generaliseret-angst
Portal
/
Laegehaandbogen
/
psykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
angstlidelser
/
generaliseret-angst
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
afhaengighed
alkohol
angstlidelser
fobiske-lidelser
generaliseret-angst
helbredsangst
panikangst
social-fobi
depressioner
forgiftninger
mani-og-bipolar-lidelse
medikamentrelaterede
psykoser
spiseforstyrrelser
tvangspsykiatri
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{016607FC-6B2E-4A2C-B6D9-8688ADCEB4BF}" Name="generaliseret-angst" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5CDD5137-10B0-418F-89D3-BD89F85B9F36}" SortOrder="500" PublishDate="2009-02-10T09:11:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Det er kendetegnet ved en vedvarende bekymringstendens som er gennemgribende, vedvarende og ude af proportioner.</li> <li>Der er samtidige fysiske symptomer så som autonome, symptomer fra bryst og mave og tensionssymptomer</li> <li>Det er ikke altid let at afgrænse generaliseret angst fra andre angstlidelser og depression</li> <li>Derfor bør diagnosen ses på som en eksklusionsdiagnose, efter at disse andre diagnoser er udelukket</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Patienterne har ofte altid haft tilbøjelighed til ængstelighed</li> <li>I sygehistorien må man udover at lægge vægt på de karakteristiske symptomer, også bemærke hvordan symptomerne har udviklet sig, om de evt. har vekslende intensitet og kortlægge faktorer som: <ul> <li>rygning</li> <li>alkohol</li> <li>koffein</li> <li>vanedannende medikamenter</li> <li>søvnhygiejne</li> <li>døgnrytmen</li> <li>familien</li> <li>arbejdssituationen</li> </ul> </li> <li>De fleste søger primært læge på grund af de somatiske symptomer, som tilstanden medfører</li> </ul> <h4>Karakteristiske træk ved generaliseret angst</h4> <ul> <li>Patienten har angstsymptomer de fleste dage over mange måneder, og symptomerne fluktuerer over årerne men kommer stadigt tilbage</li> <li>Symptomerne bliver ofte udløst eller forværret af stressende hændelser og belastninger</li> <li>Ængstelse i form af nervøsitet og bekymringer for fremtiden, frygt for sygdom eller ulykker, egen økonomi eller oplevelse af koncentrationsbesvær</li> <li>Motorisk spænding i form af rastløshed, spændingshovedpine, muskelsmerter eller anspændthed</li> <li>Autonom hyperaktivitet i form af svimmelhed, sveden, hjertebanken, mundtørhed, rysten, kolde hænder eller mavesmerter</li> </ul> <h4>Relevante angstskalaer til vurdering af sværhedsgrad</h4> <ul> <li>State trait anxiety scale (STAI)</li> <li>Hamilton anxiety scale (HAS)</li> <li>Hospital anxiety depression scale (HADS)</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Som ved panikangst risikerer patienterne at blive sendt fra den ene specialist til den anden pga. de diffuse symptomer. Men det er vigtigt, at de somatiske symptomer udredes på sædvanlig måde for at udelukke evt. legemlig sygdom</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Man bør tage de blodprøver, som ud fra symptomatologien er relevante for at udelukke somatisk sygdom. Bl.a. er det vigtigt at udelukke <a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">hypotyreose</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">hypertyreose</a></li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Andre angstlidelser <ul> <li>Der foreligger en betydelig komorbiditet mellem andre angstlidelser og generel angstlidelse</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a></li> <li>Somatiske lidelser som <a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">hypertyreose</a> og <a href="~/link.aspx?_id=133E5B4491494DFFB4C386C66990345C&_z=z">koronar hjertesygdom</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Reducere angsten</li> <li>Bedst mulig restituering af funktion</li> <li>Bedre livskvalitet</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Kognitiv adfærdsterapi er bedst dokumenteret i forhold til anden psykoterapi. Kognitiv adfærdsterapi kan anvendes som førstevalg i behandlingen på grund af mere vedvarende effekt end den medikamentelle</li> <li>Medikamenter er underordnet anden terapi ved denne tilstand <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317786">Antidepressiva</a> er førstevalgspræparater og ikke benzodiazepiner<a