diarre-kronisk
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
symptomer-og-tegn
/
diarre-kronisk
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
ascites
blod-i-affoeringen
diarre-akut
abdominal-udfyldning
analkloee
anorektale-gener
ikterus
haematemese-og-melaena
okkult-bloedning
mavesmerter-akutte
diarre-kronisk
daarlig-aande
dyspepsi
forstoppelse
retroperitoneal-udfyldning
synkebesvaer-kronisk
reflukssymptomer
hikke
mavesmerter-akutte-boern
mavesmerter-akutte-aeldre
kvalme-og-opkastninger
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1BAE2D7A-6CED-46B4-8FF6-925A54396822}" Name="diarre-kronisk" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FF792F46-68D5-4AB1-8937-99E366A68DD2}" SortOrder="1100" PublishDate="2010-08-25T11:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Over tre daglige udtømninger af løs afføring i mere end 4 uger<a title="Binder HJ, Causes of chronic diarrhea. N Engl J Med 2006;355: 236-9" href=" " data-url="reference-link" data-value-piped="Binder HJ|Causes of chronic diarrhea|N Engl J Med|2006|355|236-9" data-value="Binder HJ, Causes of chronic diarrhea. N Engl J Med 2006;355: 236-9" data-type="journal-reference">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Editorial, Chronic Diarrhea. Am Fam Physician 2020;101: Online" data-value-piped="Editorial|Chronic Diarrhea.|Am Fam Physician|2020|101|Online|32293855" data-url="reference-link" data-pubmedid="32293855" title="Editorial, Chronic Diarrhea. Am Fam Physician 2020;101: Online">2</a></li> <li>Skyldes mindsket absorption, øget sekretion af væske eller en hurtig tarmpassage </li> <li>Ved flere tarmsygdomme kan der være kombinerede mekanismer</li> </ul> <h4>Klassifikation</h4> <ul> <li>Osmotisk diarré <ul> <li>Nedsat absorption af enkelte fødemidler, f.eks. laktose ved laktasemangel </li> <li>Typisk: Faste stopper diarréen</li> </ul> </li> <li>Sekretorisk diarré <ul> <li>Aktiv/passiv sekretion af vand og/eller elektrolytter, f.eks. inflammatorisk tarmsygdom, malignitet, hormonel/metabolisk diarré. Obs WDHA (Watery Diarrhea Hypokalemia Achlorhydria)-syndrom </li> <li>Er typisk en relativ voluminøs diarré, som ikke ophører ved faste</li> </ul> </li> <li>Ændret intestinal motilitet <ul> <li>Ses blandt andet ved irritabel tarm og diabetisk enteropati </li> <li>Kan også være sekundær til osmotisk/sekretorisk diarré eller til laksantia(mis)brug</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Befolkningsstudier viser, at ca. 15 % af midaldrende og ældre mennesker har en permanent eller periodevis kronisk diarré</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Blandt yngre tænker man først og fremmest på muligheden for irritabel tarm eller inflammatorisk tarmsygdom </li> <li>Blandt ældre bør man udelukke muligheden for kolorektal cancer, men sterkoral diarré er oftest forklaringen blandt de ældste, ligesom at mikroskopisk kolitis bør haves in mente i denne aldersgruppe</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig</h3> <ul> <li>Kun ca. 25 % med kronisk diarré søger læge</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Malabsorption? </li> <li>Inflammatorisk tarmsygdom? </li> <li>Kolorektal cancer?</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <p>Der er en lang liste, som bør overvejes i udredningsprogrammet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Burgers K, Lindberg B, Bevis ZJ, Chronic Diarrhea in Adults: Evaluation and Differential Diagnosis. Am Fam Physician 2020;101: 472-480" data-value-piped="Burgers K, Lindberg B, Bevis ZJ|Chronic Diarrhea in Adults: Evaluation and Differential Diagnosis.