mavesmerter-akutte-aeldre
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
symptomer-og-tegn
/
mavesmerter-akutte-aeldre
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
ascites
blod-i-affoeringen
diarre-akut
abdominal-udfyldning
analkloee
anorektale-gener
ikterus
haematemese-og-melaena
okkult-bloedning
mavesmerter-hos-voksne-akutte
diarre-kronisk
daarlig-aande
dyspepsi
forstoppelse
retroperitoneal-udfyldning
synkebesvaer-kronisk
reflukssymptomer
hikke
mavesmerter-akutte-boern
mavesmerter-akutte-aeldre
kvalme-og-opkastninger
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{51D86C3A-C3BF-498F-839D-3690E63E7904}" Name="mavesmerter-akutte-aeldre" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FF792F46-68D5-4AB1-8937-99E366A68DD2}" SortOrder="2000" PublishDate="2009-01-30T14:04:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Centralt kildeværk</h3> <p><strong><span style="background-color: #ffffff;">Nærværende gennemgang bygger på evidens fra litteraturen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Çinar F, Parlak G, Eti Aslan F, The effect of comorbidity on mortality in elderly patients undergoing emergency abdominal surgery: a systematic review and metaanalysis. Turk J Med Sci 2021;51: 61-67" data-value-piped="Çinar F, Parlak G, Eti Aslan F|The effect of comorbidity on mortality in elderly patients undergoing emergency abdominal surgery: a systematic review and metaanalysis.|Turk J Med Sci|2021|51|61-67|33185368" data-url="reference-link" data-pubmedid="33185368" title="Çinar F, Parlak G, Eti Aslan F, The effect of comorbidity on mortality in elderly patients undergoing emergency abdominal surgery: a systematic review and metaanalysis. Turk J Med Sci 2021;51: 61-67"><sup>1</sup></a></span></strong><br style="background-color: #ffffff;"> </p> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Akutte svære mavesmerter defineres som smerter af under én uges varighed </li> <li>Symptomer og tegn hos ældre patienter, som præsenterer sig med akutte mavesmerter, kan være meget forskellige fra det, man ser hos yngre patienter og børn, men årsagerne til akutte mavesmerter hos ældre er ikke meget forskellige i forhold til det, som man finder hos yngre patienter</li> <li>Nogle sygdomsprocesser forekommer oftere hos ældre</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Er en hyppig tilstand blandt ældre mennesker </li> <li>Mindst en fjerdedel af patienterne, som indlægges for akut abdomen, er ældre end 50 år</li> <li>Kirurgisk intervention <ul> <li>Udføres dobbelt så hyppigt blandt ældre patienter sammenlignet med yngre</li> </ul> </li> <li>Mortalitet <ul> <li>Total mortalitetsrate fra ældre retrospektive studier varierer fra 2-13 %</li> <li>Mortalitetsraten for akutkirurgi er fundet at være 15-34 %, og hovedårsagen er en underliggende eller samtidig sygdom<a title="Hendrickson M, Naparst TR, Abdominal surgical emergencies in the elderly. Emerg Med Clin North Am 2003;21: 937-69" href=" " data-url="reference-link" data-value="Hendrickson M, Naparst TR, Abdominal surgical emergencies in the elderly. Emerg Med Clin North Am 2003;21: 937-69" data-type="journal-reference" data-value-piped="Hendrickson M, Naparst TR|Abdominal surgical emergencies in the elderly|Emerg Med Clin North Am|2003|21|937-69"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Arenal JJ, Bengoechea-Beeby M, Mortality associated with emergency abdominal surgery in the elderly. Can J Surg 2003;46: 111-6" href=" " data-url="reference-link" data-value="Arenal JJ, Bengoechea-Beeby M, Mortality associated with emergency abdominal surgery in the elderly. Can J Surg 2003;46: 111-6" data-type="journal-reference" data-value-piped="Arenal JJ, Bengoechea-Beeby M|Mortality associated with emergency abdominal surgery in the elderly|Can J