urinlaekage-hos-kvinder
Portal
/
Laegehaandbogen
/
nyrer-og-urinveje
/
symptomer-og-tegn
/
urinlaekage-hos-kvinder
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
symptomer-og-tegn
haevede-ben
inkontinens-hos-maend
luts
urinretention-akut
udflaad-fra-urinroeret
nedsat-nyrefunktion
haematuri
akutte-flankesmerter
asymptomatisk-bakteriuri
dysuri-hos-kvinder
glukosuri
dysuri-hos-maend
polyuri
urinlaekage-hos-kvinder
nykturi
proteinuri-og-albuminuri
retroperitoneal-udfyldning
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{39380492-F85A-48D5-B3B5-2780134F0D75}" Name="urinlaekage-hos-kvinder" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{32CF3EDE-FB80-4D64-B434-71DE4EBD1B40}" SortOrder="1300" PublishDate="2010-02-25T14:11:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger </h2> <h3>Definition<span style="font-size: 12.675px;"></span><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/NKR-urininkontinens/NKR-Urininkontinens-hos-kvinder.ashx?la=da&hash=592C80F15AA030A701CB816305EA7EB85E3A3BC4" data-type="other-reference" data-value="NKR-Urininkontinens hos kvinder, 2020" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/NKR-urininkontinens/NKR-Urininkontinens-hos-kvinder.ashx?la=da&hash=592C80F15AA030A701CB816305EA7EB85E3A3BC4" title="NKR-Urininkontinens hos kvinder, 2020">1</a></h3> <ul> <li>Urininkontinens er ufrivillig urinafgang, der kan skyldes enten en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme omkring urinrøret</li> <li> Stressinkontinens er ufrivillig urinafgang i forbindelse med hoste, nys, løft og anden fysisk aktivitet </li> <li> Urgency er pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, som vanskeligt kan udsættes <ul> <li> Urgency inkontinens er ufrivillig urinlækage umiddelbart forudgået af stærk bydende vandladningstrang. Dette sygdomsbillede kaldes overaktiv blæresyndrom <ul> <li> Overaktiv blæresyndrom inddeles i typerne "våd" og "tør", hvor der ved den tørre type er den samme stærke vandladningstrang, men hvor der ikke er urininkontinens </li> </ul> </li> </ul> </li> <li> Blandingsinkontinens er en kombination af stress- og urgency inkontinens </li> <li> Overløbsinkontinens (ischuria paradoxa) er ufrivillig urininkontinens på grund af højt blæretryk forårsaget af en overfyldt blære </li> <li> Funktionel inkontinens er ufrivillig urinafgang på grund af årsager uden for de nedre urinveje, som f.eks. nedsat førlighed eller dårlige toiletforhold </li> </ul> <h4>Klassificering</h4> <ul> <li>Let - dråbelækage 1-2 gange pr. måned</li> <li>Moderat - dråbelækage daglig</li> <li>Alvorlig - større lækagemængder mindst én gang ugentligt</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Inkontinens er meget hyppigt forekommende hos kvinder <ul> <li>Ca. 40 % af alle inkontinente kvinder har udelukkende stressinkontinens, </li> <li>Ca. 20 % har udelukkende urgency inkontinens, dvs. større urinlækage ledsaget af stærk uafviselig vandladningstrang. </li> <li>Omkring en tredjedel har en blanding af disse inkontinensformer, </li> <li>Ca. 10 % kan ikke klassificeres</li> </ul> </li> <li>Prævalens <ul> <li>En dansk undersøgelse fandt en prævalens på hver tredje kvinde >45 år, stigende fra 20 % hos de yngste til knapt halvdelen hos kvinder >80 år</li> </ul> </li> <li>Risikofaktorer for urininkontinens hos kvinder <ul> <li>De vigtigste er alder, overvægt og fødsler</li> <li>Nedsat mobilitet og stærk grad af fysisk og psykisk svækkelse er stærke risikofaktorer for inkontinens hos ældre</li> <li>Traumer og neurologiske sygdomme</li> <li>Blæretumorer</li> </ul> </li> <li>Sundhedsøkonomi <ul> <li>Omkring 2 % af udgifterne i sundhedsvæsenet kan angiveligt henføres til urininkontinens</li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Urininkontinens er et udbredt problem blandt kvinder, men tilstanden er langt fra altid behandlingskrævende</li> <li>De rene former af urgency- og stressinkontinens har meget forskellige symptombilleder, hvorimod blandingsformen er særligt udfordrende</li> <li>Praksislægens