synkebesvaer-kronisk
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
symptomer-og-tegn
/
synkebesvaer-kronisk
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
ascites
blod-i-affoeringen
diarre-akut
abdominal-udfyldning
analkloee
anorektale-gener
ikterus
haematemese-og-melaena
okkult-bloedning
mavesmerter-akutte
diarre-kronisk
daarlig-aande
dyspepsi
forstoppelse
retroperitoneal-udfyldning
synkebesvaer-kronisk
reflukssymptomer
hikke
mavesmerter-akutte-boern
mavesmerter-akutte-aeldre
kvalme-og-opkastninger
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D4A791EB-2321-4846-BEFC-971590FB8948}" Name="synkebesvaer-kronisk" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FF792F46-68D5-4AB1-8937-99E366A68DD2}" SortOrder="1600" PublishDate="2010-11-01T14:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013" data-value-piped="Ovesen T, Buchwald C (eds)|Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi|København|Munksgaard|2013" data-url="reference-link" title="Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København: Munksgaard; 2013">1</a><sup>,</sup><a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BD4A791EB-2321-4846-BEFC-971590FB8948%7D&ed=FIELD4799477363&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H4799477674&us=sitecore%5Cmilu&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Leslie P, Carding PN, Wilson JA, Investigation and management of chronic dysphagia. BMJ 2003;326: 433-6" data-value-piped="Leslie P, Carding PN, Wilson JA|Investigation and management of chronic dysphagia|BMJ|2003|326|433-6" data-url="reference-link" title="Leslie P, Carding PN, Wilson JA, Investigation and management of chronic dysphagia. BMJ 2003;326: 433-6">2</a><sup>,</sup><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx" data-type="other-reference" data-value="NKR. Øvre dysfagi (synkebesvær) - opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2015" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx" title="NKR. Øvre dysfagi (synkebesvær) - opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2015">3</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Kronisk dysfagi er et symptom</li> <li>Dysfagi betegnes ofte i hverdagen som synkebesvær</li> <li>Årsagen til dysfagi er problemer med at få bragt mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken</li> <li>Der skelnes mellem <ul> <li>orofaryngeal dysfagi, der er relateret til problemer i mund og svælg</li> <li>øsofageal dysfagi, der er relateret til problemer i spiserør og mavesæk</li> </ul> </li> <li>Årsagerne er mangfoldige og omfatter både neurologiske og strukturelle tilstande</li> <li>Funktionel dysfagi defineres som synkeproblemer uden en organisk årsag</li> <li>Normal synkemekanisme er essentiel af hensyn til ernæringen, men også fordi den sikrer, at luftvejene beskyttes i forbindelse med synkning</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Dysfagi forekommer hos både patienter med forskellige diagnoser og en stor del af den ældre befolkning</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Overse ikke <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EAD16E93C42442BFB00333140CD9AB12&_z=z">Mundhulekræft</a>, kræft i svælg, strube og spiserør skal altid mistænkes hos midaldrende og ældre med dysfagi</li> <li>Andre aldersrelaterede sygdomme, som skal vurderes blandt de ældre, er neurodegenerative tilstande som f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons</a> sygdom</li> </ul> </li> <li>Komplikationer <ul> <li>Patienter med dysfagi er i risiko for aspirationspneumoni, underernæring, social isolation, nedsat livskvalitet, kvælning og død</li> <li>De har ofte længerevarende og flere indlæggelser end patienter, der har samme sygdomsbillede uden dysfagi, og er ofte i risikozonen for at udvikle en lang række komplikationer, der alle har en negativ indflydelse på sygdomsforløbet og livskvaliteten og har store sundhedsøkonomiske konsekvenser</li> </ul> </li> <li>Overvej at tilbyde voksne med høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>De fleste søger læge på grund af synkebesvær og/eller hoste i forbindelse med indtag af føde og væske</li> <li>Andre har symptomer, som uforklarede febertoppe, hyppige lungebetændelser, fornemmelse af at føde og væske stopper op i halsen eller bag brystbenet, tendens til opgylpning, klumpfornemmelse eller ændret stemme efter indtagelse af føde og