stressinkontinens-hos-kvinder
Portal
/
Laegehaandbogen
/
nyrer-og-urinveje
/
tilstande-og-sygdomme
/
laekageproblemer
/
stressinkontinens-hos-kvinder
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
renale-manifestationer-af-ekstrarenale-og-generaliserede-sygdomme
nyresygdomme
rabdomyolyse-og-myoglobinuri
kolesterolemboli-syndrom
infektioner
urinvejssygdomme
urinblaeresygdomme
behandlinger
elektrolytforstyrrelser
laekageproblemer
stressinkontinens-hos-kvinder
urgency-inkontinens-hos-kvinder
urininkontinens-hos-aeldre
enuresis
daginkontinens-hos-boern
inkontinens-hos-maend
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{14613E17-FB4B-45FE-8C13-4037989615D7}" Name="stressinkontinens-hos-kvinder" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E2D7A114-EBDC-4F33-8B71-1DCBCC1D44A8}" SortOrder="100" PublishDate="2010-03-11T13:52:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Typisk sygehistorie</li> <li>Kliniske fund</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Urinlækage i forbindelse med hoste, nys, løb eller andre aktiviteter, som øger det intraabdominale tryk</li> <li>Urethrale sphincter og bækkenbund er typisk svækket efter flere fødsler/store børn</li> <li>Det drejer sig, i modsætning til urgeinkontinens, oftest kun om en mindre urinlækage</li> <li>Særlig hos ældre er inkontinensen en blanding af stressinkontinens og urgency</li> <li>Anamnese gennemgås med sondring mellem inkontinenstyper samt tidligere traumer, tilstande og behandlinger ved genitalier og bækkenorganer, herunder tarmfunktion</li> <li>Der bør hos mænd suppleres med symptomscoringsskemaet Dansk Prostata Symptom Scoringsskema, mens International Consultation on Incontinence Questionnaire-Urinary Incontinence Short Form kan anvendes for kvinder (se<a href="https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0266479#sec029"> dansk oversættelse</a>)</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Objektivt undersøges patienten grovneurologisk</li> <li>Prolaps af skedevæg hos kvinder vurderes med gynækologisk undersøgelse</li> <li>Postmenopausalt er der ofte tegn på østrogenmangel i form af vulvovaginal atrofi og evt. descensus uteri</li> <li>Bækkenbundsmuskulaturen vurderes ved patientens evne til at knibe om undersøgerens fingre</li> <li>Lækagen kan evt. dokumenteres ved stresstest: patienten bedes med fyldt blære hoste i hhv. liggende og stående stilling - evt. med lette hop på stedet</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Urin-stix <ul> <li>Udeluk urinvejsinfektion</li> </ul> </li> <li>Stress-test <ul> <li>Dokumentation</li> <li>Ved atypisk anamnese</li> <li>Kvinden har fyldt blære, hoster når hun ligger i gynækologisk leje på undersøgelsesbænken, lækage observeres - positiv hos 80-90 %</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3F659A2D14C1425390BBE96D566A9864&_z=z">Væske/vandladningsskema</a> er et meget vigtigt værktøj i forbindelse med såvel diagnose som behandling</li> <li>Medicinlisten gennemgås for diuretika samt antidiabetika, antipsykotika og antidepressiva, som alle kan medvirke til enten øget urinproduktion eller påvirkning af blærens funktion</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Urodynamisk undersøgelse er normalt ikke nødvendig</li> <li>Ved atypisk anamnese eller udredning samt ved manglende effekt af primærbehandlingen, bør der gøres yderligere diagnostik - herunder urodynamisk undersøgelse</li> <li>Urininkontinens kan endvidere klassificeres ved trykmål i de nedre urinveje samt elektrisk aktivitet i bækkenbundsmuskulaturen</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=AE9B20C12E334831B9463BE60912275F&_z=z">Urgency inkontinens</a> (tranginkontinens)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1FB63E52817D4AEEA315EC48CA99E233&_z=z">Overløbsinkontinens (urinretention)</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Målet med behandlingen er at opnå tilstrækkelig bedring af urinlækagen og helst kontinens</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Behandlingen skal tilpasses den enkelte ud fra motivation, forudsætninger og forventninger</li> <li>At opnå fuld kontinens kræver typisk operation</li> <li>Korrekt terapi kan helbrede eller bedre tilstanden væsentligt hos de fleste kvinder</li> <li>Kombination af flere tiltag er ofte