opgave er at vurdere om <ul> <li>Urinlækagen skyldes sygdom, som kræver årsagsrettet behandling med f.eks. antibiotika </li> <li>At afklare inkontinensens type og grad</li> <li> Udelukke alvorlig bagvedliggende sygdom</li> <li>Sikre sig patientens motivation for behandling (f.eks. bækkenbundstræning, vægttab og rygestop)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Tjekliste</h4> <ul> <li>Reversibel tilstand <ul> <li>Urinvejsinfektion</li> <li>Atrofisk vaginitis</li> </ul> </li> <li>Irreversibel tilstand <ul> <li>Tidligere strålebehandling</li> </ul> </li> <li>Tilstand som kræver kirurgisk korrektion <ul> <li>Betydelig genitalprolaps</li> <li>Tidligere kirurgi</li> </ul> </li> <li>Overløbsblære <ul> <li>Foreligger urinretention?</li> </ul> </li> <li>Foreligger stress- eller urgencyinkontinens</li> <li>Alvorlig bagvedliggende sygdom</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Kun ca. hver fjerde kvinde med urininkontinens søger læge</li> <li>Størst lægesøgning blandt <ul> <li>+ 50 årige</li> <li>Urgency- eller blandingsinkontinens</li> <li>Subjektiv og/eller social påvirkning</li> <li>Langvarige symptomer</li> <li>Høj grad af inkontinens</li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Blod i urinen som tegn på infektion, sten eller kræft</li> <li>Overløbs-inkontinens som udtryk for blæreparese</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC] </p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <ul> </ul> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=14613E17FB4B45FE8C134037989615D7&_z=z">Inkontinens, stress</a> </h3> <ul> <li>Udgør knapt halvdelen af alle tilfælde med inkontinens hos kvinder</li> <li>Urinlækagen optræder, når det intraabdominale tryk overstiger sphincterapparatets lukketryk</li> <li>Tilstanden er typisk en følge af svækket sphincter eller understøttende bækkenbund </li> <li>Fødsler, overvægt og kronisk hoste disponerer</li> <li>Postmenopausalt kan østrogenmangel svække bækkenbunden, ligesom genital descensus ofte optræder sammen med stressinkontinens </li> <li>Lækagen udløses typisk ved hoste, nys, latter, dans eller anden fysisk aktivitet, som leder til øget intraabdominalt tryk</li> <li>Det drejer sig i modsætning til urgencyinkontinens som regel om mindre urinlæk</li> <li>Den gynækologiske undersøgelse kan være normal, men ofte er der tegn på østrogenmangel, atrofisk slimhinde eller prolaps</li> <li>Diagnosen stilles ofte på grundlag af de karakteristiske sygehistorie</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=AE9B20C12E334831B9463BE60912275F&_z=z">Inkontinens, urgency</a> </h3> <ul> <li>Udgør ca. 20 % af alle tilfælde med urinlækage hos kvinder</li> <li>Årsagen er ofte uklar, men kan optræde ved akut cystouretritis, ovarie- og blærekræft, blæresten samt som led i en neurologisk sygdom</li> <li>Tilstanden karakteriseres ved en pludselig stærk og ofte uafviselig vandladningstrang, som leder til en større ufrivillig vandladning</li> <li>Ved urgency syndrom kan den frivillige vandladning typisk undertrykkes</li> <li>Den kliniske undersøgelse er som regel normal, men der kan være tegn på underliggende sygdomme</li> <li>Diagnosen stilles i de fleste tilfælde på grundlag af den karakteristiske sygehistorie hjulpet af et væske-vandladningsskema</li> <li>Ved svær klassificerbar tilstand bør der henvises til specialist mhp. en urodynamisk undersøgelse </li> </ul> <h3>Inkontinens, blanding</h3> <ul> <li>Udgør omkring en tredjedel af alle inkontinenstilfælde</li> <li>Kombination af stress- og urgency-inkontinens</li> <li>Hyppigst hos ældre kvinder</li> </ul> <h3>Inkontinens, overløbs</h3> <ul> <li>Skyldes typisk kronisk urinretention</li> <li>Sivende lækage ved fyldt blære</li> <li>Diagnosen bekræftes ved blærepalpation og kateterisering evt. forudgået af abdominal ultralydsskanning af nedre abdomen</li> </ul> <h3>Inkontinens, funktionel</h3> <ul> <li>Eksklusionsdiagnose</li> <li>Ses først og fremmest hos patienter med kronisk nedsat fysisk eller mental funktion, der vanskeliggør adgang til toilettet</li> </ul> <h3>Sjældne årsager</h3> <ul> <li>Fistler, <a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&_z=z">epilepsi</a>, neuropati, tumorer, traumer</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Hvornår, i hvilke situationer og hvor ofte forekommer lækage?