demens-fronto-temporal-demens
Portal
/
Laegehaandbogen
/
geriatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
demenssygdomme
/
demens-fronto-temporal-demens
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
behandling
demenssygdomme
demens-adfaerdsforstyrrelser-og-psykiske-symptomer-bpsd
Alzheimers sygdom
demens-fronto-temporal-demens
Lewy body demens
demens-vaskulaer
demensudredning
muskelskeletsygdomme
oevrige-sygdomme
plejehjemsmedicin
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D225FB84-5326-4BFB-B445-295C8883A843}" Name="demens-fronto-temporal-demens" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AABC1762-750A-4CF2-9A70-E0DB1EA9FF03}" SortOrder="300" PublishDate="2010-02-26T15:17:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Frontotemporal demens (FTD) er en fællesbetegnelse for en gruppe forskelligartede neurodegenerative sygdomme, der overvejende rammer frontal- og/eller temporallapperne</li> <li>FTD undertyperne omfatter adfærdsvariant FTD (behavioral variant FTD/bvFTD) og primær progressiv afasi (PPA), hvor sidstnævnte yderligt kan underinddeles i bl.a. semantisk demens (SD) og Ikke-flydende primær progressiv afasi (non-fluent variant PPA/nfPPA) </li> <li>Syndromdiagnosen demens og den ætiologiske diagnose FTD stilles ud fra diagnostiske kriterier</li> <li>I demensudredningsklinikker bruges ofte mere detaljerede diagnostiske kriterier til at stille diagnoserne end ICD-10 kriterierne <ul> <li>Generelt skal demenskriterierne være opfyldt (NIA-AA kriterierne for demens, se dokumentet ”<a href="~/link.aspx?_id=4284803DAA8E4A2EA33F07C845A636C7&_z=z">Demens</a>”)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <p>Demensudredningsenheder benytter oftest Rascovsky og Gorno-Tempini diagnosekriterier ved diagnosticering af henholdsvis adfærdsvariant FTD og primær progressiv afasi.</p> <h4>Rascovsky diagnosekriterier for adfærdsvarianten af FTD<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rascovsky K, Hodges JR, Knopman D, Mendez MF, Kramer JH, Neuhaus J, van Swieten JC, Seelaar H, Dopper EG, Onyike CU, Hillis AE, Josephs KA, Boeve BF, Kertesz A, Seeley WW, Rankin KP, Johnson JK, Gorno-Tempini ML, Rosen H, Prioleau-Latham CE, Lee A, Kipps CM, Lillo P, Piguet O, Rohrer JD, Rossor MN, Warren JD, Fox NC, Galasko D, Salmon DP, Black SE, Mesulam M, Weintraub S, Dickerson BC, Diehl-Schmid J, Pasquier F, Deramecourt V, Lebert F, Pijnenburg Y, Chow TW, Manes F, Grafman J, Cappa SF, Freedman M, Grossman M, Miller BL, Sensitivity of revised diagnostic criteria for the behavioural variant of frontotemporal dementia. Brain 2011;134: 2456-77" data-value-piped="Rascovsky K, Hodges JR, Knopman D, Mendez MF, Kramer JH, Neuhaus J, van Swieten JC, Seelaar H, Dopper EG, Onyike CU, Hillis AE, Josephs KA, Boeve BF, Kertesz A, Seeley WW, Rankin KP, Johnson JK, Gorno-Tempini ML, Rosen H, Prioleau-Latham CE, Lee A, Kipps CM, Lillo P, Piguet O, Rohrer JD, Rossor MN, Warren JD, Fox NC, Galasko D, Salmon DP, Black SE, Mesulam M, Weintraub S, Dickerson BC, Diehl-Schmid J, Pasquier F, Deramecourt V, Lebert F, Pijnenburg Y, Chow TW, Manes F, Grafman J, Cappa SF, Freedman M, Grossman M, Miller BL|Sensitivity of revised diagnostic criteria for the behavioural variant of frontotemporal dementia.|Brain|2011|134|2456-77|21810890" data-url="reference-link" data-pubmedid="21810890" title="Rascovsky K, Hodges JR, Knopman D, Mendez MF, Kramer JH, Neuhaus J, van Swieten JC, Seelaar H, Dopper EG, Onyike CU, Hillis AE, Josephs KA, Boeve BF, Kertesz A, Seeley WW, Rankin KP, Johnson JK, Gorno-Tempini ML, Rosen H, Prioleau-Latham CE, Lee A, Kipps CM, Lillo P, Piguet O, Rohrer JD, Rossor MN, Warren JD, Fox NC, Galasko D, Salmon DP, Black SE, Mesulam M, Weintraub S, Dickerson BC, Diehl-Schmid J, Pasquier F, Deramecourt V, Lebert F, Pijnenburg Y, Chow TW, Manes F, Grafman J, Cappa SF, Freedman M, Grossman M, Miller BL, Sensitivity of revised diagnostic criteria for the behavioural variant of frontotemporal dementia. Brain 2011;134: 2456-77"><sup>1</sup></a></h4> <p>Kliniske kernekriterier</p> <ul> <li>Progredierende forringelse af adfærd og/eller kognition (skal være til stede)</li> </ul> <div>Mulig (possible) adfærdsvariant FTD</div> <ul> <li>Tre af de følgende adfærdsmæssige/kognitive symptomer (A-F) skal være til stede<br> A. Tidlig adfærdsmæssig disinhibering (manglende hæmning) ved enten; 1) socialt upassende adfærd, 2) tab af gode manerer eller høflighed, eller 3) impulsive, overilede eller ubetænksomme handlinger<br> B. Tidlig apati eller træghed<br> C. Tidligt tab af evne til sympati eller empati ved enten; 1) mindsket reaktion på andre menneskers behov og følelser, eller 2) mindsket social interesse, forbundenhed med andre eller personlig varme<br> D. Tidlig persevererende, stereotyp eller kompulsiv/ritualistisk adfærd ved enten; 1) simple, gentagne bevægelser, 2) komplekse, kompulsive eller ritualistiske bevægelser, eller 3) stereotypt sprogbrug<br> E. Hyperoralitet og ændringer i spisevaner ved enten; 1) ændringer i foretrukne fødevarer, 2) ukontrolleret æderi, øget forbrug af alkohol eller cigaretter, eller 3) oral udforskning eller indtagelse af uspiselige ting<br> F. Neuropsykologisk profil: Svigt i eksekutive funktioner/produktivitet med relativ bevarelse af hukommelse og visuelt-rumlige funktioner ved enten; 1) svigt i eksekutive opgaver, 2) relativ bevarelse af episodisk hukommelse, eller 3) relativ bevarelse af visuelt-rumlige færdigheder</li> </ul> <h4>Sandsynlig (probable) adfærdsvariant FTD</h4> <ul> <li>Alle de følgende symptomer (A-C) skal være til stede<br> A. Opfylder kriterierne for mulig (possible) adfærdsvariant FTD<br> B. Udviser væsentlig forringelse af funktionsniveau<br> C. Billeddannelsesresultater i overensstemmelse med adfærdsvariant FTD <ul> <li>Frontal og/eller anterior temporal atrofi på MR- eller CT-skanning, eller</li> <li>Frontal og/eller anterior temporal hypometabolisme eller hypoperfusion på hhv. PET eller SPECT</li> </ul> </li> </ul> <h4>Adfærdsvariant FTD med sikker (definite) frontotemporal lobar degeneration (FTLD) patologi</h4> <ul> <li>Kriterium A og enten kriterium B eller C skal være til stede for at opfylde kriteriet.