gynaekologiske-fistler
Portal
/
Laegehaandbogen
/
gynaekologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
gynaekologiske-fistler
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
abort
infektioner
inkontinens
menstruationsproblemer
svulster-og-dysplasi
seksuelle-forstyrrelser
oevrige-sygdomme
ektopisk-svangerskab
genitalprolaps
gynaekologiske-fistler
kroniske-underlivssmerter
lichen-planus-vulvovaginal
lichen-sclerosus-et-atrophicus-kvinder
pcos
diverse
praevention
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{C52CC6A9-EA73-436F-91DE-EF9F525C53E4}" Name="gynaekologiske-fistler" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{857CEB31-6063-4A6E-BC4A-C42BA6BCC1D1}" SortOrder="300" PublishDate="2010-01-05T11:25:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Sygehistorien og de kliniske fund kan bekræfte diagnosen, men supplerende billeddiagnostik kan være nødvendig for at kortlægge og bekræfte diagnosen</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Urogenitale fistler</h4> <ul> <li>Urinlækage er det mest fremtrædende symptom, typisk sivende og kontinuerligt </li> <li>Desuden har ca. 50 % underlivssmerter, dysuri, blødning eller tegn på urinvejsinfektion</li> <li>Urogenitale fistler bliver forholdsvis ofte overset, og diagnosen forsinkes </li> </ul> <h4>Enterovaginale fistler</h4> <ul> <li>Fækal inkontinens, ildelugtende udflåd eller ændret vaginal sekretion er de hyppigste </li> <li>Smerte, svie, kløe, ildelugtende udflåd, dyspareuni og luftafgang via skeden kan forekomme</li> <li>Enterogenitale fistler har ofte en lang latenstid fra første symptom til diagnose og behandling </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Urogenitale fistler</h4> <ul> <li>Gynækologisk undersøgelse <ul> <li>Urin i vagina</li> <li>Fistelåbning i vagina kan ofte ses og direkte sonderes</li> <li>Methylenblåt installeret i urinblæren vil kunne genfindes på en tør vaginaltampon</li> <li>Undersøgelse i narkose er ofte nyttig ved små fistler, hvis diagnosen mistænkes og fistelåbning ikke umiddelbart er synlig (evt. cystoskopi i samme seance)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Enterovaginale fistler</h4> <ul> <li>Gynækologisk undersøgelse vil muligvis afdække fistelåbningen, dermed bliver sondering mulig, men fistelmundingen kan ofte være svær at finde ved den objektive undersøgelse</li> <li>Undersøgelse i narkose kan være nyttig</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ingen specifikke</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Urogenitale fistler <ul> <li>Cystouretroskopi</li> <li>Cystouretrografi</li> <li>Urografi</li> <li>MR kan være et godt supplement ved urogenitale fistler</li> <li>Ultralyd</li> </ul> </li> <li>Enterogenitale fistler <ul> <li>Rektoskopi/koloskopi med biopsi er vigtig ved mistanke om høje fistler eller ved kroniske tarmlidelser</li> <li>Røntgen af kolon, tyndtarmspassage ved mistanke om høje fistler</li> <li>Transrektal ultralyd ved mistanke om lave fistler</li> <li>MR af abdomen og/eller bækken</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Urogenitale fistler <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=14613E17FB4B45FE8C134037989615D7&_z=z">Urininkontinens</a> </li> <li>Endometriecancer kan give øget udflåd. </li> </ul> </li> <li>Enterogenitale fistler <ul> <li>Faecal inkontinens</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=02E4A07DE1DE40418ECD2730E5BE38A6&_z=z">Perianalfistler</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Helbredelse, hvis patienten kan tåle behandlingen ellers symptomkontrol</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <h4>Urogenitale fistler</h4> <ul> <li>Kun undtagelsesvis kan fistler lukke sig spontant</li> <li>Kateterbehandling alene kan føre til spontan helbredelse</li> <li>Operation er behandlingen og transvaginal fistelplastik det hyppigste indgreb, da det er mere skånsomt end et abdominalt indgreb og også vist at være yderst effektivt <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Goh JT, Genital tract fistula repair on 116 women. Aust N Z J Obstet Gynaecol 1998;38: 158-61" data-value-piped="Goh JT|Genital tract fistula repair on 116 women.