title="Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010" href="http://vejledninger.dsam.dk/angst/" data-url=" http://vejledninger.dsam.dk/angst/" data-value="Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010" data-type="other-reference"><sup>1</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Kombinationen af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling er muligvis mest effektiv</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Man bør sikre, at der ikke findes organisk baggrund for patientens symptomer. Opstart af samtaleterapi og medicinsk behandling som anført nedenfor kan iværksættes</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Man bør forklare, at der er tale om en psykisk tilstand som kan behandles, men at der er risiko for tilbagefald senere, hvor der kan være behov for fornyet behandlingsindsats af samtaleterapi, medicin eller kombination af begge. Tilstanden har også været til stede i mange år</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a title="Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010" href="http://vejledninger.dsam.dk/angst/" data-url=" http://vejledninger.dsam.dk/angst/" data-value="Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010" data-type="other-reference"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B016607FC-6B2E-4A2C-B6D9-8688ADCEB4BF%7D&ed=FIELD8307319999&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8307320155&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" data-type="journal-reference" data-value-piped="Allgulander C, Baldwin DS|Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder|Mod Trends Pharmacopsychiatry|2013|29|119-127"><sup>3</sup></a></h3> <h3>Antidepressiva og buspiron</h3> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> er førstevalgspræparater. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">SNRI</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a> (f.eks. [DliActiveSubstance;5773;clomipramin]), reversible (selektive), <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243005">monoaminooxidasehæmmere (RIMA)</a> og [DliActiveSubstance;5195;buspiron] kan også anvendes <ul> <li>SSRI har alle veldokumenteret effekt på generaliseret angst. Disse medikamenter virker først op til efter fire uger, men er ikke vanedannende. Samtidige depressive symptomer eller risiko for kronificering øger indikationen for brug af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317786">antidepressiva</a></li> <li>[DliActiveSubstance;5195;Buspiron] kan anvendes, men er formentlig mindre effektivt</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/239010">Benzodiazepiner</a> <ul> <li>Virker godt på angstsymptomerne, men bør almindeligvis ikke bruges gennem længere tid, pga. risikoen for tilvænning <ul> <li>Langtidsbehandling bør kun finde sted i samarbejde med psykiater efter manglende effekt på andre behandlinger</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5581;Pregabalin]<br> <ul> <li>Nyere undersøgelser viser, at [DliActiveSubstance;5581;pregabalin] har effekt på linje med benzodiazepiner og [DliActiveSubstance;5726;venlafaxin]</li> <li>Den anxiolytiske effekt synes at indtræde efter ca. en uges behandling. Præparatet virker både på psykiske og somatiske angstsymptomer</li> <li>Præparatet har god korttidseffekt men med bivirkninger i form af sedation og svimmelhed</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Kognitiv terapi <ul> <li>Kognitive teknikker har dokumenteret effekt - også hos børn og unge<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Mohatt J, Bennett SM, Walkup JT, Treatment of separation, generalized, and social anxiety disorders in youths. Am J Psychiatry 2014;171: 741-8" data-value-piped="Mohatt J, Bennett SM, Walkup JT|Treatment of separation, generalized, and social anxiety disorders in youths.|Am J Psychiatry|2014|171|741-8|24874020" data-url="reference-link" data-pubmedid="24874020" title="Mohatt J, Bennett SM, Walkup JT, Treatment of separation, generalized, and social anxiety disorders in youths. Am J Psychiatry 2014;171: 741-8"><sup>4</sup></a></li> <li>Patienten skal informeres om, at stress og bekymringer kan medføre både fysiske og psykiske symptomer, og at opøvelse af egen mestring derfor er vigtig</li> <li>Efter at de vigtigste bekymringer og symptomer er kortlagt, kan patienten og lægen sammen prøve at udvikle mestringsstrategier for de situationer, hvor de optræder</li> </ul> </li> <li>Fysisk aktivitet <ul> <li>Der er moderat grad af