nødvendigt</li> <li>Stressinkontinens hos kvinder kan behandles konservativt, medikamentelt eller kirurgisk <ul> <li>Konservative tiltag (minimal care) er førstevalg</li> <li>Stressinkontinens kan behandles med bækkenbundstræning og østrogentilskud i almen praksis, mens kirurgi forudsætter udredning hos specialist</li> </ul> </li> </ul> <h4>Behandlingsmulighederne</h4> <ul> <li>Konservativ behandling <ul> <li>Regulering af dårlige vaner - med udgangspunkt i regulering af væskeindtag i forhold til de presserende vandladningsgener <ul> <li>Anbefale 1,5 l væske jævnt fordelt i løbet af dagen og de tidlige aftentimer</li> <li>tilstræbe vandladninger på 200-300 ml</li> <li>nedsætte væskeindtagelse ved diurese > 2.000 ml</li> </ul> </li> <li>Generelle råd - komplet blæretømning, vandladningen gentages x 2-3 efter stillingsændring ved mistanke om residualurin</li> <li>Bækkenbundstræning - evt. henvisning til fysioterapeut/kommunalt træningstilbud</li> <li>Elektrostimulation</li> <li>Vaginale knibeæg</li> <li>Diverse hjælpemidler</li> <li>Behandling af andre lidelser - obstipation, hoste, overvægt</li> </ul> </li> <li>Medikamentel behandling <ul> <li>Lægemidler har kun ringe plads i behandling af stressinkontinens, men <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/137070">lokal østrogen</a> til postmenopausale og ammende kvinder med inkontinens kan anvendes</li> </ul> </li> <li>Kirurgisk behandling <ul> <li>Kan anbefales ved moderat eller alvorlig stressinkontinens, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Behandling med generelle råd og bækkenbundstræning kan i almen praksis gennemføres med gode resultater</li> <li>Den alment praktiserende læge bør koordinere behandlingen, hvad enten den sker hjemme eller hos fysioterapeut </li> </ul> <h3>Konservativ behandling</h3> <ul> <li>Konservativ behandling er tilstrækkelig hos mange patienter og bør prøves forud for operation</li> <li>Kan dog ofte ikke stå alene som enkeltstående permanent løsning</li> <li>Behandling med generelle råd og bækkenbundstræning kan i almen praksis gennemføres med gode resultater</li> <li>Bækkenbundstræning vil forbedre resultatet af en evt. operation</li> </ul> <h4>Råd til patienten</h4> <ul> <li>Normal væskeindtagelse, da det ikke er påvist, at nedsat væskeindtag reducerer lækagegenerne</li> <li>Undgå forstoppelse</li> <li>Regelmæssige toiletvaner med blæretømning ved behov</li> <li>Patienten bør lade vandet før anstrengelser som giver lækage (sport, løb og dans)</li> <li>Vægtreduktion ved overvægt - gerne superviseret<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" data-type="other-reference" data-value="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" title="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen">1</a>. Reduktion af kropsvægten hos overvægtige kan halvere lækagegenerne</li> <li>Rygestop og behandling af astma og bronkitis, da kronisk hoste typisk ledsages af urinlækage</li> </ul> <h4>Bækkenbundstræning</h4> <ul> <li>Virkningsmekanisme <ul> <li>Målet med træningen er at bedre og styrke bækkenbundsmusklerne og den eksterne urethrale sphincter</li> </ul> </li> <li>Metode <ul> <li>Bækkenbundstræning findes i mange variationer. Instruktion hos en fysioterapeut kan være en fordel </li> <li>Ved problemer med at aktivere den rigtige muskulatur eller manglende motivation, kan biofeedback og/eller elektrostimulation være nyttig</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Bækkenbundstræning har anbefalingsgrad A og bør være førstevalgsbehandling</li> <li>Hvis øvelserne udføres korrekt, er behandlingen effektiv, enkel, billig og uden bivirkninger</li> <li>Effektiv hos kvinder med lækage tre måneder efter fødsel</li> <li>Omkring halvdelen bliver acceptabelt kontinente - om end det kan være svært at forudsige, hvilke patienter der vil opnå tilstrækkelig bedring</li> </ul> </li> <li>Udførelse <ul> <li>Udlevering af brochure er ikke tilstrækkeligt - bør tilbydes superviseret bækkenbundstræning<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" data-type="other-reference" data-value="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" title="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen">1</a> </li> <li>Instruktion hos fysioterapeut er en fordel</li> <li>Som udgangspunkt anbefales 8-12 kraftige kontraktioner af bækkenbunden