panikangst
Portal
/
Laegehaandbogen
/
psykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
angstlidelser
/
panikangst
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
afhaengighed
alkohol
angstlidelser
fobiske-lidelser
generaliseret-angst
helbredsangst
panikangst
social-fobi
depressioner
forgiftninger
mani-og-bipolar-lidelse
medikamentrelaterede
psykoser
spiseforstyrrelser
tvangspsykiatri
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C}" Name="panikangst" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5CDD5137-10B0-418F-89D3-BD89F85B9F36}" SortOrder="550" PublishDate="2010-09-10T11:06:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <table style="height: 96px; width: 630px;"> <tbody> <tr> <td style="background-color: #dbe5f1; text-align: left;"> <p><strong>Diagnose</strong></p> <ul> <li> Tilbagevendende angstanfald </li> <li> Ledsages af en række fysiske symptomer </li> <li> Angst for at dø eller blive sindssyg/miste kontrollen over sig selv er central</li> </ul> <p><strong>Behandling</strong></p> <ul> <li> Kognitiv terapi </li> <li> Antidepressiv medicin </li> </ul> <p><strong>Henvisning</strong></p> <ul> <li>Afhængigt af symptomerne til relevant specialist (neurolog, ørenæsehalslæge osv.) mhp. udelukkelse af somatisk bagrund for angstanfaldene </li> <li>Ved sværere tilstande eller når gængs behandling ikke virker, henvisning til psykiater</li> </ul> </td> </tr> </tbody> </table> <h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier for panikangst</h3> <ul> <li>Mindst 4 panikanfald inden for 4 ugers periode med mindst 4 af følgende symptomer, heraf mindst 1 autonom:</li> <li>Tilbagevendende anfald med pludselig angst (panik) ledsaget af fysiske symptomer: <ul> <li>Tremor, profus sveden, hjertebanken, mundtørhed, brystsmerter, svimmelhed, åndedrætsbesvær</li> <li>Oplevelser af uvirkelighed, rædsel for at dø, miste kontrollen eller at blive sindssyg</li> <li>Anfaldet har tilsyneladende ikke relation til specielle situationer eller til objektiv fare, og fremstår som uforklarligt</li> <li>Anfaldet opstår pludseligt, når maksimum i løbet af få minutter, og går over i løbet af minutter</li> <li>Patienten føler sig rask (om end bekymret for næste anfald) mellem anfaldene</li> </ul> </li> <li>Patienten udvikler ofte forventningsangst og undgåelsesadfærd, dvs. en tendens til at undgå steder eller situationer, som er forbundet med tidligere anfald, eller hvor han/hun frygter ikke at kunne undslippe eller ikke at kunne få hjælp (fobi)</li> <li>På længere sigt kan der derfor udvikles en agorafobi i tillæg til panikangsten, medførende betydelig livsindskrænkning</li> <li>Derved forværres sygdommen</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Patienten vil ofte selv komme med en god beskrivelse af sine symptomer</li> <li>Har måske været flere gange på skadestuen pga. frygt for hjerteanfald</li> <li>Det er typisk, at anfaldene forsvinder igen efter relativt få minutter, og at de ofte opfattes af patient og omgivelser som astma, hjertesygdom eller anden alvorlig somatisk sygdom</li> <li>Hvis patienten opsøger skadestuen med anfald, er det overstået, når han eller hun når frem</li> <li>Det er vigtigt, at panikangst ikke bliver "somatiseret", men diagnosticeret og behandlet korrekt</li> <li>På den anden side skal patienten undersøges for relevante somatiske differentialdiagnoser gennem et rimeligt og veltilrettelagt program</li> <li>Ofte ses komorbiditet mellem angst og somatisk sygdom (fx astma, hjertesygdom)</li> <li>Er udfaldet af de somatiske undersøgelser negative, foretages ikke nye somatiske undersøgelser, med mindre nye symptomer giver anledning til dette</li> <li>En sådan grundig undersøgelse letter arbejdet med psykologisk eller medicinsk behandling af panik</li> <li>Tilstanden kan for mange patienter være nærmest invaliderende, med langvarigt sygefravær og stadige indlæggelser eller nye undersøgelser</li> <li>Efter anfald får patienterne ofte også forventningsangst, en stigende angst for at få nye angstanfald</li> <li>Hvis patienten registrerer (fører dagbog) over anfaldene en uge eller to, og observerer præsignaler før anfaldene, så vil de ofte lægge mærke til bestemte tanker, anspændthed, sommerfugle i maven etc, som forudgår selve anfaldet. Dette kan bruges i behandlingen</li> <li>Anfaldene optræder gerne en til flere gange om ugen (hos nogle flere gange dagligt). Anfaldene påvirker patientens normale aktiviteter og arbejde i betydelig grad</li> <li>Der findes ofte patienter i almen praksis, der har sjældnere anfald og som således formelt ikke opfylder de diagnostiske krav. I det hele taget forekommer enkeltstående panikanfald ofte i befolkningen</li> </ul> <h4>Screening?