dupuytrens-kontraktur
Portal
/
Laegehaandbogen
/
ortopaedi
/
tilstande-og-sygdomme
/
haandled-og-haand
/
dupuytrens-kontraktur
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
haandled-og-haand
haandledstendinopati
karpaltunnelsyndrom
dupuytrens-kontraktur
artrose-tommelfinger
extensorskader-fingre
springfinger-triggerfinger
heberdens-knuder
ligamentskade-paa-fingrene
ulnar-collateral-ligamentskade-paa-tommelen
volar-pladelaesion
flexorseneskader
triangulaerkompleksskader
finger-luksationer
morbus-kienboeck-lunatummalaci
albue-og-underarm
skulder-og-overarm
nakke-ryg-og-bryst
baekken-hofte-og-laar
knae
laeg-ankel-og-fod
knoglebrud
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{78ECC732-5705-4712-A26C-4095F94A8072}" Name="dupuytrens-kontraktur" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{2D29BD5B-8914-4E1B-AB1B-C989ECE433E9}" SortOrder="300" PublishDate="2009-01-19T13:32:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Karakteristiske fund med fortykket fascia palmaris og efterhånden strækkedefekt i fingre på grund af kontrakturer i fingerled</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Patienten søger ofte først læge, når håndfunktionen bliver hæmmet på grund af kontraktur i grundled og/eller mellemled</li> <li>Nogle patienter vil have ømme knuder eller strengdannelser som tegn på aktivitet i fibrosen</li> <li>Patienten vil efterhånden have vanskeligt ved at vaske sig i ansigtet, frisere sig, give hånd, tage handsker på og stikke hånden i lommen</li> <li>Dupuytrens kontraktur kan forveksles med <a href="~/link.aspx?_id=83384DF2D5E843268984B4B819296FCF&_z=z">springfinger</a></li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Tilstanden forekommer bilateralt i 50 % af tilfældene</li> <li>I tidligt stadium findes kun en knude i håndfladen</li> <li>Fuldt udviklet bøjer de angrebne fingre sig helt ind i håndfladen, og fingrene kan ikke udrettes</li> <li>Flexorsenerne er ikke afficerede</li> <li>Kontrakturer forekommer hyppigst i ring- og lillefingeren, men alle fingre inklusive tommelfingeren kan være afficerede</li> <li>Kontrakturen udvikles ofte først i ringfinger, herefter i lillefinger og sidst i langfingeren</li> <li>Typisk forløber forværringen over flere år, men sygdommen kan også gå helt i ro</li> <li>Ved Dupuytrens sygdom kan der også ses fortykkede knopuder (knuckle pads) på dorsalsiden af fingrenes mellemled</li> <li>Der kan findes noduli i fascia plantaris (Ledderhoses sygdom) hos 5-20 %. De kræver sjældent behandling</li> <li>Tilsvarende manifestationer på penis (Peyronies sygdom) ses hos 2-4 %</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3D2EF22D1A6A4170BA1B1704F2A7D518&_z=z">Fladhåndstesten</a> kan bruges til at afgøre, om der er betydende kontraktur: Hånden lægges med håndfladen nedad på et bord. Hvis hele håndfladen er i kontakt med bordet, og patienten kan vippe yderstykket op, er der ikke kontraktur</li> </ul> <p><strong>Videoinstruktion i fladhåndstesten </strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=4719bf4f57e51cb56b71f2c2606e2618&source=embed&photo%5fid=77182856]</p> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ingen relevante</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Ingen ud over grundig klinisk undersøgelse</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Springfinger</li> <li>Artrose specielt i PIP-led</li> <li>Følger efter fingerfraktur</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Bedre bevægeligheden</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Så længe, der ikke er kontrakturer, er der ikke indikation for behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Huisstede BMA, Hoogvliet P, Coert JH, Fridén J, European HANDGUIDE Group, Dupuytren disease: European hand surgeons, hand therapists, and physical medicine and rehabilitation physicians agree on a multidisciplinary treatment guideline: results from the HANDGUIDE study. Plast Reconstr Surg 2013;132: 964e-976e" data-value-piped="Huisstede BMA, Hoogvliet P, Coert JH, Fridén J, European HANDGUIDE Group|Dupuytren disease: European hand surgeons, hand therapists, and physical medicine and rehabilitation physicians agree on a multidisciplinary treatment guideline: results from the HANDGUIDE study.