|Am Fam Physician|2020|101|472-480|32293842" data-url="reference-link" data-pubmedid="32293842" title="Burgers K, Lindberg B, Bevis ZJ, Chronic Diarrhea in Adults: Evaluation and Differential Diagnosis. Am Fam Physician 2020;101: 472-480">3</a></p> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=61A2A44E813A469CA54B2ACCC559ED2B&_z=z">Irritabel tarm</a> </h3> <ul> <li>Debuterer oftest i ungdomsårene, funktionel tilstand </li> <li>Recidiverende gener i form af <ul> <li>vekslende afføringsmønster </li> <li>knibesmerter i nedre del af abdomen </li> <li>meteorisme </li> <li>lindring ved defækation og luftafgang</li> </ul> </li> <li>Ofte andre funktionelle gener, sensible personer eller personer under psykisk stress </li> <li>Afebril, ingen tegn til peritonitis</li> </ul> <h3>Laksantiamisbrug, kronisk</h3> <ul> <li>Oftest kvinder, "slankemiddel", hvor mange vil skjule deres misbrug. Dette kan gøre diagnosen vanskelig at stille </li> <li>Symptomerne kan være muskelsvaghed, tørst, abdominalsmerter, vægttab, ødemer, knoglesmerter og diarré </li> <li>Hypokalæmi, hypocalcæmi, hypomagnesæmi, alkalose og evt. tegn til nyreskade på grund af hypokalæmi </li> <li>Rektoskopi med biopsi kan vise normal slimhinde, lette inflammatoriske forandringer eller melanose</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=BE67E7292B184F4C8E0D516B43A92792&_z=z">Tarminfektion</a> </h3> <ul> <li>Feber, andre tegn på infektion, ofte efter udenlandsrejse</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=6F049EF2DEE24D36BF754C81BA2AF16F&_z=z">Laktoseintolerans</a> </h3> <ul> <li>Hyppig blandt personer fra Asien, Afrika, Sydamerika og inuitter/yupikker, men findes også hos knap 5 % af alle nordeuropæere </li> <li>Skyldes mangel på eller reduktion af enzymet laktase i tyndtarmens slimhinde - giver intolerance overfor mælk og mælkeprodukter, ofte temporært efter gastroenteritis, og ved ubehandlet cøliaki </li> <li>Symptomerne er megen rumlen i maven, oppustethed, flatulens, vandig diarré </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DCDA86FD09D54DD993C681E1DF9BE02B&_z=z">Laktosebelastning</a>, bestemmelse af stigning i blodglukose eller gentest</li> </ul> <h3>Galdesyremalabsorption</h3> <ul> <li>Galdesyreinduceret diarré kan medføre kronisk diarré og skyldes manglende optagelse af galdesyre i den distale del af tyndtarmen, hvor optagelsen normalt finder sted</li> <li>Tilstanden verificeres ved en SeHCAT-scintigrafi</li> </ul> <h3>Sterkoral diarré</h3> <ul> <li>Hos børn og ældre </li> <li>Obstipation som fører til "pseudo-stenose", hvor kun flydende afføring løber forbi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=62540B9A858E40508D36FB82EDDEDD59&_z=z">Colitis ulcerosa</a> </h3> <ul> <li>Debuterer ofte hos yngre, prævalens 2-3 pr 1.000, ukendt årsag </li> <li>Diffus, uspecifik slimhindeinflammation. Involverer næsten altid rektum og kan brede sig til distale colon eller hele colon, men ikke til tyndtarmen </li> <li>Meget hyppige tømninger (5-15); blod, pus og slim i afføringen, rektale tenesmer, påvirket almentilstand ses ved opblussen </li> <li>I rolig fase sjældent fund. I den akutte fase ses imidlertid feber, takykardi, anæmi </li> <li>Diagnosen bekræftes ved koloskopi med biopsi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=7C3C6EF3B3BE4C7AA66DC32DA809FE83&_z=z">Crohns sygdom</a> </h3> <ul> <li>Debuterer ofte hos yngre </li> <li>Segmentær, granulomatøs, transmural inflammation i gastrointestinalkanalen - ca. 20 % har kun kolitis, 50 % har både kolitis og tyndtarmsaffektion, ca. 