synstab
Portal
/
Laegehaandbogen
/
oeje
/
symptomer-og-tegn
/
synstab
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
symptomer-og-tegn
smerter-og-ubehag-i-oejnene
skelen-og-dobbeltsyn-hos-voksne
synstab
toerre-oejne
taareflaad
flyvende-myg-sloeret-syn-fotopsier-gardinfornemmelse-regnbuesyn
funktionel-synsnedsaettelse
roedt-oeje
oejentraume
oejenlaagssygdomme
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{CC70ED48-E553-4A92-A3CF-EA5013ECC740}" Name="synstab" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0FF9C4C9-E335-437F-9C55-DA286E857F1A}" SortOrder="300" PublishDate="2009-08-12T13:27:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Nedsat syn - nedsat synsstyrke og/eller udfald i synsfeltet </li> </ul> <h4>Konsekvenser</h4> <ul> <li>Synshandicappede har øget risiko for at falde, tage forkert medicin, og oplever oftere social isolation</li> <li>Synshandicappede er generelt dårligere uddannet og integrerede i arbejdsmarkedet end personer uden synshandicap</li> <li>Synsrehabilitering kan for mange synshandicappede betyde, at de bevarer uafhængigheden, kan genvinde arbejdsevnen og belaster det sociale system mindre </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Dårligt tilpasset brille og tør aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er de hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed i almen praksis</li> <li>Glaukom er den hyppigste årsag til indsnævret synsfelt.</li> <li>Hyppigheden af synshandicap tiltager med alderen </li> <li>Tidligere var våd AMD og nethindeforandringer som følge af diabetes hyppige blindhedsårsager, men de seneste års udvikling inden for forebyggelse og behandling af disse tilstande har reduceret forekomsten af disse sygdomme væsentligt.</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <h4>Hos børn</h4> <ul> <li>Skyldes som regel brydningsanomali eller amblyopi</li> </ul> <h4>Hos voksne</h4> <ul> <li>Akut synstab - tænk på nethindeløsning eller vaskulær årsag </li> <li>Kortvarigt, forbigående synstab (amaurosis fugax) kan skyldes embolisk karsygdom </li> <li>Langsomt aftagende syn - tænk på katarakt, aldersrelateret maculadegeneration og glaukom</li> </ul> <h4>Screening?</h4> <ul> <li>Der foreligger ingen evidens for, at man bør screene befolkningen for synstruende øjensygdomme generelt</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Akut synstab opleves ofte dramatisk af patienten </li> <li>Forbigående synstab glemmes let </li> <li>Snigende synstab kan være vanskeligt at opdage </li> <li>Gradvist synstab kan ofte opfattes som akut, hvis patienten tilfældigvis kommer til at dække for sit "gode" øje</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5CB9072283224A7F979D04D4061E0EF7&_z=z">Strabismus</a> hos børn med fare for udvikling af amblyopi </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7923351CEB8040D6BE8FEA8A74EA5B4E&_z=z">Glaukom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FAA4647F215A43529167F624CC3D2E91&_z=z">Nethindeløsning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=77C35D5CAE014E8AA4E5A9D2F58EF5CC&_z=z">Tromboembolisk sygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0A06642E12844ECEA14FF322EFB7503C&_z=z">Diabetisk retinopati</a> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Aldersbetinget synsnedsættelse</h3> <ul> <li>Presbyopi <ul> <li>Manglende evne til at skifte fokus mellem forskellige afstande</li> <li>Giver symptomer fra 40-årsalderen</li> </ul> </li> <li>Nedsat kontrastsensitivitet <ul> <li>Forårsages ofte af katarakt</li> </ul> </li> <li>Nedsat mørkeadaptation <ul> <li>Skyldes oftest aldersforandringer i nethinden</li> </ul> </li> <li>Disse forandringer vil ofte kunne forværre det handicap, man får af andre øjensygdomme</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=DF6248EBEC034F609D177ED0EA983C8B&_z=z">Brydningsanomalier</a></h3> <ul> <li>Meget hyppigt forekommende i almen praksis og udgør 75 % af alle henvendelser for øjengener </li> <li>Synet dårligere end før, kan give hovedpine, øjnene