evidens for en positiv effekt af fysisk træning til patienter med en angst-diagnose </li> <li>Den enkelte fysiske træningssession har en umiddelbar lindrende effekt på angstsymptomerne</li> <li>Den gavnlige effekt antages at være multifaktorielt betinget og inkludere distraktion, positiv feedback fra omgivelserne og social kontakt ved træning, øget fysisk velvære, ændrede hormonniveauer samt mulig direkte positiv effekt på hippocampus</li> <li>Der anbefales individualiseret aerob træning, for eksempel gang/løb, cykling eller svømning</li> <li>Initialt anbefales træning ved lav intensitet, som gradvist øges til moderat-høj intensitet, ligesom varigheden af træningen gradvis øges</li> <li>Træningen kan med fordel foregå på mindre hold og være daglig, grundet den positive effekt af den enkelte træningssession</li> </ul> </li> <li>Nogle har gavn af et supplement i form af fysioterapi </li> </ul> <h4>Kognitiv terapi ved nedtrapning af benzodiazepinbrug</h4> <ul> <li>I flere studier hvor benzodiazepiner er forsøgt ophørt, førte kognitiv adfærdsterapi til at betydeligt flere gennemførte sammenlignet med kontrolgruppe<a title="Lader M, Tylee A, Donoghue J, Withdrawing benzodiazepines in primary care. CNS Drugs 2009;23: 19-34" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B016607FC-6B2E-4A2C-B6D9-8688ADCEB4BF%7D&ed=FIELD8307319999&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8307320155&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Lader M, Tylee A, Donoghue J, Withdrawing benzodiazepines in primary care. CNS Drugs 2009;23: 19-34" data-type="journal-reference" data-value-piped="Lader M, Tylee A, Donoghue J|Withdrawing benzodiazepines in primary care|CNS Drugs|2009|23|19-34"><sup>5</sup></a></li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=0825F077F7244800AA13D372DABFB116&_z=z">Førtidspension</a></h4> <ul> <li>Nogle kroniske angstpatienter ønsker førtidspension. Den bedste behandling er imidlertid for mange den stimulering, som ligger i det at lære sig at beherske en social jobsituation</li> <li>Pension fører til lindring hos nogle, men hos andre ses ingen bedring af angsten. Man skal derfor være grundig og forsigtig ved vurderinger af førtidspension</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>De fleste angsttilstande bør behandles i almen praksis, men et forløb ved psykolog vil ofte være en fordel</li> <li>Diagnostisk uafklarede eller svært behandlelige patienter, bør henvises til psykiater<a title="Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010" href="http://vejledninger.dsam.dk/angst/" data-url=" http://vejledninger.dsam.dk/angst/" data-value="Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010" data-type="other-reference"><sup>1</sup></a></li> </ul> <h4>Henvisning til <a href="https://internetpsykiatrien.dk/">internetpsykiatrien</a></h4> <ul> <li>Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression hos voksne i alderen +18 år</li> <li>Der er kort ventetid på behandlingen, som foregår online via et tekstbaserede selvhjælpsprogram. behandlingen vil være skriftligt støttet af en psykolog</li> </ul> <p><em>Hvem er behandlingen i internetpsykiatrien for?</em></p> <ul> <li>Behandling i internetpsykiatrien er især relevant for borgere, som har tid og overskud til at arbejde selvstændigt med det tekstbaserede behandlingsprogram</li> <li>Behandlingen kræver derfor en høj grad af motivation og selvindsigt hos patienten, så de selv kan arbejde med behandlingen af en let til moderat angst</li> </ul> <p><em>Hvem skal ikke tilbydes behandling i internetpsykiatrien? (eksklusionskriterier)</em></p> <ul> <li>Behandlingen er et afgrænset tilbud, som er karakteriseret ved en asynkron og begrænset kontakt til psykologen, hvorfor nogle patienter ikke vil få tilstrækkeligt gavn af tilbuddet</li> <li>Behandlingen er derfor ikke egnet til patienter, der: <ul> <li>samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller beslægtede lidelser</li> <li>har ubehandlet PTSD eller OCD</li> <li>har en personlighedsforstyrrelse</li> <li>har en belastningsreaktion som f.eks. stress</li> <li>har et misbrug af alkohol eller stoffer</li> <li>er i høj risiko for selvmord</li> <li>er i anden psykologisk behandling</li> <li>har svært ved at læse og skrive dansk</li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Evt. udvikling af medikamentafhængighed</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Generaliseret