<br> A. Opfylder kriterierne for mulig eller sandsynlig bvFTD<br> B. Histopatologisk evidens for FTLD ved biopsi eller post morten<br> C. Tilstedeværelse af en kendt patogen mutation</li> </ul> <h4>Eksklusionskriterier for adfærdsvariant FTD</h4> <ul> <li>Mønsteret af deficits og symptomer kan forklares bedre af andre ikke-degenerative nervesygdomme eller medicinske tilstande</li> <li>De adfærdsmæssige forstyrrelser kan forklares bedre ved en psykiatrisk diagnose</li> <li>Biomarkører peger tydeligt i retning af Alzheimers sygdom eller andre neurodegenerative processer</li> </ul> <h4>Gorno-Tempini diagnosekriterier for primær progressiv afasi<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gorno-Tempini ML, Hillis AE, Weintraub S, Kertesz A, Mendez M, Cappa SF, Ogar JM, Rohrer JD, Black S, Boeve BF, Manes F, Dronkers NF, Vandenberghe R, Rascovsky K, Patterson K, Miller BL, Knopman DS, Hodges JR, Mesulam MM, Grossman M, Classification of primary progressive aphasia and its variants. Neurology 2011;76: 1006-14" data-value-piped="Gorno-Tempini ML, Hillis AE, Weintraub S, Kertesz A, Mendez M, Cappa SF, Ogar JM, Rohrer JD, Black S, Boeve BF, Manes F, Dronkers NF, Vandenberghe R, Rascovsky K, Patterson K, Miller BL, Knopman DS, Hodges JR, Mesulam MM, Grossman M|Classification of primary progressive aphasia and its variants.|Neurology|2011|76|1006-14|21325651" data-url="reference-link" data-pubmedid="21325651" title="Gorno-Tempini ML, Hillis AE, Weintraub S, Kertesz A, Mendez M, Cappa SF, Ogar JM, Rohrer JD, Black S, Boeve BF, Manes F, Dronkers NF, Vandenberghe R, Rascovsky K, Patterson K, Miller BL, Knopman DS, Hodges JR, Mesulam MM, Grossman M, Classification of primary progressive aphasia and its variants. Neurology 2011;76: 1006-14"><sup>2</sup></a></h4> <p>Undertyper af primær progressiv afasi omfatter bl.a. semantisk demens og ikke-flydende primær progressiv afasi.</p> <p>Kliniske kernekriterier for primær progressiv afasi (alle tre kriterier skal være opfyldt):</p> <ul> <li>Det mest fremtrædende kliniske symptom er sprogforstyrrelser</li> <li>Sprogforstyrrelserne udgør den væsentligste årsag til forringet funktionsevne i hverdagen</li> <li>Afasi udgør det mest fremtrædende funktionstab ved symptomdebut og i den tidlige fase af sygdommen</li> </ul> <div>Eksklusionskriterier for primær progressiv afasi (alle fire kriterier skal besvares negativt for en PPA-diagnose): </div> <ul> <li>Mønsteret af funktionstab kan bedre forklares ved andre ikke-degenerative neurologiske eller somatiske sygdomme</li> <li>De kognitive forstyrrelser forklares bedre af en psykiatrisk diagnose </li> <li>Fremtrædende svækkelse af episodisk hukommelse, visuel hukommelse og visuoperceptuelle færdigheder fra starten af sygdomsforløbet</li> <li>Fremtrædende adfærdsforstyrrelser fra starten af sygdomsforløbet</li> </ul> <h4>Diagnostiske kriterier for semantisk demens</h4> <p>Opfylder kriterierne for primær progressiv afasi</p> <p>Kliniske kernekriterier (begge skal være opfyldt):</p> <ul> <li>Forringet evne til konfrontationsbenævnelse (anomi)</li> <li>Forringet forståelse af enkelt-ord</li> </ul> <p>Støttende kliniske kriterier (mindst 3 skal være til stede):</p> <ul> <li>Forringet kendskab til objekter, især sjældne eller uvante objekter</li> <li>Overflade-dysleksi eller dysgrafi</li> <li>Intakt gentagelse</li> <li>Intakt sprogproduktion (grammatik og motorisk tale)</li> </ul> <div>Diagnose understøttet af billeddiagnostisk (begge skal være til stede):</div> <ul> <li>Klinisk diagnose af semantisk variant af PPA</li> <li>Billeddiagnostik skal vise et eller flere af følgende resultater: <ul> <li>Overvejende anterior temporallapsatrofi</li> <li>Overvejende anterior temporal hypometabolisme eller hypoperfusion på hhv. PET eller SPECT</li> </ul> </li> </ul> <h4>Diagnostiske kriterier for ikke-flydende/agrammatisk primær progressiv afasi</h4> <p>Opfylder kriterierne for primær progressiv afasi</p> <p>Kliniske kernekriterier (mindst ét skal være opfyldt):</p> <ul> <li>Sprogproduktionen er præget af agrammatisme</li> <li>Anstrengt, forceret, tøvende tale med inkonsistente lydlige fejl og forvrængninger (taleapraksi)</li> </ul> <p>Støttende kliniske kriterier (mindst 2 ud af 3 skal være til stede):</p> <ul> <li>Nedsat forståelse af syntaktisk komplekse sætninger</li> <li>Intakt forståelse af enkelt-ord</li> <li>Intakt kendskab til objekter</li> </ul> <div>Diagnose understøttet af billeddiagnostisk (begge skal være til opfyldt):</div> <ul> <li>Klinisk diagnose af ikke-flydende/agrammatisk variant af PPA</li> <li>Billeddiagnostik skal vise et eller flere af følgende resultater: <ul> <li>Overvejende venstresidig posterior fronto-insular atrofi ved MROvervejende venstresidig posterior fronto-insular hypometabolisme eller hypoperfusion på hhv. PET eller SPECT</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82" data-value-piped="Bang J, Spina S, Miller BL|Frontotemporal dementia.|Lancet|2015|386|1672-82|26595641" data-url="reference-link" data-pubmedid="26595641" title="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Warren JD, Rohrer JD, Rossor MN, Clinical review. Frontotemporal dementia. BMJ 2013;347: f4827" data-value-piped="Warren JD, Rohrer JD, Rossor MN|Clinical review. Frontotemporal dementia.|BMJ|2013|347|f4827|23920254" data-url="reference-link" data-pubmedid="23920254" title="Warren JD, Rohrer JD, Rossor MN, Clinical review. Frontotemporal dementia. BMJ 2013;347: f4827"><sup>4</sup></a></h3> <ul> <li>FTD debuterer ofte tidligere end de øvrige demenssygdomme; typisk når patienterne er mellem 55-65 år, men med stigende incidens med alderen</li> <li>Sygdomsforløbene udviser stor variation</li> </ul> <p><strong>Adfærdsvariant FTD</strong></p> <ul> <li>Adfærdsvariant FTD er den hyppigste form for FTD og er kendetegnet ved gradvise ændringer i personlighed og adfærd i form af: <ul> <li>Apatisk, aggressiv, euforisk eller mere angstpræget adfærd</li> <li>Manglende hæmninger og situationsfornemmelse</li> <li>Impulsiv og uovervejet adfærd </li> <li>Ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker</li> <li>Ændrede vaner, hvor patienten f.eks. kan få tendens til at spise for meget, at indtage mere slik eller alkohol, få øget interesse for sex m.v.</li> <li>Tvangshandlinger med f.eks. ritualer og stereotypier </li> </ul> </li> <li>Tidligt i sygdomsforløbet kan også forekomme svækkelse af eksekutive funktioner som f.eks. overblik, evnen til planlægning, abstraktion, dømmekraft og udføringsevne af sammensatte aktiviteter m.v.</li> <li>Ligeledes kan i nogle tilfælde optræde ledsagende motoriske symptomer <ul> <li>f.eks. parkinsonisme, muskelstivhed, balanceproblemer eller symptomer sv.t. <a href="~/link.aspx?_id=0EEA6C6474D94364A5C9AE8912F8D1E9&_z=z">motorneuronsygdom</a> m.v.