eeg
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
undersoegelser
/
eeg
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
ct-af-cerebrum
ct-af-columna
ct-af-lever-galdeveje-og-milt
eeg
ekg-optagelse
fdg-pet-skanning
lumbalpunktur
mr-af-cerebrum
mr-af-columna
mr-skanninger
nerveledningsundersoegelse-og-elektromyografi
roentgen-af-thorax
scintigrafi-af-skelettet
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{DC3A6C1C-21BC-45E3-8FA1-75FD2A6890B9}" Name="eeg" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{39171564-675C-4EBC-BCD7-B813B83BFE81}" SortOrder="400" PublishDate="2010-09-17T11:12:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href="%20" title="Sørensen PS, Gjerris F, Paulson OB (redaktører). Neurologi og neurokirurgi 6. udgave. København: FADL's Forlag; 2015" data-url="reference-link" data-value-piped="Sørensen PS, Gjerris F, Paulson OB (redaktører)|Neurologi og neurokirurgi 6. udgave|København|FADL's Forlag|2015" data-value="Sørensen PS, Gjerris F, Paulson OB (redaktører). Neurologi og neurokirurgi 6. udgave. København: FADL's Forlag; 2015" data-type="book-reference">1</a><sup>,</sup><a href="%20" title="Sand T, Jørum E (Gjerstad L, Helseth E, Rootwelt T redaktører). Nevrologi og nevrokirurgi fra barn til voksen 6. utgave. Drammen, Norge: Forlaget Vett & Viten as; 2014" data-url="reference-link" data-value-piped="Sand T, Jørum E (Gjerstad L, Helseth E, Rootwelt T redaktører)|Nevrologi og nevrokirurgi fra barn til voksen 6. utgave|Drammen, Norge|Forlaget Vett & Viten as|2014" data-value="Sand T, Jørum E (Gjerstad L, Helseth E, Rootwelt T redaktører). Nevrologi og nevrokirurgi fra barn til voksen 6. utgave. Drammen, Norge: Forlaget Vett & Viten as; 2014" data-type="book-reference">2</a></h2> <ul> <li>Elektroencefalografi (EEG) registrerer hjernens elektriske impulser </li> <li>Signalerne forstærkes og filtreres i EEG-apparatet</li> <li>Den elektriske aktivitet, som dannes i hjernen, svækkes af hjernehinder, kraniet og huden - og nogle signaler når aldrig frem til overfladeelektroderne i hårbunden, dette gælder særligt neuroner lokaliseret dybt i hjernen</li> <li>EEG måler aktivitet, som er synkront i et område på 6-10 cm<sup>2</sup></li> <li>Undersøgelsen varer 30-60 minutter</li> </ul> <h3>Specialregistreringer</h3> <ul> <li>Ambulant EEG <ul> <li>EEG optages med bærbar digital optager i patientens hjem, men den tekniske kvalitet kan være dårlig</li> </ul> </li> <li>Kortikografi <ul> <li>Direkte registrering fra hjernebarkens overflade</li> <li>Udføres ved epilepsikirurgi</li> </ul> </li> <li>Polysomnografi <ul> <li>EEG optages sammen med andre fysiologiske parametre i diagnostik af søvnrelaterede sygdomme</li> </ul> </li> <li>Langtidsregistrering <ul> <li>EEG og video samt lyd registreres over flere døgn for at karakterisere og lokalisere epileptiske og andre anfald</li> </ul> </li> <li>Magnetoencefalografi (MEG) <ul> <li>Registrerer ændringer i magnetfelterne i hjernen</li> <li>Registreringsenheden berører ikke hovedet</li> <li>Magnetfeltet svækkes ikke af kraniet og kan derfor måle fokale ændringer i hjernebarken mere præcist</li> </ul> </li> <li>Kvantitativt EEG <ul> <li>Baggrundsaktivitet, som er renset for artefakter, bliver frekvensanalyseret</li> <li>Spektralkurver kan sammenlignes med en normal database</li> <li>Bruges mest i forskning</li> </ul> </li> <li>Ved fravær af elektroencefalografiske signaler foreligger der elektrocerebral inaktivitet (ECI/"hjernedød")</li> </ul> <h2>Normale fund</h2> <ul> <li>EEG ændrer sig med alder og får et typisk voksent mønster, når hjernen er fuldt udviklet, omkring 13-17 års alder</li> <li>Vurdering af børne-EEG kræver særlig kompetence</li> <li>Hos voksne er et normalt EEG sammensat af flere rytmiske komponenter og varierer afhængigt af, om personen er vågen, døsig eller sover</li> <li>Normalt findes et symmetrisk mønster af elektrisk hjerneaktivitet med occipital 9-11 Hz alfarytme</li> </ul> <h2>Aktuelle indikationer</h2> <ul> <li>Udredning af kramper og diagnostik af epilepsi i vågen tilstand og under søvn</li> <li>Udredning af tilstande med forstyrrelser i bevidsthedstilstanden</li> </ul> <h2>Undersøgelsen</h2> <h3>Proceduren</h3> <ul> <li>Elektroder fæstnes til hårbunden med elektrodecreme eller små nåle <ul> <li>16-24 elektroder fæstnes på anatomisk definerede steder</li> </ul> </li> <li>Patienten placeres i liggende stilling og instrueres om at holde øjnene lukkede</li> <li>Under EEG-optagelsen foretages som regel provokation med hyperventilation og lysglimt <ul> <li>Hyperventilation kan aktivere epileptiform aktivitet (3 Hz spike-wave-aktivitet ved absence epilepsi)</li> <li>Lysglimt 1-50 Hz foran øjnene kan udløse epileptisk anfald</li> </ul> </li> <li>Søvnmangel og søvn under EEG optagelsen kan provokere EEG forandringer</li> <li>Elektroder fjernes efter EEG optagelsen</li> </ul> <h2>Patientforberedelser</h2> <ul> <li>Forklar testens hensigt og proceduren </li> <li>Forklar at testen ikke er forbundet med ubehag</li> <li>Faste er ikke nødvendig, men indtag af stimulerende midler som kaffe, te eller nikotin bør undgås 12 timer før søvndepriveret EEG</li> <li>Håret bør vaskes aftenen før undersøgelsen. Anvendelse af hårmidler efter vask bør undgås</li> <li>Hvis søvndepriveret EEG skal gennemføres, skal patienten have været vågen et antal timer natten før</li> <li>Fast medicin tages som vanligt inklusiv antiepileptika, med mindre andet er aftalt</li> </ul> <h2>Fejlkilder</h2> <ul> <li>Benzodiazepiner og neuroleptika kan give let til moderat påvirkning på EEG</li> <li>Narkosemidler kan påvirke EEG i udtalt grad</li> <li>Mild hypoglykæmi kan ændre et normalt EEG</li> <li>Artefakter i EEG ses ved muskelaktivitet som eksempelvis øjenbevægelser</li> </ul> <h2>Vurdering af unormale fund</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>EEG er den bedste supplerende undersøgelse ved udredning og kontrol af epilepsi</li> <li>EEG kan følge ændringer i hjernefunktion med millisekund-opløsning</li> <li>Unormal aktivitet i hjernen kan ses, uden at der foreligger påviselige strukturelle forandringer</li> <li>EEG-ændringer ses oftest i form af epileptiform (spids) aktivitet, langsomme bølger, amplitudeændringer, sideforskelle eller fokale forandringer </li> <li>Epileptiform aktivitet kan støtte diagnostikken af forskellige epilepsisyndromer</li> <li>Nogle EEG-mønstre er karakteristiske for sygdomsgrupper som herpes-encefalitis, metabolisk encefalopati, Creutzfeldt Jakobs sygdom eller subakut skleroserende panencephalitis</li> <li>De fleste forandringer med langsom EEG-aktivitet er uspecifikke</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Unormalt EEG-mønster under anfald <ul> <li>Kan vise epileptiform aktivitet, hvis optagelsen er sket under et epileptisk anfald <ul> <li>Epileptiske spikes og velafgrænsede episoder med rytmiske spikes og langsomme bølger med ændring i frekvens og