knibes sammen ved myopi, strabismus hos børn </li> <li>Brydningsanomalier er oftest bilaterale og udvikles over lang tid </li> <li>Fund - de brydende medier er klare, den objektive øjenundersøgelse viser ingen andre specielle tegn end nedsat synsstyrke</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=A4DABAB9E6044D48AC3F35B917D23781&_z=z">Funktionelt synstab</a></h3> <ul> <li>Relativt sjælden, men kan både forekomme hos børn og voksne </li> <li>Nedsat syn, som skyldes svigtende perception eller mental svækkelse </li> <li>Årsagen er som oftest psykogen</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=68FD17D8AD394CA4B2560653D882973C&_z=z">Aldersrelateret maculadegeneration</a></h3> <ul> <li>Hyppigst hos ældre mennesker</li> <li>I de tidlige stadier kan der ses små hvide pletter, såkaldte druser, samt pigmentforskydninger i nethinden omkring fovea centralis</li> <li>Senere kan der udvikles atrofi, hævelse og blødning i nethinden</li> <li>Symptomerne består i udfald af centralsynet, forvrænget billedopfattelse og læsebesvær. Disse kan udvikle sig i løbet af få dage eller over måneder til år</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=7923351CEB8040D6BE8FEA8A74EA5B4E&_z=z">Kronisk åbenvinklet glaukom (glaucoma simplex)</a></h3> <ul> <li>Prævalensen er ca. 1-2 % hos personer over 40 år, årsagen er ukendt </li> <li>Er karakteriseret ved afblegning af papillen, arkuate udfald i synsfeltet. Forhøjet øjentryk er en risikofaktor for udvikling af sygdommen.</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=A290E8A71D6743D283D60D0BCB7AB9A4&_z=z">Katarakt</a></h3> <ul> <li>Meget hyppigt forekommende blandt ældre </li> <li>Fortætning af linsen, som regel aldersbetinget </li> <li>Udvikler sig langsomt, kan være ensidig eller dobbeltsidig, og efterhånden udvikles synsreduktion og evt. blændingsgener</li> <li>Monokulær diplopi er et karakteristisk tegn. Der bemærkes dobbeltsyn, som ikke forsvinder når man tildækker det ene øje</li> <li>Den røde refleks bliver svagere og indblikket til nethinden bliver vanskeligere </li> <li>Muligheden for operation bør overvejes såfremt synet bliver påvirket</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=0A06642E12844ECEA14FF322EFB7503C&_z=z">Diabetisk retinopati</a></h3> <ul> <li>Efter 20 års diabetesvarighed har 90 % af patienter med type 1 diabetes og ca. halvdelen af patienter med type 2 diabetes retinopatiforandringer </li> <li>Ved type 2 diabetes kan diabetisk retinopati forekomme allerede ved diagnosetidspunktet </li> <li>Er et udtryk for en progredierende mikroangiopati </li> <li>I de tidlige stadier er der ingen subjektive symptomer </li> <li>I fundusbaggrunden ses mikroaneurysmer, småblødninger og hvidlige ekssudater </li> <li>Patienter med diabetes bør kontrolleres jævnligt hos øjenlæge</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=77C35D5CAE014E8AA4E5A9D2F58EF5CC&_z=z">Arteriel okklusion af retinale kar</a></h3> <ul> <li>Forekommer hyppigst hos ældre mennesker </li> <li>Atrieflimren og arteriosklerose disponerer for arteriel okklusioner og infarkter </li> <li>Manifesterer sig som akut synstab, som kan være forbigående (amaurosis fugax) eller permanent. Omfanget afhænger af forsyningsområdet for den arteriole, som er okkluderet </li> <li>Arteriel okklusion giver sektorformet afblegning af nethinden perifert for afficerede kar og kirsebærfarvet plet i foveaområdet, når dette område er involveret </li> <li>Henvises akut til øjenafdeling</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=C399A207D1604452BFB33BE260C69478&_z=z">Centralvenetrombose</a></h3> <ul> <li>Forekommer hyppigst hos ældre mennesker </li> <li>Arteriosklerose, hypertoni, diabetes og glaukom kan være disponerende faktorer </li> <li>Synstab, som er hurtigt forbigående eller permanent, man vågner ofte om morgenen med nedsat syn på det ene øje </li> <li>Centralvenetrombose giver et karakteristisk udseende af fundus med blødninger og bomuldsagtige (uldne) hvide pletter </li> <li>Ved grenvenetrombose er