divertikelsygdom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
tyktarm
/
divertikelsygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
tyktarm
appendicitis-acuta
divertikelsygdom
colon-irritabile
colorektale-polypper
colitis-ulcerosa
periappendikulaer-absces
colorektal-kraeft
mikroskopisk-kolitis
hirschsprungs-sygdom
forstoppelse-hos-voksne
fulminant-kolitis
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
bugspytkirtel
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{944C5D8B-9A6A-48ED-98CB-BF59B3D56FDE}" Name="divertikelsygdom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3C429B95-02A3-42CF-95CC-A8268E41C447}" SortOrder="200" PublishDate="2008-10-23T15:01:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose </h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Kliniske symptomer og typiske røntgenfund, divertikler ses hyppigst i sigmoideum</li> <li>Symptomatisk divertikulose - divertikelsygdom - er en eksklusionsdiagnose</li> <li>Divertikler findes hyppigst i sigmoideum men ses også i højre side af kolon, i duodenum og den øvrige tyndtarm</li> <li>Ved divertikulitis foreligger et inflammatorisk sygdomsbillede</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Divertikler er asymptomatiske hos 75-80 % og kaldes da divertikulose. Asymptomatiske divertikler regnes ikke for en sygdom men snarere en normal tilstand hos den ældre del af befolkningen</li> <li>Eventuelle symptomer (divertikelsygdom uden divertikulitis) som muligvis kan tilskrives divertikler (lav evidens) <ul> <li>Kan være afføringsændringer, venstresidige koliksmerter som lindres ved defækation (jævnfør irritabel tarm) og luftgener</li> <li>Mange føler, at symptomerne udløses af et måltid og lindres ved luftafgang eller afføring</li> <li>Ændringer i afføring kan forekomme, og forstoppelse er hyppigere end diarré</li> <li>Det er uklart, hvorvidt disse symptomer stammer fra divertikler, eller om patienten i stedet har colon irritabile (betydeligt overlap mellem de to diagnoser)</li> </ul> </li> <li>Bemærk at ved symptomgivende tilstand kan der foreligge divertikulitis</li> </ul> <h4>Divertikulitis </h4> <ul> <li>Divertikulitis kan være ukompliceret og kompliceret. Ved kompliceret divertikulitis (se nederst) forstås komplikationer med absces, fistel og obstruktion</li> <li>Er den typiske komplikation til divertikelsygdom og rammer omkring 10 % af personer med divertikler</li> <li>Divertikulitis er en hyppig årsag til akut indlæggelse på en mave-tarmkirurgisk afdeling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Everhart JE, Ruhl CE, Burden of digestive diseases in the United States part II: lower gastrointestinal diseases. Gastroenterology 2009;136: 741-54" data-value-piped="Everhart JE, Ruhl CE|Burden of digestive diseases in the United States part II: lower gastrointestinal diseases.|Gastroenterology|2009|136|741-54|19166855" data-url="reference-link" data-pubmedid="19166855" title="Everhart JE, Ruhl CE, Burden of digestive diseases in the United States part II: lower gastrointestinal diseases. Gastroenterology 2009;136: 741-54"><sup>1</sup></a></li> <li>Er et akut sygdomsbillede med konstante smerter i abdomen, feber, afføringsændringer, evt. kvalme</li> <li>Smerterne er oftest venstresidige, men lokalisationen afhænger af, hvor divertikulitis udvikles</li> <li>Smerterne kan være intermitterende men er sædvanligvis konstante</li> <li>Nogle klager over hyppig og smertefuld vandladning som følge af blæreirritation fra nærliggende inflammeret colon</li> <li>Perforeret divertikulitis inddeles i 4 stadier (Hinchey klassifikation) der anvendes til at beslutte behandlingsstrategi. Klassifikationen baseres på peroperative fund</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Asymptomatiske divertikler <ul> <li>Som regel er der ingen unormale fund, men ømhed i venstre fossa iliaca kan forekomme</li> </ul> </li> <li>Divertikulitis <ul> <li>Ofte lokale eller generelle peritonitisfund <ul> <li>Feber</li> <li>Lokal ømhed, spændt abdomen, rigiditet og evt. udfyldning</li> <li>Evt. peritoneal reaktion</li> <li>Sparsomme eller