|Aust N Z J Obstet Gynaecol|1998|38|158-61|9653850" data-url="reference-link" data-pubmedid="9653850" title="Goh JT, Genital tract fistula repair on 116 women. Aust N Z J Obstet Gynaecol 1998;38: 158-61">1</a></li> </ul> <h4>Enterovaginale fistler</h4> <ul> <li>Kun undtagelsesvis kan fistler lukke sig spontant</li> <li>Ved anlæggelse af aflastende kolostomi vil nogle fistler hele spontant</li> <li>Behandlingen er primært operativt</li> <li>Hos enkelte patienter foreligger anden alvorlig sygdom, som inflammatorisk tarmsygdom eller kræft, hvorfor fistelbehandlingen afhænger af grundsygdommen</li> <li>Lokalbehandling med østrogen er indiceret hos postmenopause kvinder for at styrke slimhinderne i vagina og urinvejene </li> <li>For nogle patienter bliver behandlingen pallierende.</li> <li>Høje enterogenitale fistler (højt på rectum, colon, tyndtarm) behandles kirurgisk, hvis patienten kan tåle det. Operationen inkluderer resektion af det fistelbærende tarmsegment og primær anastomose. I nogen tilfælde er der, afhængig af de intraabdominale forhold, behov for anlæggelse af midlertidig stomi</li> <li>Lave enterogenitale fistler (anus, lavt på rectum) forsøges lukket kirurgisk ved lokale indgreb afhængig af sphincter involvering. Disse indgreb er en proktologisk specialist opgave og er, med 1 års helingsrater på 50-60%, ikke altid vellykkede </li> <li>Fistler på basis af kroniske inflammatoriske tilstande er specielt vanskelige og kræver langvarig aflastning</li> <li>Kolostomi <ul> <li>Aflastning af området ved anlæggelse af kolostomi kan synes drastisk, men kan være nødvendigt for at opnå infektionskontrol samt i tilfælde af store fistler med meget afføring gennem vagina, recidivfistler og komplicerede fistler, som involverer store dele af septum rectovaginale</li> <li>Kolostomi bør almindeligvis bevares, til det på en MR-skanning er sikret, at fistelen er lukket dvs. ca 6 mdr efter det afsluttende operative indgreb på fistlen</li> <li>Fistler på basis af kroniske inflammatoriske tilstande er specielt vanskelige og kan kræve langvarig aflastning</li> <li>De lave og overfladiske fistler kan oftest helbredes uden kolostomi</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Læsioner opdaget på skadestidspunktet kan opereres inden for de første 6 timer</li> <li>Peroperativ antibiotika-profylakse (fx [DliActiveSubstance;5273;doxycyclin] og <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/709">metronidazol</a>) har især effekt hos dem, der i forvejen har tarmtømningsproblemer </li> <li>Forsøg på plastik i dagene efter, at fistelen er opstået, medfører høj risiko for recidiv (måske 20 %)</li> <li>Muligheden for operativ helbredelse øges betragteligt, hvis man venter i mindst 7 uger, helst 12 uger</li> <li>Muligheden for helbredelse reduceres, hvis første operation mislykkes</li> </ul> <h4>Urogenitale fistler</h4> <ul> <li>Tilstanden er sjælden, og risiko for recidiv er høj</li> <li>Læge med specialkompetence bør have ansvaret for behandlingen</li> <li>Akut operation <ul> <li>Ved skadestidspunktet og inden for de efterfølgende seks timer kan læsioner forsøges repareret primært. Her er der rimelig chance for godt resultat</li> </ul> </li> <li>Konservativ behandling <ul> <li>Urinlækage opdaget senere (dage og uger) bør ikke forsøges opereret