x 3 hver anden dag</li> <li>Sammentrækningerne bør vare 5-10 sekunder efterfulgt af lige så lang periode med afslapning </li> </ul> </li> <li>Langtidseffekt <ul> <li>Det tager tid inden bækkenbundstræning hjælper og stiller derfor krav til tålmodighed og motivation</li> </ul> </li> <li>Udholdenhed <ul> <li>Under halvdelen af patienterne gennemfører hele behandlingsprogrammet</li> <li>Efter 15 år er tre ud af fire patienter holdt op med praktisere bækkenbundstræning</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mekaniske remedier</h4> <ul> <li>Man kan overveje at tilbyde kvinder med urininkontinens mekaniske hjælpemidler<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" data-type="other-reference" data-value="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" title="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen">1</a> </li> <li>Knibe-æg <ul> <li>Vaginale knibevægte har anbefalingsgrad B</li> <li>Et aflangt eller rundt "æg" af forskellig vægt til placering i vagina</li> <li>Æggets tryk mod bækkenbunden antages at udløse proprioceptive signaler, som får patienten til knibe for at holde ægget på plads</li> <li>Effekten skønnes på linje med bækkenbundstræning og el-stimulering, om end litteraturen ikke er entydig</li> </ul> </li> <li>Ringpessar <ul> <li>Anvendes især ved samtidig livmoderfremfald eller cystocele, hvor operation ikke er indiceret</li> <li>Kan i nogle tilfælde forværre (demaskere) inkontinenstilstanden</li> <li>Ældre kvinder bør substitueres med østrogen for at undgå vaginale gener med sårdannelse</li> </ul> </li> <li>Tampon (menstruations- eller specialtype) <ul> <li>Giver støtte mod blæren, urinrøret og endetarmen, og kan hjælpe ved lettere tilfælde og i forbindelse med fysisk aktivitet</li> <li>Der findes flere typer inkontinenstamponer, som kan benyttes hvor behovet er størst</li> </ul> </li> </ul> <h4>Elektrostimulation</h4> <ul> <li>Virkningsmekanisme <ul> <li>Elektrostimulering har anbefalingsgrad B</li> <li>Strømmen stimulerer tværstribet muskulatur i bækkenbunden og uretra både direkte og indirekte via n. pudendus</li> <li>Ufarligt og bivirkningsfrit</li> </ul> </li> <li>Metode <ul> <li>Behandlingen er ikke standardiseret</li> <li>Anbefales anvendt 20 minutter 1-2 gange dagligt</li> <li>Langtidsstimulering: 6-8 timer i døgnet i en 3-6 måneders periode </li> <li>Omhyggelig opfølgning anbefales for godt resultat</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Dokumentationen for langtidseffekt er ikke overvældende</li> </ul> </li> </ul> <h4>Diverse hjælpemidler </h4> <ul> <li>Udvalget af hjælpemidler er stort og varieret</li> <li>Bleer har stor absorptionsevne og bibringer tør overflade og få lugtgener</li> <li>Nyttig vejledning tilbydes på apotek, i specialforretninger for sygeplejeartikler, i bandagistforretninger og på hjælpemiddelcentraler</li> <li>Under forudsætning af at det drejer sig om en varig lidelse, kan udgifterne til flere af hjælpemidlerne typisk refunderes</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Medicinsk behandling kan bedre men sjældent helt helbrede stressinkontinens</li> <li>Østrogen bør ikke gives systemisk mod stressinkontinens <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/315307">Vaginal lokalbehandling </a>anbefales til postmenopausale kvinder med atrofiske slimhinder, men effekten på stressinkontinens er dog ikke entydig</li> <li>Østrogentilførsel kan have gunstig virkning på forekomsten af urinvejsinfektioner hos postmenopausale kvinder med stressinkontinens og på atrofiske slimhinder</li> </ul> </li> <li>Substitutionsbehandling med østrogen og gestagen bør kun anvendes, hvis der er andre indikationer </li> <li>Phenylpropanolamin kan ved alfastimulation have effekt ved lettere grader af stressinkontinens, men anbefales ikke på grund af risiko for hypertension</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Operativ behandling giver bedre og mere varige resultater end konservativ og medicinsk behandling, men også med risiko for flere komplikationer</li> <li>Tre operationsmetoder er aktuelle: <ul> <li>Slyngeoperation - tensionsfri vaginaltape (indsættelse af et bånd under midturetra)</li> <li>Periuretral injektion</li> <li>Kolposuspension - med den højeste risiko for komplikationer</li> </ul> </li> </ul> <h4>Tensionsfri vaginaltape (<a href="~/link.aspx?