Surg|2003|46|111-6"><sup>3</sup></a></li> <li>Hos ældre over 75 år er mortaliteten meget høj, i Danmark mellem 30-50 % </li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Lokalisation og type af akutte abdominale smerter kan ofte klinisk indskrænke de differentialdiagnostiske overvejelser, da forskellige smertesymptomer ofte har forskellige smertelokalisationer og karakter - og kan afhænge af de involverede organer</li> <li>Spektret af differentialdiagnoser er mere omfattende blandt ældre patienter med mavesmerter </li> <li>Morbiditet og mortalitet blandt ældre patienter med abdominalsmerter er høj. Evaluering og håndtering kræver som regel indlæggelse på sygehus med kirurgisk vurdering</li> <li>Ugunstige prædiktorer <ul> <li>Fund af fri luft i bughulen ved røntgenoversigt over abdomen, leukocytose med højt antal neutrofile og alder over 84 år er forbundet med øget risiko for død</li> <li>Variabler, som indikerede behov for kirurgisk intervention, var hypotension, unormale tarmlyde, radiologiske forandringer som dilateret tarm, fri luft, væskespejl og leukocytose </li> <li>I dag er oversigt over abdomen stort set erstattet af CT-skanning af abdomen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvornår henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Ældre tager som regel kontakt senere i sygdomsforløbet, og de har mere uspecifikke symptomer </li> <li>Forsinket kontakt kan skyldes bekymring for at miste uafhængighed, manglende transport, at man mangler nogen til at tage sig af ægtefælle eller kæledyr, eller angst for sygehus og død</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Fravær af typiske kliniske fund trods alvorlig underliggende sygdom</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=38813CBC362A43668C1193AFB841568B&_z=z">Galdevejssygdom</a> </h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Galdevejssygdom, inklusive kolecystitis, er den hyppigste indikation for kirurgi blandt ældre patienter med mavesmerter og udgør op til en tredjedel af patienter over 55 år, som indlægges med akutte mavesmerter</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Stærke smerter i højre side af abdomen, ofte forbundet med feber og opkastninger </li> <li>Mange ældre udviser ofte ikke typiske symptomer på kolecystitis</li> <li>Smerter i øvre, højre kvadrant </li> <li>Lokal palpationsømhed ses kun hos halvdelen og er et mindre pålideligt tegn end hos yngre personer</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>CRP, leukocytter, leverprøver - 10-15 % af de ældre mangler typiske udslag på disse prøver</li> </ul> </li> <li>Komplikationer <ul> <li>Akut kolecystitis giver komplikationer hos mere end halvdelen af patienter over 65 år - ascenderende kolangitis, galdeblæreperforation, emfysematøs kolecystitis, galdeperitonitis og galdestensileus</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=8DA1D6A63D0D4EBF984D7071FB1080A9&_z=z">Appendicitis</a></h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Et noget anderledes sygdomsbillede skyldes først og fremmest forsinket lægekontakt, tilstanden er derfor ofte mere fremskreden</li> <li>Appendicitis forekommer relativt sjældent hos ældre patienter sammenlignet med yngre patienter mellem 18-40 år</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Ældre patienter vil oftere præsentere sig med generelle smerter, længerevarende smerter </li> <li>Ofte distenderet abdomen, rigiditet, svækkede tarmlyde og udfyldning </li> <li>Feber er en dårlig prædiktor, da mange ikke har feber </li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>CT-skanning med kontrast kan formentlig lette diagnostikken </li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">Akut pankreatitis</a></h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Fremskreden alder indikerer dårlig prognose hos personer