ikterus
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
symptomer-og-tegn
/
ikterus
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
ascites
blod-i-affoeringen
diarre-akut
abdominal-udfyldning
analkloee
anorektale-gener
ikterus
haematemese-og-melaena
okkult-bloedning
mavesmerter-akutte
diarre-kronisk
daarlig-aande
dyspepsi
forstoppelse
retroperitoneal-udfyldning
synkebesvaer-kronisk
reflukssymptomer
hikke
mavesmerter-akutte-boern
mavesmerter-akutte-aeldre
kvalme-og-opkastninger
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{33387B37-FAA5-479A-B653-395D9FF6FCEB}" Name="ikterus" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FF792F46-68D5-4AB1-8937-99E366A68DD2}" SortOrder="700" PublishDate="2010-08-25T14:18:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Ikterus (gulsot) er gulfarvning af hud, sclerae og slimhinder på grund af øget mængde galdepigment (bilirubin) i kroppen<a title="Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium 18. udgave. Denmark: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; " href="%20" data-value-piped="Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H|Medicinsk Kompendium 18. udgave|Denmark|Nyt Nordisk forlag Arnold Busck|" data-url="reference-link" data-value="Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium 18. udgave. Denmark: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; " data-type="book-reference"><sup>1</sup></a> </li> <li>Bilirubin er et nedbrydningsprodukt af hæm og kommer ofte fra metaboliseringen af de røde blodlegemer </li> <li>Gulfarvningen er tidligst klinisk synlig, når plasmakoncentration af bilirubin (P-bilirubin) er >35 µmol/l og bemærkes først i sclerae</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Ikterus er ikke et hyppigt symptom i almen praksis, men når tilstanden foreligger, kan den være et symptom på en alvorlig underliggende sygdom</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang<a title="Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium 18. udgave. Denmark: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; " href="%20" data-value-piped="Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H|Medicinsk Kompendium 18. udgave|Denmark|Nyt Nordisk forlag Arnold Busck|" data-url="reference-link" data-value="Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium 18. udgave. Denmark: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; " data-type="book-reference"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Årsag til ikterus kan være <ul> <li>Præhepatisk i form af øget hæmolyse eller konjugeringsdefekter </li> <li>Hepatisk som følge af leverparenkymskade </li> <li>Posthepatisk på grund af okklusion af galdevejene</li> </ul> </li> <li>Diagnostiske overvejelser <ul> <li>Akut viral hepatitis (alle aldersgrupper) </li> <li>Alkoholisk leverskade</li> <li>Galdesten (alle aldersgrupper) </li> <li>Malign sygdom (ældre patienter)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Bilirubin-"kredsløbet"</h4> <ul> <li>Præhepatisk fase <ul> <li>Kroppen producerer dagligt 4 mg/kg af bilirubin ved metaboliseringen af hæm; 80 % stammer fra nedbrydningen af røde blodlegemer </li> <li>Bilirubin transporteres fra plasma til leveren med henblik på konjugering og ekskretion</li> </ul> </li> <li>Intrahepatisk fase <ul> <li>Ukonjugeret bilirubin er fedt- men ikke vandopløseligt </li> <li>Ukonjugeret bilirubin kan derfor passere blod-hjerne-barrieren og placenta </li> <li>I hepatocytterne konjugeres den ukonjugerede bilirubin og bliver