angst er en relativ kronisk tilstand, som ofte kræver livslang opfølgning og behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Uden behandling har den normalt et kronisk og fluktuerende forløb, med betydelig indskrænkning af livskvalitet til følge</li> <li>Patienter med andre samtidigt forekommende psykiatriske lidelser er mere plaget, søger oftere hjælp og har dårligere respons på behandling</li> <li>Spontan bedring er sjælden<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a></li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Generaliseret angst defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage i mindst 6 måneder, sammen med følgende: <ul> <li>Øget muskelspænding <ul> <li>Trætbarhed, rysten, uro, muskelspændinger</li> </ul> </li> <li>Autonom hyperaktivitet <ul> <li>Sveden, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, svimmelhed, epigastrisk ubehag</li> </ul> </li> <li>Øget opmærksomhed på omgivelserne <ul> <li>Irritabilitet, svækket evne til fastholdelse af koncentration</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Symptomerne er ikke relateret til specielle situationer (derimod taler man om "fritflydende angst"). Der ses også katastrofetanker om, at patienterne eller deres pårørende skal blive ramt af sygdom eller ulykke<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Sygdomsdebuten sker ofte i ungdom, men kan optræde i alle aldre </li> <li>Livstids prævalensen er ca. 2-4 %, med dobbelt så mange kvinder som mænd </li> <li>Det er høj samtidig forekomst af andre angsttilstande og især med depression, social fobi og alkoholmisbrug<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" href=" " data-url="reference-link" data-value="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" data-type="journal-reference" data-value-piped="Allgulander C, Baldwin DS|Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder|Mod Trends Pharmacopsychiatry|2013|29|119-127"><sup>3</sup></a></li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" href=" " data-url="reference-link" data-value="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" data-type="journal-reference" data-value-piped="Allgulander C, Baldwin DS|Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder|Mod Trends Pharmacopsychiatry|2013|29|119-127"><sup>3</sup></a></h3> <ul> <li>En vis arvelig disposition </li> <li>Angstprægede oplevelser og stressorer, f.eks. at få en somatisk lidelse, kan udvikles til en generaliseret angstlidelse </li> <li>Folk med generaliseret angst klager over flere somatiske symptomer og har øget risiko for at udvikle hypertension, hyperlipidæmi, og hjerte-kar sygdomme <ul> <li>Om dette er årsag eller virkning er usikkert</li> </ul> </li> <li>Komorbiditet <ul> <li>Depression forekommer hos ca. 30-60 % af patienter med generaliseret angst. </li> <li>Social fobi forekommer hos 1/3</li> <li>Alkoholmisbrug forekommer hos mere end 1/3</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Høj grad af "angst-træk" (angstpræget personlighed) og dårlig mestring </li> <li>Familiehistorie, øget stress eller oplevelse af fysisk eller emotionelt traume<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500" data-value-piped="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL|Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment.|BMJ|2012|345|e7500|23187094" data-url="reference-link" data-pubmedid="23187094" title="Hoge EA, Ivkovic A, Fricchione GL, Generalized anxiety disorder: diagnosis and treatment. BMJ 2012;345: e7500"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" href=" " data-url="reference-link" data-value="Allgulander C, Baldwin DS, Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder. Mod Trends Pharmacopsychiatry 2013;29: 119-127" data-type="journal-reference" data-value-piped="Allgulander C, Baldwin DS|Pharmacotherapy of generalized anxiety disorder|Mod Trends Pharmacopsychiatry|2013|29|119-127"><sup>3</sup></a></li> <li>Angstlidelser i barndommen disponerer til angstlidelser og depression i voksenlivet<a title="Creswell C, Waite P, Cooper PJ, Assessment and management of anxiety disorders in children and adolescents. Arch Dis Child 2014;99: 674-678" href=" " data-url="reference-link" data-value="Creswell C, Waite P, Cooper PJ, Assessment and management of anxiety disorders in children and adolescents. Arch Dis Child 2014;99: 