med svær akut pankreatitis. Mortalitetsrater ved svær akut pancreatitis opgives til 20-25 % mod 8-10 % i den yngre del af befolkningen</li> <li>Tilstande, som forårsager akut pankreatitis hos ældre mennesker er alkoholisme, galdevejssygdom (galdesten udgør 65-75 %), infektioner, hypertriglyceridæmi, forskellige medikamenter, hyperkalcæmi, hypotermi og kulilte-eksponering</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Som hos yngre patienter præsenterer ældre patienter sig typisk med kvalme, opkastninger, dehydrering og konstante, midtepigastriske smerter</li> <li>Smerten kan stråle om i ryggen, men intensiteten kan variere hos ældre</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>S-amylase er signifikant forhøjet, hvilket giver en god specificitet på 70-100 % og en høj sensitivitet på 80-95 %</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=08557A3C25D34ECFBB542E59CE82AF19&_z=z">Mavesår og perforation</a> </h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Er en relativt hyppig årsag til akutte mavesmerter hos ældre sammenlignet med yngre patienter</li> <li>Brug af NSAID og infektion med <em>Helicobacter pylori</em> er de vigtigste risikofaktorer</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Symptomer på mavesår er ofte fraværende eller svage og dårligt lokaliserede </li> <li>Ofte er første tegn på sygdommen en akut komplikation, som perforation </li> <li>Mavesmerter, som skyldes perforation, opstår pludseligt, er lokaliseret i epigastriet, tarmlyde er fraværende, og der ses oftest peritoneal reaktion </li> <li>Op til en tredjedel af de ældre med mavesår har ingen smerter, det gælder særligt dem, som bruger NSAID</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Forhøjet s-amylase og leukocytose udvikler sig hurtigt ved perforation </li> <li>Røntgen oversigt over abdomen kan vise fri luft, men op til halvdelen af tilfældene med perforerede sår viser ikke fri luft </li> <li>CT-skanning anvendes i dag oftest til at påvise fri luft intraperitonealt ved usikker diagnose</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=944C5D8B9A6A48ED98CBBF59B3D56FDE&_z=z">Divertikelsygdom</a> </h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Incidensen af divertikelsygdom stiger med alderen og forekommer hos 2/3 af patienter over 90 år</li> <li>10-30 % af dem med divertikulose vil udvikle smertefuld divertikelsygdom eller divertikulitis</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Smertefuld divertikelsygdom er karakteriseret ved anfald af lokaliserede mavesmerter uden tegn på inflammation (ikke feber, ikke leukocytose, ikke tegn til peritoneal irritation) </li> <li>Divertikulitis skyldes sandsynligvis mikroperforation af et eller flere divertikler, og der foreligger ofte smerter, sædvanligvis i nedre venstre kvadrant samt tegn på inflammation </li> <li>Smerten ved divertikulitis er mere akut og kraftigere end ved divertikelsygdom</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Diagnosen stilles almindeligvis klinisk </li> <li>CT-skanning er den foretrukne undersøgelse ved usikkerhed om diagnosen, eller når en absces eller fistel mistænkes</li> <li>Kontrastrøntgen og koloskopi bør undgås i den akutte fase på grund af risikoen for at ekspandere en lokaliseret perforation</li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=F2DA78D408584D828D00D4BD1E19D3FF&_z=z">Obstruktion i tyndtarmen</a></h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Tyndtarmsobstruktion hos ældre patienter skyldes som regel adhærencer efter tidligere kirurgi (50-70 %) og hernier (15-30 %)</li> <li>Galdestensileus <ul> <li>Er en sjælden men vigtig årsag til tyndtarmsobstruktion blandt ældre patienter</li> <li>Ved galdestensileus findes en galdesten, som almindeligvis har diameter over 2,5 cm, i distale ileum </li> <li>Typiske fund er tyndtarmsobstruktion, luft i galdegangene og påvist galdesten på CT-skanning </li> <li>Halvdelen har kendt galdevejssygdom </li> <li>Diagnosen stilles ofte sent, og mortalitetsraten er relativt høj på 15 % </li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Patienten oplever typisk diffuse, kolikprægede smerter, kvalme og opkastninger </li> <li>Ved klinisk undersøgelse kan der være ændringer i tarmlydene, distension, dehydrering, diffus ømhed og muligvis en udfyldning </li> <li>Peritoneal reaktion vil normalt foreligge, hvis der er sket en perforation</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Tyndtarmsobstruktion diagnosticeres i dag normalt med CT-skanning af abdomen, der viser dilaterede tyndtarmsslynger (> 2,5-3,0 cm), væskespejl og fravær af luft i tyktarmen </li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=37E848D20DC94D75ABE6AB66F8ABE912&_z=z">Obstruktion i tyktarmen</a></h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3878D118D7204DA7ADC2DDA60921DA71&_z=z">Kræftsygdom</a> er den hyppigste årsag til tyktarmsobstruktion hos ældre patienter. Kolonkræft uden obstruktion giver almindeligvis ikke akutte mavesmerter </li> <li>Divertikulitis og colon-volvulus er mere sjældne årsager til tyktarmsobstruktion<a title="Hendrickson M, Naparst TR, Abdominal surgical emergencies in the elderly. Emerg Med Clin North Am 2003;21: 937-69" href=" " data-url="reference-link" data-value="Hendrickson M, Naparst TR, Abdominal surgical emergencies in the elderly. Emerg Med Clin North Am 2003;21: 937-69" data-type="journal-reference" data-value-piped="Hendrickson M, Naparst TR|Abdominal surgical emergencies in the elderly|Emerg Med Clin North Am|2003|21|937-69"><sup>2</sup></a></li> <li>Colon-volvulus <ul> <li>Volvulus i sigmoideum er den vanligste type colon-volvulus (75-80 %)</li> <li>Brug af laksantia, sedativa, antikolinergika og antiparkinsonmidler disponerer til volvulus </li> <li>Kronisk distension, forlængelse og øget mobilitet i colon gør, at dele af colon kan vride sig omkring sig selv</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Symptomer på tyktarmsobstruktion udvikler sig gerne gradvist og ligner symptomerne ved tyndtarmsobstruktion</li> <li>Fækale opkastninger, blod i afføringen, vægttab og anæmi kan foreligge</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>CT-skanning af abdomen kan vise dilateret tyktarm (> 5 cm) med haustrale markeringer, som ufuldstændigt markerer tarmens cirkumferens </li> <li>Risiko for perforation foreligger, når dilatationen overstiger 9 cm</li> <li>Røntgenkontrast undersøgelse kan bekræfte diagnosen, særligt ved volvulus</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=4719A6BB2B29490499CC90EC00AA633F&_z=z">Abdominalt aortaaneurisme</a> </h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Abdominale aortaaneurismer er som regel infrarenale og strækker sig som oftest ned til iliaca-arterierne </li> <li>De fleste påvises ved rutineundersøgelse eller som et tilfældigt fund ved en billeddiagnostisk undersøgelse </li> <li>Højest risiko for aortaaneurisme har ældre mænd som ryger, har hypertension, perifer vaskulær sygdom og en familieanamnese med aortaaneurisme</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Selv store aortaaneurismer kan være asymptomatiske </li> <li>Når symptomer opstår, er de normalt uspecifikke, så som mavesmerter, rygsmerter eller claudicatio </li> <li>Ruptur af aortaaneurisme giver svære mavesmerter, ryg- eller flankesmerter, hypotension og fund af en pulserende masse i abdomen - men hypotension, rygsmerter og pulserende masse påvises kun hos 25-50 %</li> <li>Symptomerne kan minde om akut kolecystitis, perforeret mavesår, divertikulitis eller nyrekolik</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Røntgen oversigt