30 % har kun tyndtarmsaffektion </li> <li>Mangfoldigt klinisk billede præget af ofte ublodig diarré, kolikprægede smerter og perianale lidelser </li> <li>Fund afhænger af lokalisation, omfang og varighed, evt. malabsorption, akut evt. subileus og kvalme; kan have perianale fistler og abscesser </li> <li>Diagnosen verificeres ved endoskopi med histologi og radiologiske undersøgelser (herunder MR-, CT-scanning og ultralyd)</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=F61E1F9A4D594FCF8DDAC06DEFC9A759&_z=z">Pankreatitis, kronisk</a> </h3> <ul> <li>Dominerende årsag er alkoholmisbrug </li> <li>Forårsager diarré via eksokrin funktionssvigt og malabsorption </li> <li>Recidiverende anfald med stærke mavesmerter </li> <li>Ofte stærke smerter som stråler om bag i ryggen, fedtglinsende løs afføring ved fremskreden tilstand, vægttab og afmagring. Nogle udvikler diabetes </li> <li>Reduceret pankreas-isoamylase, trypsin eller lipase i serum </li> <li>CT-scanning af abdomen, ultralyd eller ERCP kan vise patologiske forandringer</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=8CA1335BCC8740CEBBC813D97A9B92B1&_z=z">Fødevareintolerance/fødevareallergi</a> </h3> <ul> <li>Både blandt børn og voksne, ofte med kendt atopi eller andre allergiske sygdomme </li> <li>Unormal reaktion på fødevarer, måltidsrelateret, symptomer kan optræde i øjne/næse/lunger/hud og tarm </li> <li>De hyppigste symptomer er diarré, mavesmerter, oppustethed, kvalme, opkast, utilpashed </li> <li>Sjældent kliniske fund </li> <li>Evt. undersøgelse på IgE antistoffer og hudpriktest til at adskille allergisk reaktion (udslag på priktesten) fra intolerance, evt. eliminationsdiæt, evt. madvareprovokation (specialist)</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=935A845E8C8643229D937C40DCE2A30F&_z=z">Cøliaki</a> </h3> <ul> <li>Forekommer hos småbørn, men debuterer ofte i voksenalderen efter mange års subklinisk forløb </li> <li>Immunologisk forstyrrelse hvor tyndtarmen eksponeres for antigener i forskellige kornsorter (gluten) </li> <li>Typiske symptomer er voluminøs/ildelugtende/fedtglinsende afføring, oppustet mave, flatulens, væksthæmning og tegn på malabsorption </li> <li>Ofte meget beskedne fund, dårlig vægt- og vækstøgning hos børn </li> <li>Diagnosen kan mistænkes med påvisning af antistoffer mod gliadin, gluten og ved transglutaminasetest - og bekræftes ved karakteristisk histologi fra tyndtarmsbiopsi (villusatrofi)</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=3878D118D7204DA7ADC2DDA60921DA71&_z=z">Coloncancer</a> </h3> <ul> <li>Ca. 2600 nye tilfælde i Danmark per år </li> <li>Livstidsrisiko for at få kolorektal cancer er 5-6 %, stigende sandsynlighed med stigende alder </li> <li>Længe symptomfri, nyopstået forstoppelse eller afføringsændringer efter 45-års alderen </li> <li>Distale svulster giver som regel tidligere symptomer end de proksimale </li> <li>Almindeligvis normale kliniske fund, evt. palpabel rektal svulst </li> <li>Blod i afføringen, anæmi, lav ferritin, ofte høj akut fasereaktant </li> <li>Koloskopi, evt. rtg kolon</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=3878D118D7204DA7ADC2DDA60921DA71&_z=z">Rektumcancer</a> </h3> <ul> <li>Ca. 1300 nye tilfælde i Danmark per år </li> <li>Adenokarcinom, udgør ca. 95 % af alle tilfælde af cancer i kolon og rektum </li> <li>Blod i afføringen, afføringsændringer. Smerter er et sent symptom </li> <li>Patienten kan opleve en følelse af inkomplet tømning ved defækation </li> <li>Rektal palpation kan påvise svulsten </li> <li>Rektoskopi med biopsi giver diagnosen</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">Hyperthyreose</a> </h3> <ul> <li>Andre symptomer og tegn på højt stofskifte</li> </ul> <h3>Induceret af lægemidler</h3> <ul> <li>Laksantia, antacida, antibiotika </li> <li>Antibiotika-associeret <a href="~/link.aspx?