</h4> <ul> <li>Klassisk stressinkontinens med urinlækage samtidig med hoste, løft, løb eller anden fysisk aktivitet</li> <li>Urgency-inkontinens med større urinlækage forudgået af pludselig stærk og uimodståelig vandladningstrang</li> <li>Drypning eller kontinuerlig sivning tyder på andre årsager end de sædvanlige ved inkontinens</li> </ul> <h4>Diurese stimulerende faktorer?</h4> <ul> <li>Væskeindtag og vandladning</li> <li>Medicinliste - diuretika</li> <li>Ubehandlet diabetes mellitus</li> </ul> <h4>Andre symptomer?</h4> <ul> <li>Svie, kløe, pollakisuri eller tømningsproblemer for urin eller afføring</li> </ul> <h4>Ændring i afføringsvaner?</h4> <ul> <li>Obstipation</li> </ul> <h4>Neurologiske symptomer?</h4> <ul> <li>Neurologiske årsager, blæreparese</li> </ul> <h4>Hvilke forventninger har patienten til udredningen?</h4> <ul> <li>Betydelig bedring af generne eller generhvervet kontinens kan forventes hos de fleste ved korrekt brug af tilgængelige diagnostiske og terapeutiske midler</li> <li>Behandlingerne kræver stor indsats af patienten selv, som skal medinddrages og motiveres</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Gynækologisk undersøgelse <ul> <li>atrofi, descensus, evt. tumor</li> </ul> </li> <li>Rektovaginal eksploration, udfyldning</li> <li>Abdominalundersøgelse <ul> <li>udfyldninger - fyldt urinblære, splenomegali, hepatomegali, afføring i tarm</li> </ul> </li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Enkel test af sensibilitet perianalt for at vurdere, om der foreligger neurologiske udfald</li> </ul> <h4>Stress-test</h4> <ul> <li>Kan udføres hvis diagnosen er usikker efter anamneseoptagelse</li> <li>I gynækologisk leje og med fyldt blære opfordres patienten til at hoste, mens lægen observerer eventuel lækage</li> <li>Testen har med passende blærefylde en sensitivitet på 80-90 % for stressinkontinens</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Urinundersøgelse</h4> <ul> <li>Blod - mistænk infektion, sten eller kræft</li> <li>Glukose - mistænk diabetes</li> <li>Leukocytter og nitrit - mistænk infektion</li> </ul> <h4>Blodprøver</h4> <ul> <li>Kreatinin - undersøges ved mistanke om obstruktion eller retention</li> <li>Hb1Ac og elektrolytter - undersøges ved mistanke om polyuri</li> </ul> <h4>Evt. kateterisering</h4> <ul> <li>Resturin indikerer tømningsproblem</li> </ul> <h4>Evt. cystoskopi/ultralydsbestemt residual urinbestemmelse</h4> <ul> <li>Patienten kan evt. henvises til cystoskopi og residualurinbestemmelse for at udelukke tilgrundliggende sygdom </li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=3F659A2D14C1425390BBE96D566A9864&_z=z">Væske-vandladningsskema</a> </h4> <ul> <li>Bør altid udføres</li> </ul> <h3>På sygehus</h3> <ul> <li>Hvis urininkontinensen ikke er klarlagt, eller såfremt primærbehandlingen ikke har effekt, kan videre diagnostik være indiceret <ul> <li>Urininkontinens kan klassificeres og beskrives med cystometri, hvor der måles tryk i de nedre urinveje og registreres elektrisk aktivitet i bækkenbundsmuskulaturen</li> </ul> </li> <li>Urodynamiske undersøgelser kan være aktuelle ved mistanke om underliggende neurologisk sygdom, f.eks. rygmarvsskade eller dissemineret sklerose</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Manglende effekt af ikke-invasive tiltag hos den motiverede patient</li> <li>Mistænkt eller manifest specifik sygdom - <a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">dissemineret sclerose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">parkinsonisme</a>, <a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">apoplexi</a> o.l.