direkte, da resultatet oftest er dårligt og indgrebet reducerer mulighederne for, at en senere operation skal blive vellykket</li> <li>Primært behandles sådanne fistler med kateter</li> <li>Kateterbehandlingen varer i mindst 7 uger i håb om spontan lukning af fistelen. Først herefter kan det forventes, at vævsforholdene tillader operation. I mange tilfælde venter man til efter 12 uger eller mere for at opnå optimale vævsforhold for operativ korrektion</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/153000">Østrogen</a> (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315307#a000">lokalt</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315308#a000">per os</a>) er indiceret for at styrke slimhinderne i vagina og urinvejene</li> </ul> </li> <li>Sekundær operativ behandling <ul> <li>Er indiceret, hvis fistelen ikke er lukket ved konservativ behandling (7.-12. uge)</li> <li>Antibiotikaprofylakse ved operationen har ingen effekt </li> <li>Kateterbehandlingen bør fortsætte 10-14 dage efter operationen</li> <li>Patienten observeres i 1 døgn uden kateter, cystoskoperes og vaginalinspiceres før udskrivelse</li> <li>Kontrol efter tre måneder</li> </ul> </li> </ul> <h4>Specielle forhold ved kræft</h4> <ul> <li>Udvikling af fistel er en kendt komplikation, hvis tumor infiltrerer massivt i blære- eller tarmvæggen </li> <li>Speciel forsigtighed bør udvises ved biopsitagning</li> <li>Ved aktiv cancersygdom er symptombyrden fra fistlen og patientens øvrige tilstand afgørende for, hvilken behandlingsstrategi der vælges. Er patientens symptombyrde høj, bør aflastende tarmindgreb overvejes </li> <li>Ved rektovaginal fistler som følge af strålebehandling, og hvor der ikke foreligger resttumor og god prognose, bør lukning af fistelen overvejes (succesraten er dårlig og vil ofte kræve anlæggelse af aflastende kolostomi.)</li> <li>Urogenitale fistler, hvor operation ikke er aktuel</li> <li>Vesikovaginal fistel som følge af stråleskade lader sig sjældent lukke</li> <li>Ureterovaginal fistel kan behandles med reimplantation af ureter i blæren, evt. med interposition af tyndtarm eller appendix</li> <li>Okklusion med protese synes også at være et alternativ</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved mistanke om urogenital fistel, kan kateter- anlæggelse prøves. </li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Ingen </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Afhænger af anatomisk lokalisation</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Urogenitale fistler <ul> <li>3 måneder efter afsluttet operativ behandling bør patienten komme til kontrol for at sikre, at der ikke er recidiv eller er opstået komplikationer, som instabil blære og stressinkontinens</li> </ul> </li> <li>Lave Enterogenitale fistler (til anus/rectum) <ul> <li>Helingen af fistlen kontrolleres 3 mdr. efter afsluttet operativ behandling ved klinisk undersøgelse og transrektal ultralyd samt ved MR-skanning efter 6 mdr. </li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Behandlingens varighed afhænger af typen af fistel, grundsygdom og den valgte behandling (kan vare op til år)</li> <li>Urogenitale fistler vil almindeligvis være helbredt inden for 14 dage efter operationen, hvis den er udført korrekt og på det rigtige tidspunkt</li> <li>Enterogenitale fistler kan anses for lukkede, hvis der ikke kan påvises fistel på en MR-skanning 6 måneder efter behandling</li> </ul> <p><strong>Komplikationer</strong></p> <ul> <li>Urogenitale fistler og følgende behandling kan kompliceres af urgency symptomer og blæregener </li> <li>Lave enterogenitale fistler (til anus/rectum) og følgende behandling kan kompliceres af forskellige grader af anal inkontinens som følge af sphincter-skader </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Ved tilstande, som lader sig operere, vil udsigten til helbredelse være god</li> <li>Urogenitale fistler, uden forværrende grundlidelse, helbredes i første forsøg i 80-95 % af tilfældene, mens recidivfistlerne har en dårligere prognose</li> <li>Lave enterogenitale fistler uden forværrende grundlidelse vil recidivere hos ca. 20 %, hvis tidlig operation forsøges. Ved operation af recidiv er der en lavere succesrate. Kolostomi bedrer prognosen</li> <li>Cancer og alvorlig grundsygdom har stor negativ betydning for prognosen</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Gynækologiske fistler er kommunikation mellem urinveje og genitalia (urogenitale fistler) eller mellem tarm og genitalia (enterogenitale fistler) <ul> <li>Urogenitale fistler går fra blære, uretra eller ureter til vagina, uterus eller tubae</li> <li>Enterogenitale fistler kan være lave enterogenitale fistler og gå fra anus eller rektum til vaginae. Høje enterogenitale fistler går fra rektum, kolon eller tyndtarm til vagina, uterus eller tubae </li> </ul> </li> <li>Fistler medfører typisk inkontinens for urin- eller afføring og luft men også sekretion per vaginam og lugtgener</li> <li>Fistler er et stort sundhedsproblem i udviklingslande, hvilket afspejler utilstrækkelig fødselshjælp </li> <li>I industrialiserede lande er gynækologiske fistler sjældne og opstår især efter kirurgiske indgreb, men ses også som følgetilstande til cancersygdomme i det lille bækken eller inflammatorisk tarmsygdom </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <h4>I udviklingslande</h4> <ul> <li>Prævalens <ul> <li>Hovedparten af tilfældene forekommer i udviklingslande og specielt blandt kvinder i landområder. Det anslås, at 1 million kvinder lider af fistler</li> </ul> </li> <li>Incidens <ul> <li>Estimaterne varierer mellem 0-4/1000 fødsler, 32-100 % var associeret med fosterdød </li> </ul> </li> <li>Type fistler <ul> <li>Urovaginale fistler er meget hyppigere (ca 95 %) end rektovaginale</li> </ul> </li> <li>I udviklingslande skyldes gynækologiske fistler næsten udelukkende manglende eller fejlagtig fødselshjælp </li> </ul> <h4>I industrialiserede lande</h4> <ul> <li>Forekomsten er lav og tilskrives inflammatorisk tarmsygdom </li> <li>Incidencen efter fødsler er 16/100.000 fødsler <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Trovik J, Thornhill HF, Kiserud T, Incidence of obstetric fistula in Norway: a population-based prospective cohort study. Acta Obstet Gynecol Scand 2016;95: 405-10" data-value-piped="Trovik J, Thornhill HF, Kiserud T|Incidence of obstetric fistula in Norway: a population-based prospective cohort study.|Acta Obstet Gynecol Scand|2016|95|405-10|26713965" data-url="reference-link" data-pubmedid="26713965" title="Trovik J, Thornhill HF, Kiserud T, Incidence of obstetric fistula in Norway: a population-based prospective cohort study. Acta Obstet Gynecol Scand 2016;95: 405-10">2</a></li> <li>Urogenitale fistler udgør i en norsk opgørelse ca 35 %<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Trovik J, Thornhill HF, Kiserud T, Incidence of obstetric fistula in Norway: a population-based prospective cohort study. Acta Obstet Gynecol Scand 2016;95: 405-10" data-value-piped="Trovik J, Thornhill HF, Kiserud T|Incidence of obstetric fistula in Norway: a population-based prospective cohort study.