da opløselig i den vandholdige galde</li> </ul> </li> <li>Posthepatisk fase <ul> <li>De vandopløselige bilirubinkonjugater transporteres via galdegangene til galdeblæren, hvor de lagres før udskillelse i duodenum via ductus choledochus og gennem papilla Vateri </li> <li>I tarmen udskilles en del bilirubin med afføringen, mens resten metaboliseres af tarmfloraen til urobilinogener og reabsorberes </li> <li>Størstedelen af urobilinogenerne filtreres fra blodet i nyrerne og udskilles i urinen </li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Præhepatiske årsager</h3> <h4>Hæmolyse</h4> <ul> <li>Ved hæmolyse ses ofte anæmi, retikulocytose, forhøjet laktat dehydrogenase (LDH), lav haptoglobin, evt. positiv direkte antiglobulin antistoffer (DAT) og primært ukonjugeret hyperbilirubinæmi. Der ses <em>ingen</em> ekskret misfarvning, (porterfarvet urin, kirfarvet afføring)</li> <li>Der ses ofte let bilirubin-stigning (ukonjugeret), og koncentrationen i plasma af total-bilirubin overstiger sjældent 100 µmol/l </li> <li>Medvirkende årsager kan være autoimmune sygdomme, medikamenter, defekter i hæmoglobinstrukturen (seglcelleanæmi og thalassæmi)</li> </ul> <h3>Konjugeringsdefekter</h3> <ul> <li>Gilbert-Meulengrachts syndrom: Hyppigt forekommende autosomalt recessiv arvelig sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved en defekt i konjugeringsenzymet med isoleret forhøjet bilirubin og fravær af andre tegn på leversygdom eller hæmolyse. Der forekommer let ikterus (sjældent over 85 µmol/l), som typisk er mest udtalt ved interkurrente sygdom, feber eller faste. Paraklinisk ses forhøjet ukonjugeret bilirubin </li> <li>Crigler-Najjar Syndrom I og II: Yderst sjældne arvelige sygdomme karakteriseret ved en bilirubin-konjugeringsdefekt </li> <li>Dubin-Johnson og Rotor's syndrom: Yderst sjældne arvelige sygdomme karakteriseret ved forringet kanalikulær eksport af konjugeret bilirubin; bilirubin er ofte forhøjet men mindre end 150 µmol/l, og ca. halvdelen er ukonjugeret</li> </ul> <h3>Hepatiske årsager</h3> <h4>Akut virushepatitis</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A40015007B2C49F39CA27DD6668C0C5D&_z=z">Hepatitis A</a> <ul> <li>Er en hyppig årsag til ikterus hos unge mennesker og optræder ofte epidemisk </li> <li>Udlandsrejse?</li> </ul> </li> <li>Hepatitis <a href="~/link.aspx?_id=4D630BBD45DC4733B9F1B100C9A40985&_z=z">B</a> og <a href="~/link.aspx?_id=167256D2AFAE46B08CFEFD608010732C&_z=z">C</a> <ul> <li>Giver sjældnere ikterus </li> <li>IV-misbrug? Blodtransfusioner?</li> </ul> </li> <li>Symptomer før debut af ikterus <ul> <li>Sygdomsfølelse, slaphed, hovedpine, nedsat madlyst, kvalme, vægttab, feber, øvre abdominalt ubehag samt diarré</li> </ul> </li> <li>Forhøjet bilirubin, alaninaminotransferase (ALAT), aspartat aminotransferase (ASAT), positiv viral hepatitisserologi</li> </ul> <h4>Leversygdom, kronisk</h4> <ul> <li>Kendt leversygdom som ved alkoholisk leversygdom, kronisk viral hepatitis, <a href="~/link.aspx?_id=C79829A552DC4EC2A96AF23B5E67912E&_z=z">primær biliær cirrose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=434207CBBE80416FB90EAAAA80AFE5EC&_z=z">primær skleroserende kolangitis</a>, autoimmun hepatitis, <a href="~/link.aspx?_id=70EA04DEE86349088BB72B8E40E49101&_z=z">alfa-1-antitrypsinmangel</a>, <a href="~/link.aspx?_id=DCC02894FB4B47298BC6094780800A34&_z=z">hæmokromatose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=D2802AC27A844F55B8BCD025EBF2EBAA&_z=z">Budd-Chiaris syndrom</a> og <a href="~/link.aspx?