pankreatit-kronisk
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
bugspytkirtel
/
pankreatit-kronisk
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
tyktarm
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
bugspytkirtel
insulinom
pankreascyster
pankreaskraeft
pankreatisk-pseudocyste
pankreatit-akut
pankreatit-kronisk
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F61E1F9A-4D59-4FCF-8DDA-C06DEFC9A759}" Name="pankreatit-kronisk" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9194AABE-AEF8-47C4-B247-03D9C072A470}" SortOrder="200" PublishDate="2009-01-09T09:55:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Stilles ved en kombination af kliniske, histologiske, billeddiagnostiske og funktionelle kriterier og er formentlig underdiagnosticeret i Danmark. Der savnes en strikt international konsensus om diagnostiske kriterier, og i Danmark anbefales modificerede Mayo-kriterier:</li> </ul> <p><strong>Diagnostiske kriterier for kronisk pankreatitis, ≥ 4 point = kronisk pankreatitis</strong><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline" data-url="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" title="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline"><sup>1</sup></a></p> <table> <tbody> <tr> <td>Pankreasforkalkninger set på UL, røntgen eller CT </td> <td>4 point </td> </tr> <tr> <td>Histopatologi med kronisk inflammation, fibrose, forkalkninger</td> <td>4 point</td> </tr> <tr> <td>Sikre billeddiagnostiske forandringer tydende på kronisk<br> pankreatitis set på UL (inkl. EUL), CT eller MRCP</td> <td>3 point</td> </tr> <tr> <td>Nedsat eksokrin funktion: direkte eller indirekte test </td> <td>2 point</td> </tr> <tr> <td>Kroniske øvre abdominalsmerter eller anfald af akut pankreatitis</td> <td>2 point</td> </tr> <tr> <td>Nedsat endokrin funktion med diabetes eller nedsat glucosetolerance</td> <td>1 point</td> </tr> </tbody> </table> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>En række faktorer disponerer til udvikling af kronisk pancreatitis, i Danmark hyppigst alkoholoverforbrug</li> <li>Sygdomsforløbet er i begyndelsen præget af smerter og evt. recidiverende akutte tilfælde af pancreatitis. Senere domineres forløbet af kroniske smerter med endokrin og eksokrin insufficiens</li> <li>Smerter <ul> <li>Recidiverende og stærke mavesmerter, efterhånden kommer anfaldene med kortere interval, og smerterne kan blive mere eller mindre kontinuerlige</li> <li>Smerten beskrives typisk som måltidsudløst, lokaliseret midt i epigastriet, strålende om mod ryggen</li> <li>Udvikling af eller forværring af smerter kan være et tegn på komplikationer som pseudocyster eller strikturer i pancreasgang, galdevejene eller duodenum</li> </ul> </li> <li>Andre symptomer <ul> <li>Vægttab og afmagring, kvalme, opkast, forstoppelse og flatulens som følge af duodenalstenose, malassimilation grundet eksokrin insufficiens eller bivirkninger til smertebehandling</li> <li>Evt. fedtet afføring og diarré</li> <li>Endokrin insufficiens i form af sekundær diabetes</li> </ul> </li> <li>Ca. 10-20 % har eksokrin pancreasinsufficiens uden mavesmerter</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Stærke, dumpe smerter i epigastriet, typisk med udstråling mod ryggen</li> <li>Ofte anamnese med alkoholoverforbrug <ul> <li>Typiske fund er underernæring, hyperglykæmi og tegn på andre alkoholrelaterede sygdomme</li> </ul> </li> <li>Abdominale fund ved anfald <ul> <li>Består hovedsageligt af ømhed i epigastriet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Anamnesen er vigtig mhp. identifikation af risikofaktorer for udvikling af kronisk pancreatitis. Billeddiagnostik er essentiel i kombination med vurdering af ernæringstilstand, diabetes/prædiabetes og eksokrin insufficiens</li> </ul> <h3>Undersøgelser på sygehuset</h3> <ul> <li>Objektiv undersøgelse og vurdering af ernæringstilstand og ernæringsrisiko</li> <li>Lever-galdevejstal og amylase, infektionstal, anæmiprøver, vitamin- og mineralstatus</li> <li>Fækal-<a href="~/link.aspx?