diabetes-mellitus-hos-boern
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
endokrinologi
/
diabetes-mellitus-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
endokrinologi
diabetes-mellitus-hos-boern
type-1-diabetes
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
medfoedte-hjertefejl
medfoedte-tilstande
neurologi
nyfoedtmedicin
nyrer-og-urinveje
ortopaedi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8818D8B4-95A2-478C-ADC3-558758481232}" Name="diabetes-mellitus-hos-boern" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5F5D0B57-6170-4500-BB69-E3D5DBBCE453}" SortOrder="100" PublishDate="2011-01-24T08:25:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h2> <ul> <li>Type 1-diabetes debuterer hos ca. 30 % med ketoacidose, men kan variere mellem 15-67 %, også selv om sygdomsudviklingen kan have taget lang tid</li> <li>Patienterne har ofte dårlig almentilstand, abdominalsmerter, opkastninger, polyuri, dehydrering, tørst og vægttab</li> <li>Diagnosen kan være yderst vanskelig, f.eks. kan mindre børn virke septiske</li> <li>Blodglukose (BG) kan blive så højt, at patienten bliver omtåget eller udvikler koma, se komplikationer</li> <li>De fleste børn og unge debuterer dog med forhøjet blodsukker uden ketoacidose</li> <li>Diabetes hos børn er karakteriseret af svingende forløb og ketosetilbøjelighed</li> </ul> <h4>WHO - diagnostiske kriterier</h4> <table> <tbody> <tr> <td style="text-align: left;"><br> </td> <td style="text-align: left;">P-glukose</td> </tr> <tr> <td colspan="2" style="text-align: left;"><strong>Diabetes mellitus</strong></td> </tr> <tr> <td colspan="2" style="text-align: left;"><br> </td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Fastende værdi</td> <td style="text-align: left;"> <p>≥7,0 mmol/L</p> </td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Og/eller værdi 2 timer efter indtag af 1,75 g/kg glukose, maks. 75 g</td> <td style="text-align: left;">≥11,1 mmol/L</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Og/eller tilfældigt taget prøve i kombination med symptomer</td> <td style="text-align: left;">≥11,1 mmol/L</td> </tr> <tr> <td colspan="2" style="text-align: left;"></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Glykosyleret hæmoglobin (HbA<sub>1c</sub>)</td> <td style="text-align: left;">≥48 mmol/mol</td> </tr> </tbody> </table> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Øget vandladning og væskeindtag. Evt. sekundær enuresis udvikles over en periode på dage eller få uger</li> <li>Spiser meget, men samtidig afmagring</li> <li>Almensymptomer som slaphed, urolig søvn, irritabilitet</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Ofte begrænset til afmagring og tørst</li> <li>Ved koma og prækoma: stærk tørst, dehydrering, rødme af kinder, abdominalsmerter med opkastninger, spændt abdomen, tung og dyb respiration (Kussmaul), sløret sensorium, shock, acetonelugt ex ore</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Blodglukose og evt. HbA<sub>1c</sub></li> <li>Urinundersøgelse: glukose, ketoner, nitrit og leukocytter</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Henvises til sygehus når diagnosen er stillet:</h4> <ul> <li>Elektrolytter og syre-base-status</li> <li>S-C-peptid eller C-peptid-test: måler egenproduktion af insulin, og angiver type diabetes</li> <li>Måling af autoantistoffer </li> <li>Øjenlægeundersøgelse ved debut <ul> <li>Årligt fra 5. år efter debut af sygdommen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Ketonuri hos ellers raske børn, særligt ved feber eller faste</li> <li>Hyperglykæmi ved efedrin- eller glukokotikoidbehandling</li> <li>Renal glukosuri uden diabetes</li> </ul> <h2>Behandling<a title="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8818D8B4-95A2-478C-ADC3-558758481232%7D&ed=FIELD3848664567&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3848664627&us=sitecore%5Cjean&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH|Type 1 diabetes mellitus|Pediatr Rev|2013|34|203-14" data-value="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" data-type="journal-reference">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Gennem optimal metabolisk kontrol, råd og vejledning at tilstræbe <ul> <li>God almentilstand, normal vækst og udvikling</li> <li>Høj livskvalitet</li> <li>Minimal risiko for akutte og kroniske komplikationer til