|Plast Reconstr Surg|2013|132|964e-976e|24281643" data-url="reference-link" data-pubmedid="24281643" title="Huisstede BMA, Hoogvliet P, Coert JH, Fridén J, European HANDGUIDE Group, Dupuytren disease: European hand surgeons, hand therapists, and physical medicine and rehabilitation physicians agree on a multidisciplinary treatment guideline: results from the HANDGUIDE study. Plast Reconstr Surg 2013;132: 964e-976e">1</a></li> <li>Kontrakturer kan være mange år om at udvikle sig</li> <li>Patienten kan evt. selv kontrollere udviklingen med fladhåndstesten</li> <li>Der er bedst evidens for værdien af kirurgisk behandling, men i de fleste tilfælde forsøges ikke-kirurgisk behandling først</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Informer patienten grundigt og forklar, at der ikke er grund til henvisning til håndkirurg, før der er kontraktur. Sygdommen kan ikke bremses ved at fjerne de første knudedannelser i håndfladen</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Se ovenfor</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Se nedenfor under ikke-kirurgisk behandling</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Ingen relevante ud over kirurgi</li> </ul> <h3>Ikke-kirurgisk behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Baltzer H, Binhammer PA, Cost-effectiveness in the management of Dupuytren's contracture. A Canadian cost-utility analysis of current and future management strategies. Bone Joint J 2013;95-B: 1094-100" data-value-piped="Baltzer H, Binhammer PA|Cost-effectiveness in the management of Dupuytren's contracture. A Canadian cost-utility analysis of current and future management strategies.|Bone Joint J|2013|95-B|1094-100|23908426" data-url="reference-link" data-pubmedid="23908426" title="Baltzer H, Binhammer PA, Cost-effectiveness in the management of Dupuytren's contracture. A Canadian cost-utility analysis of current and future management strategies. Bone Joint J 2013;95-B: 1094-100">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Stanbury SJ, Hammert WC, Dupuytren contracture. J Hand Surg Am 2011;36: 2038-40" data-value-piped="Stanbury SJ, Hammert WC|Dupuytren contracture.|J Hand Surg Am|2011|36|2038-40|21658860" data-url="reference-link" data-pubmedid="21658860" title="Stanbury SJ, Hammert WC, Dupuytren contracture. J Hand Surg Am 2011;36: 2038-40">3</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Desai SS, Hentz VR, The treatment of Dupuytren disease. J Hand Surg Am 2011;36: 936-42" data-value-piped="Desai SS, Hentz VR|The treatment of Dupuytren disease.|J Hand Surg Am|2011|36|936-42|21527148" data-url="reference-link" data-pubmedid="21527148" title="Desai SS, Hentz VR, The treatment of Dupuytren disease. J Hand Surg Am 2011;36: 936-42">4</a></h3> <ul> <li>Steroidinjektioner samt behandling med dimethylsulfoxid, vitamin E og A og forskellige antiinflammatoriske medikamenter er forsøgt med variabel succes, og anvendes i praksis ikke længere i DK</li> <li>Behandling med collagenase er i de tidlige stadier med isolerede strengdannelser i håndfladen en effektiv behandlingsmetode med få komplikationer og har tidligere været anvendt i DK. Desværre kan lægemidlet ikke aktuelt (2023) leveres i DK eller resten af Europa, og behandlingen tilbydes derfor ikke for øjeblikket</li> <li>Nålefasciotomi har derfor erstattet collagenasebehandling. Her bryder man strengen med en kanyle perkutant. Resultaterne er umiddelbart på højde med collagenasebehandling, men væsentlig billigere og med færre bivirkninger<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Soreide E, Murad MH, Denbeigh JM, Lewallen EA, Dudakovic A, Nordsletten L, van Wijnen AJ, Kakar S, Treatment of Dupuytren's contracture: a systematic review. Bone Joint J 2018;100-B: 1138-1145" data-value-piped="Soreide E, Murad MH, Denbeigh JM, Lewallen EA, Dudakovic A, Nordsletten L, van Wijnen AJ, Kakar S|Treatment of Dupuytren's contracture: a systematic review.