manglende tarmlyde</li> <li>Evt. subileus, ileus</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Divertikelsygdom <ul> <li>Symptomfrie divertikler kan give okkult blødning, men andre blødningskilder skal udelukkes med koloskopi og gastroskopi</li> <li>Ingen laboratorieprøver giver diagnosen</li> </ul> </li> <li>Divertikulitis <ul> <li>Giver stigning i CRP, SR og leukocytter</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Divertikelsygdom</h4> <ul> <li>Udredning af uklare gener fra nedre del af abdomen</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E3E5C458E4034082A4D2CC3BB5AB8021&_z=z">Koloskopi</a> eller røntgen. af colon giver diagnosen <ul> <li>Koloskopi er at foretrække, fordi man på en mere sikker måde påviser tegn til divertikulose</li> <li>Koloskopi kan nogle gange være vanskelig på grund af spasmer, luminale indsnævringer og fiksering</li> </ul> </li> <li>CT af colon <ul> <li>Differentialdiagnostikken overfor underliggende kræft er vanskelig</li> <li>CT-colografi kan anvendes i stedet for koloskopi</li> </ul> </li> </ul> <h4>Divertikulose og blødning </h4> <ul> <li>Angives at være årsag til ca. 40 % af episoder med nedre gastrointestinal blødning</li> <li>Alvorlig blødning kan opstå hos 3-5 % af patienter med divertikulose</li> <li>Blødningskilden er relativt oftere i proksimale colon i forhold til, hvad man skulle forvente, når de fleste divertikler er venstresidige</li> <li>Ofte pludselig, smertefri start. Patienten kan udvikle milde smerter i nedre del af abdomen eller stærk trang til tarmtømning med tømning af store mængder (arterielt) blod eller koagler</li> <li>Blødningen stopper spontant hos 70-80 %, men reblødning opstår hos 22-38 %</li> </ul> <h4>Diagnosen divertikulitis og divertikel blødning</h4> <ul> <li>CT af abdomen <ul> <li>Bør være den foretrukne undersøgelse</li> <li>Undersøgelsen bør udføres med intravenøs, oral og rektal kontrast</li> <li>Tegn på divertikulitis er perikolisk infiltration af fedtvævet, fortykket colonvæg og abscesdannelse</li> <li>Sensitivitet synes at være 93-98 % og specificitet 75-100 %</li> </ul> </li> <li>Røntgen oversigt abdomen (er stort set i dag erstattet af CT af abdomen) <ul> <li>Kan ved divertikulitis vise unormale fund hos 30-50 %</li> <li>F.eks. dilatation af tyndtarm eller tyktarm - eller ileus, pneumoperitoneum, tarmobstruktion eller bløddelsfortætninger som tyder på abscesser</li> <li>Kan dog anvendes hvis man alene undersøger med henblik på fri luft</li> </ul> </li> <li>Røntgen af colon med kontrast <ul> <li>Anvendes normalt ikke i dag </li> </ul> </li> <li>Ultralyd <ul> <li>Bruges undtagelsesvist</li> </ul> </li> <li>Endoskopi <ul> <li>Undgås i den helt akutte fase af sygdommen på grund af risiko for perforation </li> <li>Bør derfor kun foretages tidligt i situationer, hvor diagnosen er uklar og bør udføres med minimal insufflation af luft</li> <li>Bør altid udføres - og bedst 6-8 uger efter bedring for at udelukke samtidig koloncancer. Risikoen for bagvedliggende cancer er dog yderst sjælden</li> </ul> </li> <li>Angiografi (ved divertikulose) <ul> <li>Aktuelt ved massiv divertikelblødning (>2 ml/min)</li> <li>Foretages i dag næsten udelukkende som CT angiografi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=61A2A44E813A469CA54B2ACCC559ED2B&_z=z">Irritabel tarm</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3878D118D7204DA7ADC2DDA60921DA71&_z=z">Colorektal kræft</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8DA1D6A63D0D4EBF984D7071FB1080A9&_z=z">Appendicitis</a></li> <li>Inflammatorisk tarmsygdom (<a href="~/link.aspx?_id=7C3C6EF3B3BE4C7AA66DC32DA809FE83&_z=z">Crohns sygdom</a> og <a href="~/link.aspx?