</h4> <ul> <li>Kan i nogle tilfælde være nyttig. Følgende to spørgsmål er vist at have en sensitivitet på over 90 %, mens specificiteten er kun 25-60 %<a title="Stein MB, Roy-Byrne PP, McQuaid JR, et al, Development of a brief diagnostic screen for panic disorder in primary care. Psychosom Med 1999;61: 359-64" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD13016704402&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H13016704918&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Stein MB, Roy-Byrne PP, McQuaid JR, et al|Development of a brief diagnostic screen for panic disorder in primary care|Psychosom Med|1999|61|359-64" data-value="Stein MB, Roy-Byrne PP, McQuaid JR, et al, Development of a brief diagnostic screen for panic disorder in primary care. Psychosom Med 1999;61: 359-64" data-type="journal-reference">1</a>: <ul> <li>"Har du i løbet af de seks sidste måneder oplevet et anfald, hvor du pludselig har følt dig bange, ængstelig og meget utilpas?"</li> <li>"Har du i løbet af de seks sidste måneder oplevet et anfald, hvor du pludselig uden grund oplever, at hjertet begynder at slå hurtigt og hårdt, du føler dig svimmel, eller du får problemer med at få vejret?"</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>En svær angsttilstand (selve anfaldet er ofte ovre, når lægen ser patienten), ofte med mange somatiske symptomer</li> <li>Ingen unødvendige eller "overdrevne" undersøgelser skal udføres</li> <li>Men det er alligevel vigtigt at udelukke somatisk sygdom gennem et fokuseret veltilrettelagt undersøgelses program (se nedenfor): <ul> <li>Under et angstanfald vil det være naturligt at udføre en generel klinisk undersøgelse, med undersøgelse af hjerte og lunger</li> <li>Man skal ikke sige, at man "ikke finder noget, og at det derfor er psykisk". Man skal fortælle om de aktuelle fund, og fortælle, at det drejer sig om et angstanfald, og beskrive det i detaljer, samt give udtryk for, at det er ubehageligt, men ufarligt; samt hvordan man kan behandle det</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Angst-Symptom-Skema</li> <li>Blodprøver mhp. screening, særligt <a href="~/link.aspx?_id=1D0865567D7A4C5390DD04F060A183C4&_z=z">Hb</a>, <a href="~/link.aspx?_id=3E214928620542CA8D2667FDBC6A0664&_z=z">TSH</a> og T4</li> <li>EKG</li> <li>Neurologisk undersøgelse</li> <li>Evt. spirometri</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Afhængigt af symptomatologien henvises til undersøgelse hos ØNH-læge, kardiolog eller neurolog</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Andre angstlidelser <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a>, specielt agiteret depression</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=35E56697840544379F3EAF2498924B57&_z=z">Personlighedsforstyrrelser</a></li> </ul> </li> <li>Somatiske lidelser <ul> <li>Iskæmisk hjertesygdom med <a href="~/link.aspx?_id=133E5B4491494DFFB4C386C66990345C&_z=z">angina</a>, <a href="~/link.aspx?_id=74939EBF4A694B359A96B1E33A94FC50&_z=z">hjerteinfarkt</a>, <a href="~/link.aspx?_id=16A4997924074FD99231C9A9E2FA2992&_z=z">hjertearytmier</a>, akut <a href="~/link.aspx?_id=7E10960E2E0F419CB80F827BF0522708&_z=z">astma</a>-anfald, <a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">hypertyreose</a>, <a href="~/link.aspx?