depression (LH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{D4645C30-301C-44A9-A521-78A907940C23}" Name="depression" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{4D129332-6D6C-423F-A3CD-736AF27AE02E}" SortOrder="200" PublishDate="2009-02-04T10:19:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2>
<h3>Diagnostiske kriterier</h3>
<ul>
    <li>Tilstanden skal have varet i mindst 2 uger, og den m&aring; ikke have organisk &aelig;tiologi</li>
</ul>
<h4>Depressionskriterier i f&oslash;lge ICD-10</h4>
<ul>
    <li>Mindst to kernesymptomer:
    <ul>
        <li>Nedtrykthed (depressivt stemningsleje)</li>
        <li>Nedsat lyst eller interesse</li>
        <li>Nedsat energi eller &oslash;get tr&aelig;tbarhed</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Ledsagesymptomer:
    <ul>
        <li>Nedsat selvtillid eller selvf&oslash;lelse</li>
        <li>Selvbebrejdelser eller skyldf&oslash;lelse</li>
        <li>Tanker om d&oslash;d eller selvmord</li>
        <li>T&aelig;nke- eller koncentrationsbesv&aelig;r</li>
        <li>Agitation eller h&aelig;mning</li>
        <li>S&oslash;vnforstyrrelser</li>
        <li>Appetit- eller v&aelig;gt&aelig;ndring</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Lettere depression</h4>
<ul>
    <li>To kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer, ingen symptomer har alvorlig grad</li>
    <li>Patienten kan normalt fungere med nogen besv&aelig;r socialt s&aring;vel som p&aring; arbejde</li>
</ul>
<h4>Moderat depression</h4>
<ul>
    <li>To kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer, flere symptomer har alvorlig grad</li>
    <li>Patienten fungerer normalt ikke socialt eller p&aring; arbejde</li>
</ul>
<h4>Sv&aelig;r depression</h4>
<ul>
    <li>Alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer, flere symptomer af sv&aelig;rt alvorlig grad</li>
    <li>Patienten kan ikke fungere socialt eller p&aring; arbejde, og har ofte problemer med daglige personlige g&oslash;rem&aring;l</li>
</ul>
<h4>Dystymi</h4>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=8EFDD4337C354FB199F5CD3AA5D3AEE1&amp;_z=z">Dystymi</a>&nbsp;er defineret som kronisk forstemningstilstand af flere &aring;rs varighed</li>
    <li>Pr&aelig;valens i underkanten af 1 % af befolkningen</li>
    <li>Enkeltepisoderne er ikke tilstr&aelig;kkelig alvorlige eller langvarige til at opfylde kriterierne for diagnosen let, moderat eller sv&aelig;r tilbagevendende depressiv lidelse</li>
</ul>
<h3>Sygehistorie</h3>
<ul>
    <li>Diagnosen stilles ved tilstedev&aelig;relse af symptomerne angivet overfor under diagnostiske kriterier</li>
    <li>Det kliniske depressionsbillede kan variere fra episode til episode hos en og samme patient med depression</li>
    <li>&AElig;ldre mennesker kan pr&aelig;sentere atypiske symptomer
    <ul>
        <li>Det s&aelig;nkede stemningsleje kan v&aelig;re maskeret. Angst, smerter og reduceret hukommelse kan pr&aelig;ge billedet</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Generelle tr&aelig;k</h4>
<ul>
    <li>Mange deprimerede patienter ops&oslash;ger l&aelig;ge for kropslige gener som tr&aelig;thed, obstipation, smerter, s&oslash;vnproblemer og v&aelig;gttab</li>
    <li>Overvej depression n&aring;r patienten klager over angst eller s&oslash;vnl&oslash;shed</li>
    <li>D&oslash;gnrytmen kan v&aelig;re forstyrret. Tidlig eller sen opv&aring;gning, reduceret s&oslash;vnm&aelig;ngde og s&oslash;vnkvalitet er almindeligt. Sj&aelig;ldnere er &oslash;get s&oslash;vn</li>
    <li>Appetitforstyrrelser optr&aelig;der oftest som nedsat appetit. Men ogs&aring; &oslash;get appetit og &oslash;get v&aelig;gt forekommer&nbsp;- da gerne hos patienter som sover mere end normalt</li>
    <li>Personen kan have koncentrationsbesv&aelig;r, reduceret evne til at l&aelig;se og holde tr&aring;den i en samtale</li>
    <li>Manglende seksuel lyst er almindeligt</li>