forandringerne beliggende svarende til de område af nethinden, der drænerer til okklusionsstedet </li> <li>Henvises akut til øjenafdeling</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=146BF87AC0EA4A53A7FF82F37630B1E4&_z=z">Opticusneuritis</a></h3> <ul> <li>Tre ud af fire tilfælde er kvinder, debutalderen er typisk 20-40-års alderen </li> <li>Almindeligvis er der tale om en ensidig tilstand med autoimmunt betinget inflammation </li> <li>I løbet af timer til dage udvikles der synsnedsættelse, smerter ved øjenbevægelser, og nedsat evne til at skelne farver </li> <li>Der er ofte centralskotom, og papilødem ved den intrabulbære form, men ellers er der få patologiske fund </li> <li>Synet genvindes næsten altid i løbet af dage, uger eller måneder </li> <li>I ca. halvdelen af tilfældene kan tilstanden være et forvarsel om <a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">dissemineret sklerose</a></li> </ul> <h3> Arteriitis temporalis </h3> <ul> <li>Forekommer hyppigst hos ældre mennesker </li> <li>Der udvikles synsnedsættelse over nogle timer </li> <li>Sygdomsbilledet kan være varierende med smerter og ømhed i tindingeregionen og hovedbunden. Desuden kan der være symptomer foreneligt med polymyalgi </li> <li>Synstab, ømme og fortykkede temporalarterier kan palperes i nogle tilfælde </li> <li>CRP er ofte forhøjet </li> <li>Kræver hurtig behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">systemisk steroid</a>. Histologi af temporalisbiopsi kan give diagnosen</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=5DC07B7D5C584A45BA78EA5A1779EA33&_z=z">Panoftalmitis</a></h3> <ul> <li>Ensidige stærke smerter, synsreduktion, svækket rød pupilrefleks, rødt øje </li> <li>Foreligger der en perforerende øjenskade? </li> <li>Har patienten for nylig gennemgået en øjenoperation?</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=C49E17D9C4B04B9893D426EAE59FA2DC&_z=z">Keratitis</a></h3> <ul> <li>Kan have forskellige årsager som infektion, traume, kemisk påvirkning, ultraviolet lys, fremmedlegemer, kontaktlinser, bindevævssygdom </li> <li>Gradvis udvikling af smerter med varierende intensitet - ofte "dyb" smerte </li> <li>Fluoresceinfarvning med efterfølgende inspektion af cornea er nødvendig for at stille diagnosen </li> <li>Akut henvisning ved mistanke om herpes simplex eller zoster, evt. bakteriel keratitis - undgå brug af steroidøjendråber</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=1B431741A3EB4837A4B29074E72EEB70&_z=z">Iridocyklitis</a></h3> <ul> <li>Akut inflammation i iris og corpus ciliare, ofte recidiverende </li> <li>Er en autoimmun lidelse, men i de fleste tilfælde er der ingen systemisk involvering </li> <li>Symptomerne kan være sparsomme - oftest ensidige, smerte (kan mangle i de tidlige stadier), rødt øje, lysskyhed, tåreflåd, evt. tågesyn </li> <li>Fund - nedsat visus, se efter ciliær injektion, miosis, bagre synekkier - uregelmæssig pupil, lysvej i forreste øjenkammer </li> <li>Kræver akut henvisning til øjenlæge</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=FAA4647F215A43529167F624CC3D2E91&_z=z">Nethindeløsning</a></h3> <ul> <li>Kan være primær uden kendt årsag, eller sekundær, fx til inflammationer, blødninger, traumer, svær myopi </li> <li>Lysglimt og bevægelige uklarheder (mouches volantes) kan forekomme før løsningen udvikles. Synsnedsættelsen er skarpt afgrænset og der ses en gardinagtig skygge i synsfeltet </li> <li>Undersøgelse af den røde refleks i pupillen og oftalmoskopi kan vise den grålige farveændring af det afløsende område af nethinden </li> <li>Kræver akut henvisning til øjenafdeling</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">Cerebralt insult</a></h3> <ul> <li>Andre kliniske tegn på cerebral vaskulær katastrofe </li> <li>Man kan finde homonyme synsfeltdefekter ved ensidig affektion af synsbanen centralt for chiasma opticum</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=77C35D5CAE014E8AA4E5A9D2F58EF5CC&_z=z">Amaurosis fugax</a></h3> <ul> <li>Er oftest ensidig </li> <li>Kan