_id=313DC3D9E392403FB022A7E75CB8FD63&_z=z">Wilsons sygdom </a></li> <li>Typiske fund er hepatomegali, splenomegali, ascites, spider nævi, palmart erytem, perifer muskelatrofi og øget venetegning på abdomen (cirrosestigmatae). Måske tegn på hepatisk encefalopati </li> <li>Varierende grad af biokemiske tegn på leverinsufficiens </li> <li>Billeddiagnostik kan påvise tegn på cirrose, f.eks. en puklet lever, ascites eller kollateraldannelse (som følge af portal hypertension)</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=8320CA7F64E244859B904550671CE723&_z=z">Leverskade, toksisk</a> </h4> <ul> <li>Brug af levertoksiske medikamenter - de hyppigste er f.eks. paracetamol, amoxicillin/clavulansyre, sulfonamider, NSAID, psykofarmaka. Næsten alle lægemidler kan give leverpåvirkning<a title="Björnsson,E, Drug-induced liver injury in clinical practice. Aliment Pharmacol Ther 2010;32: 3-13" href="%20" data-value-piped="Björnsson,E|Drug-induced liver injury in clinical practice|Aliment Pharmacol Ther|2010|32|3-13" data-url="reference-link" data-value="Björnsson,E, Drug-induced liver injury in clinical practice. Aliment Pharmacol Ther 2010;32: 3-13" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></li> <li>Erhvervsmæssig eksponering for hepatotoksiner (f.eks. opløsningsmidler) (se også <a href="~/link.aspx?_id=788502377DCD445F9DABC01D256BFB30&_z=z">toksisk leverskade, arbejdsbetinget</a>) </li> <li>Sygdomsforløbet kan både minde om virushepatitis eller galdegangsobstruktion afhængig af den specifikke hepatotoksiske sygdomsmekanisme</li> </ul> <h4>Graviditetsrelateret kolestase</h4> <ul> <li>Intrahepatisk kolestase - ses oftest i sidste trimester </li> <li>Udtalt kløe </li> <li>Forhøjede basiske fosfataser og transaminaser, der normaliseres nogle uger efter partus </li> <li>Forhøjede galdesalte i blodet</li> <li>Risiko for recidiv ved anvendelse af p-piller og fornyet graviditet</li> </ul> <h3>Posthepatiske årsager</h3> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=38813CBC362A43668C1193AFB841568B&_z=z">Galdesten</a> </h4> <ul> <li>Både hos yngre, midaldrende og ældre; observeres tre gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd </li> <li>Episoder med vedvarende smerter af timers varighed, herudover anfald med intense koliksmerter af minutters varighed, som regel lokaliseret under højre kurvatur, evt. med udstråling til ryg eller højre skulder </li> <li>Få eller ingen gener mellem anfald </li> <li>Under anfaldene er patienten urolig samt palpations- og perkussionsøm under højre kurvatur </li> <li>Feber tyder på kolecystitis eller kolangitis, men kolecystitis giver sjældent ikterus, medmindre der samtidig er sten i galdegangene </li> <li>Diagnosen stilles ved ultralyd, evt. MRCP eller <a href="~/link.aspx?_id=AF12D4D5F68240DA9AF7278FED497A12&_z=z">ERCP</a></li> </ul> <h4>Malign obstruerende tumor</h4> <ul> <li>Ses ofte hos ældre mennesker </li> <li>Træthed, nedsat madlyst, vægttab, kløe </li> <li>Ofte såkaldt smertefri ("stum") ikterus </li> <li>Metastaser, <a href="~/link.aspx?