    <li>Initiativl&oslash;shed pr&aelig;ger tilstanden. Mange bliver passive og mister interessen og f&oslash;lelserne for deres n&aelig;rmeste</li>
    <li>Tankerne drejer sig ofte om egen skyld og skam, patienten f&oslash;ler sig betydningsl&oslash;s og mindrev&aelig;rdig</li>
    <li>Mange f&oslash;ler, at de ikke har ret til at leve, og det var bedst om de d&oslash;de</li>
    <li>Selvmordstanker er hyppige, og faren for suicidium stiger med sv&aelig;rhedsgraden af depression</li>
</ul>
<h4>Vinterdepression</h4>
<ul>
    <li>Tilbagevendende depressive episoder med start og bedring p&aring; omtrent samme &aring;rstid i mindst 3 &aring;r. Sygehistorien b&oslash;r ikke v&aelig;re domineret af depressive episoder ved&nbsp;andre &aring;rstider</li>
    <li>Ofte "atypisk" depression med &oslash;get madlyst eller v&aelig;gtstigning, &oslash;get s&oslash;vnbehov og behov for s&oslash;de sager</li>
    <li>Flertallet af patienterne er kvinder. Hyppigheden af vinterdepression aftager med alderen (modsat ikke-s&aelig;sonrelateret depression)</li>
</ul>
<h3>Kliniske fund</h3>
<ul>
    <li>Stemningslejet er typisk nedsat. Det nedsatte stemningsleje er kendetegnet ved en langvarig&nbsp;(mere end 2 uger) og vedvarende&nbsp;nedtrykthed med nedsat evne til at f&oslash;le gl&aelig;de og forn&oslash;jelse, og som p&aring;virker alle mentale omr&aring;der (global) og ikke p&aring;virkes i synderlig grad af ydre stimuli/&aelig;ndringer (nedsat reaktivitet)&nbsp;</li>
    <li>Deprimerede patienter har ofte somatiske gener. Obstipation, s&oslash;vnbesv&aelig;r og nedsat appetit er normalt</li>
    <li>Ved sv&aelig;rere depression er det psykomotoriske tempo mindsket med nedsat mimik, gestik og tale</li>
    <li>Somatisk unders&oslash;gelse udf&oslash;res i forhold til symptomernes art</li>
    <li>Ved mistanke om depression udsp&oslash;rges grundigt om symptomer, som n&aelig;vnt ovenfor under "Diagnostiske kriterier"</li>
    <li>F&oslash;r start af behandling kan suppleres med&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&amp;_z=z">Hamiltons 17 items rating test (HDRS)</a>. HDRS scoren angiver depressionens sv&aelig;rhedsgrad (og er&nbsp;ikke til at stille diagnosen depression)</li>
    <li>Alternativt kan&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=1F9A89BB4CD44AF299B719EC765266B4&amp;_z=z">Major Depression Inventory (MDI)</a>&nbsp;anvendes til diagnostik og monitorering</li>
</ul>
<h3>Udredning af depression hos b&oslash;rn, unge og voksne (DMPG)<a href="https://www.dmpg.dk/siteassets/02-kliniske-retningslinjer/dmpg-retningslinjer-udgivet/depression/dmpg_udredning_depression_v.1.0_admgodk10.01.2025.pdf" data-type="other-reference" data-value="Udredning af depression - hos børn, unge og voksne. Kliniske Retningslinjer i Psykiatri. DMPG, 7. januar 2025" data-url="https://www.dmpg.dk/siteassets/02-kliniske-retningslinjer/dmpg-retningslinjer-udgivet/depression/dmpg_udredning_depression_v.1.0_admgodk10.01.2025.pdf" title="Udredning af depression - hos børn, unge og voksne. Kliniske Retningslinjer i Psykiatri. DMPG, 7. januar 2025"><sup>1</sup></a><span style="font-size: 13px;">:</span></h3>
<h3>Supplerende unders&oslash;gelser i almen praksis</h3>
<ul>
    <li>Form&aring;let er at udelukke evt. somatiske differentialdiagnoser</li>
    <li>F&oslash;lgende blodpr&oslash;ver b&oslash;r som minimum indg&aring; i udredning hos voksne: Hgb, thombocytter, leukocytter, CRP, glukose, HbA1c, ALAT, basiske fosfataser,&nbsp;kreatinin, Na, K, Ca, TSH, lipidprofil (triglycerid, total-cholesterol, HDL og LDL).&nbsp;&nbsp;</li>
</ul>
<h3>Andre unders&oslash;gelser hos specialist</h3>
<ul>
    <li>MR-skanning af cerebrum kan v&aelig;re relevant ved &aelig;ldre patienter med debut af f&oslash;rste depressive episode, idet der er &oslash;get forekomst af cerebrale lidelser som apopleksi, tumor, metastaser mv., som kan debutere med depressive symptomer</li>