_id=D1AF94D8C3A74D4E8BB6FE2C22130DA6&_z=z">elastase </a> <ul> <li>Screening for eksokrin pancreasinsufficiens</li> </ul> </li> <li>Glukose / HbA1c <ul> <li>Endokrin dysfunktion indtræder som regel sent i sygdomsudviklingen, og eksokrin insufficiens øger risiko herfor</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser<strong><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline" data-url="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" title="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline"><sup>1</sup></a></strong></h3> <ul> <li>Ultralyd <ul> <li>Kan foruden forkalkninger, påvise gangdilatation og cyster, men metoden er mindre sensitiv tidligt i sygdomsforløbet</li> <li>Har en høj sensitivitet og specificitet </li> <li>Metoden er god til fremstilling af pseudocyster</li> </ul> </li> <li>CT <ul> <li>Total sensitivitet er 75-90 % vedr. diagnosen kronisk pancreatitis</li> <li>CT er særligt nyttig til at påvise fokal pancreatisk forstørrelse, parenkymatøs atrofi, forkalkninger, dilatation af pancreasgange og pseudocyster</li> <li>CT kan også påvise komplikationer som portal- og miltvenetrombose, gastriske varicer, miltforstørrelse, væskeansamlinger og galdevejsobstruktion</li> <li>Anbefales som primære modalitet ved mistanke om komplikationer til moderat til svær kronisk pancreatitis</li> </ul> </li> <li>MRCP (magnetisk resonans kolangiopankreatikografi) <ul> <li>Med eller uden sekretinstimulering er følsom, men udføres kun få steder i landet</li> <li>Har sensitivitet og specificitet på 80-90 %</li> <li>Med forskellig vægtning og med/uden kontrast kan både gangsystem, peripankreatiske væskeansamlinger og parenkym vurderes</li> </ul> </li> <li>Endoskopisk ultralyd <ul> <li>Er en sensitiv undersøgelsesmetode og anbefales som primære modalitet ved mistanke om tidlig kronisk pancreatitis med diskrete forandringer i parenkym/gangsystem evt. i kombination med MRCP</li> <li>Sensitivitet og specificitet er fundet at være ca. 80 %</li> <li>Evt. kombineres med finnålsaspiration ved mistanke om kræft i pancreas eller autoimmun pancreatitis</li> </ul> </li> <li>ERCP (endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi) <ul> <li>Var tidligere meget udbredt til diagnostik, men er i dag erstattet af MRCP og anvendes udelukkende terapeutisk</li> <li>Proceduren er invasiv med risiko for komplikationer i form af blødning, kolangitis og akut pancreatitis. Der estimeres en procedurerelateret morbiditet på (3-40 %) og mortalitet (0,1-1,0 %)</li> </ul> </li> <li>Røntgen oversigt abdomen <ul> <li>Viser hos 25-50 % forkalkninger i pankreas</li> <li>Anvendes stort set ikke i dag</li> </ul> </li> <li>Lundh måltidstest til vurdering af graden af eksokrin insufficiens</li> <li>Glukosebelastning til vurdering af prædiabetes</li> <li>DEXA-skanning</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5E179A64BD87496DB67E5B4511436E72&_z=z">Pankreaskræft</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=36923E4D9B3843F8A85F07FF8D34D561&_z=z">Levercirrose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4CA139148C39423F8A8563BD5BD3093D&_z=z">Tarmiskæmi</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Forsinke progressionen</li> <li>Kompensere for funktionssvigt</li> <li>Behandle komplikationer</li> <li>Undgå udvikling af opioidafhængighed</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<strong><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline" data-url="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" title="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline"><sup>1</sup></a></strong></h3> <ul> <li>Behandlingsvalgene er medicinske, endoskopiske og kirurgiske</li> <li>Smertebehandling står centralt i behandlingen</li> <li>Livsstilsmodifikationer <ul> <li>Progressionen bliver langsommere og mindre alvorlig, hvis patienten stopper eller reducerer indtagelsen af alkohol, eller hvis andre risikofaktorer kan modificeres</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>De