</li> </ul> </li> <li>Hukommelsen afficeres oftest først senere i sygdomsforløbet </li> <li>Nedsat sygdomsindsigt (anosognosia). Det er almindeligt, at patienterne undervurderer eller afviser kognitive deficit</li> <li>De psykiatriske symptomer ved adfærdsvariant FTD kan mistolkes som psykiatriske lidelser, f.eks. en manisk tilstand, en depression eller en form for krisereaktion</li> </ul> <div><strong>Semantisk demens</strong></div> <ul> <li>Semantisk demens er karakteriseret ved udtalt anomi (svigtende evne til benævnelse af ord) og nedsat enkeltordsforståelse (mistet kendskab til ordenes betydning)<br> <ul> <li>Det resulterer i tom og omskreven tale med brug af mindre præcise udtryk</li> <li>Patienten har problemer med semantisk hukommelse; evnen til at forstå betydningen af ord (f.eks. hvad er en kop?), fakta (hvem er statsministeren?) og genkendelse af genstande (hvad bruges en hammer til?)</li> </ul> </li> <li>Evnen til at forstå enkeltord er svækket, mens evnen til at forstå hele sætninger er relativt bevaret i den tidlige fase</li> <li>Med tiden bliver sprogforståelsen mere globalt svækket, mens spredningen af sygdommen mere frontalt medfører adfærdssymptomer svarende til adfærdsvariant FTD</li> </ul> <p><strong>Ikke-flydende primær progressiv afasi</strong></p> <ul> <li>Ikke-flydende primær progressiv afasi er karakteriseret ved agrammatisme og/eller anstrengt, forceret tale <ul> <li>Sprogproduktionen præget af agrammatisme viser sig typisk ved korte, enkle sætninger og udeladelse af f.eks. funktionsord eller bøjninger (telegrafiske sætninger med "grammatiske morfemer")</li> <li>Anstrengt, forceret tale refererer til langsom, besværet og tøvende taleproduktion med fejl i planlægningen af artikulation (taleapraksi) </li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82" data-value-piped="Bang J, Spina S, Miller BL|Frontotemporal dementia.|Lancet|2015|386|1672-82|26595641" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Warren JD, Rohrer JD, Rossor MN, Clinical review. Frontotemporal dementia. BMJ 2013;347: f4827" data-value-piped="Warren JD, Rohrer JD, Rossor MN|Clinical review. Frontotemporal dementia.|BMJ|2013|347|f4827|23920254" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Warren JD, Rohrer JD, Rossor MN, Clinical review. Frontotemporal dementia. BMJ 2013;347: f4827"><sup>4</sup></a><sup>,</sup><a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-type="other-reference" data-value="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument" data-url="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" title="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument"><sup>5</sup></a></h3> <ul> <li>I den tidlige fase af FTD er der oftest ikke neurologiske udfald ud over overvejende personlighedsændring eller sprogproblemer</li> <li>Ved adfærdsvariant FTD kan patienten fremstå med bl.a. manglende situationsfornemmelse, uhæmmet tale, talepres, indifference, apatisk og/eller jovial adfærd, samt nedsat eller manglende sygdomsindsigt (anosognosia)</li> <li>Der kan ses ekstrapyramidale symptomer (bradykinesi, rigiditet, apraksi, alien limb) og eventuelt tegn på begyndende motorneuronsygdom (øvre motorneurontegn ifa. hyperrefleksi, ekstensor plantar respons og spasticitet, og/eller nedre motorneurontegn ifa. svaghed, muskelatrofi, fascikulationer, samt dysartri, dysfagi og pseudobulbar affektion)</li> <li>Ved primær progressiv afasiformerne af FTD er sprogdysfunktionen påvirket under samtale<br> <ul> <li>Semantisk demens ifa. ordfindingsbesvær med tom og omskreven tale</li> <li>Ikke-flydende primær progressiv afasi ifa. anstrengt opbrudt agrammatisk tale med talelyd- og artikulationsfejl</li> </ul> </li> <li>Evt. fremkaldelse af primitive reflekser som snout, palmomental, glabella tap og griberefleks (uspecifikt tegn for ”frontal release”)</li> <li>Der kan forekomme positiv applause sign (tre-klap test) </li> <li>Ved kognitiv screening test (f.eks. MMSE, MoCA eller <a rel="noopener noreferrer" href="https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-basic" target="_blank">BASIC</a>) ses typiske udfald ift. eksekutiv dysfunktion og sprog, mens der er relativt bevaret hukommelse og visuospatielle færdigheder<br> <ul> <li>MMSE er hukommelsesorienteret, og således ofte mindre påvirket eller normal ved FTD</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a></h3> <ul> <li>Blodprøver<br> <ul> <li>Hæmoglobin, erytrocytter, leukocytter og differentialtælling, trombocytter, CRP, natrium, kalium, kreatinin, calcium (albumin-korrigeret eller ioniseret), albumin, ALAT, basisk fosfatase, glucose, HbA1c, thyroidea screening, folat, vitamin B12, vitamin D</li> </ul> </li> <li>Urin stix</li> <li>Blodtryk og st.c. </li> <li>EKG</li> <li>MMSE (Mini Mental State Examination), MoCA eller <a rel="noopener noreferrer" href="https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-basic" target="_blank">BASIC</a><br> <ul> <li>Screeningsinstrumenter, som kan bruges ved mistanke om kognitivt svigt</li> </ul> </li> <li>Depressionsscreening ved mistanke om depression, f.eks. <a href="https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-basic">GDS (Geriatrisk Depressions Skala)</a></li> <li>Evt. henvisning til CT-skanning af hjernen (afhængig af de regionale retningslinjer) mhp. påvisning af:<br> <ul> <li>Eventuelle strukturelle forandringer (f.eks. tumor, infarkter, vaskulære forandringer, subdural hæmatom, hydrocephalus) som årsag til demenssymptomerne</li> <li>Forandringer som tegn på specifik neurodegenerativ demenssygdom (fokal atrofi)</li> </ul> </li> <li>Udspørg om medicin- og alkoholforbrug, samt søvnmønster og -apnø</li> <li>I samarbejde med familie, andet netværk og/eller evt. personalet i den kommunale hjemmepleje danne sig et overblik over patientens funktionsevne i hverdagen/ADL-funktion (ADL: activities of daily living) og sociale ressourcer, inkl. boligforhold</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82" data-value-piped="Bang J, Spina S, Miller BL|Frontotemporal dementia.