    <li>Funktionel MR bruges i forskningssammenh&aelig;ng til at unders&oslash;ge hjerne-adf&aelig;rds relationer</li>
</ul>
<h3>Vurdering af selvmordsrisiko</h3>
<ul>
    <li>L&aelig;gen skal l&oslash;bende vurdere patientens selvmordsrisiko, blandt andet p&aring; baggrund af selvmordstanker, selvmordsplaner og &oslash;vrige risikofaktorer for selvmord</li>
    <li>Hvis l&aelig;gen vurderer, at patienten er sv&aelig;rt selvmordstruet, skal l&aelig;gen kontakte psykiatrisk afdeling med henblik p&aring; akut indl&aelig;ggelse &ndash; eventuelt med tvang</li>
</ul>
<h3>Differentialdiagnoser</h3>
<ul>
    <li>Kroniske somatiske sygdomme
    <ul>
        <li>Kr&aelig;ft, alvorlige infektioner, blodsygdomme,&nbsp;endokrine sygdomme, herunder &nbsp;<br>
        <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&amp;_z=z">diabetes</a>,&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&amp;_z=z">myx&oslash;dem</a>&nbsp;og andre lidelser kan fremtr&aelig;de som depressiv lidelse</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Depression som led i bipolar lidelse</li>
    <li>Psykiske lidelser som angstlidelser, tvangslidelser, demens o.a.</li>
    <li>Negative symptomer ved&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&amp;_z=z">skizofreni</a></li>
    <li>Alkohol-, medicin-, eller stofmisbrug. Med fordel kan anvendes struktureret afd&aelig;kning via AUDIT (<a href="~/link.aspx?_id=4F833CB2A0D444DAAEE1B30F2E931120&amp;_z=z">Alcohol Use Disorder Identification Test</a>) og DUDIT (<a href="~/link.aspx?_id=8D0DDDCD179B4857B0BA456FFF93DA89&amp;_z=z">Drug Use Identification Test</a>)</li>
    <li>Bivirkninger af medikamenter</li>
</ul>
<h2>Behandling</h2>
<h3>Hvem kan forest&aring; behandlingen?</h3>
<p>F&oslash;lgende retningslinjer g&aelig;lder i henhold til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:</p>
<p><strong>Behandling af b&oslash;rn og unge under 18 &aring;r&nbsp;med antidepressive l&aelig;gemidler<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. ANBEFALINGER, LOVE OG REGLER 21 AUG 2019" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser" title="Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. ANBEFALINGER, LOVE OG REGLER 21 AUG 2019"><sup>2</sup></a></strong></p>
<ul>
    <li>Behandling med&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">antidepressive l&aelig;gemidler</a>&nbsp;til b&oslash;rn og unge under 18 &aring;r er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af b&oslash;rn og unge med psykiske lidelser<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser.
    ANBEFALINGER, LOVE OG REGLER 21 AUG 2019" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser" title="Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser.
    ANBEFALINGER, LOVE OG REGLER 21 AUG 2019"><sup>3</sup></a></li>
    <li>Det er en b&oslash;rne- og ungdomspsykiatrisk speciall&aelig;geopgave at vurdere, om et barn eller en ung under 18 &aring;r har behov for medikamentel behandling af en psykisk lidelse. Den praktiserende l&aelig;ge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelsesbehandlingen), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciall&aelig;gen i b&oslash;rne- og ungdomspsykiatri</li>
    <li>I akutte tilf&aelig;lde kan andre l&aelig;ger end speciall&aelig;ger i b&oslash;rne- og ungdomspsykiatri starte den medikamentelle behandling. Dette m&aring; dog kun ske efter&nbsp;konference med en speciall&aelig;ge i b&oslash;rne- eller ungdomspsykiatri. L&aelig;gen skal samtidig henvise barnet eller den unge til en vurdering af en speciall&aelig;ge i b&oslash;rne- og ungdomspsykiatri</li>
</ul>
<p><strong>Hvem kan forest&aring; initial behandling af voksne over 18 &aring;r med antidepressive l&aelig;gemidler <a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9697" data-type="other-reference" data-value="Indenrigs- og Sundhedsministeriet, VEJ nr 9697 af 10/09/2024.
Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser." data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9697" title="Indenrigs- og Sundhedsministeriet, VEJ nr 9697 af 10/09/2024.
Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser."><sup>4</sup></a></strong></p>
<ul>
    <li>Behandlingen kan i udgangspunktet foreg&aring; hos den alment praktiserende l&aelig;ge</li>
    <li>Efter opstart af behandling skal der afholdes en opf&oslash;lgende samtale (fysisk, telefonisk eller via video) inden for en til to uger. L&aelig;gen skal v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring;, at risikoen for selvmord kan v&aelig;re &oslash;get i opstartsfasen eller n&aring;r der er begyndende bedring</li>
    <li>L&aelig;gen skal v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring; betragtelige v&aelig;gt&aelig;ndringer og foretage relevant metabolisk screening ved behov. EKG skal som udgangspunkt optages inden opstart af behandling, og efter nogle f&aring; ugers behandling afh&aelig;ngigt af patienten og l&aelig;gemidlets risikoprofil, med undtagelser som anf&oslash;rt herunder:
    </li>
    <li>
    <strong>Involvering af l&aelig;ge ansat i psykiatrien</strong>&nbsp;<strong><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9697" data-type="other-reference" data-value="Indenrigs- og Sundhedsministeriet, VEJ nr 9697 af 10/09/2024. Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser." data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9697" title="Indenrigs- og Sundhedsministeriet, VEJ nr 9697 af 10/09/2024. Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser."><sup>5</sup></a></strong></li>
    <li>
    Behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) og monoaminooxidaseh&aelig;mmere (MAO-h&aelig;mmere) er en opgave for en l&aelig;ge ansat i psykiatrien eller en l&aelig;ge med s&aelig;rlige kompetencer. Anden l&aelig;ge kan overtage den fortsatte behandling med TCA og MAO-h&aelig;mmere jf. afsnit 4 om overgange. Det er en opgave for en l&aelig;ge ansat i psykiatrien eller en l&aelig;ge med s&aelig;rlige kompetencer at opstarte behandling med antidepressive l&aelig;gemidler ved bipolar lidelse. Anden l&aelig;ge kan overtage den fortsatte behandling af bipolar lidelse jf. afsnit 4 om overgange</li>
</ul>
<p>Hvis to behandlingsfors&oslash;g med tilstr&aelig;kkelig dosis og varighed har v&aelig;ret fors&oslash;gt uden tilfredsstillende virkning, skal l&aelig;gen som udgangspunkt sparre/konferere med en l&aelig;ge ansat i psykiatrien eller en l&aelig;ge med s&aelig;rlige kompetencer for at dr&oslash;fte patientens videre behandling.</p>
<h3>Behandlingsm&aring;l</h3>
<ul>
    <li>Fuld restitution</li>
</ul>
<h3>Valg af behandling</h3>
<ul>
    <li>Behandling af unipolar depression&nbsp;hos voksne er beskrevet i Sundhedsstyrelsens&nbsp;<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx" target="_blank">referenceprogram for unipolar depression hos voksne</a><a href="https://www.sst.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx" data-type="other-reference" data-value="Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. November 2007" data-url="https://www.sst.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx" title="Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. November 2007"><sup>6</sup></a>, R&aring;det for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), Medicinsk behandling af unipolar depression hos voksne&nbsp;4, April 2015 og i NICE guidelines, 2018, hvortil henvises for yderligere uddybning og referencer<a title="Bauer M, Pfennig A, Severus E, Whybrow PC, Angst J, Moller HJ, World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for biological treatment of unipolar depressive disorders, part 1: update 2013 on the acute and continuation treatment of unipolar depressive disorders. World J Biol.Psychiatry 2013;14: 334-385" href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7BD4645C30-301C-44A9-A521-78A907940C23%7D&amp;ed=FIELD11300062194&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H11300062340&amp;us=sitecore%5Canvi&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-url="reference-link" data-value-piped="Bauer M, Pfennig A, Severus