</li> <li>Inkontinensen lader sig ikke klassificere <ul> <li>Blandet inkontinens foreligger hos >35 %</li> </ul> </li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Korrekt terapi kan helbrede eller bedre tilstanden væsentligt for de fleste <ul> <li>Jfr. <a href="~/link.aspx?_id=14613E17FB4B45FE8C134037989615D7&_z=z">stressinkontinens</a> og <a href="~/link.aspx?_id=AE9B20C12E334831B9463BE60912275F&_z=z">urgency inkontinens</a></li> </ul> </li> <li>Ved blandingsinkontinens starter man behandlingen af den mest plagsomme komponent først</li> <li>De flest tilfælde af stress-, urgency - eller blandingsinkontinens bør forsøges behandlet i almen praksis primært</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>At tilstanden ikke er farlig (forudsat gennemført klinisk undersøgelse)</li> <li>Korrekt terapi kan helbrede eller bedre tilstanden væsentligt for de fleste</li> <li>Behandlingsalternativer</li> <li>Hjælpemidler</li> <li>Rettigheder</li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/u/urinvejsinfektioner">Urinvejsinfektioner: Blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse, Statens Serum Institut, 2023</a> </li> <li><a href="https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fafo/kliniske-retningslinjer/gyn-obs-urologi/nkr-urininkontinens-hos-kvinder-2020.pdf">National klinisk retningslinje, Urininkontinens hos kvinder, Sundhedsstyrelsen. 2020</a></li> <li><a href="https://www.dsam.dk/vejledninger/urinvejsinfektioner">Urininfektioner i almen praksis, DSAM, 2020</a></li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Search/Search/Search/inkontinens?">Inkontinens, Promedicin 2024</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://medicinraadet.dk/media/f4rbublr/medicinraadets-behandlingsvejledning-vedr-urinvejsinfektioner-vers-10_adlegacy.pdf" target="_blank">Medicinrådets vejledning vedrørende urinvejsinfektioner</a> (2019) og <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://medicinraadet.dk/media/1xvav3sp/baggrund-for-medicinr%C3%A5dets-behandlingsvejledning-vedr-urinvejsinfektioner-vers-1-1_adlegacy.pdf" target="_blank">Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner</a> (2019)</li> </ul> </li> <li>Sundhedsstyrelsen 2016: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/rationel-farmakoterapi-10-2016/urinvejsinfektioner-hos-aeldre" target="_blank">Urinvejsinfektioner hos ældre</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://uroweb.org/guideline/urological-infections/" target="_blank">EAU Guidelines, Urological infections</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2B46658213894184B4C212DF73724BFA&_z=z">Stressinkontinens</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4DA1358FA9FD4B78B652F30139B52B0A&_z=z">Urgency inkontinens</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3F659A2D14C1425390BBE96D566A9864&_z=z">Væske-vandladningsskema</a> </li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4F84E85B47024D20A59429782EAFA0C5&_z=z">Om urinlækage hos kvinder</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2619</TextField> <TextField Name="PageTitle">Urinlækage hos kvinder</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Urinlækage hos kvinder</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">false</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-12T09:49:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F45E0930-717B-4509-A99F-CE9546ACB8F6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R32, R32.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">U04</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Urininkontinens mindst én gang om året forekommer hos omkring 70 % af alle kvinder. Årsagen er ofte uklar, men skyldes manglende kontrol over vandladningsrefleksen og blæremusklen</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">stressinkontinens, Urininkontinens, blandingsinkontinens, inkontinens, lækage af urin, stressinkontinens, Urininkontinens, urinlækage, Urinlækage hos kvinder, ufrivillig vandladning hos kvinder</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.988 characters