_id=F591CCE49F43450D9529B1595BEBC734&_z=z">fæokromocytom</a></li> <li>Hjerteklaplidelser</li> <li>Indre øre lidelser, sjældent: neurologiske sygdomme som kompleks partiel epilepsi</li> <li>Bemærk at mennesker med disse somatiske lidelser hyppigt udvikler angst oven i tilstanden. Omhyggelig diagnostik er derfor vigtig</li> </ul> </li> <li>Specielt vanskelige afvejninger <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=016607FC6B2E4A2CB6D98688ADCEB4BF&_z=z">Generaliseret angst</a> (ved stærk forventningsangst mellem anfaldene)</li> </ul> </li> <li>Panikangst med og uden agorafobi <ul> <li>Ofte opstår agorafobien tydeligt efter panikangsten, men ikke hos alle</li> <li>Det er derfor omstridt, om det er nødvendigt at skelne mellem panikangst med eller uden agorafobi. Agorafobien kan vanskeliggøre behandlingen</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=997C5AB9B6934CB2BE4FC119F0B31D36&_z=z">Social fobi</a> <ul> <li>Kan også være vanskelig at skille fra panik, hvis der er stor grad af undgåelse. Ofte er der betydelig komorbiditet mellem social fobi og panikangst</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling<a href="http://" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for Angstlidelser hos voksne. Copenhagen: ; 2007" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/referenceprogram-for-angstlidelser-hos-voksne---udarbejdet-af-en-arbejdsgruppe-nedsat-af-sekretariat">2</a>,<a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/NKR_Angstlidelser/Endelig-rapport---NKR-for-behandling-af-angslidelser-hos-voksne.ashx?" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje: Behandling af angstlidelser hos voksne (2021)" data-url="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/NKR_Angstlidelser/Endelig-rapport---NKR-for-behandling-af-angslidelser-hos-voksne.ashx?" title="Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje: Behandling af angstlidelser hos voksne (2021)">3</a></h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Anfaldsfrihed</li> <li>Ingen videreudvikling af sygdomsbilledet med generalisering af andre angstsymptomer (agorafobi, depression)</li> <li>Forhindre langtidssygemelding</li> <li>Bedre social- og erhvervsfunktion</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Kognitiv terapi <ul> <li>Hvis muligt/tilgængeligt bør kognitiv terapi forsøges som førstevalg</li> <li>Er den bedst dokumenterede psykologiske behandlingsform. Metaanalyse tyder dog på, at kognitiv terapi og behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> er lige effektive</li> <li>Har som mål at ændre på de fejlagtige forestillinger, som er underliggende ved panikangst (se ovenfor)</li> <li>Er den eneste behandlingsform med dokumenteret vedvarende effekt</li> <li>I visse tilfælde er en kombination af kognitiv terapi og brug af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317786">antidepressiva</a> den bedste behandling</li> </ul> </li> <li>Anvendt afslapning <ul> <li>En speciel form for afslapning, såkaldt anvendt afslapning, har vist sig også at være effektiv, idet den kan bruges, når præsignalerne før et anfald dukker op</li> </ul> </li> <li>Eksponeringsbehandling <ul> <li>Hvis der er et stort islæt af undgåelse af de panikfremkaldende stimuli, bør man anvende eksponeringsbehandling</li> </ul> </li> <li>Psykodynamisk terapi <ul> <li>Er ikke indiceret som monoterapi ved panikangst</li> <li>Kan anvendes til modificering af personlighedstræk</li> </ul> </li> <li>Medikamentel behandling (se nedenfor) <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243005">MAOI</a> - der synes at være ringe indbyrdes forskel i effekt</li> <li>Har effekt på panikattakkene, men tilbagefaldsprocenten efter afsluttet behandling er høj</li> <li>Kan være en fordel at kombinere med psykoterapi<a title="Craske MG, Golinelli D, Stein MB, Roy-Byrne P, Bystritsky A, Sherbourne C, Does the addition of cognitive behavioral therapy improve panic disorder treatment outcome relative to medication alone in the primary-care setting?. Psychol Med 2005;35: 1645-54" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD13016704402&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H13016704918&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Craske MG, Golinelli D, Stein MB, Roy-Byrne P, Bystritsky A, Sherbourne C|Does the addition of cognitive behavioral therapy improve panic disorder treatment outcome relative to medication alone in the primary-care setting?