sygdommen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <h4>To hovedregler</h4> <ul> <li>Altid <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulin</a></li> <li>Kostregulering</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved mistanke skal der altid henvises akut til den lokale Børne- og ugeafdeling</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Egenbehandling er helt afgørende for et vellykket resultat og består af kostregulering, fysisk aktivitet og egenkontrol</li> </ul> <h4>Kostregulering</h4> <ul> <li>Så hurtigt som muligt efter diabetesdebut, og altid indenfor den første måned, bør der etableres kontakt til en klinisk diætist med pædiatrisk erfaring</li> <li>Eneste afvigelse fra normalkost er, at kulhydratdelen består af mindre hurtigt resorberbare kulhydrater og mere fiberholdige kulhydrater</li> <li>Tidspunkt for måltid og insulindosering skal passe sammen, og vurderes ved hjælp af blodsukkermålinger</li> <li>3 hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider er ofte hensigtsmæssigt</li> </ul> <h4>Fysisk aktivitet</h4> <ul> <li>Børn bør deltage i fysisk aktivitet og sport på linje med andre børn</li> <li>Børn skal lære nødvendig justering i kostindtag og insulindosering i forbindelse med fysisk aktivitet</li> </ul> <h4>Egenkontrol<a href="reference-link" data-type="other-reference" data-value="Dansk Voksen Diabetes database og Dansk Register for Børne- og ungdoms DM 2020-2021. Årsrapport" data-url="reference-link" title="Dansk Voksen Diabetes database og Dansk Register for Børne- og ungdoms DM 2020-2021. Årsrapport">3</a></h4> <ul> <li>Mange studier, herunder data fra det danske børneregister har vist, at hyppige blodglukosemålinger (BG) er relateret til en lavere HbA<sub>1c</sub></li> <li>Egne BG-undersøgelser er at anbefale (minimum 15-25 per uge), knyttet til måltider og ved sengetid</li> <li>I dag anvendes i stigende grad kontinuerlig glucosemåling - seneste produkt måler vævssukkeret som korreleres til blodsukkeret kontinuerligt, hvorved barnet /den unge kan monitorere sin status løbende uden at skulle stikke sig </li> <li>HbA<sub>1c</sub> er det vigtigste kvalitetsmål i behandling af diabetes hos børn og unge. HbA<sub>1c </sub>afspejler det gennemsnitlige BG over de seneste 6-8 uger, og udtrykker i højere grad gennemsnittet i de seneste 4 uger</li> <li>HbA<sub>1c</sub> bør måles mindst 4 gange årligt, og målet er HbA<sub>1c</sub> < 53 mmol/mol i alle aldersgrupper, men bør individualiseres og være så normal som muligt, uden risikoen for alvorlig hypoglykæmi samtidig øges</li> <li>I den Nationale Kliniske Database, hvor alle landets børneafdelinger indrapporterer til har ca. 40 % af børn/unge nationalt i 20-21 en HbA<sub>1c <sup></sup></sub>< 53 mmol/mol, dog med store regionale forskelle. Max 20% måtte have en HbA<sub>1c </sub>> 70 mmol/mol, hvilket var tilfældet for kun 13 %, nationalt igen med stor variation regionalt</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">Insulin</a> er den eneste aktuelle godkendte medikamentelle behandling</li> </ul> <h4>Akutbehandling</h4> <ul> <li>Ved coma diabeticum og stærk ketoacidose gives <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33010">hurtigtvirkende insulin</a> i kontinuerlig infusion og samtidig rehydrering og shockprofylakse</li> <li>Ved mildere ketose kan man begynde behandlingen med hurtigtvirkende insulin subcutant</li> </ul> <h4>Vedligeholdelsesbehandling</h4> <ul> <li>Individualiseres efter tilstanden</li> <li>Valg af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulinregime</a> afhænger af barnets alder, varighed af diabetes, livsstilsfaktorer og familiens præferencer</li> <li>Generelt bør <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulinbehandlingen</a> være så intensiv og fleksibel som muligt, men behandlingen skal også individualiseres, så den passer til det enkelte barns behov og dagligdag</li> <li>Insulinpumpe med kontinuerlig insulininfusion i subcutis og mulighed for at give bolus ved måltider er i dag den overvejende behandlingsværktøj til børn og unge. Op mod 80 % har i dag en insulinpumpe og undgår derved at stikke sig fast</li> <li>Barnet/den unge/forældrene bør dog begynde oplæring i at tage sprøjterne selv og på trods af mulighed for pumpe</li> <li>For børn under 8-10 år satser man, hvis der ikke anvendes pumpe, ofte på to - tre insulininjektioner dagligt, mens hos børn over 10 år satser