|Lancet|2015|386|1672-82|26595641" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a> </h3> <p><strong>CT- eller MR-skanning af cerebrum</strong></p> <ul> <li>Den strukturelle skanning bruges til at <ul> <li>Påvise eventuelle andre strukturelle forandringer, som kan forklare symptomerne (f.eks. tumor, subdural hæmatom, hydrocephalus eller tegn på cerebrovaskulær sygdom i form af kortikale infarkter, lakunære infarkter og/eller periventrikulær leukoaraiose)</li> <li>Vurdere graden af global og regional atrofi, hvor der ses atrofi af kortikale og subkortikale strukturer inden for frontale og temporale områder af hjernen ved FTD</li> </ul> </li> </ul> <p><strong>Neuropsykologisk undersøgelse </strong></p> <ul> <li>Specielt relevant i den tidlige fase af demens, eller ved tvivl om diagnosen</li> </ul> <p><strong>Spinalvæskeanalyse</strong></p> <ul> <li>Cerebrospinalvæske biomarkører (beta-amyloid, total-tau, fosforyleret-tau og neurofilament light (NfL))<br> <ul> <li>Ved FTD ses normalt niveau af beta-amyloid, mens total-tau og fosforyleret-tau oftere er forhøjet (uspecifikt fund)</li> <li>NfL vil oftest være forhøjet i FTD som udtryk for neurodegeneration (uspecifikt fund)</li> </ul> </li> <li>Rutineprøver og specifikke analyser mhp. at udelukke andre behandlelige årsager til kognitivt svigt, f.eks. neuroborreliose, syfilis og encephalit m.fl.</li> </ul> <div><strong>18F-PET-FDG skanning </strong></div> <ul> <li>18F-PET-FDG skanninger visualiserer hjernens glukosemetabolisme med reduceret aktivitet i områder, der er påvirket af neurodegeneration eller andre skader i hjernevævet, f.eks. tidligere infarkt sequelae </li> <li>Ved FTD ses typisk reduceret metabolisme sv.t. frontallapperne ved adfærdsvariant FTD, de inferior frontale områder ved ikke-flydende primær progressiv afasi og oftest ve.sidig anteroinferior temporallap ved semantisk demens</li> </ul> <div><strong>Amyloid-PET skanning (f.eks. PiB-PET)</strong></div> <ul> <li>Amyloid tracere binder sig til beta-amyloid plaques, hvorved man kan få indblik i mængden og fordelingen af beta-amyloid i hjernen</li> <li>Amyloid-PET skanninger kan bidrage til differentiering ift. Alzheimers sygdom, og vil være negativ ved FTD</li> </ul> <div><strong>EEG</strong></div> <ul> <li>Kan være relevant ved mistanke om epilepsi og andre sjældnere årsager til kognitiv svækkelse (f.eks. prionsygdomme)</li> <li>Der ses almindeligvis slow-wave aktivitet (delta/theta) på elektroencefalogram (EEG) ved neurodegenerative demenssygdomme</li> </ul> <p><strong>Genetisk analyse</strong></p> <ul> <li>Genetisk analyse er tilgængelig for visse typer af arvelig FTD</li> <li>Kan overvejes hvis mindst to personer i lige linje i familien har haft FTD, eller hvis der er forekomst af kendt arvelig demenssygdom hos mindst en person i familien</li> <li>Genetisk udredning er en højt specialiseret funktion i neurologien</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a></h3> <p><strong>Andre former for demens</strong></p> <ul> <li>Hvad angår differentiering mellem de forskellige demensformer - se <a href="~/link.aspx?_id=4284803DAA8E4A2EA33F07C845A636C7&_z=z">symptomartiklen om ”demens”</a></li> <li>Andre primære neurodegenerative sygdomme <ul> <li>Alzheimers sygdom</li> <li>Atypisk parkinsonssygdom, f.eks. PSP, MSA og CBS </li> <li>Amyotrofisk lateral sklerose (ALS, motorneuron sygdom)</li> <li>Lewy-body demens</li> <li>Huntingtons sygdom </li> <li>Parkinsons sygdom med demens</li> <li>Andre sjældne neurodegenerative sygdomme f.eks. Creutzfeldt-Jakobs sygdom med demens</li> </ul> </li> <li>Vaskulær demens</li> <li>Sekundær demens grundet: <ul> <li>Alkoholmisbrug (Wernicke–Korsakoff syndrome)</li> <li>Vitaminmangel (B og D vitamin)</li> <li>Encefalitis (herpesvirus, syfilis, HIV, borrelia, autoimmune m.fl.)</li> <li>Hjernesvulst </li> <li>Hovedtraumer </li> <li>Normaltrykshydrocephalus</li> <li>Subduralt hæmatom</li> <li>Multiple sklerose</li> <li>Stofskiftesygdomme (myksødem, calciumstofskifteforstyrrelser, hypoglykæmi m.fl.)</li> <li>Kroniske forgiftningstilstande (organisk opløsningsmiddelsyndrom, kronisk tungmetalforgiftning, kulilteforgiftning m.fl.)</li> </ul> </li> </ul> <div><strong>Potentielt reversible tilstande</strong></div> <ul> <li>Bipolar sygdom, enten depression eller mani</li> <li>Delir</li> <li>Syns- og hørenedsættelse</li> <li>Alkoholpåvirkning; dagligt alkoholforbrug eller alkoholoverforbrug</li> <li>Medikamentelt induceret kognitive symptomer er forholdsvis hyppige hos ældre. Vigtige lægemiddelgrupper er bl.a. <ul> <li>Antikolinerge medikamenter</li> <li>Hypnotika</li> <li>Antipsykotika</li> <li>Opioider</li> <li>Beta-blokkere</li> <li>Antiepileptika</li> <li>Antihistaminer (inkluderet H2 antagonister)</li> <li>Kortikosteroider</li> <li>NSAID</li> <li>Dopaminerge antiparkinsonmidler<br> <br> </li> </ul> </li> <li>Visse af de ovenfor nævnte årsager til sekundær demens kan også være potentielt reversible (f.eks subduralt hæmatom, hjernesvulster og stofskiftesygdomme)</li> <li>Flere af de potentielt reversible tilstande optræder hyppigt som tillægsdiagnoser ved patienter med en neurodegenerativ sygdom</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Skabe bedst mulig livskvalitet for patient og pårørende</li> <li>Reducere og forebygge forekomsten af adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer som f.eks. vandring, aggression, angst, depression og psykose</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a></h3> <ul> <li> Organisering af hjælp, omsorg og meningsfyldte aktiviteter i hverdagen er den vigtigste indsats</li> <li>Der findes endnu ikke en farmakologisk behandling, som kan stoppe demensudvikling ved FTD</li> <li>Anden medikamentel behandling <ul> <li>Adfærdsforstyrrelser eller psykiatriske symptomer (BPSD: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia) bør i første række behandles med non-farmakologiske tiltag</li> <li>Ved depression kan anvendes <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI-præparater</a></li> <li>Behandling med anxiolytika/hypnotika og antipsykotika bør så vidt muligt undgås eller begrænses, men kan blive nødvendigt ved svær adfærdspåvirkning i form af aggression og agitation </li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Den primære demensudredning varetages i almen praksis</li> <li>Ved mistanke om demens henvises til demensudredningsenhed på hospitalet</li> <li>Efterfølgende opfølgning, behandling og kontrol varetages for de fleste patienter i almen praksis</li> </ul> <h3>Råd til patienten<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N, Dementia prevention, intervention, and care. Lancet 2017;390: 2673-2734" data-value-piped="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N|Dementia prevention, intervention, and care.|Lancet|2017|390|2673-2734|28735855" data-url="reference-link" data-pubmedid="28735855" title="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N, Dementia prevention, intervention, and care. Lancet 2017;390: 2673-2734"><sup>7</sup></a> </h3> <ul> <li>Information til patienten (og pårørende) <ul> <li>Spis sundt, vær fysisk aktiv og lav aktiviteter sammen med andre. Mange patienter har behov for hjælp fra pårørende eller kommune for at deltage og fastholde motivationen</li> <li>Drik kun moderate mængder alkohol, og ikke mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale ugentligt indtag</li> <li>Oplysninger om sygdommens naturlige forløb med forventet gradvis forværring over tid</li> <li>Inddrag pårørende med henblik på støtte i forbindelse med opfølgning og ved planlægning af evt. tiltag</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Praktiske råd for patienter med demens og deres pårørende <ul> <li>Søg evt. viden om sygdommen via patientforeninger, interesseorganisationer og pårørendegrupper, evt. medlemskab</li> <li>Deltag i kommunale tilbud inkl. kontakt til demenskonsulent</li> <li>Struktureret hverdag; tilstræb regelmæssighed og faste rutiner</li> <li>Hold orden, fast plads mindsker forvirring</li> <li>Brug dagbog, daglig timeplan, let synlige kalendere og ure</li> <li>Brug enkle tjeklister</li> <li>Skriftlige beskeder om enkle sikkerhedsforanstaltninger</li> <li>Kendte omgivelser</li> <li>Opbevar notatblok ved telefonen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a> </h3> <ul> <li>Der findes ingen helbredende eller sygdomsmodificerende lægemidler mod FTD</li> <li>Acetylkolinesterasehæmmere og NMDA-receptorantagonister har ikke vist effekt ved FTD og er forbeholdt Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom</li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a></h3> <p><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/237000#IndledningLK">Antipsykotika</a></p> <ul> <li>Bør kun bruges efter nøje overvejelse i forhold til virkning og bivirkninger</li> <li>Kan i en afgrænset periode være indiceret ved aggression eller agitation hos patienter med demens, såfremt adfærden udgør en risiko for personen selv eller deres omgivelser. Antipsykotika har dog ofte en begrænset effekt </li> <li>Både konventionelle og atypiske antipsykotika er forbundet med betydelige bivirkninger og generelt øget dødelighed</li> <li>Behandling med varighed > 2 uger bør foregå under tæt supervision og i samråd med psykiater. Seponering bør forsøges efter 6 ugers behandling.</li> <li>Det kan ikke anbefales at anvende 1. generations antipsykotika til behandling af adfærdsforstyrrelser eller psykiatriske symptomer på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger</li> <li>Ved mistanke om underliggende samtidig delirium skal somatisk årsag identificeres og behandles</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/237000#IndledningLK">Nyere antipsykotika</a> er førstevalg ved psykotiske symptomer, såfremt disse ikke kan behandles med non-farmakologisk intervention; [DliActiveSubstance;5906;risperidon], [DliActiveSubstance;5594;quetiapin] eller [DliActiveSubstance;6289;olanzapin] kan forsøges i meget små doser (foreligger ingen specifik evidens for FTD)</li> </ul> <p>Antidepressiva</p> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI </a>kan forsøges ved depression eller angst</li> <li>Tricykliske antidepressiva bør undgås</li> </ul> <p>Benzodiazepiner</p> <ul> <li>Bør som udgangspunkt undgås</li> <li>Det kan blive nødvendigt at overveje anvendelse af benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af symptomer som angst og uro, hos patienter med demens, hvor andre lægemidler har været forsøgt</li> </ul> <p>[DliActiveSubstance;5437;Melatonin]</p> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5437;Melatonin] synes at kunne øge søvnlængden og reducere indsovningsfasen, men kan bivirkningsmæssigt øge affektive symptomer (foreligger ingen specifik evidens for FTD)</li> </ul> <h3>Anden behandling<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a></h3> <ul> <li> Ved primær progressiv afasi kan der være behov for kommunikationsværktøjer og en logopædisk indsats</li> <li>Fysisk aktivitet/træning<br> <ul> <li>Det anbefales, at personer med demens tilbydes fysisk aktivitet og træning, samt vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne </li> </ul> </li> <li>Faldforebyggelse i form af hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljø, medicinsanering og evt. faldudredning </li> <li>Det anbefales, at personer med demens sikres en god ernæringstilstand, samt god tand- og mundhygiejne</li> <li>Aflastningstiltag<br> <ul> <li>Aktivitetscenter, dagcenter, aflastningsophold på plejehjem, ferietilbud, ophold på institution</li> </ul> </li> </ul> <div> <h3>Forebyggende behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N, Dementia prevention, intervention, and care. Lancet 2017;390: 2673-2734" data-value-piped="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N|Dementia prevention, intervention, and care.|Lancet|2017|390|2673-2734|28735855" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N, Dementia prevention, intervention, and care. Lancet 2017;390: 2673-2734"><sup>7</sup></a></h3> </div> <ul> <li>Udover arvelige former er der ingen kendte risikofaktorer for FTD</li> <li>Generelle modificerbare risikofaktorer for demens (evidens overvejende baseret på demens pba. Alzheimers sygdom): <ul> <li>Sund livsstil med regelmæssig motion og varieret kost</li> <li>Kontrol og behandling af hypertension, hyperkolesterolæmi, fedme og diabetes, samt reduktion af andre kendte risikofaktorer for hjerte- og karsygdom</li> <li>Rygning øger risikoen for demens, og rygestop tilrådes</li> <li>Reduktion af alkoholindtag sv.t. Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale ugentlige indtag</li> <li>Udredning og behandling ved tegn på depression.</li> <li>Kognitivt stimulerende aktiviteter i samvær med andre, som f.eks. forskellige spil, læsning og musik kan generelt anbefales</li> <li>Kontrol og behandling af evt. høretab</li> </ul> </li> </ul> <p><strong>Sekundær forebyggelse</strong></p> <ul> <li>Andre forhold <ul> <li>Patienter med demens har øget risiko for infektioner f.eks. urinvejs- og luftvejsinfektion. De bør som udgangspunkt tilbydes influenzavaccine og skal ved febrilia observeres tæt pga. risiko for udvikling af lungebetændelse</li> <li>I forbindelse med f.eks. infektion og elektrolytforstyrrelser er patienter med demens mere tilbøjelige til at udvikle konfusion og delir, hvorfor der ved sygehusindlæggelser bør iværksættes delir forebyggende tiltag fra indlæggelsens start</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Den indledende udredning af demens hører først og fremmest hjemme i almen praksis</li> <li>Henvisning til demensudredningsenhed skal ske ved begrundet mistanke om demenssygdom og i henhold til gældende regionale retningslinjer</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <p>Generelle tiltag</p> <ul> <li>Information til patient og pårørende </li> <li>Regelmæssig opfølgning </li> <li>Tilbud om henvisning til kommunal demenskoordinator/-konsulent</li> <li>Støtteforanstaltninger i hjemmet<br> <ul> <li> Hjemmesygepleje, hjemmehjælp, ergoterapi, fysioterapi, besøgsven etc.