_id=86C510A63A004DF499EDB5E2C37B7FA7&_z=z">TVT-operation</a>)</h4> <ul> <li>Guldstandarden for operativ behandling af stressinkontinens og den mest anvendte metode</li> <li>Alternativt kan TVT-O føres gennem fossa obtoratorius <ul> <li>Der er ikke klinisk relevante forskelle mellem de to typer operationer<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" data-type="other-reference" data-value="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2009/urininkontinens-hos-kvinder---evaluering-af-udredning-og-behandling-i-almen-praksis" title="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen">1</a> </li> </ul> </li> <li>Metode <ul> <li>Et bånd af polypropylen føres op bag symfysen gennem et lille snit i forreste skedevæg og lægges løst under midterste del af uretra</li> <li>Indgrebet udføres som regel i lokalanæstesi i dagkirurgisk regi </li> <li>Metoden fungerer godt og er også egnet hos ældre og hos kvinder med lavt uretratryk</li> <li>Blandt patienter med blandingsinkontinens vil urgency komponenten hos mere end halvdelen samtidig bedres</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Tensionsfri vaginaltape har anbefalingsgrad A</li> <li>Typisk rapporteres op mod 85-90 % at blive kontinente efter indgrebet</li> <li>Effekten af tensionsfri vaginaltape er lige så god som ved kolposuspension, mens indgrebet er enklere med lavere morbiditet og kortere rekonvalescens</li> <li>Dog er TVT vist at give en højere forekomst af urinvejsinfektion, vandladningsbesvær og postoperativ urgency inkontinens</li> <li>I modsætning til retropubisk kolposuspension aftager effekten af tensionsfri vaginaltape ikke væsentligt med tiden</li> </ul> </li> <li>Komplikationer <ul> <li>Ved en for stram slynge kan der opstå stranguri og residualurin</li> <li>Hos de fleste normaliseres vandladningen spontant, men der kan være behov for SIK (selvintermitterende katerisation) i en periode</li> <li>I sjældne tilfælde må slyngen fjernes</li> </ul> </li> </ul> <h4>Periuretral injektionsbehandling (bulking)</h4> <ul> <li>Periuretral injektion har anbefalingsgrad C</li> <li>Metoden består af injektion af et volumenøgende stof som kollagen, autologt fedtvæv og silikonepartikler i uretravæggen </li> <li>Effekt er generelt ringere end for andre operationsteknikker og af mere midlertidig karakter <ul> <li>Behandlingen er dog teknisk enkel og foretages i lokalanæstesi</li> <li>Giver relativt få komplikationer, men hæmatom, urgeinkontinens, kroniske smerter og uretrovaginal fistel er beskrevet</li> <li>Relativt mange patienter behøver flere injektionsbehandlinger for at opnå tilstrækkelig bedring</li> </ul> </li> <li>Indikation <ul> <li>Injektionsbehandling skal hovedsageligt tilbydes kvinder, hvor operation med tensionsfri vaginaltape er kontraindiceret eller ikke har givet tilstrækkelig bedring</li> <li>Egner sig bedst hvor bækkenbunden er velfungerende uden hypermobilitet af blærehalsen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Retropubisk kolposuspension/Burch operation</h4> <ul> <li>Kolposuspension har anbefalingsgrad A</li> <li>Udgør et alternativ for kvinder med alvorlig stressinkontinens. Konservative tiltag bør være grundigt afprøvet først</li> <li>Metode <ul> <li>Målet er at løfte og støtte den vesikouretrale overgang</li> <li>En række varianter af retropubiske indgreb er beskrevet</li> <li>Vagina og uretra løftes og stabiliseres ved, at der på hver side af uretra placeres 1-3 suturer i vaginalvæggen som fæstes til os pubis, bagsiden af symfysen eller til arcus tendineus fascia pelvis </li> <li>Det er et relativt stort indgreb, som kan udføres laparoskopisk, men med behov for postoperativ sygemelding</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Ved kolposuspension bliver omkring 80 % af patienterne på kort sigt kontinente</li> <li>Relativt mange oplever en eller flere komplikationer som smerter (<10 %) og urgency inkontinens (>10 %), mens 25 % udvikler symptomatisk genital descensus og op til 40 % får dyspareuni</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Kvinder bør instrueres i bækkenbundstræning, f.eks. i forbindelse med svangerskab og fødsel</li> <li>Vægttab ved overvægt</li> <li>Rygestop og optimal behandling af astma, bronkitis, KOL og andre luftvejslidelser</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved 3-6 måneders konservativ behandling uden væsentlig effekt, bør patienten henvises til videre udredning og behandling</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Behandlingstilbuddet skal udarbejdes efter individuel vurdering og ved medinddragelse af patienten</li> <li>Ikke alle læger kan opnå erfaring med alle muligheder, men den alment praktiserende læge koordinerer behandlingen, hvad enten den sker hjemme, hos fysioterapeut eller specialist</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Et tiltagende problem med alderen</li> <li>Ses ofte i kombination med urgency-symptomer efter menopausen</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Urininkontinens påvirker fysisk, psykisk og social velbefindende og reducerer livskvaliteten</li> <li>Social isolation</li> <li>Sårdannelse i vulva og perineum</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Med korrekt brug og udnyttelse af de tilgængelige behandlingsmetoder er det muligt at helbrede et flertal af kvinderne og at bedre tilstanden hos mange</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition<a title="Konservativ behandling af urininkontinens. Guidelines. Revideret 2013. Dansk selskab for obstetri og gynækologi" href="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/Konservativ%20behandling%20af%20urin-inkontinens100510-indsendt.pdf" data-url="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/Konservativ%20behandling%20af%20urin-inkontinens100510-indsendt.pdf" data-value="Konservativ behandling af urininkontinens. Guidelines. Revideret 2013. Dansk selskab for obstetri og gynækologi" data-type="other-reference">2</a><sup>,<a title="Medicinsk behandling af urininkontinens hos kvinder. Guidelines. Revideret 2013. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi" href="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/medicinsk_behandling_urininkontinens_14_april_2009.pdf" data-url="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/medicinsk_behandling_urininkontinens_14_april_2009.pdf" data-value="Medicinsk behandling af urininkontinens hos kvinder. Guidelines. Revideret 2013. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi" data-type="other-reference">3</a>,<a title="Avanceret udredning af urin-inkontinens. Guidelines. Revideret 2011. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi" href="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/guideline-avanceret%20udredning%20af%20UI-210711.pdf" data-url="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/guideline-avanceret%20udredning%20af%20UI-210711.pdf" data-value="Avanceret udredning af urin-inkontinens. Guidelines. Revideret 2011. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi" data-type="other-reference">4</a>,<a title="Kirurgisk behandling af stress urininkontinens. Guidelines. Revideret 2012. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi" href="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/Kir%20SUI-endelig.pdf" data-url="http://gynobsguideline.dk/hindsgavl/Kir%20SUI-endelig.pdf" data-value="Kirurgisk behandling af stress urininkontinens. Guidelines. Revideret 2012. Dansk selskab for obstetrik og gynækologi" data-type="other-reference">5</a>,<a href="https://www.dsam.dk/vejledninger/urinvejssymptomer" data-type="other-reference" data-value="Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder. Dansk selskab for almen medicin" data-url="https://www.dsam.dk/vejledninger/urinvejssymptomer" title="Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder. Dansk selskab for almen medicin">6</a>,<a title="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen" href="http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2010/EMM/Urininkontinens/Evaluering_urininkontinens.pdf" data-url="http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2010/EMM/Urininkontinens/Evaluering_urininkontinens.pdf" data-value="Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis. 2009. Sundhedsstyrelsen" data-type="other-reference">1</a></sup></h3> <ul> <li>Urininkontinens er ufrivillig urinafgang, der kan skyldes enten en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme i urinrøret </li> <li>Inddeling <ul> <li>Stressinkontinens er ufrivillig urinafgang i forbindelse med hoste, nys, løft og anden fysisk aktivitet</li> <li> Urgency er pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, som vanskeligt kan udsættes </li> <li> Urgency-inkontinens er ufrivillig urinlækage umiddelbart forudgået af stærk bydende vandladningstrang (urgency). Dette sygdomsbillede kaldes overaktiv blære syndrom </li> <li> Syndromet inddeles i en "våd" og en "tør" type, hvor den tørre har den samme stærke vandladningstrang, men hvor der ikke er urininkontinens </li> </ul> </li> </ul> <h4>Stressinkontinens</h4> <ul> <li>"Anstrengelsesinkontinens" er generende ufrivillig urinlækage, som oftest rammer kvinder</li> <li>Urinlækagen opstår ved hoste, nys, latter, løft, løb eller anden fysisk aktivitet, hvorved det intraabdominale tryk øges og overstiger sphincters modtryk</li> <li>Inkontinensen skyldes oftest, at bækkenbundens muskler og bindevæv svækkes med påvirkning af urinrørets og blærehalsens suspension, men kan dog også skyldes neuromuskulære forandringer i urethras sphincter </li> </ul> <h4>Klassificering</h4> <ul> <li>Let - dråbelækage 1-2 gange månedligt </li> <li>Moderat - dråbelækage dagligt </li> <li>Alvorlig - større ugentlige urinlækager</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <h4>Inkontinens generelt</h4> <ul> <li>Prævalens af urininkontinens: >15 % af 40-60 årige kvinder oplever urininkontinens mindst ugentligt</li> <li>20-30 % generes af inkontinens 3 mdr. efter at have født</li> <li>Under halvdelen af urininkontinente søger lægehjælp</li> </ul> <h4>Stressinkontinens</h4> <ul> <li>Paritet og forløsningsmåde som risikofaktorer for stressinkontinens <ul> <li>Nulliparae, prævalens af stressinkontinens <5 %</li> <li>Kvinder forløst med kejsersnit, prævalens <10 %</li> <li>Kvinder forløst vaginalt, prævalens 15 %</li> </ul> </li> <li>Andel stressinkontinens <ul> <li>Stressinkontinens udgør omkring halvdelen af al urininkontinens</li> <li>30-40 % har en blanding af stress- og urgency inkontinens</li> <li>Stressinkontinens synes i modsætning til urgeinkontinens at aftage med alderen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Årsagen til stressinkontinens er multifaktoriel</li> <li>Stressinkontinens skyldes svigt i urinrørets lukkemekanisme, støtteapparat, eller begge dele</li> <li>Urinlækagen opstår ved, at trykket i urinblæren uden detrusorkontraktion overstiger trykket i sphincterapparatet</li> <li>Lækagen udløses derfor typisk ved hoste, latter og fysisk aktivitet som f.eks. løft, løb og dans </li> <li>Svangerskab og fødsler af specielt store og mange børn er disponerende faktorer</li> <li>Overvægt og deraf øget abdominalt tryk øger risikoen for stressinkontinens</li> <li>Postmenopausalt kan østrogenmangel og genital descensus medføre stressinkontinens</li> <li>Urinvejsinfektion, immobilitet, funktionstab ved f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">apoplex</a>i og <a href="~/link.aspx?_id=4284803DAA8E4A2EA33F07C845A636C7&_z=z">demens</a> kan lede til stressinkontinens</li> <li>Hos mænd optræder stressinkontinens oftest efter operationer på prostata</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Svangerskab og fødsler </li> <li>Overvægt, kronisk forstoppelse, andre årsager til kronisk forhøjet intraabdominalt tryk </li> <li>Hysterektomi</li> <li>Anden bækkenkirurgi</li> <li>Psykologiske faktorer, koffein og rygning kan forværre tilstanden </li> <li>Der er måske en let øget familiær risiko for stressinkontinens (RR 1,5)</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Egenbehandling</li> <li>Hjælpemidler</li> <li>Andre behandlingsmuligheder</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2B46658213894184B4C212DF73724BFA&_z=z">Information om stressinkontinens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3F659A2D14C1425390BBE96D566A9864&_z=z">Vandladningsskema</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=86C510A63A004DF499EDB5E2C37B7FA7&_z=z">Om TVT-operation</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=3985&x_newstype=33">Hjælpemiddelbasen</a></li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B46F62F5AB7D4211A9B5477B24CE1279&_z=z">Urininkontinens</a></li> </ul> <h3>Socialmedicin</h3> <ul> <li>Udlevering af bleer etc. via hjælpemiddelcentralen </li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/NKR-urininkontinens/Quick-Guide-urininkontinens-hos-kvinder.ashx?la=da&hash=2F575A9C8B8789CD2F1295BA25C8ED4D73237552" target="_blank">National