man på 4-5 insulininjektioner dagligt</li> <li>Dosis vil oftest være mindre end 0,5 IE/kg/døgn, når diabetes er kommet under kontrol, men stiger mod puberteten til 1,0-2 IE/kg/døgn</li> <li>Insulinbehovet i remissionsfasen kan blive helt minimalt, og egenproduktionen af insulin, som forårsager dette, kan vare i ½ til 2 år</li> <li>Børn har tynd subcutis, og skrå injektioner bør tilstræbes, så de ikke kommer intramuskulært</li> <li>Der kan opstå problemer med Insulinpumpen, hvorfor det er vigtigt for barn/ung/forælder at have kendskab til penbehandling</li> </ul> <h4>Insulindosis skal øges ved</h4> <ul> <li>Feber</li> <li>Højt urin- eller BG</li> <li>Mindre aktivitet</li> <li>Mere mad</li> </ul> <h4>Insulindosis skal reduceres ved</h4> <ul> <li>Tilbøjelighed til akut hypoglykæmi</li> <li>Stor aktivitet</li> <li>Varme omgivelser</li> <li>Mindre mad</li> </ul> <h4>Insulinpumpebehandling</h4> <ul> <li>Er den mest fysiologiske behandling, fordi der gives en kontinuerlig basalrate af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulin</a>, som kan suppleres med bolus <ul> <li>Indikationer <ul> <li>Udvikling af alvorlige senkomplikationer (særlig nefropati)</li> <li>Gentagne insulinshock</li> <li>Diabetes som ikke lader sig kontrollere på anden måde</li> <li>Hos mange børn og unge er insulinpumpe generelt indiceret og i dag standard</li> <li>Op mod 80 % af børn og unge har i dag insulinpumpe i Danmark</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Behandlingen giver formentlig bedre glykæmisk kontrol end injektionsbehandling og færre tilfælde af hypoglykæmi</li> <li>Behandlingen bør institueres på en børne- og ungeafdeling med speciale i diabetes, og den kræver oplæring af patienten og regelmæssige kontroller</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <h4>Instruktion om forhold omkring BG-regulering</h4> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">Insulin</a> injektioner, tidspunkt og placering</li> <li>Måltiderne, fordeling og sammensætning</li> <li>Virketid for de forskellige insulinpræparater</li> <li>Motionens betydning for BG</li> <li>Egenkontrol af blodsukker og ketoner og sukker i urin</li> <li>Hypoglykæmi, symptomer og behandling</li> <li>Ketoacidose, symptomer og behandling</li> <li>Komplikationer</li> <li>Informationen bør komme gradvist og opdelt</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Diabetes kan ikke behandles kirurgisk </li> <li>Ved kirurgiske procedurer af anden årsag, som skal foretages under narkose, er det essentielt, at der tages højde for at forebygge hypo - og eller hyperglykæmi</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Der er ingen kendt forebyggende behandling mod diabetes mellitus type 1</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Så snart diagnosen er stillet henvises akut, hvilket kan ske med rimelig sikkerhed i almen praksis</li> <li>Videre undersøgelser, behandling og opfølgning af diabetes mellitus type 1 bør foregå på børneafdeling</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Ansvar for plan for oplæring, behandling og opfølgning ligger på børne- og ungeafdeling</li> <li>Det er vigtigt med en systematisk og regelmæssig opfølgning</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Egenkontroller og egenmålinger</li> <li>Vækst, som er et mål for den metaboliske kontrol</li> <li>Mulige senkomplikationer, specielt øjne, nyrer og nerver, hvor regelmæssige kontroller følges </li> <li>Blodtryk, vægt, HbA<sub>1c</sub></li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose<a title="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8818D8B4-95A2-478C-ADC3-558758481232%7D&ed=FIELD3848664567&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3848664627&us=sitecore%5Cjean&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH|Type 1 diabetes mellitus|Pediatr Rev|2013|34|203-14" data-value="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" data-type="journal-reference">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>I de fleste tilfælde vil barnet ikke overleve uden <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulin</a> behandling</li> <li>Patienten er afhængig af insulin resten af livet</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <p>Generelt er både akutte og senkomplikationer, som retinopati, nefropati og neuropati meget sjældne i børne- og ungdomsårene, hvilket generelt