</li> </ul> </li> <li>Henvisning til fysisk træning og sociale aktiviteter</li> <li>Forebyggelse af fald ved bl.a. hensigtsmæssig indretning af omsorgsmiljøet og medicinsanering, individuelt tilpasset faldudredning og intervention, samt anvendelse af hoftebeskyttere til personer med demens og faldtendens i plejebolig</li> <li>Kontrol af vægt med henblik på at sikre god ernæringstilstand</li> <li>Henvisning til kommunal støtte, inkl. demenskoordinator, dagcenter, aflastningsophold på plejehjem, ferietilbud og/eller plejebolig</li> <li>Vær opmærksom på pårørende belastning</li> </ul> <p><strong>Bilkørsel og demens</strong></p> <ul> <li>Efter ophævelse af aldersscreening for bilister på 75 år og ældre er det et område, hvor der er brug for særlig opmærksomhed fra læger</li> <li>Hvis en fører viser tegn på moderat til svær kognitiv svækkelse, skal lægen sædvanligvis udstede et lægeligt kørselsforbud</li> <li>Hos patienter med adfærdsvariant FTD kan nedsat dømmekraft og manglende hæmninger gøre det uhensigtsmæssigt at køre bil relativt tidligt i sygdomsforløbet</li> <li>For yderlig information henvises til <a rel="noopener noreferrer" href="https://stps.dk/Media/638267342456679812/Vejledning%20om%20helbredskrav%20til%20k%C3%B8rekort.pdf" target="_blank">vejledning om helbredskrav til kørekort fra Styrelsen for Patientsikkerhed</a> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Opfølgning efter endt udredning, diagnose og opstart af behandling varetages af demensenheder eller almen praksis, og i samarbejde med demenskonsulenterne i kommunen efter gældende regionale retningslinjer</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere?</h3> <ul> <li>Sygdomsudvikling og ernæringstilstand, samt sikre patientens hverdag understøttes af offentlige hjælpeforanstaltninger </li> <li>Særlig opmærksomhed ift. adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer</li> <li>Ved patienter med demens kan der være behov for særlig opmærksomhed på, at de nødvendige og planlagte kontroller følges</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82" data-value-piped="Bang J, Spina S, Miller BL|Frontotemporal dementia.|Lancet|2015|386|1672-82|26595641" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="https://content.dsam.dk/guides/vejlednings-pdf/demens_2006rettet.pdf" data-type="other-reference" data-value="DSAM - Klinisk vejledning: Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning - 2006" data-url="https://content.dsam.dk/guides/vejlednings-pdf/demens_2006rettet.pdf" title="DSAM - Klinisk vejledning: Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning - 2006"><sup>8</sup></a></h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Udviklingen af FTD sker typisk langsomt med tiltagende ændringer i personlighed, adfærd og/eller sprog over tid, men forløbet kan være meget individuelt</li> <li>Debutalder er almindeligvis lavere end ved Alzheimers sygdom, ofte 55-65 år</li> <li>Den gennemsnitlige overlevelsestid er omkring 6-8 år. Variationen er dog stor, og nogle lever med sygdommen i op til to årtier, mens f.eks. patienter med kombinationen </li> <li>FTD og motor-neuronsygdom (ALS, FTD-MND) har en kortere overlevelsestid på få år</li> <li>Jf. ICD-10 kriterierne stadieinddeling: <ul> <li>Let demens: Interfererer med normale dagliglivsaktiviteter </li> <li>Moderat demens: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre </li> <li>Svær demens: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig</li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Øget risiko for <ul> <li>Infektioner, særlig pneumoni og UVI</li> <li>Aspiration</li> <li>Underernæring</li> <li>Fald og hoftebrud</li> <li>Delir</li> <li>Bivirkninger af medicin</li> <li>Adfærdsforstyrrelser, depression og vrangforestillinger optræder hos de fleste på et eller andet tidspunkt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Demens er generelt forbundet med betydelig overdødelighed og er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark</li> <li>Der er stor variation i varigheden af sygdomsforløbet </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82" data-value-piped="Bang J, Spina S, Miller BL|Frontotemporal dementia.|Lancet|2015|386|1672-82|26595641" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-type="other-reference" data-value="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013" data-value-piped="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/NKR-for-udredning-og-behandling--af-demens.ashx" data-pubmedid="undefined" title="SST - NATIONAL KLINISKRETNINGSLINJE FORUDREDNING OG BEHANDLINGAF DEMENS, 2013"><sup>6</sup></a><sup>,</sup><a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-type="other-reference" data-value="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument" data-value-piped="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument|https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-url="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-pubmedid="undefined" title="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument"><sup>5</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Demens er en syndromdiagnose og ikke en sygdom i sig selv, mens FTD repræsenterer en ætiologisk diagnose</li> <li>FTD repræsenterer forskellige kliniske syndromer, herunder adfærdsvariant FTD og primær progressiv afasi (PPA) med undergrupperne semantisk demens og ikke-flydende primær progressiv afasi<br> <ul> <li>Adfærdsvariant FTD er karakteriseret ved fremtrædende ændringer i personlighed og adfærd sammen med eksekutiv dysfunktion </li> </ul> <ul> <li>Ikke-flydende primær progressiv afasi domineres enten af talelyd og artikulatoriske fejl eller af ekspressiv agrammatisme med telegrafiske sætninger</li> <li>Semantisk demens er karakteriseret ved gradvist tab af semantisk hukommelse med anomi og nedsat enkeltordsforståelse </li> </ul> </li> <li>Diagnosen stilles i henhold til de diagnostiske kriterier ved opfyldelse af specifikke kliniske og billeddiagnostiske kriterier</li> <li>Biomarkører kan øge den diagnostiske sikkerhed for at den underliggende ætiologi er FTD</li> </ul> <h3>Forekomst<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hogan DB, Jetté N, Fiest KM, Roberts JI, Pearson D, Smith EE, Roach P, Kirk A, Pringsheim T, Maxwell CJ, The Prevalence and Incidence of Frontotemporal Dementia: a Systematic Review. Can J Neurol Sci 2016;43 Suppl 1: S96-S109" data-value-piped="Hogan DB, Jetté N, Fiest KM, Roberts JI, Pearson D, Smith EE, Roach P, Kirk A, Pringsheim T, Maxwell CJ|The Prevalence and Incidence of Frontotemporal Dementia: a Systematic Review.