_id=62540B9A858E40508D36FB82EDDEDD59&_z=z">ulcerøs kolitis</a>)</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Tilfældigt fund af divertikulose <ul> <li>Information om den relativt normale tilstand, og at der ikke er øget risiko for udvikling af cancer </li> </ul> </li> <li>Symptomatisk ikke kompliceret divertikelsygdom <ul> <li>Forsøge at reducere symptomer (se nedenfor "Råd til patienten")</li> </ul> </li> <li>Divertikulitis <ul> <li>Sanere infektion og forhindre komplikationer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <h4>Divertikelsygdom</h4> <ul> <li>Hovedbehandlingen er at informere om, at tilstanden er hyppig og ufarlig</li> <li>Der findes ikke dokumentation for effekt af antispasmodika</li> </ul> <h4>Divertikulitis </h4> <ul> <li>Der foreligger nationale retningslinjer for behandling af divertikulitis</li> <li>Omfanget af inflammation og infektion samt patientens underliggende sundhedstilstand er afgørende for behandlingen</li> <li>Udenfor sygehus <ul> <li>Sengeleje kan blive nødvendig i nogle dage. Sengeleje ændrer ikke det kliniske forløb </li> <li>Evt. kun flydende klar føde alt efter behov. Arten af kostindtagelse ændrer ikke det kliniske forløb</li> <li>Symptombedring bør forekomme i løbet af 2-3 dage</li> <li>Der er ikke evidens for behandling med antibiotika ved ukompliceret divertikulitis. Ved forværring/manglende bedring på ro og flydende kost kan der evt. forsøges behandling med [DliActiveSubstance;5088;amoxicillin] + [DliActiveSubstance;6264;metronidazol] (7-10 dage), men ved manglende bedring herpå indenfor et døgn bør patienten indlægges</li> <li>Konservativ behandling af akut ukompliceret divertikulitis giver reduktion af symptomerne hos 70-100 % af patienterne</li> </ul> </li> <li>På sygehus <ul> <li>Der vil oftest ikke være kostrestriktioner, medmindre der er indikation for en forestående akut operation</li> <li>Bredspektret intravenøs antibiotika ([DliActiveSubstance;6263;metronidazol] og [DliActiveSubstance;5572;piperacillin/tazobactam]) i starten ved mistanke om komplikationer </li> <li>Bedring bør forventes i løbet af 2-4 dage, hvorefter kosten kan normaliseres</li> <li>Fortsætter bedringen kan patienten udskrives og fuldføre en 7-10 dages kur med et peroralt antibiotikum</li> <li>En mindre del vil have behov for kirurgisk behandling (oftest laparoskopi med drænanlæggelse, ved svær divertikulitis med fækal peritonitis vælges tarmresektion +/- stomi)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Hvis der ikke er bedring indenfor de første 2-4 dage af de venstresidige abdominale smerter og der er tegn til infektion og klinisk påvirkning<strong><em>, </em></strong>henvises patienten subakut til abdominalkirurgisk afdeling</li> <li>Ved morfinkrævende venstresidige abdominale smerter bør patienten henvises akut til abdominalkirurgisk afdeling</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <h4>Divertikelsygdom</h4> <ul> <li>Der anbefales regelmæssige måltider og fiberrig kost, selv om der ikke findes dokumentation for effekt af et sådant regime</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315373">Bulklaksantia</a> til patienter med forstoppelse kan også hjælpe nogle med diarré</li> <li>Effekt af fiberrig kost <ul> <li>Kliniske studier giver nok så modstridende resultater, men man holder alligevel fast ved, at fiberrig kost er gavnlig </li> <li>Det er antydet, at nødder, korn, popkorn og frø bør undgås ved divertikelsygdom. Et kohorte-studie tyder imidlertid på, at de har en beskyttende effekt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>Divertikelsygdom</h4> <ul> <li>Medikamenter gives kun undtagelsesvist, hvis egenbehandling ikke hjælper</li> <li>Der er ringe dokumentation for, at medikamenter har effekt, men antikolinergika kan prøves ved generende spasmer i colon</li> <li>[DliActiveSubstance;6297;Mesalazin]<br> <ul> <li>Reducerer recidivtilbøjeligheden, men ikke mavesmerter</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a> og perforationsfare <ul> <li>Brug af NSAID er den vigtigste risikofaktor for perforation, men er kun ansvarlig for 20 % af perforationerne</li> </ul> </li> </ul> <h4>Divertikulitis - behandling udenfor sygehus</h4> <ul> <li>Tilstanden er ofte recidiverende. Er man sikker på diagnosen, og patienten ikke er påfaldende medtaget, kan patienten behandles hjemme - se generelt om behandlingen</li> <li>Bredspektrede antibiotika [DliActiveSubstance;5088;amoxicillin] + [DliActiveSubstance;6264;metronidazol] bør påbegyndes ved mistanke om kompliceret