674-678" data-type="journal-reference" data-value-piped="Creswell C, Waite P, Cooper PJ|Assessment and management of anxiety disorders in children and adolescents|Arch Dis Child|2014|99|674-678"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B14D51574F94481E8ADCAB4F6D9FE43E&_z=z">Forskellige angsttilstande, en oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6FE14DD5BA542DFA606F00E838AE636&_z=z">Generaliseret angst, en oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1A9DB0EA03ED46DCB91E2DE226A041BD&_z=z">Generaliseret angst, forekomst</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B1FFAFC1BD3B45088766F228E4EF4051&_z=z">Generaliseret angst, symptomer og tegn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1E4B9CEFFC4140A48995BE4EFDC36956&_z=z">Generaliseret angst, årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=53526AAD42B74177B69AB544DD8EC502&_z=z">Generaliseret angst, behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=20DBFDBA368A49C8AEE185E466677A04&_z=z">Generaliseret angst, prognose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">Information om SSRI</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8AEE057ACE95425CACFD29B2113EB5D4&_z=z">Information om TCA</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3FD11834FC9F46BE95075FFAA6593419&_z=z">Information om benzodiazepiner</a></li> <li>Gerlach J (red.): Angstbogen. Psykiatrifondens forlag, København, 2009</li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling/1-Angst-Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling.ashx">Sundhedsstyrelsen: Træning som behandling, Angst</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.angstforeningen.dk/">Angstforeningen</a></li> </ul> <h2>Socialmedicin</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=082EAD93DBBC42C7A0642FE74ACA6671&_z=z">Psykologbehandling</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li> Sundhedsstyrelsen. <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-angstlidelser-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekretariat">Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. 2007</a> </li> <li> Sundhedsstyrelsen: NKR: <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-behandling-af-angst-hos-boern-og-unge">Behandling af angst hos børn og unge, 2016</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> <li>DSAM vejledning: <a href="http://vejledninger.dsam.dk/angst/">Angsttilstande: diagnostik og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2010</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>En tilstand kendetegnet ved en vedvarende bekymringstendens som er gennemgribende, vedvarende og ude af proportioner</li> <li>En tilstand med samtidige fysiske symptomer så som autonome, symptomer fra bryst og mave og tensionssymptomer</li> <li>Derfor bør diagnosen ses på som en eksklusionsdiagnose, efter at andre diagnoser er udelukket</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandling med kognitiv terapi med fokus på generaliseret angst</li> <li>Behandling med antidepressiva eller pregabalin</li> <li>Kombinationsbehandling af to foregående</li> <li>Ved behandlingsresistens kan langvarig benzodiazepinbehandling forsøges ved erfaren specialist</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Henvisning til kognitiv terapi ved psykolog kan være relevant for en større andel af patienter</li> <li>Henvisning til psykiatrisk behandling ved behandlingsresistens eller ved andre samtidige psykiatriske tilstande</li> </ul> <h2>Seneste væsentlige ændringer</h2> <ul> <li>Ingen væsentlige</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3120</TextField> <TextField Name="PageTitle">Generaliseret angst</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Generaliseret angst</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-10T09:21:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F41, F41.1</TextField> <TextField Name="ICPC2">P74</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Generaliseret angst defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed de fleste dage i mindst 6 måneder, sammen med symptoner og tegn som øget muskelspænding, autonom hyperaktivitet og øget opmærksomhed på omgivelserne. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Angst , angstneurose, Generaliseret angst, generaliseret angstlidelse, angsttilstand</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
30.612 characters