fleste patienter med kronisk pancreatitis følges hos speciallæge eller hospitalsafdeling, især ved udvikling af komplikationer. Patienterne henvender sig ofte til egen læge grundet smerteproblematikken, der ofte skal løses i et tæt samarbejde med gastroenterolog, kirurg og anæstesiolog/smerteklinik</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Overholde alkoholforbud</li> <li>Ophøre med rygning</li> <li>Følge relevant ernæringsterapi herunder enzymsubstitution</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Analgetika <ul> <li>Følger principperne for kroniske non-maligne smerter, dvs. seriel introduktion af lægemidler med stigende analgetisk potens</li> <li>[DliActiveSubstance;6381;Paracetamol] er førstevalg</li> <li>NSAID bør undgås grundet de hyppige gastrointestinale bivirkninger</li> <li>Tramadol er førstevalg ved manglende effekt af paracetamol - og ved manglende effekt heraf skiftes til stærkt virkende depot opioid suppleret med korttidsvirkende opioid pn. Der er ikke påvist forskel i analgetisk effekt mellem forskellige opioider, men ved manglende effekt kan skift mellem opioider forsøges. Fentanylplaster er associeret med hyppigere bivirkninger og anbefales ikke som førstevalg</li> <li>Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva og gabapentinoider kan tillægges ved utilstrækkelig effekt af opioider</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/31010">Pankreasenzymer</a> <ul> <li>Reducerer steatoré, øger fedtoptagelse og bedrer ernæringstilstanden</li> <li>Der anbefales primært 50.000 IE til hovedmåltider og det halve til mellemmåltider</li> <li>Doseringen styres af kliniske parametre som diarré og vægttab</li> <li>Dårlig effekt kan skyldes for lav dosis eller syrepåvirkning i ventriklen <ul> <li>Prøv først at øge dosis</li> <li>Sikre at dosis administreres midt i måltidet</li> <li>Evt. suppleres med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">protonpumpehæmmer</a></li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Ernærings- og vitamintilskud <ul> <li>Tilskud af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K bør gives i form af multivitamintablet dagligt og yderligere tilskud af D- og K-vitamin vejledt af plasmaniveauer</li> </ul> </li> <li>Diabetes <ul> <li>Patienterne har, i modsætning til type 1 og type 2 diabetes, ofte også nedsat glukagonproduktion som modsvar til insulininduceret hypoglykæmi og dermed svækket glukosemodregulation. Antibiabetika, der medfører risiko for hypoglykæmi (insulin eller sulfonylurea), skal derfor anvendes med forsigtighed</li> <li>Prædiabetes eller mild diabetes kan oftest behandles med metformin, mens egentlig sekundær diabetes behandles med langtidsvirkende insulin. Behandling af diabetes sekundært til kronisk pancreatitis er en specialistopgave og bør foregå i et diabetesambulatorium</li> </ul> </li> <li>Osteoporose <ul> <li>Calcium og vitamin D samt antiresorptiv behandling</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Endoskopisk behandling <ul> <li>Ved smerter vil ERCP/ERP med evt. sfinkterotomi, stenekstraktion og stentning af stenose i pankreasgangen være aktuel for at opnå smertelindring</li> <li>Stentning af sekundære strikturer i ductus choledochus kan være nødvendigt ved kolestase. Stentning anvendes også ved ruptur af pancreasgangen med lækage samt ved fistulering til peritoneum eller pleura</li> <li>Der anlægges flere mindre plastikstents i pancreasgangen, og de skal skiftes med faste intervaller for at forebygge dysfunktion</li> <li>Endoskopisk drænage er indiceret ved symptomgivende eller komplicerede pseudocyster og kan forgå perkutant, transpapillært eller transgastrisk/transduodenalt</li> </ul> </li> <li>Ekstrakorporal shockbølgebehandling (ESWL) <ul> <li>Stenknusning af konkrementer i gangsystemet bruges til af bedre afløbet og dermed mindske smerter</li> </ul> </li> <li>Blokade af plexus coeliacus <ul> <li>Effekten er kortvarig og er forladt de fleste