E, Whybrow PC, Angst J, Moller HJ|World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for biological treatment of unipolar depressive disorders, part 1: update 2013 on the acute and continuation treatment of unipolar depressive disorders|World J Biol.Psychiatry|2013|14|334-385" data-value="Bauer M, Pfennig A, Severus E, Whybrow PC, Angst J, Moller HJ, World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for biological treatment of unipolar depressive disorders, part 1: update 2013 on the acute and continuation treatment of unipolar depressive disorders. World J Biol.Psychiatry 2013;14: 334-385" data-type="journal-reference"><sup>7</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.nice.org.uk/guidance/ng222/chapter/Recommendations" data-type="other-reference" data-value="Depression in adults: treatment and management
    NICE guideline.Published: 29 June 2022" data-url="https://www.nice.org.uk/guidance/ng222/chapter/Recommendations" title="Depression in adults: treatment and management
    NICE guideline.Published: 29 June 2022"><sup>8</sup></a></li>
    <li>Behandlingsalternativer
    <ul>
        <li>Psykoterapi eller anden psykosocial st&oslash;tte skal tilbydes alle. Ved lettere/moderat depression kan dette v&aelig;re tilstr&aelig;kkelig behandling</li>
        <li>Evt. farmakologisk behandling vurderes i hvert tilf&aelig;lde og afh&aelig;nger blandt andet af patientpr&aelig;ferencer</li>
        <li>Elektrokonvulsiv behandling reserveres til personer med alvorlig depression, som ikke tolererer eller responderer p&aring; medikamentel behandling</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Lettere depression
    <ul>
        <li>Ingen specifik medicinsk behandling (med mindre recidiverende depression eller dystymi). Watchfull waiting eller st&oslash;ttende samtaler anbefales. Antidepressiva anbefales ikke i den initiale behandling af mild depression</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Moderat depression
    <ul>
        <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patientens kardiale risikoprofil vurderes inden start af behandling med SSRI-l&aelig;gemidler samt, at der foreligger et aktuelt EKG. Ved mist&aelig;nkt eller p&aring;vist hjertesygdom anbefales behandlingen at foreg&aring; i samr&aring;d med en speciall&aelig;ge i kardiologi. Denne anbefaling tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af voksne med antidepressive l&aelig;gemidler og en vurdering af, at alle <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> l&aelig;gemidler kan medf&oslash;re risiko for proarytmi.&nbsp;Potentiel QTc-forl&aelig;ngelse ved brug af SSRI-l&aelig;gemidler er i almindelighed underbelyst. Det vurderes s&aring;ledes, at QTc-forl&aelig;ngelse ikke kan udelukkes for nogen af l&aelig;gemiddelstofferne [DliActiveSubstance;5634;sertralin], [DliActiveSubstance;5302;escitalopram], [DliActiveSubstance;5221;citalopram], [DliActiveSubstance;5552;paroxetin], [DliActiveSubstance;6072;fluoxetin]&nbsp;og [DliActiveSubstance;5337;fluvoxamin]. Hertil kommer, at en additiv effekt kan forekomme, n&aring;r SSRI kombineres med l&aelig;gemidler med kendt QTc-forl&aelig;ngende effekt. Derudover kan l&aelig;gemidlerne ved tilstedev&aelig;relse af risikofaktorer potentielt give anledning til QTc-forl&aelig;ngelse fx ved hjertesygdom
        <ul>
            <li>F&oslash;rstevalg:&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>:&nbsp;[DliActiveSubstance;5634;sertralin]&nbsp;er 1. valg pga. klinisk relevant lavere bivirknings- og interaktionsrisiko end &oslash;vrige SSRI<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a>.&nbsp;[DliActiveSubstance;5221;Citalopram]&nbsp;og&nbsp;[DliActiveSubstance;5302;escitalopram]&nbsp;er ikke 1. valg til nye&nbsp;patienter pga. dosisrestriktion og krav om EKG monitorering<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a></li>