over abdomen kan vise forkalkninger i aneurismet, en blødvævsopfyldning, tab af psoaskygge eller tab af omridset af nyren </li> <li>Ultralydsskanning er en hurtig, tryg og pålidelig undersøgelse til at skelne et abdominalt aneurisme fra andre intraabdominale processer </li> <li>Akut CT-skanning bør reserveres til klinisk ustabile patienter og til at identificere, om der foreligger en lækage eller et dissekerende aneurisme</li> </ul> </li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=F7D8CE88974F4198A8C796D67B18D003&_z=z">Akut mesenterial iskæmi</a> </h3> <ul> <li>Forekomst <ul> <li>Er en usædvanlig men ofte fatal årsag til akutte mavesmerter hos ældre patienter </li> <li>Det udgør 0,1 % af alle sygehusindlæggelser og 1 % af alle indlæggelser for akut abdomen</li> <li>Ca. halvdelen af patienter over 45 år har nogen grad af aterosklerose i truncus coeliacus, i øvre og nedre mesenteriale arterier. Særligt blandt rygere øges risikoen for akut mesenterial iskæmi</li> <li>Arteria mesenterica superior er oftest involveret </li> <li>De fire hovedårsager til akut mesenterial iskæmi er <ul> <li>Arteriel emboli</li> <li>Arteriel trombose</li> <li>Ikke-okkluderende iskæmi </li> <li>Mesenterial venetrombose</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Sygehistorie og kliniske fund <ul> <li>Stærke, dårligt lokaliserede mavesmerter, som ikke står i forhold til de beskedne fysiske fund </li> <li>En tredjedel af patienterne vil have kvalme, opkastninger eller diarré, der kan være blodig - tilstanden kan minde om gastroenteritis</li> <li>Distension, shock og peritoneal irritation er sene fund, som tyder på infarkt og perforation</li> </ul> </li> <li>Andre undersøgelser <ul> <li>Kun 25 % af patienterne vil testes positiv for okkult blod i afføringen</li> <li>Leukocytose foreligger ofte. Metabolisk acidose, forhøjet s-laktat og s-amylase kan foreligge, når der er indtrådt infarkt. Men disse prøver kan være normale tidligt i sygdomsforløbet</li> <li>CT-skanning vil i starten være uden patologi. Men efterhånden som iskæmien udvikler sig, opstår en adynamisk ileus, distension, væskespejl og fikserede dilaterede tarmslynger </li> <li>En CT-undersøgelse kan senere vise fortykket tarmvæg som følge af ødem eller blødning og luft i tarmvæggen. CT kan udelukke anden patologi, og kan påvise trombose i den øvre mesenterialvene</li> <li>CT-angiografi er den undersøgelse, der i dag anvendes til findiagnostik i stedet for regelret angiografi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Atypiske årsager</h3> <ul> <li>Andre årsager til akutte mavesmerter hos ældre patienter er <a href="~/link.aspx?_id=3F32F18F6D194AAC9645396FA15CCEA1&_z=z">urinvejsinfektion</a>, <a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">pyelonefritis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=40E981C2B1C1476EABC3B60006CD2791&_z=z">hjerteinfarkt</a>, <a href="~/link.aspx?_id=C4DA8BB6C5F048A0A78FD18160DDCB16&_z=z">lungeemboli</a>, hjertesvigt med leverpåvirkning, <a href="~/link.aspx?_id=C0137DD2232646F6AD549B643A06B77F&_z=z">lungebetændelse</a>, <a href="~/link.aspx?_id=D56ACC791751427C85F0129CBCC9266B&_z=z">forstoppelse</a>, <a href="~/link.aspx?_id=801CBDDED49445E1BD73DC93856F2A1B&_z=z">urinretention</a> eller en abdominal muskelskade</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <ul> <li>En grundig sygehistorie vil bidrage afgørende i prioriteringen af, hvilke laboratorietests og billeddiagnostiske undersøgelser, som skal udføres og hvor hurtigt</li> </ul> <h3>Centrale element</h3> <ul> <li>Jvf. <a href="~/link.aspx?_id=4CE32946AC164789AC62AB8CF0BA079C&_z=z">akutte mavesmerter</a> </li> <li>Patienten kan være uklar på grund af feber, elektrolytforstyrrelser, kognitivt svigt, medikamenter, demens og/eller høreproblem osv.