_id=5E179A64BD87496DB67E5B4511436E72&_z=z">pankreascancer</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=E29FAFC5A885462DA741F95495AC0517&_z=z">kolangiokarcinom</a></li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">Pankreatitis, akut</a><a title=" Lidofsky,S.D.. Chapter 20. Jaundice. Sleisenger and Fordtran's Gastrointestinal and Liver Disease. Philadelphia: Elsevier Saunders; 2010" href="%20" data-value-piped=" Lidofsky,S.D.. Chapter 20|Jaundice. Sleisenger and Fordtran's Gastrointestinal and Liver Disease| Philadelphia|Elsevier Saunders|2010" data-url="reference-link" data-value=" Lidofsky,S.D.. Chapter 20. Jaundice. Sleisenger and Fordtran's Gastrointestinal and Liver Disease. Philadelphia: Elsevier Saunders; 2010" data-type="book-reference"><sup>3</sup></a></h4> <ul> <li>Årsagen er her en sekundær kolestase udløst af betændelsestilstanden i pancreas</li> <li>Alkoholmisbrug, galdesten? </li> <li>Smerter midt i maven, stråler om bag i ryggen evt. op i venstre skulder, patienten foretrækker ofte at sidde foroverbøjet </li> <li>Lipase og amylase forhøjet </li> <li>På sygehus udredes med ultralyd, abdominal CT, og der suppleres evt. med MRCP, EUS eller ERCP</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale element</h3> <h4>Forandringer af urin og afføring?</h4> <ul> <li>Lys til kitfarvet afføring </li> <li>Mørk ("porterfarvet") urin</li> </ul> <h4>Smerter?</h4> <ul> <li>Koliksmerter - overvej galdesten </li> <li>Lettere smerter - overvej hepatitis </li> <li>Smertefri ikterus - overvej pankreascancer </li> <li>Ikke mørkfarvet urin - overvej hæmolyse</li> </ul> <h4>Feber?</h4> <ul> <li>Overvej kolecystitis, hepatitis eller kolangitis</li> </ul> <h4>Træthed?</h4> <ul> <li>Ses særligt ved hepatitis og malign sygdom</li> </ul> <h4>Tab af appetit?</h4> <ul> <li>Ses ved hepatitis, kronisk leversygdom samt malign sygdom</li> </ul> <h4>Vægttab?</h4> <ul> <li>Hyppigt ved pankreascancer</li> </ul> <h4>Kvalme, opkastninger?</h4> <ul> <li>Ses oftest ved hepatitis og stensmerter</li> </ul> <h4>Diarré?</h4> <ul> <li>Steatoré pga. manglende udskillelse af galdesyrer </li> <li>Hyppig ved pankreascancer, kronisk pankreatitis eller f.eks. kolorektalcancer med levermetastaser </li> </ul> <h4>Kløe?</h4> <ul> <li>Tegn på galdestase </li> <li>Hyppig ved malign obstruktion, men husk også primær biliær cirrose og graviditetsrelateret kolestase</li> </ul> <h4>Øget abdominalomfang?</h4> <ul> <li>Overvej ascites på baggrund af levercirrose eller malignitet</li> </ul> <h4>Prodromale symptomer</h4> <ul> <li>Før debut af ikterus: <ul> <li>Sygdomsfølelse, hovedpine, nedsat appetit, kvalme, vægttab, feber, øvre abdominalt ubehag og diarré. Disse symptomer er typiske for hepatitis</li> </ul> </li> </ul> <h4>Alkoholforbrug?</h4> <ul> <li>Skadeligt forbrug af alkohol kan medføre alkoholisk hepatitis med eller uden levercirrose</li> </ul> <h4>Leverskadelige stoffer?</h4> <ul> <li>F.eks. paracetamol, amoxicillin/clavulansyre, sulfonamider, m.fl.</li> </ul> <h4>Ved mistanke om infektiøs hepatitis?</h4> <ul> <li>IV-misbrug? </li> <li>Udenlandsrejser? </li> <li>Fødebåren smitte? </li> <li>Kontakt med personer som også har haft gulsot? </li> <li>Seksuelle kontakter? </li> <li>Blodtransfusioner? </li> <li>Tatoveringer?</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Er der tegn på anæmi? </li> <li>Er der tegn på <a href="~/link.aspx?_id=36923E4D9B3843F8A85F07FF8D34D561&_z=z">kronisk leversygdom</a>: <ul> <li>Ascites, hepatomegali, splenomegali, abdominale åreknuder (caput Medusa), spider nævi, palmart erytem, gynækomasti, testesatrofi, perifer muskelatrofi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Er patienten øm ved palpation af abdomen? </li> <li>Er der tegn til inflammatoriske processer i lever eller galdeblære? <a href="~/link.aspx?_id=D8E4539E87D04C05817508E86591AAFC&_z=z">Ascites</a>? </li> <li>Er leveren forstørret? Ved hepatomegali, hvorledes er leverens konsistens og overflade (fast, hård, palpable tumores)?