_id=87345BA88A634B8EA3D8C5BE7A0F4299&_z=z">pseudomembranøs kolitis</a> (infektion med Clostridioides difficile)</li> </ul> <h3>Sjældne årsager</h3> <ul> <li>Alkohol, <a href="~/link.aspx?_id=B38BAC63045F4B7E8D74559E4F6777E7&_z=z">carcinoid syndrom</a>, <a href="~/link.aspx?_id=67767359B5404D96AFD5693AE0AA8CC5&_z=z">mikroskopisk kolitis</a> (som dog er relativt hyppig i aldersgruppen >65 år), allergisk og eosinofil gastroenteritis, mastocytose, pseudoobstruktion, diffuse primære lymfomer, tuberkulose, iskæmi og <a href="~/link.aspx?_id=D89E31FEFE5B416A9956E2CD515357D0&_z=z">Whipples sygdom</a></li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Almensymptomer?</h4> <ul> <li>Vægttab, feber, kvalme, opkastninger. Sygdomsfølelse tyder på alvorlig infektion, inflammatorisk sygdom evt. cancer</li> </ul> <h4>Alarmsymptomer?</h4> <ul> <li>Blod i afføringen, nedsat appetit, vægttab, anæmi, reduceret almentilstand - tænk på eventuel malign sygdom</li> </ul> <h4>Natlig diarré?</h4> <ul> <li>Tyder på organisk årsag</li> </ul> <h4>Afføringen grødagtig og voluminøs, lys og ildelugtende, flyder i toiletkummen?</h4> <ul> <li>Tyder på malabsorption (fedt) </li> <li>Tænk på cøliaki eller sygdom i pankreas eller galdeveje</li> </ul> <h4>Blod og slim i afføringen?</h4> <ul> <li>Colitis ulcerosa? </li> <li>Crohns sygdom? </li> <li>Bakteriel infektion? </li> <li>Antibiotika-associeret kolitis? </li> <li>Obs. kolorektal cancer hos patienter over 40 år</li> </ul> <h4>Periodevis diarré, vekslende med fast afføring, slim?</h4> <ul> <li>Tænk på irritabel tarm</li> </ul> <h4>Er afføringen fedtrig, fedtglinsende?</h4> <ul> <li>Tyder på steatoré og angiver nedsat fordøjelse af fedt i kosten, eksempelvis grundet pankreassvigt eller evt. cystisk fibrose</li> </ul> <h4>Forudgående forstoppelse?</h4> <ul> <li>Tænk sterkoral diarré</li> </ul> <h4>Effekt af faste?</h4> <ul> <li>Diarréen ophører - tyder på osmotisk diarré </li> <li>Diarréen fortsætter - tyder på sekretorisk diarré</li> </ul> <h4>Udlandsophold eller epidemi?</h4> <ul> <li>Tænk på infektiøs diarré</li> </ul> <h4>Anden etnisk oprindelse?</h4> <ul> <li>Tænk på laktoseintolerance eller infektion</li> </ul> <h4>Mavesmerter?</h4> <ul> <li>Vanlig ved Crohns sygdom og ved irritabel tarmsyndrom</li> </ul> <h4>Symptomer fra andre organsystem?</h4> <ul> <li>Øjne, led, muskulatur, hud, skleroserende cholangitis - tænk inflammatorisk tarmsygdom</li> </ul> <h4>Endokrin sygdom?</h4> <ul> <li>Hyperthyreose, diabetes senkomplikation, Addisons sygdom</li> </ul> <h4>Drikker mælk?</h4> <ul> <li>Obs. vedvarende diarré hos børn efter gastroenteritis</li> </ul> <h4>Allergi eller overfølsomhed?</h4> <ul> <li>Knyttet til bestemte madvarer, udpræget måltidsrelation, tegn på anden allergisk sygdom? </li> <li>Stor usikkerhed er knyttet til denne diagnose</li> </ul> <h4>Medikamenter?</h4> <ul> <li>Bivirkninger, spørg særligt til evt. laksantiaforbrug</li> </ul> <h4>Mavetarmresektioner?</h4> <ul> <li>Tænk på bakteriel overvækst i tarmen (<em>blind-loop</em> syndrom), evt. korttarmssyndrom</li> </ul> <h4>Strålebehandling</h4> <ul> <li>Tænk på <a href="~/link.aspx?