væske</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Vær forsigtig med at tilskrive synkebesværet normal aldring - også selvom dette kan være en forklaring</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=5934DFE853AA4B578E7FCD704A8C297C&_z=z">Gastroøsofageal reflukssygdom</a> </h3> <ul> <li>Alle aldersgrupper, men stigende forekomst med alderen</li> <li>Symptomerne består i halsbrand, natlig hoste, hæshed og dysfagi</li> <li>Varierende forekomst af sure opstød, sviende smerter i epigastriet og hoste</li> <li>Nogle patienter har erfaret lindring af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">syrepumpehæmmere</a></li> <li>Diagnosen stilles klinisk, men kan verificeres ved endoskopi (ser efter øsofagit) og/eller 24h pH-måling</li> <li>Synkebesvær kan skyldes komplicerende striktur</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=2C7E0E7B18C94A879CFDAAEC56C6AC01&_z=z">Akalasi</a> </h3> <ul> <li>Motilitetssygdom i øsofagus karakteriseret ved nedsat peristaltik i distale 2/3 af øsofagus og manglende relaksation af den nedre øsofageale sfinkter</li> <li>Debuterer hyppigst mellem 30- og 60-årsalder</li> <li>Gradvis debuterende dysfagi for fast og oftest også flydende føde </li> <li>Røntgen af øsofagus viser dilatation og et klassisk "fuglenæb" i distale øsofagus. Manometri bekræfter diagnosen</li> <li>Symptomer kan lindres ved at drikke kulsyreholdige drikke</li> </ul> <h3>Motilitetsforstyrrelser</h3> <ul> <li>Kan opstå som følge af systemiske sygdomme som fx <a href="~/link.aspx?_id=900C60CA39AB4BF69ED365E0AE129FA9&_z=z">sklerodermi</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=7205723652154346B16BEEDA3191B388&_z=z">dermatomyosit</a></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=6282AA0E45824C3AB77E957A3EE45D52&_z=z">Øsofaguskræft</a> </h3> <ul> <li>Ofte ældre end 70 år, men kan også forekomme hos midaldrende</li> <li>Gradvist tiltagende synkeproblemer, synkesmerter, vægttab, nedsat almentilstand og anæmi</li> <li>Fund kan være vægttab og reduceret almentilstand</li> <li>Diagnosen stilles gastroskopi med biopsi og skanning(er)</li> </ul> <h3>Hoved-halskræft</h3> <ul> <li>Der er årligt ca. 1.100 nydiagnostiserede tilfælde, ofte patienter omkring 60 år </li> <li>Risikogrupper er patienter med HPV-infektion og misbrugere af tobak, alkohol, møbelsnedkere og andre, der arbejder med forarbejdning af tekstiler, læder, træ, eller udsættes for støv indeholdende krom eller nikkel</li> <li>Symptomatologien er meget varieret, kan ikke beskrives på enkel vis, men oftest karakteriseret ved smerter, smerteudstråling til øre, synkebesvær, forstørrede (lymfe-)knuder på halsen, hæshed</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=2CB6CDBD94E54B35A061AEEBE0E61291&_z=z">Øsofagusdivertikel</a> </h3> <ul> <li>Divertikler er udposninger af slimhinden gennem de ydre lag af øsofagus</li> <li>Ses oftest hos midaldrende og ældre (Zenkers divertikulum)</li> <li>Er hyppigere hos mænd</li> <li>Symptomer kan være gradvist udviklet dysfagi for både fast og flydende føde, regurgitation af ufordøjede føderester og hoste under måltider</li> <li>Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse af øsofagus og endoskopi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=BA972AD5299C416AA570D71BC988A047&_z=z">Eosinofil øsofagit</a> </h3> <ul> <li>Tilstand som først og fremmest rammer børn</li> <li>Karakteriseret ved kronisk synkebesvær fra barndom eller ungdomstid</li> <li>De typiske symptomer er foruden synkebesvær og brænden i brystet, en fornemmelse af synkestop</li> <li>Diagnosen baseres på endoskopiske og histologiske fund</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">Apopleksi</a> </h3> <ul> <li>Ofte tilstedeværelse af risikofaktorer som <a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">hypertension</a>, diabetes mellitus, klapsygdom, <a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">atrieflimmer </a>eller aterosklerose (f.eks. carotisstenose) </li> <li>Typisk symptomvarighed ved de forskellige tilstande <ul> <li>Sekunder - typisk for emboli </li> <li>Minutter - typisk for hjerneblødning </li> <li>Minutter til timer - typisk for trombose </li> </ul> </li> <li>Symptomer varierer med lokalisation og alvorlighedsgrad. Fokale udfald </li> <li>TIA - symptomer og tegn forsvinder inden for 24 timer, som regel i løbet af 1 time </li> <li>Dysfagi er meget almindelig ved apopleksi og