|Bone Joint J|2018|100-B|1138-1145|30168768" data-url="reference-link" data-pubmedid="30168768" title="Soreide E, Murad MH, Denbeigh JM, Lewallen EA, Dudakovic A, Nordsletten L, van Wijnen AJ, Kakar S, Treatment of Dupuytren's contracture: a systematic review. Bone Joint J 2018;100-B: 1138-1145">5</a></li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Kirurgisk behandling er generelt ikke indiceret, før der er 40 graders strækkedefekt i MCP- og/eller 30 graders strækkedefekt i PIP-leddene</li> <li>Selv ret udtalte kontrakturer i grundled kan ofte rettes ud, medens mellemleddenes anatomi indicerer behandling ved ca. 30 grader, da der ellers kan komme kontraktur i ledkapslen og ikke kun i det omgivende bindevæv</li> </ul> <h4>Indgrebet</h4> <ul> <li>Der er et stort udvalg af indgreb <ul> <li>De spænder fra fasciotomi til radikal dermafasciektomi, artrodese og amputation</li> </ul> </li> <li>Fasciotomi <ul> <li>Ved en fasciotomi overskæres kun enkelte kontraherende strenge flere steder med en kniv gennem en beskeden hudincision</li> <li>Det kan også foregå som nålefasciotomi, ved at en kanyle stikkes gennem huden, og strengene "saves" over med kanylespidsen</li> </ul> </li> <li>Fasciektomi <ul> <li>Ved fasciektomi fjernes så meget afficeret væv som muligt. Det foregår via ret store Z-formede incisioner i huden. Ofte må man lade en del af såret stå åbent og granulere fra bunden</li> <li>Ved segmental fasciektomi fjernes kun en del af strengene</li> </ul> </li> <li>Dermafasciektomi <ul> <li>Ved dermafasciektomi fjernes den overliggende hud plus afficeret væv, og huden erstattes med et fuldhudstransplantat</li> <li>Recidiv ses sjældent efter denne operation</li> </ul> </li> <li>Artrodese/amputation <ul> <li>Hvis mellemleddet er irreversibelt kontraheret, og det ikke er muligt at frigøre det, kan artrodese af leddet i en bedre stilling give en betydelig bedring af håndens funktion</li> <li>Amputation kan anvendes ved flergangsrecidiv og svær ledkontraktur</li> </ul> </li> <li>Der er færre komplikationer og hurtigere restitution ved de mindre operationer. Til gengæld er der flere recidiver, og gentagen operation øger risikoen for komplikationer eller et utilfredsstillende resultat</li> </ul> <h4>Postoperativ behandling</h4> <ul> <li>Bandagering efter operationen varierer fra "boksehandske-forbinding" og gipsskinne til plaster - afhængig af indgrebet</li> <li>Ergoterapi startes umiddelbart efter operationen ved de lettere tilfælde og 2-4 dage efter fasciectomierne for at hindre stivhed, genvinde bevægelighed og genskabe styrke og funktion</li> <li>Postoperativ skinnebehandling <ul> <li>Bruges ofte efter indgrebet. Det er en flad håndskinne til brug om natten. Skinnebehandling kombineres med aktive øvelser om dagen</li> <li>Hvis strækkesenen over mellemleddet er forlænget, så fuld ekstension af fingeren ikke længere er mulig, kan skinnebehandling komme på tale. Skinnen holder leddet i fuld ekstension, eventuelt suppleret med mulig bøjning ved hjælp af en fjedermekanisme i 6 uger</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ingen kendte, men da hyppigheden er forhøjet ved rygere og patienter med højt alkoholforbrug, kan reduktion i begge anbefales</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Når patienten er generet af nedsat funktion med strækkedefekt i grundled- og/eller mellemled på 30-40 grader eller mere</li> </ul> <h3>Opfølgning</h3> <ul> <li>Som regel i sygehusregi</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Gradvist øget fortykkelse og kontraktur af palmaraponeurosen, med affektion af hovedsagelig de 3 ulnare fingre</li> <li>Nogle gange er også 1. og 2. finger afficeret</li> <li>Komplikationer til behandlingen er relativt hyppige <ul> <li>Komplikationer <ul> <li>Hæmatomer i hulhånden kan være smertefulde og forsinke helingen. Kan opdages ved sårtilsyn med forbindingsskift 1-2 dage efter operationen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bulstrode NW, Jemec B, Smith PJ, The complications of Dupuytren's contracture surgery. J Hand Surg Am 2005;30: 1021-5" data-value-piped="Bulstrode NW, Jemec B, Smith PJ|The complications of Dupuytren's contracture surgery.