            <li>Andetvalg:&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>:&nbsp;[DliActiveSubstance;5221;citalopram]&nbsp;eller&nbsp;[DliActiveSubstance;5302;escitalopram]&nbsp;(ikke 1. valg til nye patienter pga. dosisrestriktion og krav om EKG monitorering); nyere antidepressiva (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">SNRI</a>&nbsp;(serotonin-norepinephine reuptake inhibitors):&nbsp;[DliActiveSubstance;5726;venlafaxin],&nbsp;[DliActiveSubstance;6150;mirtazapin],&nbsp;[DliActiveSubstance;6045;duloxetin]) eller tricykliske antidepressiva (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>) i form af&nbsp;[DliActiveSubstance;5514;nortriptylin]<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a>&nbsp;. Pga. TCA bivirkningsprofil&nbsp;og toksicitet ved overdosis, b&oslash;r behandling med disse pr&aelig;parater til ambulante patienter varetages af l&aelig;ger med s&aelig;rlig erfaring</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sv&aelig;r depression
    <ul>
        <li>Ikke-indlagt patient:&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>&nbsp;([DliActiveSubstance;5634;sertralin]), nyere antidepressiva (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">SNRI</a>, serotonin-norepinephine reuptake inhibitors:&nbsp;[DliActiveSubstance;5726;venlafaxin],&nbsp;[DliActiveSubstance;6150;mirtazapin],&nbsp;[DliActiveSubstance;6045;duloxetin]) eller&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>&nbsp;[DliActiveSubstance;5514;nortriptylin]<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a></li>
        <li>Indlagt patient: TCA eller elektrokonvulsiv terapi (ECT)</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Behandling med&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>&nbsp;er en specialistopgave<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a></li>
    <li>[DliActiveSubstance;5043;Agomelatin],&nbsp;[DliActiveSubstance;5455;mianserin]&nbsp;og&nbsp;[DliActiveSubstance;7563;vortioxetin]&nbsp;er 3. valgspr&aelig;parater, da effekten ikke er dokumenteret p&aring; h&oslash;jde med &oslash;vrige antidepressiva<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a></li>
    <li>Ved depression med samtidig angst eller s&oslash;vnl&oslash;shed:&nbsp;[DliActiveSubstance;6150;Mirtazapin]&nbsp;kan anbefales grundet hurtigere angstd&aelig;mpning og bedring af s&oslash;vn end&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a><a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a>. Alternativt: eller antidepressivum med sederende effekt ([DliActiveSubstance;5083;amitriptylin], specialistopgave)</li>
    <li>Samtidig misbrug
    <ul>
        <li>Husk altid at behandle eventuelt misbrug parallelt</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Generelt om effekt af behandling</h4>
<ul>
    <li>En metaanalyse fra 2018, som inkluderede 21 forskellige antideprressiva fandt, at samtlige antidepressiva var mere effektive end placebo<a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7BD4645C30-301C-44A9-A521-78A907940C23%7D&amp;ed=FIELD1149600193&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H1149600259&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR, Comparative Efficacy and Acceptability of 21 Antidepressant Drugs for the Acute Treatment of Adults With Major Depressive Disorder: A Systematic Review and Network Meta-Analysis. Focus (Am Psychiatr Publ) 2018;16: 420-429" data-value-piped="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR|Comparative Efficacy and Acceptability of 21 Antidepressant Drugs for the Acute Treatment of Adults With Major Depressive Disorder: A Systematic Review and Network Meta-Analysis.|Focus (Am Psychiatr Publ)|2018|16|420-429|32021580" data-url="reference-link" data-pubmedid="32021580" title="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR, Comparative Efficacy and Acceptability of 21 Antidepressant Drugs for the Acute Treatment of Adults With Major Depressive Disorder: A Systematic Review and Network Meta-Analysis. Focus (Am Psychiatr Publ) 2018;16: 420-429"><sup>10</sup></a></li>
    <li>Kun 1/3 af deprimerede patienter, som behandles med et enkelt antidepressivum, opn&aring;r komplet remission i l&oslash;bet af 3 m&aring;neder
    <ul>
        <li>Halvdelen responderer f&oslash;rst efter 8 eller flere uger. NNT = 4 for&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">tricykliske antidepressiver</a>&nbsp;og NNT = 6 for&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a></li>