skyldes en god glykæmisk kontrol i Danmark. Der indrapporteres til en national database for alle patienter årligt og screening for komplikationer følger en fast algoritme fra teenageårene. </p> <h4>Akut hypoglykæmi</h4> <ul> <li>Definition <ul> <li>BG under 3,9 mmol/l</li> </ul> </li> <li>Hyppige årsager <ul> <li>Store insulindoser</li> <li>Manglende madindtag</li> <li>Manglende reduktion af insulindosen i remissionsfasen efter den initiale <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">insulin</a> behandling</li> <li>Injektionsinfiltrater i huden med lunefuld absorption. Børn vil ofte benytte disse infiltrater, som er mindre smertefulde at stikke i</li> <li>Stram regulering med tilsigtet lav HbA<sub>1c</sub> ("superregulering")</li> </ul> </li> <li>Symptomer og fund <ul> <li>Øget sympatikusaktivitet - sved, sult, takykardi, irritabilitet</li> <li>Depression af kortikale funktioner - somnolens, bevidstløshed, kramper</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Om muligt måle BG</li> <li>Barnet skal altid have sukker på sig</li> <li>Mild til moderat hypoglykæmi, hvor barnet er upåvirket, behandles med 0,3 g kulhydrat/kg i form af druesukker/juice, hvilket vil medføre en stigning i BG på 2.5 – 3.6 mmol/L. Målet er et BG på 5,6 mmol/L. BG kontrolleres efter 10- 15 minutter, og hvis BG ikke er steget, skal ovenstående gentages </li> <li>Sløvt barn gives: <ul> <li>[DliActiveSubstance;5793;Glucagon] 1 mg/ml: ½ ml (½ mg) subcutant <ul> <li>Hæver BG med ca. 1 mmol/L efter 5-20 min</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Bevidstløst barn gives <ul> <li>Ved præhospitals behandling med bevidstløshed gives [DliActiveSubstance;5793;glucagon] intramuskulært, se ovenstående</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/504">Glucose inf.væske</a> 100 mg/ml: 0,2 g (2 ml)/ kg - obs vævstoksisk</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut hyperglykæmisk, hyperosmolært coma diabeticum med ketoacidose</h4> <ul> <li>Definitioner <ul> <li>Ketoacidose: BG >11 mmol/l, pH<7,30, ketonæmi eller ketonuri</li> <li>Coma diabeticum: ketoacidose + fjernhed</li> </ul> </li> <li>Årsag <ul> <li>Oftest underdosering af insulin i forhold til behov, for eksempel ved feber, indtag af store mængder sød mad/drikke, glukokortikoider etc.</li> </ul> </li> <li>Symptomer og fund <ul> <li>Polyuri og polydipsi</li> <li>Kvalme og opkast</li> <li>Rødme af kinder</li> <li>Mavesmerter og spændt abdomen</li> <li>Dehydrering og shock</li> <li>Acetonelugt ex ore</li> <li>Sløret sensorium</li> <li>Hurtig og dyb respiration</li> </ul> </li> <li>Patienterne kan dø af <ul> <li>Dehydrering, acidose og shock</li> <li>Hypokalæmi</li> <li>Hypoglykæmi</li> </ul> </li> <li>Behandling (sygehusbehandling) <ul> <li>Støddosis <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33010">hurtigtvirkende insulin</a></li> <li>Rehydrering</li> <li>Kalium tilførsel når diuresen kommer</li> </ul> </li> </ul> <h4>Senkomplikationer</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=0A06642E12844ECEA14FF322EFB7503C&_z=z">Retinopati</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9833C26E3A864E709E609F076992FC35&_z=z">Nefropati</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A1BCF9784FD8413FA700E64C099FC61C&_z=z">Neuropati</a></li> </ul> <h4>Andet</h4> <ul> <li>Ved dårlig glykæmisk kontrol med inadækvat behandling kan ses nedsat længdevækst og hepatomegali</li> <li>Menarche kan komme senere</li> <li>Diabetisk katarakt kan optræde tidligt i sygdomsforløbet</li> <li>Hudforandringer: <ul> <li>Necrobiosis lipoidica diabeticorum, fremtræder som røde papler på forsiden af læggen</li> <li>Følelsesløse injektionsinfiltrater</li> </ul> </li> <li>Psykiske problemer, ofte relateret til visheden om sygdommens komplikationer og dens prognose</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Sygdommen var tidligere associeret med vækstretardering hos børn, men med moderne behandling er dette problem elimineret i Danmark</li> <li>Den glykæmiske kontrol er af afgørende betydning for komplikationer og langtidsprognosen</li> <li>I barnealderen er hypoglykæmi den hyppigste komplikation</li> <li>Langtidskomplikationerne er relateret til mikro- og makrovaskulære komplikationer, og giver problemer fra blandt andet nervesystemet, øjne og nyrer</li> <li>Børn med diabetes mellitus vil ofte være udsat for en del psykiske problemer, blandt