</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Ofte unødvendigt at rekvirere supplerende undersøgelser, idet patienten som regel bør indlægges </li> <li>Præhepatisk biokemisk mønster <ul> <li>Anæmi, retikulocytose, forhøjet LDH, lav haptoglobin, positiv antiglobulin antisof (DAT), ukonjugeret hyperbilirubinæmi</li> </ul> </li> <li>Intrahepatisk biokemisk mønster <ul> <li>Forhøjede transaminaser, forhøjet INR, let forhøjet basisk fosfatase, konjugeret hyperbilirubinæmi</li> </ul> </li> <li>Posthepatisk biokemisk mønster <ul> <li>Markant stigning i basiske fosfataser og gamma-glutamyltransferase (GGT) samtidig med lille stigning i transaminaser, konjugeret hyperbilirubinæmi</li> </ul> </li> </ul> <h4>Biokemiske prøver</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1D0865567D7A4C5390DD04F060A183C4&_z=z">Hæmoglobin</a>, <a href="~/link.aspx?_id=F10DDAF5C6D84D01874EFE1D27450A03&_z=z">C-reaktiv protein</a>, <a href="~/link.aspx?_id=CAEF0A174B334B75805EB18D6A266EE1&_z=z">ALAT</a>, <a href="~/link.aspx?_id=E72732DC66DF48C7850DBED1D6B403A8&_z=z">basisk fosfatase</a>, <a href="~/link.aspx?_id=4CC97C026E3E45DCA81505D8F09F2FE1&_z=z">GGT</a>, <a href="~/link.aspx?_id=CA07BA3BD6584718AEAC06C13D518FA0&_z=z">bilirubin</a>, <a href="~/link.aspx?_id=15300C99C97B46359BD98CA055FC9DD8&_z=z">INR</a>, <a href="~/link.aspx?_id=142A3BB818AE4E1C8379B4D8C49CC544&_z=z">amylase</a>, <a href="~/link.aspx?_id=F115F1A4BE8648D5B5D0AB79A07629DD&_z=z">albumin </a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1EC226C28A704C08985C187EE58092BF&_z=z">ASAT </a>og <a href="~/link.aspx?_id=CAEF0A174B334B75805EB18D6A266EE1&_z=z">ALAT</a> <ul> <li>Markerer hepatocellulær skade </li> <li>Kan være af mindre betydning ved kronisk leversygdom </li> <li>Forhøjede transaminaser er typisk for akut hepatitis </li> <li>Alkoholinducerede skader giver ofte ASAT/ALAT >2<a title=" O'Shea RS, Dasarathy S, McCullough AJ and the Practice Guideline Committee of the AASLD, Alcoholic liver disease. Hepatology 2010;51: 307-28" href="%20" data-value-piped=" O'Shea RS, Dasarathy S, McCullough AJ and the Practice Guideline Committee of the AASLD|Alcoholic liver disease|Hepatology |2010|51|307-28" data-url="reference-link" data-value=" O'Shea RS, Dasarathy S, McCullough AJ and the Practice Guideline Committee of the AASLD, Alcoholic liver disease. Hepatology 2010;51: 307-28" data-type="journal-reference"><sup>4</sup></a>, men den diagnostiske værdi heraf er lav i almen praksis </li> <li>Infektiøse årsager giver ofte ASAT/ALAT <1</li> </ul> </li> <li>Forhøjet basisk fosfatase og GGT <ul> <li>Kan tyde på kolestase </li> <li>Ved tiltagende obstruktion stiger disse værdier</li> </ul> </li> <li>Amylase <ul> <li>Forhøjet amylase tyder på pankreatitis</li> </ul> </li> </ul> <h4>Yderligere laboratorieprøver</h4> <ul> <li>Hæmolyseprøver </li> <li>Serologi <ul> <li>Hepatitis A IgM og IgG, HBsAg og HBc-antistof, hepatitis C antistof, CMV IgM og IgG, EBV IgM og IgG</li> </ul> </li> <li>Autoimmune antistoffer <ul> <li>Antinukleære antistoffer (ANA), mitokondrieantistoffer (AMA) samt glat muskelantistof (SMA)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Ultralydsskanning (UL) af abdomen</h4> <ul> <li>Førstevalgsundersøgelse ved videre udredning </li> <li>Er der dilaterede galdegange? <ul> <li>Dilaterede galdegange kan være mindre tydelige ved tidlig obstruktion og ved primær skleroserende kolangitis</li> </ul> </li> <li>UL kan let påvise galdesten i galdeblæren og evt. belyse, hvor i galdevejene der måtte være obstruktion</li> </ul> <h4>Abdominal