steder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Hovedindikationen for kirurgi er intraktable smerter samt symptomgivende stenoser i pancreasgangen, galdeveje eller duodenum, der ikke lader sig behandle ved endoskopiske teknikker. Den primære operation er lateral pancreaticojejunostomi til drænage, der giver smertelindring hos 70-80 % af patienterne. Distal pancreasresektion kan anvendes ved udtalte forandringer i collum og cauda pancreatis, eller hvis der er mistanke om samtidig malignitet</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Undgå risikofaktorer</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Bør håndteres af eller i samråd med specialist eller henvises til udredning på hospital</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Består af vedvarende gennemgang og undgåelse af risikofaktorer, især alkoholindtagelse og tobaksrygning</li> <li>Sikre god ernæringstilstand med passende kostsammensætning, vitamintilskud og enzymsubstitution</li> <li>Sikre sufficient smertebehandling</li> <li>Henvise til relevant udredning med billeddiagnostik ved mistanke om komplikationer herunder smerteforværring, vægttab, opkastning</li> <li>Screening for / kontrol af diabetes og osteoporose</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Kronisk pankreatitis forløber med episodiske og intraktable mavesmerter samt progressiv eksokrin og endokrin pankreassvigt</li> <li>Er forbundet med betydelig nedsat livskvalitet samt ofte sociale og økonomiske problemer</li> <li>Progressionshastigheden varierer</li> <li>Mavesmerterne <ul> <li>Bliver ofte kroniske og kræver langvarig smertebehandling og endoskopisk/kirurgisk intervention</li> </ul> </li> <li>Malassimilation <ul> <li>Opstår ofte først, når enzymudskillelsen fra pancreas er under 10 %</li> </ul> </li> <li>Diabetes <ul> <li>Opstår sent i forløbet hos 30-50 %</li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Pseudocyste(r) <ul> <li>Udvikles hos ca. 25 %, men de fleste er symptomfrie</li> <li>Pseudocyster er lokaliserede ansamlinger af pancreassaft, som kan medføre tryksymptomer, infektion samt obstruktion af duodenum, pancreasgang eller galdeveje</li> <li>Drænage er ofte nødvendig</li> </ul> </li> <li>Episoder med <a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">akut i kronisk pancreatitis</a> <ul> <li>Bidrager til yderligere inflammation og fibrosedannelse</li> </ul> </li> <li>Pankreassten og strikturer</li> <li>Galdevejsstrikturer</li> <li>Duodenalstenose</li> <li>Miltvenetrombose ses hos ca. 12% med risiko for udvikling af gastriske varicer hos ca. halvdelen</li> <li>Forhøjet risiko for <a href="~/link.aspx?_id=5E179A64BD87496DB67E5B4511436E72&_z=z">pankreaskræft</a> <ul> <li>Er 16 gange forhøjet hos patienter med kronisk pancreatitis og 25 gange højere hos patienter, der samtidigt er rygere</li> <li>Ca. 5 % af patienter med kronisk pancreatitis vil udvikle kræft i pancreas over en 20-års periode</li> <li>Blandt patienter med arvelig kronisk pancreatitis er risikoen forhøjet med op til 70 %</li> <li>Der anbefales ikke screening for udvikling af kræft i pancreas hos patienter med kronisk pancreatitis, undtagen i tilfælde af sjælden arvelig pancreatitis</li> </ul> </li> <li>Fedtmalabsorbtion og steatoré</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">Diabetes mellitus</a> sekundært til destruktion af kirtelvæv i pancreas</li> <li>Opioidafhængighed </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Godt halvdelen af patienterne vil udvikle pancreasinsufficiens</li> <li>Tilstanden medfører nedsat levealder</li> <li>Risiko for udvikling af opioidafhængighed</li> <li>Patienter med alkoholrelateret kronisk pankreatitis og fortsat alkoholforbrug har en 7-års overlevelse på 50 %</li> <li>Kræft i pancreas har udviklet sig hos 5 % af patienterne efter 20 år</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Resumé</h3> <ul> <li>Kronisk betændelse, der fører til permanent ødelæggelse af pankreas</li> <li>De tidlige stadier af sygdommen består af recidiverende episoder