_id=EC54BA60F1994CC693460228DA075BA7&_z=z">stråleskadet tarm</a> (ifm. tidligere onkologisk behandling)</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Der er som regel få kliniske fund</li> </ul> <h4>Almentilstand</h4> <ul> <li>Ser patienten medtaget ud </li> <li>Tegn på vægttab, hyperthyreose, perifere ødemer (hypoalbuminæmi), anæmi, ikterus?</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Abdomen</h4> <ul> <li>Ar efter tidligere operationer </li> <li>Palpationsømhed </li> <li>Udfyldninger?</li> </ul> <h4>Ano-rektum</h4> <ul> <li>Perianale forandringer som fistler og abscesser </li> <li>Cancer i anus eller rektum?</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis eller på sygehus</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Det er muligt at foretage et stort antal undersøgelser</li> <li>Vær derfor kritisk og målrettet i diagnostikken</li> </ul> <h4>Lab. i almen praksis</h4> <ul> <li>Hb, leukocyt og differentialtælling, CRP, glukose </li> <li>Vægt </li> <li>Hvis man ikke finder klar indikation for at bestille koloskopi med det samme, kan man overveje serieprøver (3 stk.) for blod i afføringen <ul> <li>Patienter > 45 år bør henvises til koloskopi </li> <li>Patienter < 45 år giver fund af okkult blod mistanke om anallæsioner, inflammatorisk tarmsygdom og cancer</li> </ul> </li> </ul> <h4>Biokemiske prøver</h4> <ul> <li>Thyreoideaprøver, leverprøver, <a href="~/link.aspx?_id=142A3BB818AE4E1C8379B4D8C49CC544&_z=z">s-amylase</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=F9C3EE18F851476B85244CAD7D8C5549&_z=z">-lipase</a>, elektrolytter </li> <li>Mistanke om malabsorption (steatoré)? <ul> <li>Lav <a href="~/link.aspx?_id=84F24B5ECB9C48AE9BC4A1DCB7ED5C3F&_z=z">s-Fe</a>, <a href="~/link.aspx?_id=A6D2AA899D74465DB69BD29C9190D8BB&_z=z">erytrocyt-folat</a>, <a href="~/link.aspx?_id=D976A4FAD10E4E93ABB10C6BB18CEA34&_z=z">s-calcium</a>, <a href="~/link.aspx?_id=F115F1A4BE8648D5B5D0AB79A07629DD&_z=z">s-albumin</a>, <a href="~/link.aspx?_id=B93A49F5733B4E0BBCD91340BF1C5D9C&_z=z">fosfat</a>, <a href="~/link.aspx?_id=E4BFA21E489246BEA31952B24FE417D3&_z=z">magnesium</a>, tyder på malabsorption (proksimal tyndtarmskade) </li> <li>Laktase-gentest. Testen benyttes kun ved mistanke om primær laktoseintolerans, men ikke ved andre tilstande f.eks. post-gastroenteritis syndrom eller cøliaki</li> <li>Elektroforese, evt. immunelektroforese </li> <li>Bestemmelse af gluten-, gliadin- og transglutaminasetest har prædiktiv værdi i forhold til cøliaki </li> <li>Vandtynde afføringer og lav <a href="~/link.aspx?_id=5EAE43BDE2D44744A3590D1942A599AB&_z=z">s-vitamin B <sub>12</sub></a> tyder på distal tyndtarmsskade</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D1AF94D8C3A74D4E8BB6FE2C22130DA6&_z=z">Elastase 1</a> <ul> <li>Test på eksokrin pankreassvigt </li> <li>Afføringsprøve, indsendelse af ca. en "ært" afføring </li> <li>Testens diagnostiske værdi er foreløbig uafklaret <ul> <li>Den er bedst ved udtalt pankreassvigt, dårligere ved milde til moderate tilfælde </li> <li>Den synes at være mindre egnet til at skelne mellem pankreassygdom og tyndtarmssygdom</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Calprotectin i fæces <ul> <li>Er øget ved inflammatorisk tarmsygdom, kolorektal cancer, kolorektale adenomer og ventrikelkræft - men dens kliniske værdi er usikker </li> <li>Obs fejlkilder (falsk positive værdier) ved eksempelvis pågående bronkitis, pneumoni eller sinuitis</li> </ul> </li> </ul> <h4>Rektoskopi</h4> <ul> <li>Se efter inflammation og tumores. Blødning tyder på inflammatorisk årsag </li> <li>En let proktitis er gerne et uspecifikt fund ved diarré </li> <li>Ved svær proktitis - undlad biopsi i almen praksis, da der er risiko for blødning - henvis i stedet til gastroenterologisk ambulatorium</li> </ul> <h4>Mikrobiologi</h4> <ul> <li>Afføringsprøve til dyrkning på patogene tarmbakterier og virus (entero- og rotavirus) </li> <li>Evt. Clostridioides difficile dyrkning (under specielle forhold - hører ikke med til "standard-pakken" for patogene tarmbakterier/toksin </li> <li>Parasitundersøgelse ved mistanke om smitte i udlandet</li> </ul> <h4>Serologi</h4> <ul> <li>Shigella, Salmonella og tyfus-test (Widal) i blodet er sjældent til nogen nytte, hvorimod yersinia-titer kan overvejes</li> <li>Ved mistanke om <a href="~/link.aspx?_id=935A845E8C8643229D937C40DCE2A30F&_z=z">cøliaki</a> - antistof mod gluten, gliadin- og især transglutaminasetest bør overvejes <ul> <li>Der findes forskellige prøvesæt med vidt forskellige prædiktive værdier</li> </ul> </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=DCDA86FD09D54DD993C681E1DF9BE02B&_z=z">Laktosebelastning</a> </h4> <ul> <li>Testen har lav sensitivitet og specificitet </li> <li>Lige så vigtigt som glukosestigningen er det, at testen ofte udløser mavesmerter hos dem med laktasemangel </li> <li>Et alternativ er at sætte patienten på laktosefri kost i 14 dage og vurdere den symptomatiske effekt heraf</li> </ul> <h4>Måling af fedt i fæces?</h4> <ul> <li>Denne type udredninger bør udføres hos specialist eller på sygehus </li> <li>Kvantitativ fedtbestemmelse i tre-døgns fæcesopsamling <ul> <li>Normal udskillelse er 6-8 g/dag, patologisk er > 10 g/dag</li> </ul> </li> <li>14-C-trioleinprøve <ul> <li>Sensitivitet 85-100 %, specificitet 71-98 % </li> <li>Diskriminerer effektivt mellem steatore og ikke-steatore </li> <li>Kan ikke anvendes hos børn eller under graviditet </li> <li>Mindre pålidelig ved ændret fedtmetabolisme (overvægt, hypothyreose, leversvigt) og ved lungesvigt</li> </ul> </li> <li>A-vitaminbelastning <ul> <li>Mindre nøjagtig ved let og moderat steatore (<20g/24 timer) </li> <li>Som regel positiv prøve ved betydelig steatore </li> <li>Lav specificitet med hyppige falsk positive prøver </li> <li>Er patologisk øget ved galdesyremalabsorption</li> </ul> </li> </ul> <h4>SeHCAT-scintigrafi</h4> <ul> <li>Ved mistanke om galdesyremalabsorption indgives pr os en radioaktivt mærket galdesyre-analog (SeHCAT). Aktiviteten måles med gammakamera efter 3 timer og igen 7 dage senere. Retentionsprocenten beregnes derefter ud fra indgivet mængde SeHCAT</li> </ul> <h4>Andre aktuelle undersøgelser</h4> <ul> <li>Pusteprøve med 14-D-xylose </li> <li>Fruktosebelastning </li> <li>Proteintab i fæces</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Gastroskopi? Tyndtarmsbiopsi?</h4> <ul> <li>Med tyndtarmsbiopsi - og evt. aspiration af duodenalsekret til undersøgelse for <em>Giardia lamblia</em> </li> <li>Ved mistanke om cøliaki udføres gastroskopi med biopsi fra 3. stykke af duodenum </li> <li>Hos små børn tages evt. biopsi med kapsel fra proksimale jejunum</li> </ul> <h4>Koloskopi?</h4> <ul> <li>Er primærundersøgelsen - hvis den er tilgængelig <ul> <li>Ved blod i afføringen og anden stærk mistanke om organisk sygdom</li> </ul> </li> <li>Helst ileokoloskopi med biopsier fra alle afsnit, også ved endoskopisk normal slimhinde (obs. mikroskopisk colitis)</li> <li>Ved tilsyneladende normal slimhinde: Forespørg patologen specielt om muligheden for <a href="~/link.aspx?_id=7C3C6EF3B3BE4C7AA66DC32DA809FE83&_z=z">Crohns sygdom</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=67767359B5404D96AFD5693AE0AA8CC5&_z=z">mikroskopisk colitis</a> (kollagen eller lymfocytær)</li> <li>Evt. normal ileokolonoskopi, hvor der ikke er anamnese og/eller objektive fund (inkl. histologi) - vil pege mod sandsynlighed for irritabel tarm</li> </ul> <h4>Rtg. kolon?