|Acta Obstet Gynecol Scand|2016|95|405-10|26713965" data-url="reference-link" data-pubmedid="26713965" title="Trovik J, Thornhill HF, Kiserud T, Incidence of obstetric fistula in Norway: a population-based prospective cohort study. Acta Obstet Gynecol Scand 2016;95: 405-10">2</a> </li> <li>Efter strålebehandling for livmoderhalskræft opstår vesikovaginale og/eller rektovaginale fistler hos ca. 5 % <ul> <li>En lavere forekomst på 0,6 % (6 af 993) er fundet hos kvinder, der blev strålebehandlet for livmoderhalskræft med radium lokalt, fulgt af evt. ekstern bestråling ved Det Norske Radiumhospital i 1940-45 og 1958. Alle fistlerne var rektovaginale; to af dem ophelede spontant</li> </ul> </li> <li>Risiko efter hysterektomi <ul> <li>Det er rapporteret, at fistler efter hysterektomi forekommer hos 0,1%. Risikoen er højest, hvis hysterektomien er på baggrund af cervix cancer, omkring 1% - og lavest ved benign vaginal hysterektomi omkring 0,03% <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hilton P, Cromwell DA, The risk of vesicovaginal and urethrovaginal fistula after hysterectomy performed in the English National Health Service--a retrospective cohort study examining patterns of care between 2000 and 2008. BJOG 2012;119: 1447-54" data-value-piped="Hilton P, Cromwell DA|The risk of vesicovaginal and urethrovaginal fistula after hysterectomy performed in the English National Health Service--a retrospective cohort study examining patterns of care between 2000 and 2008.|BJOG|2012|119|1447-54|22901248" data-url="reference-link" data-pubmedid="22901248" title="Hilton P, Cromwell DA, The risk of vesicovaginal and urethrovaginal fistula after hysterectomy performed in the English National Health Service--a retrospective cohort study examining patterns of care between 2000 and 2008. BJOG 2012;119: 1447-54">3</a> </li> <li>I Danmark er hyppigheden efter hysterektomi estimeret til 0,2-2,5 %</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>I Danmark anslås, at 75 % af urogenitale fistler er opstået efter simpel abdominal hysterektomi, 10 % efter andre operationer i det lille bækken, 10 % efter strålebehandling og 5 % efter obstetriske indgreb</li> <li>I udviklingslande er de fleste fistler obstetriske <ul> <li>Langvarig presseperiode og mekanisk fødselshindring medfører iskæmi og vævsnekrose </li> <li>I Nigeria er 55 % af patienterne med fistler under 19 år, og 94 % har født hjemme eller på lokal klinik</li> </ul> </li> </ul> <h4>Ætiologi generelt</h4> <ul> <li>Medfødte tilstande </li> <li>Obstetriske skader - fx grad IV sfinkterruptur, mekanisk fødselshindring eller instrumentel forløsning </li> <li>Vaginal kirurgi - fx descensusoperation, vaginal hysterektomi eller operation i forbindelse med Disorder of Sex Development</li> <li>Abdominale indgreb - som rektum/sigmoideumresektion eller hysterektomi </li> <li>Cancerinfiltration - fx cancer cervicis uteri, cancer recti eller metastaser </li> <li>Stråleskader </li> <li>Infektioner - fx divertikulit, Bartholinit, aktinomykose </li> <li>Inflammatoriske tarmsygdomme - fx Mb Crohn eller ulcerøs kolit </li> <li>Traumer </li> </ul> <h4>Urovaginale fistler</h4> <ul> <li>Klassifikation efter type af fistel <ul> <li>Uretrovaginale </li> <li>Vesikovaginale (hyppigst) </li> <li>Vesikouterine </li> <li>Ektopisk ureter (medfødt)</li> </ul> </li> <li>Ætiologi <ul> <li>Den dominerende årsag er abdominal operation i det lille bækken, sjældnere vaginal kirurgi </li> <li>Få tilfælde skyldes svangerskab og fødsel (med eller uden indgreb under fødslen)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Enterovaginale fistler</h4> <ul> <li>Klassifikation efter type af fistel <ul> <li>Anovaginale/Rektovaginal</li> <li>Entero-uterine</li> <li>Entero-vaginal</li> <li>Hyppigst ses fistler mellem vagina og anus/rektum samt fistler fra tyktarm til genitalia interna</li> </ul> </li> <li>De fleste tilfælde synes at opstå i forbindelse med <ul> <li>Fødsel - også i Norden</li> <li>Kirurgiske indgreb</li> <li>Inflammatorisk tarmsygdom - Crohns sygdom, ulcerøs