øger risikoen for fejlsynkning af føde og væske og risiko for udvikling af pneumoni</li> </ul> <h3>Neurodegenerative forstyrrelser</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons sygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0EEA6C6474D94364A5C9AE8912F8D1E9&_z=z">Motorneuron sygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel/dissemineret sklerose</a> <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Calcagno P, Ruoppolo G, Grasso M, De Vincentiis M, Paolucci S, Dysphagia in multiple sclerosisprevalence and prognostic factors. Acta Neurol Scand 2002;105: 40-43" data-value-piped="Calcagno P, Ruoppolo G, Grasso M, De Vincentiis M, Paolucci S|Dysphagia in multiple sclerosisprevalence and prognostic factors|Acta Neurol Scand|2002|105|40-43" data-url="reference-link" title="Calcagno P, Ruoppolo G, Grasso M, De Vincentiis M, Paolucci S, Dysphagia in multiple sclerosisprevalence and prognostic factors. Acta Neurol Scand 2002;105: 40-43">4</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=82C1DE5CA6AC45E2A78131B7B2F0CB71&_z=z">Myasthenia gravis</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0EEA6C6474D94364A5C9AE8912F8D1E9&_z=z">Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)</a></li> </ul> <h3>Skader</h3> <ul> <li>Efter hovedtraumer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Schurr M, Ebner K, Maser A, Sperling K, Helgerson R, Harms B, Formal swallowing evaluation and therapy after traumatic brain injury improves dysphagia outcomes. J Trauma 1999;46: 817-823" data-value-piped="Schurr M, Ebner K, Maser A, Sperling K, Helgerson R, Harms B|Formal swallowing evaluation and therapy after traumatic brain injury improves dysphagia outcomes|J Trauma|1999|46|817-823" data-url="reference-link" title="Schurr M, Ebner K, Maser A, Sperling K, Helgerson R, Harms B, Formal swallowing evaluation and therapy after traumatic brain injury improves dysphagia outcomes. J Trauma 1999;46: 817-823">5</a></li> <li>Efter trauma mod hals</li> <li>Efter indtag af ætsende stoffer</li> </ul> <h3>Psykiatriske lidelser</h3> <ul> <li>Ved alvorlige psykiatriske lidelser</li> </ul> <h3>Presbyfagia</h3> <ul> <li>Øget synkebesvær som følge af normal aldring </li> <li>Er almindelig hos plejetrængende ældre</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale element</h3> <h4>Lokalisering?</h4> <ul> <li>Kan patienten lokalisere, hvor synkebesværet er? </li> <li>Patienten vil ofte kunne lokalisere, hvor patologien foreligger</li> </ul> <h4>Udvikling</h4> <ul> <li>Udvikling over tid? </li> <li>Hvad giver problemer: fast føde eller både væske og fast føde? </li> </ul> <h4>Hyppige symptomer</h4> <ul> <li>Besvær med at synke </li> <li>Halsbrand - kan tyde på reflukssygdom </li> <li>Hosten og harken før, under og efter synkning - kan tyde på fejlsynkning</li> <li>Klumpfornemmelse kan fx skyldes <ul> <li>inflammation af slimhinden i hypopharynx</li> <li>anatomiske forandringer i svælg, strube eller på halsen</li> <li>muskelspændinger</li> </ul> </li> <li>Opgylpning af ufordøjet" mad - kan tyde på divertikel </li> <li>Følelse af at noget lukker af - tænk på kræft eller akalasi hos yngre </li> <li>Vægttab - tænk kræft</li> <li>Smerter - tænk kræft</li> </ul> <h4>Mindre tydelige symptomer</h4> <ul> <li>Ændret spisemønster, som indtræder gradvist - spiser langsommere, undgår sociale sammenkomster</li> <li>Undgår mad</li> <li>Forlængede måltider </li> <li>Recidiverende nedre luftvejsinfektioner </li> <li>Ændret vejrtrækning efter synkning </li> <li>Atypiske brystsmerter</li> <li>Rømmetrang</li> </ul> <h4>Risikofaktorer</h4> <ul> <li>Tobaksrygning og alkohol disponerer for kræft i mundhulen, svælg og strubekræft, samt spiserørskræft</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Almentilstand? </li> <li>Ernæringstilstand? </li> <li>Kognitiv funktion?