amplitude</li> <li>Epileptiforme EEG forandringer ses også hos raske og ved andre sygdomme end epilepsi</li> </ul> </li> <li>Andre typer anfald er forbundet med normalt EEG</li> </ul> </li> <li>EEG hos en person som mistænkes for at have epilepsi <ul> <li>Mellem anfaldene har 50% af patienter med epilepsi et unormalt EEG-mønster med "interiktal" epileptiform aktivitet i form af spikes, spike-waves eller sharp waves</li> <li>Det kan være nødvendigt at tage flere EEG´er, før epilepsiaktiviteten "fanges"</li> <li>Mistænker man forsat epilepsi, uden at der er påvist klare epileptiforme EEG-forandringer, kan dette med fordel gentages. Ofte vil man i sådanne tilfælde foretage EEG med søvndeprivation</li> <li>Er der trods stærk mistanke om epilepsi serielle normale ambulante EEG´er, vil man ofte udføre langtidsregistrering med video under indlæggelse <ul> <li>Video og lydoptagelse gør det muligt at korrelere patientens kliniske anfald med EEG-forandringer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Infektioner <ul> <li>Hjernebetændelse giver forstyrrelser i EEG</li> <li>Meningitis giver oftest mindre EEG-forandringer</li> </ul> </li> <li>Hjerneskader <ul> <li>Der kan være epilepsilignende EEG-forandringer i områder med hjerneskade. Hvis der ikke er kliniske anfald, er der ikke tale om epilepsi</li> </ul> </li> <li>Metabolisk sygdom som elektrolytforstyrrelser, diabetes, nyre- og leversvigt <ul> <li>Tidligt er EEG normalt, ved svær sygdom bliver det unormalt. Karakteristiske men uspecifikke trifasiske bølger forekommer</li> </ul> </li> <li>Bevidsthedsforstyrrelse <ul> <li>De fleste sygdomme eller skader, som reducerer bevidstheden, giver et unormalt EEG</li> <li>Jo mere reduceret bevidsthed, jo mere udtalte forandringer observeres ofte</li> <li>Jo mere alvorlig grad af kortikal skade, jo mere alvorlig grad af EEG forandringer kan ses. Resultatet korrelerer i nogen grad med prognosen</li> <li>EEG-monitorering hos komatøse kan afdække epileptiske anfald, som bør behandles</li> </ul> </li> <li>Skizofreni og andre typer psykoser <ul> <li>Kan være associeret med lette uspecifikke EEG-forandringer, men tolkning vanskeliggøres af medikamentpåvirkning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Normale fund</h3> <ul> <li>Normalt EEG udelukker ikke epilepsi, hjerneskade eller sygdom</li> <li>Maniodepressiv sygdom, neuroser og ADHD giver som regel normalt EEG</li> </ul> <h2>Opfølgning af unormale fund</h2> <ul> <li>Afhænger af hvilke fund som bliver gjort <ul> <li>Kontrol af EEG</li> <li>Kontrol med søvndepriveret EEG </li> <li>Langtidsmonitorering</li> <li>Opfølgende udredning ved neurolog eller børnelæge </li> </ul> </li> <li>Komplettere med neuroradiologisk undersøgelse <ul> <li>CT og/eller MR-skanning af hjernen</li> </ul> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=793D883C112044B2A513D2D3B14F87EB&_z=z">Information om EEG</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">4593</TextField> <TextField Name="PageTitle">EEG</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">EEG</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-23T08:58:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Elektroencefalografi (EEG) registrerer hjernens elektriske impulser. Signalerne forstærkes og filtreres i EEG-apparatet</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">EEG, elektroencefalogram, elektroencefalografi </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
13.217 characters