divertikulitis </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">Analgetika</a> <ul> <li>Supplement af analgetika kan være aktuelt</li> <li>Morfin bør, hvis det er muligt, undgås, fordi det kan øge det intracoliske tryk</li> </ul> </li> <li>Forløb <ul> <li>Bedring bør forventes indenfor 48-72 timer</li> </ul> </li> </ul> <h4>Divertikulitis - behandling på sygehus</h4> <ul> <li>Indlæggelse <ul> <li>Ved alvorlig sygdom</li> <li>Ved tiltagende smerter, feber eller manglende evne til væskeindtagelse</li> <li>Høj alder</li> <li>Betydelig komorbiditet</li> </ul> </li> <li>Antibiotika <ul> <li>Bredspektrede antibiotika givet intravenøst</li> <li>Eks. [DliActiveSubstance;6263;metronidazol] eller [DliActiveSubstance;5771;clindamycin] og et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/193010">aminoglykosid</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/184000">monobactam</a>, [DliActiveSubstance;5572;piperacillin/tazobactam] og <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/709">metronidazol</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/183000">3. generations cefalosporin</a></li> <li>Evt. monoterapi med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/183000">2. generations cefalosporin</a>, evt. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/180800">betalaktamasehæmmer</a> kombineret med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/709">metronidazol</a> </li> </ul> </li> <li>Forløb <ul> <li>Bedring bør forventes indenfor 48-72 timer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Kun aktuelt ved alvorlige komplikationer. Færre end 10 % behøver operation</li> <li>De senere år er man blevet betydeligt mere tilbageholdende med kirurgisk behandling</li> <li>Ved recidiverende divertikulitistilfælde med eller uden stenosesymptomer og ved isolerede stenosesymptomer kan det være aktuelt at foretage resektion af det afficerede colonafsnit</li> </ul> <h4>Operativ behandling</h4> <ul> <li>Akut operation<sup>,</sup> <ul> <li>Den operative strategi afhænger af, hvilket Hinchey stadie af divertikulitis patienten har. Ved mild/moderat grad kan der oftest behandles med drænage <ul> <li>Laparoskopi med drænanlæggelse kan ofte anvendes, hvis der ved CT af abdomen er tegn til perforation og diffus ikke-fækulent peritonitis, mens den sværeste grad (Hinchey stadie 4, fækulent peritonitis) oftest vil medføre tarmresektion +/- stomi</li> </ul> </li> <li>Ved udebleven bedring efter 3-4 dages konservativ behandling, ved forværring eller ved generel peritonitis kan der foretages resektion med anastomose eller mere hyppigt resektion og sigmoideostomi</li> </ul> </li> <li>Elektiv operation <ul> <li>Ved recidiverende divertikulitis, stenose eller fisteldannelse kan der foretages resektion med anastomose - eller sigmoideostomi, hvis der foreligger kontraindikationer mod anastomose <ul> <li>Recidiverende divertikulitis er relativt sjælden og som regel mindre omfattende, men kirurgisk behandling kan dog komme på tale</li> <li>Indikationen for kirurgi må opvejes mod patientens generelle sundhedstilstand</li> <li>Laparoskopisk teknik kan gøre indgrebet mindre belastende</li> </ul> </li> <li>Yngre personer (<40 år) og meget overvægtige personer repræsenterer vanskelige patientgrupper med høj risiko for komplikationer - elektivt indgreb bør vurderes individuelt hos disse</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kompliceret divertikulitis</h4> <ul> <li>Absces <ul> <li>Ofte øm udfyldning, vedvarende feber trods adækvat antibiotikabehandling</li> <li>CT er den bedste diagnostiske metode til at påvise tilstanden</li> <li>Små perikoliske abscesser kan normalt behandles konservativt med kontinuerlig antibiotika og tarmhvile</li> <li>Hvor kirurgi er påkrævet foretages typisk resektion og anastomose</li> <li>Drænage ved vanskelige abscesser, evt. udført perkutant under CT-vejledning</li> </ul> </li> <li>Fistler <ul> <li>Oftest colovesical <ul> <li>Pneumaturi og fæcaluri kan forekomme</li> <li>Cystoskopi, cystografi, CT, kontrastrøntgen eller undersøgelse med methylenblåt kan afdække fistelgangen</li> <li>Operativ resektion med lukning af fistelen kan udføres hos de fleste</li> </ul> </li> <li>Colovaginale fistler er de næsthyppigste og udgør 25 % <ul> <li>Afgang af afføring og flatus via vagina er patognomonisk</li> <li>Behandlingen er kirurgisk med resektion af den syge colondel og reparation af de ødelagte organer</li> </ul> </li> <li>Coloenteriske, colouterine, colouretrale og colokutane fistler er meget sjældne</li> </ul> </li> <li>Obstruktion <ul> <li>I forbindelse med en episode af akut divertikulitis kan en delvis colonobstruktion opstå som følge af perikolisk inflammation eller kompression fra absces</li> <li>Obstruktion kan også opstå i tyndtarm ved, at en slynge af tarmen involveres i den inflammatoriske masse</li> <li>Obstruktionen svinder som regel ved effektiv behandling - hvis ikke bør der foretages kirurgi</li> <li>Gentagne episoder af divertikulitis, nogle gange subklinisk, kan initiere progressiv fibrose og strikturer i colonvæggen - hvilket disponerer for obstruktion</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Fysisk aktivitet og en kost med højt fiberindhold kan muligvis give mindre risiko for divertikelsygdom </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Udredning, information og behandling ved konstaterede divertikler udføres i almen praksis</li> <li>Akut divertikulitis <ul> <li>Kan kræve sygehusindlæggelse</li> <li>Vurder evnen til at tåle oral indtagelse af væske/mad, alvorlighedsgrad af sygdommen, komorbiditet og adækvat pleje og tilsyn udenfor sygehuset</li> <li>Kirurgisk vurdering er påkrævet, når tilstanden ikke responderer på medicinsk behandling, eller der er gentagne anfald, ved absces- eller fisteldannelse, obstruktion eller fri perforation, eller når der er usikkerhed om diagnosen</li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Der behøves ikke opfølgning ved asymptomatisk divertikulose</li> <li>Der tilrådes koloskopi i rolig fase efter tilfælde af akut divertikulitis</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Divertikulose forbliver asymptomatisk hos 85-95 %</li> <li>Blandt de resterende vil 1 af 4 kunne få komplikationer</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Akut divertikulitis <ul> <li>De fleste komplikationer synes at opstå i forbindelse med den første episode af divertikulitis</li> <li>Ved akut divertikulitis er der ledsagende peritonitis, som kan være let til svær med fækal forurening</li> </ul> </li> <li>Abscesdannelse <ul> <li>Peridivertikulære abscesser, nogle gange som pyogene leverabscesser</li> <li>Kan medføre fisteldannelser</li> </ul> </li> <li>Blødning <ul> <li>Er den hyppigste årsag til større nedre gastrointestinal blødning</li> <li>Det er som regel en arteriel blødning</li> <li>Kan hos 10-20 % være første tegn på divertikelsygdom</li> </ul> </li> <li>Perforation <ul> <li>Medfører fækal peritonitis</li> <li>Er sjælden, men har høj mortalitet</li> <li>Er særligt sat i forbindelse med brug af NSAID eller glukokortikoid</li> </ul> </li> <li>Fisteldannelse</li> <li>Obstruktion <ul> <li>Som følge af strikturdannelse i colon, men er usædvanlig (2 %)</li> <li>Er som regel selvbegrænsende og responderer på konservativ behandling</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=599DCA34851A4CAFA0F5F48B6740EDE6&_z=z">Sepsis</a></li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>De fleste med divertikler forbliver asymptomatiske. Hvorfor nogle får symptomer og andre ikke, ved man ikke noget om</li> <li>10-25 % af personer med divertikler vil på et eller andet tidspunkt få symptomer fra divertiklerne</li> <li>Mere end 95 % af personer med symptomatisk, ukompliceret divertikelsygdom beskriver deres symptomer som meget svage eller milde uden at påvirke deres daglige aktiviteter selv efter flere år</li> </ul> <h4>Divertikulitis</h4> <ul> <li>Efter gennemgået divertikulitis vil 2/3 klage over tilbagevendende smerter i nedre del af abdomen</li> <li>Recidiverende divertikulitis <ul> <li>Når man er kommet sig efter en akut divertikulitis, er den årlige recidivrisiko ca. 2 %</li> <li>Halvdelen af recidiverne forekommer i løbet