|J Hand Surg Am|2005|30|1021-5|16182062" data-url="reference-link" data-pubmedid="16182062" title="Bulstrode NW, Jemec B, Smith PJ, The complications of Dupuytren's contracture surgery. J Hand Surg Am 2005;30: 1021-5">6</a></li> <li>Nedsat følelse i fingrene - evt. forbigående</li> <li>CRPS - også kaldet refleksdystrofi: Ca. 5% af alle patienter reagerer på kirurgisk indgreb med smerter, hævelse og stivhedsfornemmelse i hånden, men kun en lille del udvikler egentlig CRPS </li> <li>Forsinket heling, fordi huden er tynd og dårlig</li> <li>Infektionsrisiko er som ved alle operationer 1-2 %. Infektion behandles med antibiotika</li> <li>Arrene kan være ømme med hudskrumpning 6-8 uger efter operationen. Behandles med massage med fugtighedscreme</li> <li>Efter en operation vil det være relevant med 2-12 ugers sygemelding fra arbejde - afhængig af indgrebets størrelse og arbejdets art</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Infektion, nerveskade, hudnekrose og hurtigt recidiv kan forringe resultatet og føre til amputation</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Mange patienter med Dupuytrens sygdom udvikler kontraktur meget langsomt eller slet ikke. De bør observeres med passende mellemrum, og instrueres i at bruge fladhåndstesten jævnligt</li> <li>Kirurgi kan korrigere en deformitet og kan i de fleste tilfælde forhindre irreversibel kontraktur. Selv om genskabelse af normal funktion er mindre sandsynlig, så kan de fleste forvente en klar bedring i håndfunktion, og de kan vende tilbage til deres arbejde</li> <li>Behandlingen helbreder ikke sygdommen, og med tiden er det sandsynlig, at tilstanden kommer tilbage</li> <li>50 % af patienterne får recidiv 1-5 år efter operation - især dem med en aggressiv sygdom, men kun 15 % vil have behov for reoperation</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Dupuytrens sygdom er en kronisk, progressiv proces, hvor fascia palmaris bliver fortykket og siden skrumper på samme måde som arvæv<a title="Eaton C, Evidence-based medicine: Dupuytren contracture. Plast Reconstr Surg 2014;133(5): 1241-51" href="%20" data-value-piped="Eaton C|Evidence-based medicine: Dupuytren contracture|Plast Reconstr Surg|2014|133(5)|1241-51" data-type="journal-reference" data-value="Eaton C, Evidence-based medicine: Dupuytren contracture. Plast Reconstr Surg 2014;133(5): 1241-51" data-url="reference-link">7</a> </li> <li>Den præsenterer sig i starten som en eller flere faste knuder i håndfladen proksimalt for MCP-leddet </li> <li>Der opstår fibrøse strengdannelser, der fra håndfladen trækker ud på volarsiden af fingrene </li> <li>Strengdannelserne hæfter sig til hud i hulhånden og til seneskeder ud for fingrenes grundstykke </li> <li>Når strengdannelserne skrumper, trækkes fingrene i en fleksionsdeformitet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Townley WA, Baker R, Sheppard N, Grobbelaar AO, Dupuytren's contracture unfolded. BMJ 2006;332: 397-400" data-value-piped="Townley WA, Baker R, Sheppard N, Grobbelaar AO|Dupuytren's contracture unfolded.