|Psychol Med|2005|35|1645-54" data-value="Craske MG, Golinelli D, Stein MB, Roy-Byrne P, Bystritsky A, Sherbourne C, Does the addition of cognitive behavioral therapy improve panic disorder treatment outcome relative to medication alone in the primary-care setting?. Psychol Med 2005;35: 1645-54" data-type="journal-reference">4</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Mange af tilfældene kan udmærkes behandles i almen praksis evt. i samarbejde med psykolog, der mestrer kognitiv terapi </li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>I en psykoterapeutisk behandling indgår en betydelig komponent af egenaktivitet</li> <li>Det er vigtigt, at patienten identificerer undgåelsesadfærd og forsøge at modvirke denne</li> <li>Det er også muligt at lære en del kognitive strategier, uden at dette bliver en egentligt kognitiv terapi</li> <li>Råd og vejledning fra praktiserende læge kan give patienten en række redskaber til at arbejde videre med</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Mange patienter behøver ikke medikamentel behandling, men hvis kognitiv terapi ikke er tilstrækkeligt bør <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> forsøges</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317786">Antidepressiva</a> <ul> <li>På grund af sin sikkerhedsprofil anbefales <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI </a>som førstevalg<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD26739243787&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26739243937&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7" data-value-piped="Katon WJ|Clinical practice. Panic disorder.|N Engl J Med|2006|354|2360-7|16738272" data-url="reference-link" data-pubmedid="16738272" title="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7">5</a>. Disse bedrer symptomerne signifikant ved panikangst</li> <li>For patienter med hyppige eller alvorlige anfald, eller patienter med ledsagende depression, er effekten af antidepressiver (serotininaktive medikamenter ([DliActiveSubstance;5773;clomipramin]) <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>) godt dokumenteret</li> <li>Bemærk at begyndelsesdosis skal være lavere end ved depressionsbehandling. Det skyldes, at en del patienter får forværring af angsten i de første dage. Dette skal patienten oplyses om, ellers seponeres behandlingen i utide</li> <li>Varighed af behandlingen er ukendt. Deprimerede patienter synes at behøve længst behandling. Nogle foreslår, at medikamenterne bør tages, indtil patienten har været panikfri i mindst seks måneder<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD26739243787&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26739243937&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Taylor CB, Panic disorder.. BMJ 2006;332: 951-5" data-value-piped="Taylor CB|Panic disorder.|BMJ|2006|332|951-5|16627512" data-url="reference-link" data-pubmedid="16627512" title="Taylor CB, Panic disorder.. BMJ 2006;332: 951-5">6</a>. Andre peger på, at nedtrapningen først bør begynde efter ca. 12 måneder<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD26739243787&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26739243937&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7" data-value-piped="Katon WJ|Clinical practice. Panic disorder.|N Engl J Med|2006|354|2360-7|16738272" data-url="reference-link" data-pubmedid="16738272" title="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7">5</a></li> <li>Det er vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, dels for at kunne støtte denne dels for at kunne opfange evt. forværring i tilstanden</li> <li>Særligt hos unge patienter er der rapporteret tilfælde af nyopståede selvmordstanker ved initiering af SSRI-behandling</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5195;Buspiron] kan også forsøges ved panikangst. Effekten sætter langsomt ind ligesom effekten af SSRI</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/239010">Benzodiazepiner</a> <ul> <li>Anbefales ikke almindeligvis ved panikangst, om end de reducerer antallet af panikanfald og bedrer symptomerne</li> <li>De er kontroversielle på grund af risiko for udvikling af afhængighed, de kan inducere sløvhed og forstyrre koncentrationen<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD26739243787&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26739243937&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7" data-value-piped="Katon WJ|Clinical practice. Panic disorder.