af det første år og 90 % inden 5 år</li> </ul> </li> <li>Komplikationer til divertikelsygdom - perforation, obstruktion, blødning og fisteldannelse - ses hos 5 % af dem med divertikler efter 10-30 års opfølgningstid</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Divertikulose <ul> <li>En tilstand hvor colonmukosa hernierer gennem muscularis en række steder, specielt i sigmoideum men også i colon descendens </li> <li>Divertikulose betegner en asymptomatisk tilstand</li> </ul> </li> <li>Divertikelsygdom <ul> <li>Divertikelsygdom betegner en symptomatisk tilstand i modsætning til divertikulose </li> <li>Kun omkring 10 % af dem med divertikler har symptomer på grund af tilstanden. Af disse udvikler 3/4 divertikulitis og af disse får igen 1/3 komplikationer </li> <li>Det er imidlertid uklart, hvorvidt divertikler i sig selv kan være årsag til ubehag</li> </ul> </li> <li>Divertikulitis <ul> <li>Der foreligger en infektion i vævet omkring divertiklerne og ikke en intraluminal infektion </li> <li>Tilstanden kan føre til peritonitis, perforation, obstruktion, fistler og adhærencer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst <sup>,</sup></h3> <ul> <li>Prævalens <ul> <li>Er vanskelig at måle fordi de fleste er asymptomatiske </li> <li>Prævalensen af perforeret divertikelsygdom i sigmoideum er stigende</li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>Prævalens stiger med alderen fra mindre end 10 % hos personer under 40 år og til 60 % hos patienter der er fyldt 60 år - endnu hyppigere hos patienter over 80 år</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Der synes ikke at være nogen kønsforskel</li> </ul> </li> <li>Geografisk variation <ul> <li>Tilstanden er sjælden i landdistrikter i Afrika og Asien, mens højest prævalens findes i USA, Europa og Australien - tilstanden karakteriseres som "en sygdom i den vestlige civilisation"</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Ætiologi</h4> <ul> <li>Man ved reelt ikke, hvorfor man udvikler divertikler. Lavt fiberindhold i kosten og obstipation kan muligvis være medvirkende til udvikling af divertikler om end evidensen er relativt lav</li> <li>Årsagerne inkluderer ændringer i colonvæggens modstandsevne, forstyrret colonmotilitet og ugunstigt kostindtag, samt genetiske forhold </li> <li>Colonvæggens modstandsevne <ul> <li>Bindevævets styrke afsvækkes med årene</li> </ul> </li> <li>Forstyrret motilitet <ul> <li>Der synes at være højere tryk i colon hos symptomatiske patienter versus kontrolpersoner </li> <li>Det er postuleret, at små volumen i afføringen kræver højt tryk i colon for propulsion, og at dette fører til herniering af mukosa mellem taeniae koli </li> <li>Det er usikkert, hvorvidt ændret motilitet og intraluminal hypertension er en årsag til sygdommen eller et symptom, eller en effekt af det samme </li> <li>Som ved colon irritabile tror man, at der foreligger en forstyrrelse i den inhibitoriske kontrol af tarmens neuromuskulære funktion</li> </ul> </li> <li>Kostfibre <ul> <li>Den geografiske forskel i forekomst af divertikulose mener man afspejler forskelle i fiberindtagelsen</li> <li>Man har hidtil antaget, at kost med lavt fiberindhold har en betydning, dette er dog tvivlsomt <ul> <li>Der er dog lavere forekomst blandt vegetarer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Sammenhængen mellem irritabel tarm og divertikelsygdom er kontroversiel</li> </ul> <h4>Patologi ved divertikulose</h4> <ul> <li>Colondivertikler dannes typisk i parallelle rækker mellem taeniae koli som følge af svaghed i muskelvæggen på steder, hvor vasa recta penetrerer med sin blodforsyning til slimhinden </li> <li>Divertikler varierer i antal fra enkeltstående til multiple (divertikulose) </li> <li>De er typisk 5-10 mm i diameter, men kan blive større end 2 cm </li> <li>De består af mukosa dækket af peritoneum (dvs. uægte divertikler) </li> <li>Divertikler er hyppigst i sigmoideum og i colon descendens (90 %), men sjældnere i højre side (10 %) - gælder i Europa og USA, modsat i Asien og hos patienter under 60 år</li> </ul> <h4>Patologi ved