skyldes embolus i de retinale aterioler. Kan være et forvarsel ved arteritis temporalis eller være et led i et migræneanfald</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=1C06A5893D97402AA8B9697D444581DF&_z=z">Corpus vitreum blødninger</a></h3> <ul> <li>Forekommer hyppigst hos personer med svær diabetisk retinopati </li> <li>Der udvikles pludselig uklarhed af synet, evt. med en rød skygge i synsfeltet, som klarer hurtigt op </li> <li>Tilstanden kan være en direkte følge af en retinal rift eller en retinal neovaskularisation </li> <li>Blødning i corpus vitreum kan variere i omfang fra beskeden til omfattende og med kliniske manifestationer, som spænder fra bagatelagtige små uklarheder til stærkt reduceret syn </li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Snigende synstab</h4> <ul> <li>Kan udvikle sig så langsomt, at patienten knapt mærker det, før synsnedsættelsen er udtalt. Spørg om synet er reduceret pludseligt eller gradvist </li> <li>Spørg særligt disponerede personer </li> <li>Afklar om det er en- eller dobbeltsidig tilstand, og om der er ledsagesymptomer </li> <li>Var synstabet forbundet med smerter? </li> <li>Var synstabet forbundet med aura eller fokale neurologiske udfald?</li> </ul> <h4>Akut eller subakut varigt synstab</h4> <ul> <li>Ved nethindeløsning vil patienten i nogle tilfælde have observeret et "gardin" i synsfeltet, som oftest har bredt sig nedefra </li> <li>Ofte vil der være forvarsler i form af flimren og lysglimt, evt. også uklarheder i synsfeltet </li> <li>Traumer eller skader i forløbet? </li> <li>Er der anvendt medikamenter, fx steroider? </li> <li>Er det nogen i familien, som har nedsat syn?</li> </ul> <h4>Forbigående synstab</h4> <ul> <li>Glemmes eller fortrænges hurtigt. Spørg derfor efter dette ved arteriosklerotiske sygdomme og ved migræne </li> <li>Spørg efter andre okulære og ekstraokulære symptomer</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Specielt</h3> <h4>Basis øjenundersøgelse</h4> <ul> <li>Synsstyrken </li> <li>Synsfeltet </li> <li>Inspektion af cornea, evt. med fluoresceinfarvning </li> <li>Inspektion af pupillen i dæmpet belysning </li> </ul> <h4>Yderligere øjenundersøgelse</h4> <ul> <li>Rød pupilrefleks </li> <li>Oftalmoskopi </li> <li>Palpatorisk trykmåling </li> <li>Tildækningsprøve ved mistanke om skelen og/eller dobbeltsyn, astenopi, fokuseringsbesvær, læsebesvær</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Blodtryk </li> <li>Blodsukker </li> <li>CRP eller SR ved mistanke om arteriitis temporalis</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Afhænger af diagnosen</li> </ul> <h3>Indlæggelse</h3> <ul> <li>Såfremt der er systemisk involvering, som betinger dette</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Afhænger af diagnosen</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D8026E8747494DD49C448F6D41411D7F&_z=z">Begyndende aldersrelateret maculadegeneration</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4AEAD0FFBC5841B9B8FDE95C544D35E8&_z=z">Aldersrelateret maculadegeneration med diskoidt ar</a> </li> </ul> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=51DDFA022A2D45BDA497AA1E1C6E11B1&_z=z">Øjenillustration</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3607</TextField> <TextField Name="PageTitle">Synstab</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Synstab</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-01-14T12:41:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{EE1D982C-531F-48FC-AA34-74924E8D62A3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">H53</TextField> <TextField Name="ICPC2">F94</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Synshandicappede har øget risiko for at falde, tage forkert medicin, og oplever oftere social isolation.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Brydningsfejl, nedsat syn, synstab eller synsreduktion, synstab, synsreduktion, visus svækket, Funktionelt synstab, Presbyopi </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.546 characters