med akut pankreatitis, normalt efterfulgt flere år senere af progressiv eksokrin og endokrin pankreassvigt samt nogle gange forkalkninger i parenkymet og gangsystemet</li> <li>Resultatet bliver kroniske eller recidiverende mavesmerter, lidt sjældnere steatoré og diabetes </li> <li>Terapeutiske tilbud omfatter både medicinske, endoskopiske og kirurgiske tiltag</li> </ul> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Kronisk betændelse og irreversible forandringer i pankreas ledsaget af mavesmerter og/eller reduceret pankreasfunktion</li> <li>Varierende grad af kronisk inflammation, fibrose, gangforsnævring/dilatation og cystedannelse giver øget tab af endokrint og eksokrint væv</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Incidens <ul> <li>Er ca. 2-10 per 100.000 per år<a title="Yadav D, Timmons L, Benson JT, Dierkhising RA, Chari ST, Incidence, prevalence, and survival of chronic pancreatitis: a population-based study. Am J Gastroenterol 2011;106: 2192-9" href=" " data-url="reference-link" data-value="Yadav D, Timmons L, Benson JT, Dierkhising RA, Chari ST, Incidence, prevalence, and survival of chronic pancreatitis: a population-based study. Am J Gastroenterol 2011;106: 2192-9" data-type="journal-reference" data-value-piped="Yadav D, Timmons L, Benson JT, Dierkhising RA, Chari ST| Incidence, prevalence, and survival of chronic pancreatitis: a population-based study|Am J Gastroenterol|2011|106|2192-9"><sup>2</sup></a> </li> </ul> </li> <li>Prævalens <ul> <li>Er beregnet at være ca. 25-100 per 100.000, men er formentlig underdiagnosticeret</li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>Præsenterer sig ofte i 50-80-årsalderen, men tilstanden forekommer også før 30-årsalderen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Ætiologi<strong><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" data-type="other-reference" data-value="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline" data-url="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf" title="Diagnostik og behandling af kronisk pankreatitis DSGH Guideline"><sup>1</sup></a></strong></h4> <p>Ætiologien klassificeres efter TIGAR-O klassifikationen:</p> <ul> <li><strong>T</strong>oksisk/metabolisk (alkohol, tobaksrygning, hyperkalcæmi, hæmokromatose, hyperlipidæmi, nyresvigt, medicin, toksiner)</li> <li><strong>I</strong>diopatisk (tidlig og sen debut, tropisk mfl.)</li> <li><strong>G</strong>enetisk (PRSS1-, SPINK1-, CTRC-, CFTR-mutationer og alfa-1-antitrypsin mangel)</li> <li><strong>A</strong>utoimmun (autoimmun pankreatitis, cøliaki, Sjögrens syndrom, inflammatorisk tarmsygdom, primær biliær cirrose)</li> <li><strong>R</strong>ecurrent og svær akut pankreatitis (vaskulær sygdom/iskæmi, strålesequelae)</li> <li><strong>O</strong>bstruktiv (ductobstruktion, præampullær duodenal vægcyste, posttraumatisk/arvæv, dysfunktion af sphincter Oddi og pankreas divisum)</li> </ul> <ul> <li>Alkoholoverforbrug <ul> <li>Hyppigste årsag - og udgør formentlig omkring 50-70 % af alle tilfælde, men hyppigheden er faldende</li> <li>De fleste har indtaget mere end 150 g alkohol (ca. 12 genstande) per dag over 6-12 år</li> <li>Risikoen for kronisk pancreatitis stiger med varighed og mængde alkohol konsumeret, men kun 5-10 % af "tunge" alkoholikere udvikler pancreatitis</li> </ul> </li> <li>Ca. 15-25 % af tilfældene er idiopatiske, og hyppigheden er stigende</li> <li>Tobaksrygning er en af de vigtigste årsager til progression fra akut til kronisk pancreatitis<a title="Nøjgaard C, Becker U, Matzen P, Andersen JR, Holst C, Bendtsen F., Progression from acute to chronic pancreatitis. Pancreas 2011;40: 1195-200" href=" " data-url="reference-link" data-value="Nøjgaard C, Becker U, Matzen P, Andersen JR, Holst C, Bendtsen F., Progression from acute to chronic pancreatitis. Pancreas 2011;40: 1195-200" data-type="journal-reference" data-value-piped="Nøjgaard C, Becker U, Matzen P, Andersen JR, Holst C, Bendtsen F.