andet med opposition mod både kostregulering og insulinbehandling</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition<a title="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH|Type 1 diabetes mellitus|Pediatr Rev|2013|34|203-14" data-value="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" data-type="journal-reference">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h3> <ul> <li>Diabetes mellitus er en stofskiftesygdom med kronisk hyperglykæmi og andre stofskifteforstyrrelser på grund af insulinmangel</li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">Diabetes type 1</a> udgør fortsat hovedparten af alle tilfælde blandt børn og unge i Danmark</li> </ul> <h3>Forekomst<a href="reference-link" data-type="other-reference" data-value="Dansk Voksen Diabetes database og Dansk Register for Børne- og ungdoms DM 2020-2021. Årsrapport" data-url="reference-link" title="Dansk Voksen Diabetes database og Dansk Register for Børne- og ungdoms DM 2020-2021. Årsrapport">3</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a></h3> <ul> <li>I dansk register for børne- og unge diabetes har man i den nationale database registreret 2975 børn og unge med diabetes i 2020/21</li> <li>Overordnet er prævalensen i Danmark i 2020/21 ca. 3 pr. 1.000 børn mellem 0-17 år, for ældre børn mellem 10-17 ca. 4-5 </li> <li>Antallet af årlige nye tilfælde i Danmark er næsten fordoblet hos børn og unge op i perioden fra 1995 til 2015 - fra ca. 300 til ca. 550</li> <li>I USA er incidensen af Diabetes type 1 blandt hvide børn under 15 år ca. 0,25 tilfælde pr. 1000 børn, mens forekomsten i f.eks Finland og Sardinien ligger væsentligt højere på mellem 0,37-0,65 pr. 1000 børn under 15 år</li> <li>Diabetes kan starte i alle aldre, også i første leveår, hvor det dog er yderst sjældent. Ellers ses toppe i incidens i 4-6 og 10-14-årsalderen</li> <li>Generelt ses der dog i hele verden en stigning i incidens af Diabetes mellitus type 1 på mellem 2-5 % årligt, primært i mellem- og lavindkomstlande</li> <li>Stigningen ser ud til at ramme primært den unge aldersgruppe mellem 0-4 år, efterfulgt af de 5-9-årige og 10-14-årige</li> <li>Ikke-insulinafhængig dominant arvelig diabetes hos børn/unge < 25 år, også kaldt MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young), er sjælden i Danmark (undergruppe af type 2-diabetes)</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese<a title="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8818D8B4-95A2-478C-ADC3-558758481232%7D&ed=FIELD3848663819&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H3848663879&us=sitecore%5Cjean&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH|Type 1 diabetes mellitus|Pediatr Rev|2013|34|203-14" data-value="Gregory JM, Moore DJ, Simmons JH, Type 1 diabetes mellitus. Pediatr Rev 2013;34: 203-14" data-type="journal-reference">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Balasubramanyam A. Classification of diabetes mellitus and genetic diabetic syndromes. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Balasubramanyam A|Classification of diabetes mellitus and genetic diabetic syndromes|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Balasubramanyam A. Classification of diabetes mellitus and genetic diabetic syndromes. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">4</a></h3> <ul> <li>Over 90 % af børn og unge med diabetes mellitus har den insulinafhængige form (type 1) </li> <li>Autoantistof mod komponenter i ß-cellerne kan påvises i over 70-90 % af patienterne med nyopdaget type 1-diabetes. Symptomer på diabetes fremkommer, når omkring 90 % af ß-cellerne er ødelagte </li> <li>Ødelæggelsen af ß-cellerne kan muligvis initieres af en infektion, vaccination, diæt m.m., som menes at kunne initiere den autoimmune proces</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer<a title="Stankov K, Benc D, Draskovic D, Genetic and epigenetic factors in etiology of diabetes mellitus type 1. Pediatrics 2013;132: 1112-1122" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Stankov K, Benc D, Draskovic D|Genetic and epigenetic factors in etiology of diabetes mellitus type 1|Pediatrics|2013|132|1112-1122" data-value="Stankov K, Benc D, Draskovic D, Genetic and epigenetic factors in etiology of diabetes mellitus type 1. Pediatrics 2013;132: 1112-1122" data-type="journal-reference">5</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Kevitsky LL, Misra M|Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Kevitsky LL, Misra M. Epidemiology, presentation and diagnosis of type 1 DM in children and adolescents. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Balasubramanyam A. Classification of diabetes mellitus and genetic diabetic syndromes. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021" data-value-piped="Balasubramanyam A|Classification of diabetes mellitus and genetic diabetic syndromes|www.uptodate.com|Wolters Kluwer|2021" data-url="reference-link" title="Balasubramanyam A. Classification of diabetes mellitus and genetic diabetic syndromes. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2021">4</a></h3> <ul> <li>Genetisk disposition og miljøfaktorer er afgørende for, hvem der udvikler type 1-diabetes mellitus</li> <li>95 % af patienterne med type 1-diabetes mellitus har vævstype HLA-DR3 eller HLA-DR4 </li> <li>Tilstedeværelse af vævstype HLA-DR2 synes derimod at kunne beskytte mod udvikling af type 1-diabetes mellitus</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F380560C1EEA40348CEE0755AE998322&_z=z">Information om diabetes hos børn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=87C74CEC4AEC4B8BAD6D770BD1F2333C&_z=z">Hvad er diabetes type 1</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9A133D7F5A646CFA16ACB4CA82EEE63&_z=z">Hvad er hyperglykæmi ved diabetes type 1</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D3C33CC0030E4EB4B1040F96457B56E1&_z=z">Hvad er hypoglykæmi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=71D1560CAE794C23B173B099CBBD1654&_z=z">Information om diabeteskontrollen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=968D79F6A28D49D9A085F1E3CF7E41F3&_z=z">Information om insulinbehandling ved diabetes type 1</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B9A9A7D021B346D29BA991532EE62B1F&_z=z">Information om insulinbehandling ved infektioner</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E5C19F9F84B44CC8BDFE5AAE4099E6BB&_z=z">Information om senkomplikationer ved diabetes</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Information om sund kost</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=80439E64292D48308A9D30F50B906FAF&_z=z">Diabetes</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4E1AE442A142489A95627F0AAA45A7AF&_z=z">Diabetesmedicin</a> </li> </ul> <h2>Socialmedicin</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F9833E22D4124146BE62F2AA41426406&_z=z">Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Patientorganisationer</h2> <ul> <li><a href="http://www.diabetes.dk/">Diabetesforeningen</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <h4>Undervisningsprogram</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=32BC9B29A2634109A43ED5C849C9BDA7&_z=z">Sund kost</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Ved mistanke til diabetes mellitus hos et barn eller ung, skal der altid testes for:</li> <li>Glucose i urin</li> <li>Blodglucose</li> <li>Diagnosen stilles ved et:</li> <li>Faste plasmaglucose ≥7,0 mmol/L eller</li> <li>Tilfældigt taget plasmaglucose ved symptomer ≥11,1 mmol/L eller</li> <li>Langtidsværdi (HbA<sub>1C</sub>) ≥ 48 mmol/mol </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Kronisk sygdom, som skal behandles med insulin</li> <li>Diætetisk og livsstilsbehandling (f.eks. i form af fysisk aktivitet)</li> <li>Behandling foregår på Børne- og ungeafdelinger med speciale inden for diabetes</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved mistanke skal der altid henvises akut til lokal Børne- og ungeafdeling</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2894</TextField> <TextField Name="PageTitle">Diabetes mellitus hos børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Diabetes mellitus hos børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-05-10T13:41:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">E10, E14</TextField> <TextField Name="ICPC2">T89, T90</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Diabetes mellitus en stofskiftesygdom med kronisk hyperglykæmi og andre stofskifteforstyrrelser på grund af insulinmangel.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">børnediabetes, diabetes type-1, dm, juvenil diabetes, sukkersyge og børn, type 1 diabetes</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
36.559 characters