|Can J Neurol Sci|2016|43 Suppl 1|S96-S109|27307130" data-url="reference-link" data-pubmedid="27307130" title="Hogan DB, Jetté N, Fiest KM, Roberts JI, Pearson D, Smith EE, Roach P, Kirk A, Pringsheim T, Maxwell CJ, The Prevalence and Incidence of Frontotemporal Dementia: a Systematic Review. Can J Neurol Sci 2016;43 Suppl 1: S96-S109"><sup>9</sup></a></h3> <ul> <li>Incidens og prævalens er generelt behæftet med stor usikkerhed ved FTD </li> <li>FTD er den fjerde eller femte hyppigste demensform og udgør omkring 3 % af alle demenstilfælde</li> <li>Blandt personer med demens, som er yngre end 65 år, udgør FTD 10-20 % af alle tilfælde</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82" data-value-piped="Bang J, Spina S, Miller BL|Frontotemporal dementia.|Lancet|2015|386|1672-82|26595641" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Bang J, Spina S, Miller BL, Frontotemporal dementia. Lancet 2015;386: 1672-82"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-type="other-reference" data-value="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument" data-value-piped="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument|https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-url="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/frontotemporal-demens/" data-pubmedid="undefined" title="Neuro.dk - Frontotemporal demens - strategidokument"><sup>5</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rohrer JD, Guerreiro R, Vandrovcova J, Uphill J, Reiman D, Beck J, Isaacs AM, Authier A, Ferrari R, Fox NC, Mackenzie IR, Warren JD, de Silva R, Holton J, Revesz T, Hardy J, Mead S, Rossor MN, The heritability and genetics of frontotemporal lobar degeneration. Neurology 2009;73: 1451-6" data-value-piped="Rohrer JD, Guerreiro R, Vandrovcova J, Uphill J, Reiman D, Beck J, Isaacs AM, Authier A, Ferrari R, Fox NC, Mackenzie IR, Warren JD, de Silva R, Holton J, Revesz T, Hardy J, Mead S, Rossor MN|The heritability and genetics of frontotemporal lobar degeneration.|Neurology|2009|73|1451-6|19884572" data-url="reference-link" data-pubmedid="19884572" title="Rohrer JD, Guerreiro R, Vandrovcova J, Uphill J, Reiman D, Beck J, Isaacs AM, Authier A, Ferrari R, Fox NC, Mackenzie IR, Warren JD, de Silva R, Holton J, Revesz T, Hardy J, Mead S, Rossor MN, The heritability and genetics of frontotemporal lobar degeneration. Neurology 2009;73: 1451-6"><sup>10</sup></a></h3> <ul> <li>Sygdommene klassificeres klinisk (fænotypisk), neuropatologisk og genetisk</li> <li>De bagvedliggende årsager til de patologiske forandringer ved FTD er ukendt.40-60% af alle FTD-patienter har en positiv familiehistorie, men en genetisk årsag påvises kun i halvdelen af de familiære tilfælde, det vil sige hos 10-20% af alle patienter med FTD </li> <li>FTD kan skyldes sygdomsfremkaldende mutationer i bl.a. generne MAPT, PGRN, C9orf72, VCP og CHMP2B</li> <li>Det kliniske spektrum af FTD overlapper også med syndromerne amyotrofisk lateral sklerose (ALS, motorneuron sygdom), progressiv supranukleær parese (PSP) og corticobasal syndrom (CBS)</li> </ul> <h3>Patofysiologi</h3> <ul> <li>Det kliniske, patologiske og genetiske spektrum af FTD er kompleks (figur)</li> <li>De underliggende patologier ved FTD involverer primært tre forskellige proteiner; microtubule-associated protein tau (tau), 2) transactive response DNA-binding protein of 43 kD (TDP-43), og 3) tumor associated protein fused in sarcoma (FUS) <ul> <li>Tauopatierne er overvejende forbundet med de kliniske fænotyper; adfærdsvariant FTD, ikke-flydende primær progressiv afasi, PSP og CBS </li> <li>TDP-43 ses oftest ved adfærdsvariant FTD, ikke-flydende primær progressiv afasi, semantisk demens, CBS og motorneuron sygdom</li> <li>FUS er typisk forbundet med adfærdsvariant FTD, motorneuron sygdom eller primær progressiv afasi </li> </ul> </li> <li>Neurodegenerative processer i hjernen medfører tab af neuroner og synapser i kortikale og subkortikale regioner</li> <li>De patologiske forandringer spreder sig gradvis i hjernen og medfører atrofi i de afficerede områder</li> <li>FTD-syndromerne er kliniske præsentationer af den underliggende frontotemporale lobare degeneration (FTLD) <ul> <li>Adfærdsvariant FTD har typisk atrofi sv.t. frontallapperne, insulære og forreste cingulate kortex</li> <li>Ikke-flydende primær progressiv afasi har atrofi sv.t. inferior frontale og insulære kortex</li> <li>Semantisk demens har asymmetrisk atrofi sv.t. oftest ve.sidig anteroinferior temporallap og temporal gyrus</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N, Dementia prevention, intervention, and care. Lancet 2017;390: 2673-2734" data-value-piped="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N|Dementia prevention, intervention, and care.|Lancet|2017|390|2673-2734|28735855" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Livingston G, Sommerlad A, Orgeta V, Costafreda SG, Huntley J, Ames D, Ballard C, Banerjee S, Burns A, Cohen-Mansfield J, Cooper C, Fox N, Gitlin LN, Howard R, Kales HC, Larson EB, Ritchie K, Rockwood K, Sampson EL, Samus Q, Schneider LS, Selbæk G, Teri L, Mukadam N, Dementia prevention, intervention, and care. Lancet 2017;390: 2673-2734"><sup>7</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rohrer JD, Guerreiro R, Vandrovcova J, Uphill J, Reiman D, Beck J, Isaacs AM, Authier A, Ferrari R, Fox NC, Mackenzie IR, Warren JD, de Silva R, Holton J, Revesz T, Hardy J, Mead S, Rossor MN, The heritability and genetics of frontotemporal lobar degeneration. Neurology 2009;73: 1451-6" data-value-piped="Rohrer JD, Guerreiro R, Vandrovcova J, Uphill J, Reiman D, Beck J, Isaacs AM, Authier A, Ferrari R, Fox NC, Mackenzie IR, Warren JD, de Silva R, Holton J, Revesz T, Hardy J, Mead S, Rossor MN|The heritability and genetics of frontotemporal lobar degeneration.