|Progression from acute to chronic pancreatitis|Pancreas|2011|40|1195-200|"><sup>3</sup></a></li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Progressiv fibrose og destruktion af eksisterende kirtelvæv </li> <li>Varierende grad af kronisk inflammation, fibrose, gangstriktur/dilatation og dannelser af cyster fører til stigende tab af endokrint og eksokrint væv </li> <li>Det antages, at en person med kronisk inflammation, som eksponeres for toksiner og oxidativt stress, kan udvikle en episode med akut pancreatitis </li> <li>Malabsorption indtræder ofte først, når enzymudskillelsen fra pancreas er under 10 % </li> <li>Diabetes opstår sent i forløbet hos 30-50 %</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> [ICD10] <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=DE4D151A57194B9198D5F902203A5D6B&_z=z">Information om kronisk pankreatitis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A598C88CB3D5425C94DD769D4CE20C66&_z=z">Hvad er ERCP</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E60606F281D041718D18AE42BD0EEFCB&_z=z">Information om alkoholisme</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/11/kroniskpankreatitis1.pdf">Guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi</a></li> <li><a href="https://journals.lww.com/ajg/Fulltext/2020/03000/ACG_Clinical_Guideline__Chronic_Pancreatitis.9.aspx?context=FeaturedArticles&collectionId=5">Guideline fra American College of Gastroenterology</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Kraeft/Pakkeforloeb-for-kraeft-BUGL.ashx?sc_lang=da&hash=673D50B06A468574095D3A85DD9E01F4">Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtel, galdegange og lever</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=70352CD380DE4728B1EBE67B0A30AF3D&_z=z">Illustration af ERCP</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=021FF9AE2A1E4B42AA75F130E4A8AA48&_z=z">Tegning af galdeblære og bugspytkirtel</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Stilles ved en kombination af kliniske, histologiske, billeddiagnostiske og funktionelle kriterier</li> <li>Typiske symptomer er kroniske øvre mavesmerter, vægttab, steatoré og sekundær diabetes</li> <li>Udredningen kræver billeddiagnostik, vurdering af ernæringstilstand og ernæringsrisiko samt screening for endokrin og eksokrin insufficiens</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Fokuseres på modifikation af risikofaktorer som alkoholoverforbrug og tobaksrygning</li> <li>Smertebehandling er essentiel</li> <li>Behandling af endokrin og eksokrin insufficiens, så der sikres en acceptabel diabetesregulation og ernæringstilstand</li> <li>Komplikationer som pseudocyster, stenoser og konkrementer i gangsystemet etc. behandles i stigende grad med avancerede endoskopiske teknikker</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Alle patienter med mistanke om kronisk pancreatitis bør henvises til udredning og behandling hos speciallæge i medicinsk gastroenterologi</li> <li>Mange patienter udvikler komplicerede forløb og kræver multidiciplinær tilgang</li> <li>Ukomplicerede tilfælde kan i perioder følges i almen praksis, men kræver fokus på smertebehandling, ernæring og opsporing af komplikationer</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2318</TextField> <TextField Name="PageTitle">Pankreatit, kronisk</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Pankreatit, kronisk</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-10-31T10:27:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{528AE6CA-5620-492D-8749-F051C04404B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DK861</TextField> <TextField Name="ICPC2">D99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kronisk betændelse som fører til permanent ødelæggelse af pankreas</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">betændelse i bugspytkirtlen, kronisk pankreatit, pancreatit, pankreatit, pancreatit kronisk, Pankreatit, kronisk, pancreatitis, pankreatitis</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
29.687 characters