</h4> <ul> <li>Foretag rektoskopi/sigmoideoskopi først </li> <li>Kan først og fremmest være indiceret hos patienter < 40 år med smerter som det dominerende symptom</li> </ul> <h4>MR af tyndtarm?</h4> <ul> <li>Ved mistanke om Crohns sygdom, tumor eller divertikler</li> </ul> <h4>Ultralyd, CT, ERCP?</h4> <ul> <li>Bortset fra ultralyd er dette undersøgelser, som kun en specialist evt. bør rekvirere </li> <li>Overvejes ved tegn på kronisk pankreassygdom som udtalt steatoré, høj amylase, diabetes mellitus (i denne forbindelse kan der overvejes en Borgströms test (eksokrin pankreasfunktionsundersøgelse), som udføres på enkelte hospitalsafdelinger, og som er mere pålidelig en fæces elastase)</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Er der klare holdepunkter for malabsorption, bør patienten generelt henvises til udredning hos specialist </li> <li>Malabsorptionsdiagnostik, som eksempelvis fæces elastase (eller Borgströms test), <a href="~/link.aspx?_id=AFBE7B55FED74F00A46C216F7FE93027&_z=z">vitamin-A test</a>, fedt i fæces, 14-C-trioleinprøve og tyndtarmsbiopsi, bør udføres hos en specialist</li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Bør finde sted ved alarmsymptomer - herunder nedsat appetit, ufrivilligt vægttab, sygdomsfølelse med påvirket almentilstand og/eller anæmi</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6135;Loperamid] har god symptomatisk effekt - også ved inkontinens - men undgå fast brug, før diagnosen er afklaret</li> <li>Overvej at anvende psyllium-frøskaller som førstevalg fremfor loperamid til afhjælpning af analinkontinens ved kronisk diarreĢ</li> <li>Fjern mælk i tilfælde hvor du mistænker (temporær) laktoseintolerans </li> <li>Fiberrig kost kan være aktuelt ved irritabel tarm og obstipation</li> <li>Ved påvist galdesyremalabsorption er behandlingen typisk colestyraminpulver før hvert måltid i individuel dosering. Såfremt denne behandling ikke tåles pga. kvalme og ubehag, kan cholestagel tabletter anvendes i stedet - ofte 1 tablet før hvert hovedmåltid. Der kan søges individuelt tilskud til behandlingen via Lægemiddelstyrelsen</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E04A49ED3C8642A2BBCE37DEA5A4FBF8&_z=z">Illustration af koloskopi</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7175B3C01E7749FE9B0564C8433C48DF&_z=z">Information om koloskopi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0262A4D0A42444CFAEF9D5867973E0C0&_z=z">Kronisk diarré </a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2266</TextField> <TextField Name="PageTitle">Diarré, kronisk</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Diarré, kronisk</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-06-08T15:32:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5C4A3C92-D1BD-4A38-B827-794857B06643}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R19.4, K52.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">D11, D12, D94</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kronisk diarré defineres som tre daglige udtømninger af løs afføring i mere end 4 uger</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Cøliaki, Crohns sygdom, diaré, diarré, diarré kronisk, kronisk diaré, kronisk diare, laxantiamisbrug, Laktoseintolerans, malabsorbtion, malabsorption, Fødevareintolerans, fødevareallergi, pancreatit, pankreatit, ulcerøs kolit, Diaré, kronisk</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
30.038 characters