|N Engl J Med|2006|354|2360-7|16738272" data-url="reference-link" data-pubmedid="16738272" title="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7">5</a><sup>,</sup><a title="Susman J, Klee B, The role of high-potency benzodiazepines in the treatment of panic disorder. Prim Care Companion J Clin Psychiatry 2005;7: 5-11" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD13016704402&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H13016704918&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Susman J, Klee B|The role of high-potency benzodiazepines in the treatment of panic disorder|Prim Care Companion J Clin Psychiatry|2005|7|5-11" data-value="Susman J, Klee B, The role of high-potency benzodiazepines in the treatment of panic disorder. Prim Care Companion J Clin Psychiatry 2005;7: 5-11" data-type="journal-reference">7</a></li> <li>I kombination med antidepressiva over en kort periode kan de give et hurtigere behandlingsrespons end antidepressiva alene<a title="Goddard AW, Brouette T, Almai A, Jetty P, Woods SW, Charney D, Early coadministration of clonazepam with sertraline for panic disorder. Arch Gen Psychiatry 2001;58: 681-6" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD13016704402&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H13016704918&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Goddard AW, Brouette T, Almai A, Jetty P, Woods SW, Charney D|Early coadministration of clonazepam with sertraline for panic disorder|Arch Gen Psychiatry|2001|58|681-6" data-value="Goddard AW, Brouette T, Almai A, Jetty P, Woods SW, Charney D, Early coadministration of clonazepam with sertraline for panic disorder. Arch Gen Psychiatry 2001;58: 681-6" data-type="journal-reference">8</a>. Denne kombination anbefales dog ikke generelt</li> <li>I ganske særlige tilfælde, hvor anden behandling ikke har virket, kan benzodiazepiner være nødvendige (efter vurdering ved speciallæge i psykiatri)<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD13016704402&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H13016704918&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Jørgensen MB, Videbech P, Osler M|Benzodiazepiner har stadig en rolle at spille i moderne psykiatri|Ugeskr Laeger|2017|179||28874253" data-value="Jørgensen MB, Videbech P, Osler M, Benzodiazepiner har stadig en rolle at spille i moderne psykiatri. Ugeskr Laeger 2017;179: " data-type="journal-reference" data-pubmedid="28874253">9</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Psykoedukation - dvs. oplysning om sygdommes natur - er af allerstørste betydning</li> <li>Tilpasset afspænding, eksponeringsbehandling og kognitiv adfærdsterapi har alle dokumenteret effekt</li> <li>Mange patienter er gået fra læge til læge med deres panikanfald. Mange har opsøgt lægevagt og skadestue og er måske blevet indlagt på sygehus</li> <li>Det er vigtigt at stille en korrekt diagnose, men samtidig undgå at fortabe sig i stadig nye og mere avancerede undersøgelser og prøver</li> <li>Tilstanden opleves ofte som dramatisk og intens ubehagelig, og det er vigtigt ikke at bagatellisere symptomerne på en sådan måde, at patienten føler sig afvist</li> <li>Mange patienter kan have nytte af at føre symptomdagbog, og nogle oplever da at mestre panikanfaldene bedre</li> <li>Praktiske råd, som at bede patienten genånde i en pose ved et hyperventilationsanfald, kan være nyttig</li> </ul> <h4>Kognitiv behandling</h4> <ul> <li>Kan bestå af en lang række forskellige teknikker som eksponering, panikhåndtering, åndedrætstræning, kognitiv restrukturering og afspændingsøvelser</li> <li>Psykoedukation indgår i behandlingen som et meget vigtigt element</li> <li>Metaanalyser giver støtte til denne form for behandling, som typisk består af 8-15 sessioner, men der findes studier som viser effekt af kun fire sessioner</li> <li>Effekt af behandlingen kan forventes efter 4-8 uger, mens fuldt respons gerne tager 8-12 uger<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD26739243787&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26739243937&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7" data-value-piped="Katon WJ|Clinical practice. Panic disorder.