</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Er også afgørende for prioriteringen af hvilke laboratorietests og billeddiagnostiske undersøgelser, som skal foretages og hvor hurtigt </li> <li>Jvf. <a href="~/link.aspx?_id=4CE32946AC164789AC62AB8CF0BA079C&_z=z">akutte mavesmerter</a></li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Kliniske fund kan afvige fra det, som forventes </li> <li>Fravær af feber trods alvorlig bakteriel infektion </li> <li>Ændret smertekonception grundet kronisk brug af smertestillende </li> <li>Komorbiditet </li> <li>Lokaliseret ømhed mindre sandsynlig trods fokal abdominal proces </li> <li>Reduceret slipømhed og peritoneal reaktion </li> <li>Reduceret takykardi på grund af frekvensmodererende medicin</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>Blod- og urinprøver</h3> <ul> <li>Leukocytter <ul> <li>I diagnostikken af infektion, bruges især til monitorering ved usikker diagnose</li> </ul> </li> <li>Amylase og lipase <ul> <li>Ved mistanke om pankreatitis (amylase lidt mindre specifik end lipase), tarmobstruktion, perforeret mavesår, tarmperforation, mesenterial iskæmi</li> </ul> </li> <li>Bloddyrkning <ul> <li>Ved mistanke om infektion</li> </ul> </li> <li>Elektrolytter <ul> <li>For at afklare evt. diabetisk ketoacidose, elektrolytforandringer, metabolisk acidose med tarminfarkt (mesenterial iskæmi)</li> </ul> </li> <li>Leverfunktionsprøver og transaminaser <ul> <li>I diagnostikken af kolecystitis - giver oftest forhøjet alkalisk fosfatase, gamma-GT, bilirubin - mesenterial iskæmi giver muligvis forhøjet alkalisk fosfatase</li> </ul> </li> <li>Urin <ul> <li>Undersøgelse for infektion</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Røntgen af thorax og CT-skanning af abdomen <ul> <li>Bør foretages hos de fleste patienter </li> <li>Se efter tegn til lungebetændelse, fri luft under diafragma, mesenterial iskæmi (dilaterede tarmslynger, væskespejl, luft i tarmvæggen, ødem i tarmvæggen), abdominalt aortaaneurisme (dilateret forkalket aorta), tarmobstruktion (dilateret tarm og væskespejl) samt fri luft</li> </ul> </li> <li>MR-skanning kan anvendes som alternativ til CT</li> <li>Ultralyd <ul> <li>Hvis diagnosen ikke er stillet efter overnævnte undersøgelser, kan ultralyd være indiceret, er især god til at påvise galdesten</li> <li>Ultralyd er undersøgerafhængig</li> </ul> </li> <li>EKG <ul> <li>Tegn til hjerteinfarkt eller lungeemboli</li> </ul> </li> <li>Gastroskopi eller koloskopi <ul> <li>Hvis mavesår mistænkes, bør det overvejes at foretage gastroskopi med biopsi</li> <li>Ved mistanke om colonlidelse bør der foretages en koloskopi</li> </ul> </li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Akutte mavesmerter hos ældre mennesker indikerer som regel sygehusindlæggelse</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">22519</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mavesmerter, akutte, ældre</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mavesmerter, akutte, ældre</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-03-26T15:03:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R10, R10.0, R10.1, R10.2, R10.3, R10.8</TextField> <TextField Name="ICPC2">D01, D02, D06</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Akutte mavesmerter defineres som smerter af under én uges varighed. Symptomer og tegn hos ældre patienter, som præsenterer sig med akutte mavesmerter, kan være meget forskellige fra det, man ser hos yngre patienter</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\niko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">akut abdomen, akutte mavesmerter, akutte mavesmerter hos ældre, galdestensileus, mavesmerter, tyktarmsobstruktion, tyndtarmsobstruktion, Ondt i maven, Mavesmerter, akutte, ældre</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.771 characters