|Neurology|2009|73|1451-6|19884572" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Rohrer JD, Guerreiro R, Vandrovcova J, Uphill J, Reiman D, Beck J, Isaacs AM, Authier A, Ferrari R, Fox NC, Mackenzie IR, Warren JD, de Silva R, Holton J, Revesz T, Hardy J, Mead S, Rossor MN, The heritability and genetics of frontotemporal lobar degeneration. Neurology 2009;73: 1451-6"><sup>10</sup></a></h3> <ul> <li>Udover arvelighed er der ingen kendte specifikke risikofaktorer for FTD</li> </ul> <p>Generelle risikofaktorer for demens (evidens overvejende baseret på demens pba. Alzheimers sygdom):</p> <ul> <li>Lavt uddannelsesniveau er forbundet med en øget risiko for demens, formodentlig grundet mindre kognitiv reserve</li> <li>Regelmæssig motion og fysisk aktivitet livet igennem er forbundet med nedsat risikoen for at udvikle demens</li> <li>Rygere har statistisk set en betydelig øget risiko for at udvikle demens, når de bliver ældre</li> <li>Der er en sammenhæng mellem gentagende depression og udvikling af demens</li> <li>Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, fedme og dårligt reguleret diabetes er forbundet med en øget risiko for demens</li> <li>Alkoholoverforbrug kan i visse tilfælde medføre demens</li> <li>Høretab har vist sig at øge risikoen for at udvikle demens </li> <li>Multiple gentagne hovedtraumer, f.eks. hos atleter, kan i visse tilfælde medføre demens </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=25EF41E9AE8443C8BFC074174B486527&_z=z">Demens, oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=23DC1A3C2153453CA26A71B153811A95&_z=z">Demens, praktiske råd</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=52BCB8C355BD4F5890A432077FA30653&_z=z">Forskellige former for demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D407B12C0B464A4B93BD690DFF4E16FF&_z=z">Symptomer på demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=504CBE1BD6A7407CBD6BABC9732D555D&_z=z">Udvikling af demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E4C5886819C74785A30D1BAF0BB62A4A&_z=z">Medicin mod demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=92054DAF49CE4E45AA365905B376D489&_z=z">Demens - fuldmagt og værgemål</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0EBBB53A34384A6ABF1A02A25076C8B8&_z=z">Hvorfor får nogle demens?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4D4FDA4D018A4348AEE0D29EE1E8418B&_z=z">Demens - litteratur og oplysning</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=10670&x_newstype=39">Demens - Hjælpemiddeldatabasen</a></li> </ul> <h3>Hvor findes der nyttig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="http://www.videnscenterfordemens.dk/">Nationalt Videnscenter for Demens</a></li> <li><a href="http://www.alzheimer.dk/">Alzheimerforeningen</a></li> <li><a href="http://www.aeldresagen.dk/">Ældre Sagen</a></li> </ul> <div> <h2>Link til vejledninger</h2> </div> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-diagnostik-af-mild-cognitive-impairment-og-demens" target="_blank">National klinisk retningslinje for diagnostik af mild cognitive impairment og demens. 2018. Sundhedsstyrelsen</a></li> <li>National klinisk retningslinje: <a href="https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsforstyrrelser-hos-personer-med-demens">Forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos demensramte. Sundhedsstyrelsen. 2018</a></li> <li>Neurologisk National Behandlings Vejledning, Dansk Neurologisk selskab. <a href="http://neuro.dk/wordpress/nnbv/demens-medicin/">Neuro.dk/nNBV Demenssygdomme</a></li> <li><a href="https://sst.dk/da/Udgivelser/2020/Anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-mennesker-med-demens">Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens – Sundhedsstyrelsen 2020 </a></li> </ul> <h2>Skemaer</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://videnscenterfordemens.dk/da/faglige-redskaber" target="_blank">Faglige redskaber og screeningtests</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Frontotemporal demens er en fællesbetegnelse for forskellige kliniske syndromer, herunder adfærdsvarianten af frontotemporal demens og primær progressiv afasi </li> <li><span style="color: #123845; background-color: #ffffff;">De fleste tilfælde af frontotemporal demens (omkring 60 %) forekommer sporadisk, det vil sige uden kendt årsag. Op mod 40 % af tilfældene er forbundet med autosomal dominant arvegang.</span></li> <li>Den indledende udredning foregår i almen praksis, mens den videre udredning foregår i en demensudredningsenhed</li> <li>Diagnosen beror på anamnese og objektiv vurdering, samt billeddiagnostik og evt. andre supplerende biomarkører </li> <li>Den endelig diagnose stilles i henhold til diagnostiske kriterier</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Der findes ingen sygdomsmodificerende behandling</li> <li>Der kan være behov for symptombehandling af psykiatriske symptomer</li> <li>Psykosociale tiltag i forhold til hjælp og støtte, sufficient ernæring og fysisk aktivitet m.fl.</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Almen praksis varetager den indledende vurdering og udredning, der som minimum indeholder anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, kognitiv screening test og blodprøver</li> <li>Ved mistanke om frontotemporal demens henvises til videre udredning i demensudredningsenhed</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">10654</TextField> <TextField Name="PageTitle">Frontotemporal demens</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Demens, Fronto-temporal demens</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-30T12:19:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{7606A364-8F84-48C6-BBBE-91179B29E3C1}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FD5BF671-B38A-4C41-8EF3-8D791419C922}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{203E0E5C-5C38-48E6-8CBE-B2997B73B7AC}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F02.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">P70</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Fronto-temporal demens er betegnelsen for en gruppe af neurodegenerative lidelser, klinisk karakteriseret ved personlighedsforandringer, tab af indsigt, ændret social adfærd, rastløshed og tab af empati og motivation.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Demens, demens morbus pick, demensudredning, demenstilstande, frontotemporal demens, kognitiv svigt, picks sygdom, senil demens, Demens, Fronto-temporal demens</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
68.042 characters