|N Engl J Med|2006|354|2360-7|16738272" data-url="reference-link" data-pubmedid="16738272" title="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7">5</a>. Manglende effekt efter 6-8 uger bør føre til revurdering af diagnosen, evt. ændring i behandlingen</li> <li>[DliActiveSubstance;5552;Paroxetin] + kognitiv terapi bedrer symptomerne mere effektivt end placebo + kognitiv behandling</li> <li>Resultaterne tyder på, at ca. 75 % er panikfrie efter 3-4 måneder. Knapt halvdelen forbliver panikfrie over de næste to år</li> <li>Der findes evidens for selvbehandling med kognitiv terapi via internettet med mulighed for kontakt med en professionel behandler</li> </ul> <h4>Alternativ medicin</h4> <ul> <li>De fleste former for alternativ medicin mangler dokumenteret effekt ved angsttilstande</li> <li>Det er nogen støtte for at akupunktur, massage (kun hos børn), autogen terapi, biblioterapi, danse- og bevægelsesterapi, meditation, musik og afslapningsterapi kan være nyttig</li> <li>Urtepræparater og homeopati mangler dokumentation af effekt</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Henvisning til psykiater er aktuelt ved usikker diagnose eller svigtende behandlingseffekt</li> <li>Ved usikkerhed om diagnosen samt for at berolige patienten inden behandling indledes, kan et afgrænset udredningsprogram hos otolog, kardiolog eller neurolog være relevant. Har disses undersøgelser vist sig normale, bør man på den anden side ikke fortsætte med udredning, med mindre der opstår en specifik mistanke om somatisk sygdom</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>De fleste patienter med panikangst kan følges op hos egen læge, men der behøves ofte regelmæssige konsultationer evt. for at vedligeholde kognitiv behandling</li> <li>Langtidssygemelding bør undgås til patienter med panikangst. I starten af behandlingen kan sygemelding dog være uundgåelig, men bør minimeres</li> <li>Tilbagefald <ul> <li>Trods vellykket behandling er der mange, som får tilbagefald, det angives til 1/3 inden to år efter ophør med behandlingen</li> <li>Patienten skal informeres om ikke at falde tilbage til dårlige vaner som undgåelsesadfærd og katastrofetænkning</li> <li>De bør opfordres til at tage kontakt med læge igen, muligvis kan et "opfriskningskursus" være på sin plads, evt. medikamentel behandling</li> <li>Efter to eller flere recidiver kan det være aktuelt at vurdere behovet for medikamentel langtidsbehandling<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD26739243787&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H26739243937&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7" data-value-piped="Katon WJ|Clinical practice. Panic disorder.|N Engl J Med|2006|354|2360-7|16738272" data-url="reference-link" data-pubmedid="16738272" title="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7">5</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Intensiteten af symptomerne kan variere betydeligt med perioder uden anfald, eller kun milde anfald med få symptomer</li> <li>Hos ca. 20 % har tilstanden et kronisk forløb</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Det er øget risiko for misbrug af alkohol og/eller medikamenter for at dulme angsten, hvilket på sigt forværrer tilstanden</li> <li>Selvmordsrisikoen er øget, særlig blandt dem med samtidig depression<a title="Pilowsky DJ, Olfson M, Gameroff MJ, Wickramaratne P, Blanco C, Feder A, et al, Panic disorder and suicidal ideation in primary care. Depress Anxiety 2006;23: 11-6" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BF2EB5961-06A6-4586-A5BB-02B3DA3DB42C%7D&ed=FIELD13016704402&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H13016704918&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Pilowsky DJ, Olfson M, Gameroff MJ, Wickramaratne P, Blanco C, Feder A, et al|Panic disorder and suicidal ideation in primary care|Depress Anxiety|2006|23|11-6" data-value="Pilowsky DJ, Olfson M, Gameroff MJ, Wickramaratne P, Blanco C, Feder A, et al, Panic disorder and suicidal ideation in primary care. Depress Anxiety 2006;23: 11-6" data-type="journal-reference">10</a></li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Med psykologisk behandling er prognosen relativt god, og med få tilbagefald</li> <li>Med medikamentel behandling er resultatet også godt, men der er en høj frekvens af tilbagefald efter afsluttet medikamentel behandling, selv om den er af lang varighed</li> <li>Samtidig alvorlig depression, agorafobi og