kolit, sigmoidit</li> <li>Kræftsygdom</li> </ul> </li> </ul> <h4>Konsekvenser</h4> <ul> <li>Fisteldannelse er en særdeles ubehagelig komplikation pga. konstant lækage af urin eller afføring, og ledsagende sekretion, lugtgener samt smerter. Patienterne oplever en dramatisk reduktion i Quality of Life</li> <li>Tilstanden er socialt stigmatiserende og tabubelagt. Patienterne bliver tit socialt isolerede og i udviklingslandene ofte udstødte. Patienterne har svært øget sygefravær og kan have svært ved at fastholde arbejde pga. dette </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>De fleste postoperative fistler opstår efter skader, som ikke bliver opdaget under operationen </li> <li>Manglende oversigt, teknisk krævende indgreb og utilstrækkelig kirurgisk teknik er risikofaktorer</li> <li>Kvinder, som tidligere har fået foretaget hysterektomi, synes at have større risiko for at udvikle kolovaginal fistel ved divertikulit og sigmoidit</li> <li>Andre faktorer der disponerer <ul> <li>Underlivsinfektioner </li> <li>Nedsat almentilstand </li> <li>Inflammatorisk tarmsygdom </li> <li>Cancerinfiltration </li> <li>Stråleskader </li> <li>Nedsat immunforsvar (AIDS, immunosuppressiv behandling) </li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <ul> </ul> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div> <p>[ICD10]</p> </div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Problemer og de mange nuancer i behandlingen kræver, at der sættes tid af til både mundtlig og skriftlig information</li> <li>Patienter med fistelkomplikationer oplever tilstanden meget traumatisk og er specielt afhængig af kyndig information og støtte. Mange har god nytte af stomi- og uroterapeuter</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B2DA18A07DC84058ADDA1C03BC3F6037&_z=z">Fistler i underlivet hos kvinder</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h3>Illustrationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=ACFD5BE67B1E4B12806E9F7BFE978942&_z=z">Gynækologiske fistler, tegning</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Ved urogenitale fistler er urinlækage det mest fremtrædende symptom, typisk sivende og kontinuerligt</li> <li>Ved enterogenitale fistler, er fækal inkontinens hyppigt med ildelugtende udflåd </li> <li><span>Sygehistorien og de kliniske fund kan bekræfte diagnosen, men supplerende billeddiagnostik kan være nødvendig for at kortlægge og bekræfte diagnosen</span></li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li><span>Behandlingsmål er helbredelse, hvis patienten kan tåle relevante behandling ellers symptomkontrol</span></li> <li>Typisk operativt, men nogle gange ses spontan heling eller heling efter kateterbehandling </li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li><span>Ved mistanke om tilstanden</span></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">23698</TextField> <TextField Name="PageTitle">Gynækologiske fistler</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Gynækologiske fistler</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-16T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{AFC16EF5-CBF9-4F9C-97FA-E4A4F3BCF302}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">N82, N82.0, N82.1, N82.2, N82.3, N82.4, N82.5, N82.8, N82.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">X99, X17, X15</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Gynækologiske fistler er kommunikation mellem urinveje og genitalia (urogenitale fistler) eller mellem tarm og genitalia (enterogenitale fistler).</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">enterogenital, fistel, fistler, genitointestinal, urogenital, afføringsinkontinens, urininkontinens</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.068 characters