</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Angulær stomatit eller glossit? </li> <li>Oral eller orofaryngeal ulceration eller hævelse? Tænk lokal kræft </li> <li>Hævelse, knuder på halsen? Eks. cervikal lymfadenopati, obstruerende struma </li> <li>Uforklarlige febertoppe, "fugtig" og hæs stemme? Kan skyldes aspiration </li> <li>Hæshed. Stemmebåndsparese? Som følge af cervikal eller venstresidig thorakal neoplasi eller kirurgi</li> <li>Tungefascikulationer? Overvej neurogiske lidelser</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Hb, CRP, B12, TSH</li> <li>Evt. blod i afføring</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Fiberskopi af svælg og strube og evt. ultralydsskanning af hals ved en øre- næse-halslæge</li> <li>Røntgen af øsofagus med kontrast <ul> <li>Er relativt simpelt og ofte let tilgængeligt</li> <li>Undersøgelsen er kontraindiceret ved høj risiko for aspiration</li> </ul> </li> <li>Øsofagogastroskopi <ul> <li>Fiberendoskopi kan udføres ambulant</li> <li>Gør det muligt samtidig at tage biopsi</li> </ul> </li> <li>Rigid øsofagoskopi forudsætter generel anæstesi </li> <li>CT-skanning af hals og thorax </li> <li>Øsofageal manometri <ul> <li>Er den anbefalede undersøgelse, hvis motilitetsforstyrrelser mistænkes</li> <li>Kan differentiere mellem forskellige typer motilitetsforstyrrelser</li> </ul> </li> <li>24h pH-måling <ul> <li>Kan være aktuel ved mistanke om gastroøsofageal reflukssygdom</li> </ul> </li> <li>Endoskopisk synkeundersøgelse, FEES (fiberoptic evaluation of swallowing) <ul> <li>Særligt i situationer hvor patienten efter en klinisk undersøgelse fortsat er diagnostisk uafklaret, eller der er mistanke om silent aspiration <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx">(National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser)</a></li> <li>For at vurdere om der foreligger en funktionel eller strukturel årsag</li> <li>Udføres oftest af læge i samarbejde med en ergoterapeut</li> <li>Synkefunktionen visualiseres ved hjælp af transnasal endoskopi samtidigt med, at patienten synker</li> <li>Der anvendes farvede væsker og fødeemner af flere forskellige konsistenser</li> <li>Det vurderes, om der er effektive synkebevægelser og tilstrækkelig beskyttelse af luftveje ved synkning</li> </ul> </li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>En række specialister kan være aktuelle at henvise til, afhængig af patientens symptomer: <ul> <li>Gastroenterolog</li> <li>ØNH-læge</li> <li>Neurolog</li> <li>Ergoterapeut mhp træning og undervisning i valg af fødevarer og betydning af madens konsistens</li> </ul> </li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Ved alvorlig dysfagi, som medfører ernæringsproblemer </li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Håndteringen af patienten afhænger af sygehistorien, kliniske fund og resultater fra andre undersøgelser</li> <li>Prognose og behandlingsmuligheder for den aktuelle sygdom/tilstand vil være afgørende for den videre håndtering</li> <li>Ernæringstiltag og evt. tilpasning af konsistensen af føde og væske kan hos nogle være den centrale del af behandlingen</li> <li>National klinisk retningslinje<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx" data-type="other-reference" data-value="NKR. Øvre dysfagi (synkebesvær) - opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2015" data-value-piped="NKR. Øvre dysfagi (synkebesvær) - opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2015|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx" data-pubmedid="undefined" title="NKR. Øvre dysfagi (synkebesvær) - opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2015">3</a> anfører, at man bør overveje at tilbyde <ul> <li>målrettet måltidsassistance til patienter med øvre dysfagi, som ikke selv kan varetage egen sikkerhed i forbindelse med indtagelse af mad og drikke</li> <li>træning i spise- og drikkeaktiviteter til voksne med øvre dysfagi, som supplement til anden træning</li> <li>voksne med øvre dysfagi, og som har aktivitetsbegrænsninger i forhold til at varetage omsorg for sig selv, assistance til at udføre en almindelig god mundhygiejne, da det minimerer risikoen for infektioner med mundhulebakterier i mundhule, luftveje og via blodbanen</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">8953</TextField> <TextField Name="PageTitle">Synkebesvær, kronisk</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Synkebesvær, kronisk</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-17T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B6A1092D-F949-4FC6-9817-C458384E5F3C}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R13, DRA139</TextField> <TextField Name="ICPC2">D21</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Årsagen til dysfagi er problemer med at få bragt mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">dysfagi, kronisk synkebesvær, øvre dysfagi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.181 characters