personlighedsforstyrrelse prædikerer mere vedvarende anfald og symptomer på angst</li> <li>Selvmord <ul> <li>Et ganske stort antal patienter med panikangst har foretaget selvmordsforsøg</li> <li>Faren for fuldbyrdet selvmord hos patienter med panikangst er omtrent som ved andre alvorlige psykiske lidelser. Levealderen for denne patientgruppe er noget reduceret i forhold til normalbefolkningen</li> </ul> </li> <li>Der ses øget forekomst af hjertesygdom og hypertension hos mennesker med panikangst</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Panikangst karakteriseres ved et pludselig, uventet anfald med intens angst (panik)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7" data-value-piped="Katon WJ|Clinical practice. Panic disorder.|N Engl J Med|2006|354|2360-7|16738272" data-url="reference-link" data-pubmedid="16738272" title="Katon WJ, Clinical practice. Panic disorder.. N Engl J Med 2006;354: 2360-7">5</a></li> <li>Panikangst består af gentagne, uventede panikanfald med efterfølgende vedvarende bekymring i over 1 måned <ul> <li>bekymring for at få et nyt anfald</li> <li>bekymring for de mulige årsager til eller konsekvenser af panikanfaldene</li> <li>en markant adfærdsændring knyttet til anfaldene</li> <li>undgåelse af bestemte situationer, fordi man er bange for at et panikanfald skal opstå dér, f.eks. fordi man frygter ikke at kunne få hjælp</li> </ul> </li> <li>Panikangst kan forekomme sammen med agorafobi (egentligt: angst for at færdes på åbne pladser, dvs. at være ude fra hjemmet) (26 %) eller <a href="~/link.aspx?_id=8A7D8B84900B46859FEB128E4637DD47&_z=z">social fobi</a> (33 %)</li> <li>1 ud af 3 er deprimerede og 1 ud af 5 forsøger selvmord, så ubehandlet er prognosen alvorlig</li> <li>Disse patienter er storforbrugere af sundhedsvæsenet, har et reduceret socialt- og arbejdsliv og generelt nedsat livskvalitet</li> <li>Kortvarige, psykologiske interventioner kan bedre livet for langt de fleste patienter</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317786#">Medicinsk antidepressiv behandling</a> er også effektiv</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Prævalens <ul> <li>Et europæisk studie viser, at panikangst forekommer med en prævalens på 2-3 %, og hertil kommer 1 % med agorafobi</li> <li>Livstidsprævalensen er 1-5 %</li> </ul> </li> <li>Alder og køn <ul> <li>Tilstanden starter som regel omkring 20-årsalderen</li> <li>Hyppigst hos kvinder</li> <li>Panikangst med sen debut (efter 50-årsalderen) er næsten altid symptom på en depression</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Årsagen til panikforstyrrelse er ukendt, men genetiske forhold spiller en stor rolle. Formentligt er forskellige gener af betydning for forskellige subtyper af panikangst</li> <li>Flere studier har vist, at panikangst optræder hyppigere hos personer, som har nære slægtninge med samme tilstand</li> <li>Der synes at foreligge en øget reaktivitet i det autonome nervesystem</li> <li>En kognitiv forklaring er, at patienten fejltolker ufarlige kropsfornemmelser som farlige. F.eks. bemærker tilfældige ekstrasystoler og frygter, at det er tegn på hjertesygdom. Dette leder til øget opmærksomhed på kropsfornemmelser og katastrofetænkning, og en ond cirkel er i sat gang</li> <li>Forsøg bekræfter, at patienter med panikangst kan mærke små løb af ekstrasystoler, som almindelige mennesker ikke lægger mærke til</li> <li>Panikattakker kan også fremkaldes af stoffer tilført udefra (koffein, lactat, CO<sub>2</sub>-inhalation) eller indefra (hypoglykæmi)</li> <li>Panikangst er forbundet med flere psykiatriske tilstande som depression og andre angsttilstande. Halvdelen af patienter med panikangst vil udvikle depression, og halvdelen med depression vil udvikle panikangst i løbet af livet</li> <li>Nogle mennesker med depression har udelukkende angst, mens depressionen pågår</li> <li>Ca. 80 % af patienter med panikangst kan fortælle om større, stressende livshændelser de sidste 12 måneder</li> </ul> <h4>Psykologisk model</h4> <ul> <li>En dramatisk hændelse eller en belastning kan udløse et angstanfald</li> <li>Hos særligt disponerede huskes dette og udvikler sig til "angst for angsten"</li> <li>Øget arousal vil øge sandsynligheden for nyt angstanfald </li> <li>I denne model er angstoplevelsen