, andre blødninger </li> <li>Nedsat nyrefunktion, blodtryksstigning, væskeretention med forværret hjertesvigt </li> <li>Mange ældre mennesker bruger i dag NSAID ved smerter pga. artrose og degenerative skeletforandringer. Vægtreduktion, fysisk træning og brug af paracetamol er at foretrække for størstedelen af patientgruppen </li> <li>Interaktioner med en række andre lægemidler</li> </ul> </li> <li>Antipsykotika <ul> <li>Bør kun anvendes under nøje observation og efter konsultation med psykiater </li> <li>Indikationen skal løbende vurderes mhp. seponering </li> <li>Der er beskrevet overdødelighed blandt ældre i behandling med antipsykotiske medikamina </li> </ul> </li> <li>Tricykliske antidepressiva <ul> <li>Bør sjældent bruges hos ældre </li> <li>Stærkt antikolinergt og sederende </li> <li>SSRI giver færre bivirkninger</li> </ul> </li> </ul> <h3>Seponeringsstrategi </h3> <ul> <li>Sørg for god løbende kontakt </li> <li>Seponer et præparat ad gangen </li> <li>Giv dig tid </li> <li>Sørg for hyppig opfølgning</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <h4>Principper for ordination til ældre</h4> <ul> <li>Ordiner kun ved tilstande, som er så alvorlige, at de kræver medicinering </li> <li>Ordiner kun når præparatet har dokumenteret effekt </li> <li>Ordiner målrettet - evaluer effekten </li> <li>Undgå medikamenter med høj bivirkningsrisiko </li> <li>Sørg for at have god oversigt over aktuel medicinering og aktuelle diagnoser </li> <li>Enkle regimer giver bedre compliance - sørg for skriftlig information </li> <li>Start med en lav dosis og øg langsomt </li> <li>Tænk på interaktioner og bivirkninger </li> <li>Brug serumkoncentrationsmålinger, hvor dette er mulig </li> <li>Juster dosis og doseringsinterval </li> <li>Arbejd tværfagligt</li> </ul> <h4>Forebyggende medicinering</h4> <ul> <li>Vitamintilskud <ul> <li>Alle ældre anbefales at tage en multivitamintablet dagligt </li> <li>Tilskud af ekstra D-vitamin anbefales til ældre uanset køn</li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Jævnlig opfølgning er nødvendig, især til vurdering af nyligt ordineret medicin</li> <li>En nylig rapport fra SST har undersøgt evidensen for positive effekter af systematisk medicingennemgang. Overordnet er der ikke overbevisende evidens for, at medicingennemgang kan nedsætte mortalitet eller kontakter til sundhedsvæsenet. Ligesom det ikke er vist at kunne bedre livskvalitet og funktionsniveau. Der findes dog en mulig effekt på frekvensen af fald. Dog er interventionerne meget heterogene i de sammenlignede studier. Ligesom at ældre på plejehjem og demente er udeladt i rapporten. Resultaterne tyder også på, at medicingennemgang i primærsektoren skal understøttes af samarbejde med almenpraksis og patientuddannelse, hvis det skal have en effekt<a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Polyfarmaci/Evidensgennemgang-for-anbefalinger-om-polyfarmaci-ved-multisygdom.ashx?sc_lang=da&hash=2ED2B702C1FBFA8244929FF014C47B04" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen (2022): Evidensgennemgang for anbefalinger om polyfarmaci ved multisygdom" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Polyfarmaci/Evidensgennemgang-for-anbefalinger-om-polyfarmaci-ved-multisygdom.ashx?sc_lang=da&hash=2ED2B702C1FBFA8244929FF014C47B04" title="Sundhedsstyrelsen (2022): Evidensgennemgang for anbefalinger om polyfarmaci ved multisygdom">10</a></li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere?</h3> <ul> <li>Er medicinen fortsat indiceret? </li> <li>Er den effektiv? </li> <li>Er den aktuelle medicin den mest hensigtsmæssige?</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Drik rigeligt i forbindelse med indtagelse af tabletter </li> <li>Regelmæssige kontroller </li> <li>Tag kontakt - hvis sygdomsbilledet ændrer sig</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D6CF6C0E059D4BE9A9749A5B8BF6E121&_z=z">Lægemiddelbehandling af ældre mennesker</a></li> </ul> <h3>Vejledninger</h3> <ul> <li><a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/uhensigtsmaessig-polyfarmaci">Uhensigtsmæssig polyfarmaci | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">27305</TextField> <TextField Name="PageTitle">Polyfarmaci hos ældre</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Polyfarmaci hos ældre</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-12-18T14:08:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{89FBA884-0B15-4C7C-A9A7-DC636D87D94D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">T88, T88.7, T88,8</TextField> <TextField Name="ICPC2">A84, A85, </TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Polyfarmaci defineres som samtidig brug af mere end fem receptpligtige og/eller ikke-receptpligtige lægemidler, udskrivelse af flere medikamenter end klinisk indiceret og/eller et behandlingsregime, som inkluderer mindst et unødvendigt medikament. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">bivirkninger og ældre, mange lægemidler, Polyfarmaci hos ældre, polyfarmaci, medicingennemgang</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
39.645 characters