|BMJ|2006|332|397-400|16484265" data-url="reference-link" data-pubmedid="16484265" title="Townley WA, Baker R, Sheppard N, Grobbelaar AO, Dupuytren's contracture unfolded. BMJ 2006;332: 397-400">8</a> </li> <li>Tilstanden er opkaldt efter den franske kirurg Baron Guillaume Dupuytren, der beskrev sygdommen i 1832 </li> <li>Kuskefingre er den danske almene betegnelse for Dupuytrens kontraktur </li> </ul> <h3>Forekomst<a title="Lanting R, Broekstra DC, Werker PM, van den Heuvel ER, A systematic review and meta-analysis on the prevalence of Dupuytren disease in the general population of Western countries. Plast Reconstr Surg 2014;133(3): 593-603" href="%20" data-value-piped="Lanting R, Broekstra DC, Werker PM, van den Heuvel ER|A systematic review and meta-analysis on the prevalence of Dupuytren disease in the general population of Western countries|Plast Reconstr Surg|2014|133(3)|593-603" data-type="journal-reference" data-value="Lanting R, Broekstra DC, Werker PM, van den Heuvel ER, A systematic review and meta-analysis on the prevalence of Dupuytren disease in the general population of Western countries. Plast Reconstr Surg 2014;133(3): 593-603" data-url="reference-link">9</a><sup>,</sup><a title="Eaton C, Evidence-based medicine: Dupuytren contracture. Plast Reconstr Surg 2014;133(5): 1241-51" href="%20" data-value-piped="Eaton C|Evidence-based medicine: Dupuytren contracture|Plast Reconstr Surg|2014|133(5)|1241-51" data-type="journal-reference" data-value="Eaton C, Evidence-based medicine: Dupuytren contracture. Plast Reconstr Surg 2014;133(5): 1241-51" data-url="reference-link">7</a></h3> <ul> <li>Incidens <ul> <li>Er 1-2 % i den generelle befolkning</li> </ul> </li> <li>Prævalens <ul> <li>Er hos 65-årige mænd beskrevet at være op til 20 % og hos 70-74-årige mænd op til 40 %</li> </ul> </li> <li>Alder og køn <ul> <li>Dupuytrens kontraktur forekommer hyppigst hos ældre, men progredierer ofte hurtigere hos yngre mænd (<50 år)<a title="Gudmundsson KG, Arngrimsson R, Jonsson T, Eighteen years follow-up study of the clinical manifestations and progression of Dupuytren's disease. Scand J Rheumatol 2001;30: 31-4" href="%20" data-value-piped="Gudmundsson KG, Arngrimsson R, Jonsson T|Eighteen years follow-up study of the clinical manifestations and progression of Dupuytren's disease|Scand J Rheumatol|2001|30|31-4" data-type="journal-reference" data-value="Gudmundsson KG, Arngrimsson R, Jonsson T, Eighteen years follow-up study of the clinical manifestations and progression of Dupuytren's disease. Scand J Rheumatol 2001;30: 31-4" data-url="reference-link">10</a> </li> <li>5-10 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder </li> <li>Mænd får typisk sygdommen tidligere (gennemsnitsalder 55 år) end kvinder (10 år senere), og de har mere udtalte forandringer</li> </ul> </li> <li>Geografi <ul> <li>Tilstanden er hyppigst i Nordeuropa (Skotland, Island, Danmark og Norge) og i Australien. Tilstanden er allerede beskrevet i de islandske sagaer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Ætiologien er ukendt, men arv spiller en rolle </li> <li>Både en autosomal dominant og en recessiv arvegang er foreslået. </li> <li>Tilstanden klassificeres som en fibroproliferativ forstyrrelse i samme klasse som keloide ar<a title="Bisson MA, McGrouther DA, Mudera V, Grobbelaar AO, The different characteristics of Dupuytren's disease fibroblasts derived from either nodule or cord: expression of alpha-smooth muscle actin and the response to stimulation by TGF-beta1. J Hand Surg ([Br) 2003;28: 351-6" href="%20" data-value-piped="Bisson MA, McGrouther DA, Mudera V, Grobbelaar AO|The different characteristics of Dupuytren's disease fibroblasts derived from either nodule or cord: expression of alpha-smooth muscle actin and the response to stimulation by TGF-beta1|J Hand Surg ([Br)|2003|28|351-6" data-type="journal-reference" data-value="Bisson MA, McGrouther DA, Mudera V, Grobbelaar AO, The different characteristics of Dupuytren's disease fibroblasts derived from either nodule or cord: expression of alpha-smooth muscle actin and the response to stimulation by TGF-beta1. J Hand Surg ([Br) 2003;28: 351-6" data-url="reference-link">11</a></li> </ul> <h4>Patogenese</h4> <ul> <li>Der udvikles fibrose i de longitudinelle fibre i fascia palmaris </li> <li>Fascien fæster sig distalt til hud og seneskede på fingrenes grundfalanges, og de dybere fasciefibre forløber langs siden af fingrene og fæster distalt for mellemleddet </li> <li>Den pretendinøse strengdannelse forårsager kontrakturer af grundled og