divertikulitis</h4> <ul> <li>Divertikulitis antages at opstå som et resultat af en mikro- eller makro-perforation af et divertikel, hvilket kan skyldes erosion af luminalvæggen på grund af øget intraluminalt tryk eller fækulitter, som blokerer divertikelhalsen </li> <li>Efter en mikro-perforation begrænses infektionen som regel til det perikoliske fedt, mesenterium eller tilstødende organer, og der opstår en lokaliseret flegmone </li> <li>Ved makro-perforation er infektionen mindre afgrænset, og peritonitis eller en perikolisk absces kan udvikles. Hvis denne septiske proces eroderer ind i tilstødende strukturer, kan det medføre fisteldannelse</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Tilstanden forekommer hyppigere blandt patienter med colon irritabile, reduceret fysisk aktivitet og hos ældre </li> <li>Der synes ikke at være sammenhæng med rygning, kaffeforbrug eller alkoholindtagelse, mens nedsat fysisk aktivitet indirekte synes at øge forekomsten</li> <li>NSAID-brug kan være forbundet med øget risiko for at udvikle divertikel-komplikationer</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8A71C4B980B44BDC9C6001C5FA5EA2FD&_z=z">Information om divertikelsygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7175B3C01E7749FE9B0564C8433C48DF&_z=z">Information om koloskopi</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=725011234D0847A192A54A098EAA8C03&_z=z">Røntgenbillede af colon uden patologi</a> </li> </ul> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E04A49ED3C8642A2BBCE37DEA5A4FBF8&_z=z">Illustration af koloskopi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C00292E4AAE447D283F188BBAC0CF1F3&_z=z">CT, tværsnit, divertikler i colon sigmoideum</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8A38E78F55004464A50C1F3AD2C07FD5&_z=z">CT, længdesnit, divertikler i colon sigmoideum</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=57FF2A8B52F14133B230543FBC4157DE&_z=z">Tegning af colon med divertikler</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=866A1435B57B47CC8D46ED5B6AA60A67&_z=z">Oversigt normal tyktarm</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Asymptomatisk divertikulose opdages ved koloskopi (og tilfældigt ved CT af abdomen)</li> <li>Divertikulitis er en klinisk diagnose, ofte støttet af CT af abdomen</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Ingen behandling af asymptomatisk divertikulose</li> <li>Blødning fra divertikel vil oftest være selvlimiterende. Akut/subakut koloskopi og evt. endoskopisk intervention + koloskopi i rolig fase</li> <li>Ukompliceret divertikulitis forsøges konservativt behandlet</li> <li>Kompliceret divertikulitis behandles med intervention, afhængigt af den kliniske tilstand og udredningsfund. Behandling varierer fra ekspekterende til laparoskopi/drænage eller tarmresektion +/- stomi (afhængigt af Hinchey grad)</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Klinisk mistanke om akut divertikulitis, hvor tilstanden ikke bedres indenfor 2-4 dage (på evt. antibiotisk behandling), henvises akut/subakut til abdominal kirurgisk afdeling</li> </ul> <h2>Seneste væsentlige ændringer</h2> <ul> <li>Siden sidste opdatering er der ikke sket væsentlige ændringer i evidensen</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2289</TextField> <TextField Name="PageTitle">Divertikelsygdom</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Divertikelsygdom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-23T10:21:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">K57, K57.0, K57.1, K57.2, K57.3, K57.4, K57.5, K57.8, K57.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">D92</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Divertikelsygdom betegner en symptomatisk tilstand i modsætning til divertikulose. Kun omkring 10% af dem med divertikler har symptomer på grund af tilstanden. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ceko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Divertikelsygdom, divertikulit, divertikulose, udposning på tarm</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
35.439 characters