klinisk retningslinje for urininkontinens hos kvinder- Quickguide</a></li> <li><a href="https://uroweb.org/guidelines/non-neurogenic-female-luts">EAU Guideline 2023, Non-neurogenic Female LUTS</a></li> <li>Sundhedsstyrelsen 2020: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/NKR-urininkontinens-hos-kvinder" target="_blank">NKR for behandling af urininkontinens hos kvinder</a></li> <li><a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/urininkontinens-0">Urininkontinens. Ugeskrift for Læger 2023</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.fysio.dk/globalassets/documents/fafo/kliniske-retningslinjer/0-pixiboger/pixibog--urininkontinens__2019.pdf" target="_blank">Fysioterapeutiske interventioner for urininkontinens hos kvinder</a></li> <li>Dansk selskab for Fysioterapi: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/kliniske-retningslinjer/publicerede-kliniske-retningslinjer/gyn-obs-og-urologi/stress-urininkontinens" target="_blank">Klinisk retningslinje for stress urininkontinens</a></li> <li>Eventuelle links til andre vejledninger <ul> <li>Sundhedsstyrelsen: <a href="https://www.yumpu.com/da/document/view/21113709/evaluering-af-urininkontinens-hos-kvinder-sundhedsstyrelsen">Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis</a></li> <li>European Associaltion of Urology (EAU): <a rel="noopener noreferrer" href="https://uroweb.org/guideline/urinary-incontinence/" target="_blank">Urinary Incontinence</a> </li> <li>AUA/SUFU Guideline: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.auanet.org/guidelines/stress-urinary-incontinence-(sui)-guideline" target="_blank">Surgical Treatment of Female Stress Urinary Incontinence (SUI)</a></li> <li>American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG): <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.acog.org/womens-health/faqs/urinary-incontinence?utm_source=redirect&utm_medium=web&utm_campaign=int" target="_blank">Urinary Incontinence</a></li> </ul> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Illustrationer </h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2A8AB079D6FA41559E22E0719DB2793C&_z=z">Gynækologisk sidebillede</a>, normale forhold </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BF32A2570F9D4990BCA4C1C2C29A5E8D&_z=z">Cysto-cystourethro-recto-cele</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6A4A5C1DB6C14921A430AE31CE50F4D5&_z=z">Cystocele</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Over 15 % af 40-60 årige kvinder oplever urininkontinens mindst ugentligt</li> <li>Urethrale sphincter og bækkenbund er typisk svækket efter flere fødsler - særligt ved store børn</li> <li>Urinlækage sker i forbindelse med hoste, løb eller andre aktiviteter, som øger det intraabdominale tryk</li> <li>Drejer sig, i modsætning til urgeinkontinens, oftest kun om en mindre urinlækage</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Stressinkontinens hos kvinder kan behandles konservativt, medikamentelt eller kirurgisk</li> <li>Konservative tiltag (minimal care) er førstevalg</li> <li>Fuld kontinens kræver typisk operation</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Stressinkontinens kan i almen praksis behandles med bækkenbundstræning og østrogentilskud, mens kirurgi forudsætter udredning hos specialist</li> <li>Ved atypisk anamnese eller udredning samt ved manglende effekt af primærbehandlingen</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2632</TextField> <TextField Name="PageTitle">Stressinkontinens hos kvinder</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Stressinkontinens hos kvinder</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-05-31T10:59:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F45E0930-717B-4509-A99F-CE9546ACB8F6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">N39, N39.3</TextField> <TextField Name="ICPC2">U04</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Urininkontinens er ufrivillig urinafgang, der kan skyldes enten en overaktiv blæremuskel eller en dårlig lukkemekanisme i urinrøret</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">inkontinens, lækage af urin, stresslækage, stressinkontinens hos kvinder, urinlækage</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
38.087 characters