mellemled</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Tilstanden er hyppigere hos personer med alkoholoverforbrug og rygere<a title="Godtfredsen NS, Lucht H, Prescott E, Sorensen TI, Gronbaek M, A prospective study linked both alcohol and tobacco to Dupuytren's disease. J Clin Epidemiol 2004;57: 858-63" href="%20" data-value-piped="Godtfredsen NS, Lucht H, Prescott E, Sorensen TI, Gronbaek M|A prospective study linked both alcohol and tobacco to Dupuytren's disease|J Clin Epidemiol|2004|57|858-63" data-type="journal-reference" data-value="Godtfredsen NS, Lucht H, Prescott E, Sorensen TI, Gronbaek M, A prospective study linked both alcohol and tobacco to Dupuytren's disease. J Clin Epidemiol 2004;57: 858-63" data-url="reference-link">12</a> </li> <li>Der er en sammenhæng mellem Dupuytrens sygdom og diabetes<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Chammas M, Bousquet P, Renard E, Poirier JL, Jaffiol C, Allieu Y, Dupuytren's disease, carpal tunnel syndrome, trigger finger, and diabetes mellitus. J Hand Surg Am 1995;20: 109-14" data-value-piped="Chammas M, Bousquet P, Renard E, Poirier JL, Jaffiol C, Allieu Y|Dupuytren's disease, carpal tunnel syndrome, trigger finger, and diabetes mellitus.|J Hand Surg Am|1995|20|109-14|7722249" data-url="reference-link" data-pubmedid="7722249" title="Chammas M, Bousquet P, Renard E, Poirier JL, Jaffiol C, Allieu Y, Dupuytren's disease, carpal tunnel syndrome, trigger finger, and diabetes mellitus. J Hand Surg Am 1995;20: 109-14">13</a> </li> <li>Både type 1 og type 2 diabetes patienter har øget risiko for at få ømme knuder i håndfladen, men forløbet er mildt og udviklingen langsom. Der kommer sjældent kontraktur af fingrene </li> <li>Der er nogen uenighed om øget forekomst blandt epileptikere</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Risiko for recidiv og reoperation</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D987D7E3A6CB4BBCABBCC81584332817&_z=z">Dupuytrens kontraktur</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3D2EF22D1A6A4170BA1B1704F2A7D518&_z=z">Video med instruktion i fladhåndstest</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li>Ingen relevante</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=24AF94DFB8D44642936993D8A3D94512&_z=z">Dupuytrens kontraktur (tegning)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Stilles på den typiske sygehistorie og objektive fund</li> <li>Objektivt findes der knudedannelse i håndfladen samt ved progression af sygdommen; strengdannelser</li> <li>Til sidst kommer der strækkemangel af grund- og mellemled</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>I lette tilfælde uden kontraktur er der ikke behandlingsindikation</li> <li>Lettere kontraktur behandles med nålefasciotomi, hvor stregdannelserne brydes</li> <li>Mere udtalte forandringer behandles med operativ fjernelse af strengdannelserne</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Patienten skal først henvises, når der er strækkemangel af grund- eller mellemled</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2769</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dupuytrens kontraktur</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dupuytrens kontraktur</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-07-25T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{10F0E7D2-8D6D-49AE-94B3-998114356326}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">M72, M72.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">L87</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dupuytrens sygdom er en kronisk, progressiv proces, hvor fascia palmaris bliver fortykket og siden skrumper på samme måde som arvæv. Den præsenterer sig i starten som en eller flere faste knuder i håndfladen proksimalt for MCP-leddet.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">dupuytren, Dupuytrens kontraktur, kontraktur, palmaraponeurose, kuskefingre, kuskefinger</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.363 characters