computertomografi (CT)</h4> <ul> <li>Udredning under indlæggelse ved ultralydsscanning uden positive fund, særligt til påvisning af pankreascancer og parenkymatøs leversygdom </li> <li>Magnetisk resonans cholangiopankreatografi (MRCP) </li> <li>Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=AF12D4D5F68240DA9AF7278FED497A12&_z=z">Endoskopisk retrograd cholangiopankreatografi (ERCP)</a> </h4> <ul> <li>Ved stærk mistanke om patologi i eller ved galdegangen</li> <li>Alternativt MRCP</li> <li>Giver mulighed for terapi, f.eks. stenekstraktion, dilatation eller stentanlæggelse</li> <li>Evt. perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) ved evt. mislykket ERCP</li> <li>Der er risiko for post-ERCP pankreatitis</li> </ul> <h4>Leverbiopsi</h4> <ul> <li>Ved tegn på intrahepatisk ikterus, hvor ætiologien er uklar eller usikker</li> <li>Kan være vigtigt for at afklare prognose og behandling</li> <li>Der er betydelig variation i litteraturen i de rapporterede komplikationer til leverbiopsi. Risiko for blødning er ca. 1 ud af 500, og risiko for død er ca. 1 ud af 10.000<a title=" Rockey DC, Caldwell SH, Goodman ZD, Liver biopsy. Hepatology 2009;49: 1017-44" href="%20" data-value-piped=" Rockey DC, Caldwell SH, Goodman ZD|Liver biopsy|Hepatology |2009|49|1017-44" data-url="reference-link" data-value=" Rockey DC, Caldwell SH, Goodman ZD, Liver biopsy. Hepatology 2009;49: 1017-44" data-type="journal-reference"><sup>5</sup></a></li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Ikterus bør som hovedregel medføre akut indlæggelse til nærmere udredning </li> <li>Ved mistanke om infektiøs hepatitis (ung patient med betydeligt forhøjede transaminaser) bør patienten indlægges på infektionsafdeling/medicinsk afdeling </li> <li>Ved mistanke om galdesten bør patienten indlægges på kirurgisk afdeling </li> <li>Øvrige tilstande indlægges på medicinsk afdeling</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Symptomlindring af kolestatisk kløe kan ofte opnås med [DliActiveSubstance;5231;colestyramin]. <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315419">Antihistaminer</a> har ingen påvist kløestillende effekt, men virker sederende. Se i øvrigt afsnit for "<a href="~/link.aspx?_id=D2DAC94433B44C89B4ADF05A72C782B8&_z=z">Hepatisk kløe</a>"</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=70352CD380DE4728B1EBE67B0A30AF3D&_z=z">Illustration af ERCP</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A598C88CB3D5425C94DD769D4CE20C66&_z=z">Hvad er ERCP</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D9AF4D0B59A046048BF83BF5B2F6AF43&_z=z">Gulsot</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2271</TextField> <TextField Name="PageTitle">Icterus</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Ikterus</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-10-30T09:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{BE93E399-7EBB-4FC7-BCC5-AFBB6760D5DD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R17</TextField> <TextField Name="ICPC2">D13</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Ikterus er gulfarvning af hud, sclerae og slimhinder på grund af øget ansamling af galdepigment i organismen</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\long</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Hepatit, galdesten, Gilberts syndrom, graviditetsikterus, gulsot, hæmolyse, hepatitis, ikterus, leverskade, leversygdom, ikterisk</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
25.112 characters