forbundet med fysiske fornemmelser som svimmelhed eller besvimelsestendens, stærk hjertebanken, kortåndethed eller brystsmerter</li> <li>Den kognitive bearbejdning af disse sensationer i form af såkaldt katastrofetænkning er central</li> <li>De fysiske fornemmelser tolkes som udtryk for, at noget frygteligt vil ske - "Jeg skal besvime, "jeg er ved at få et hjerteanfald", "Jeg kan ikke få luft, jeg bliver kvalt"</li> <li>Dette fører til overopmærksomhed på kropssensationer, øget beredskab af det sympatiske nervesystem</li> <li>Medfører som regel hyperventilation og fornemmelse af lufthunger (kvælningsfornemmelse) </li> <li>Dette giver flere fysiske fornemmelser, øget angst - og dette eskalerer til et panikanfald</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Ængstelighed og skyhed i barndommen</li> <li>Stressende livshændelser synes at forudgå debut af panikangst</li> <li>Panikangst er associeret med alvorlig depression, social fobi, generaliseret angst og tvangslidelser (<a href="~/link.aspx?_id=1031461BB07440D89571293FE5E1F22E&_z=z">tvangslidelse</a>)</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B8C177ED088646A5BAE6122271D18C4C&_z=z">Panikangst, oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6F2939078CDD4846B139A37EE98F9E2C&_z=z">Panikangst, hvad sker i kroppen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=86E85E8041A54F73B8C0CCA0C7C7E041&_z=z">Panikangst, symptomer og tegn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=59D02DCAEAED433C8586640782F9BECB&_z=z">Panikangst, forekomst og årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A995530374EF41D88E482A171345635C&_z=z">Panikangst, diagnostik</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=453294343979414B9DBCD84FEE9EC0A0&_z=z">Panikangst, behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D176EF830CEC49EFBE35A2A6667955D9&_z=z">Panikangst, prognose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&_z=z">Information om SSRI</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8AEE057ACE95425CACFD29B2113EB5D4&_z=z">Information om TCA</a></li> <li>Videbech P et al. . Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: FADLs forlag; 2018</li> <li>Rosenberg R & Videbech P. Klinisk Neuropsykiatri - fra molekyle til sygdom. København: FADLs forlag; 2018</li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.angstforeningen.dk/">Angstforeningen</a>, Peter Bangsvej 1D, 3. sal, 9 2000 Frederiksberg, tlf. 7027 1320.</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://psykiatrifonden.dk/" target="_blank">Psykiatrifonden</a>, Hejrevej 43, 2400 København NV, tlf. 3929 3909</li> </ul> <h2>Socialmedicin</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=082EAD93DBBC42C7A0642FE74ACA6671&_z=z">Psykologbehandling</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National klinisk retningslinje for <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-behandling-af-angst-hos-boern-og-unge">Behandling af angst hos børn og unge</a></li> <li>National klinisk retningslinje for <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/nkr-behandling-af-ocd" target="_blank">Behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> <li><a href="https://vejledninger.dsam.dk/angst/">DSAM vejledning</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3F167D67BE1948CD80BFADA211FBBB2E&_z=z">Angst-Symptom-Spørgeskema (ASS)</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4C198AAE3E5C46BD8F8A60DDFCFD4CED&_z=z">Hamilton angstskala</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div> <p> <br /> </p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3124</TextField> <TextField Name="PageTitle">Panikangst</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Panikangst</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-01-18T14:09:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F41, F41.0, F4001</TextField> <TextField Name="ICPC2">P74</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Panikangst karakteriseres ved et pludselig, uventet anfald med intens angst (panik)</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">angstanfald, angstneurose, hyperventilering, Panikangst, panikanfald, panik, paniklidelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
43.431 characters