        <li>I en ny metaanalyse findes&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>&nbsp;at give symptomatisk bedring af depressionen mod slutningen af f&oslash;rste behandlingsuge, og bedringen forts&aelig;tter i aftagende tempo&nbsp;i mindst 6 uger&nbsp;</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Patienter med comorbid angst og depression er vanskeligere at behandle end patienter med depression alene</li>
    <li>Patienter med comorbid personlighedsforstyrrelse er tilsvarende en st&oslash;rre behandlingsudfordring</li>
    <li>Dokumentation af effekt er klarest for tilf&aelig;lde af moderat og alvorlig depression, mens den er tvivlsom for lettere tilstande</li>
    <li>B&oslash;rn og unge under 18 &aring;r b&oslash;r ihht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger behandles af b&oslash;rne-ungdomspsykiater. Ved unge mellem 12-18 &aring;r, som ikke responderer p&aring; SSRI efter 8 uger, er skift af SSRI med supplement af kognitiv behandling bedste alternativ (responsrate 55 %). Medicinskifte i sig selv medf&oslash;rte responsrate p&aring; 41 %</li>
</ul>
<h4>Usikkerhed om effekt af SSRI</h4>
<ul>
    <li>Dokumentationen vedr&oslash;rende effekt af&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>&nbsp;diskuteres l&oslash;bende, selv om flere metaanalyser&nbsp;og st&oslash;rre oversigter&nbsp;konkluderer, at der er effekt</li>
    <li>En metaanalyse fra 2018, som inkluderede 21 forskellige antideprressiva, herunder SSRI, fandt at samtlige antidepressiva var mere effektive end placebo<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR, Comparative Efficacy and Acceptability of 21 Antidepressant Drugs for the Acute Treatment of Adults With Major Depressive Disorder: A Systematic Review and Network Meta-Analysis. Focus (Am Psychiatr Publ) 2018;16: 420-429" data-value-piped="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR|Comparative Efficacy and Acceptability of 21 Antidepressant Drugs for the Acute Treatment of Adults With Major Depressive Disorder: A Systematic Review and Network Meta-Analysis.|Focus (Am Psychiatr Publ)|2018|16|420-429|32021580" data-url="reference-link" data-pubmedid="32021580" title="Cipriani A, Furukawa TA, Salanti G, Chaimani A, Atkinson LZ, Ogawa Y, Leucht S, Ruhe HG, Turner EH, Higgins JPT, Egger M, Takeshima N, Hayasaka Y, Imai H, Shinohara K, Tajika A, Ioannidis JPA, Geddes JR, Comparative Efficacy and Acceptability of 21 Antidepressant Drugs for the Acute Treatment of Adults With Major Depressive Disorder: A Systematic Review and Network Meta-Analysis. Focus (Am Psychiatr Publ) 2018;16: 420-429"><sup>10</sup></a></li>
    <li> En metaanalyse fra 2008 konkluderede, at forskellen i effekt mellem SSRI og placebo er st&oslash;rre, jo alvorligere depressionen er</li>
</ul>
<h3>H&aring;ndtering i almen praksis<a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Rationel-Farmakoterapi-9-2019/Farmakologisk-behandling-af-depression" data-type="other-reference" data-value="Farmakologisk behandling af unipolar depression hos voksne i almen praksis." data-url="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Rationel-Farmakoterapi-9-2019/Farmakologisk-behandling-af-depression" title="Farmakologisk behandling af unipolar depression hos voksne i almen praksis."><sup>11</sup></a></h3>
<ul>
    <li>Ca. 90 % af alle patienter med unipolar depression behandles i almen praksis</li>
    <li>Samtaleterapi vil v&aelig;re behandlingen for lettere og ogs&aring; en del af de moderate depressioner</li>
    <li>Desuden kan patienter over 18 &aring;r henvises til psykolog med overenskomst med den offentlige sygesikring, men egenbetalingen vil udg&oslash;re en barriere for nogle patienter. Herudover er der ofte lang ventetid hos psykologer med overenskomst</li>
    <li>Ved manglende effekt af samtaleterapi eller ved moderat depression kan l&aelig;gen iv&aelig;rks&aelig;tte medikamentel antidepressiv behandling - dog ikke hos unge under 25 &aring;r, hvor antidepressiva kun b&oslash;r ordineres af en speciall&aelig;ge i psykiatri</li>
    <li>Forsigtighed hos &aelig;ldre, hvor der ogs&aring; kan v&aelig;re diagnostiske udfordringer i at skelne mellem depression og demens. Hvis patienten tillige f&aring;r medicin for en eller flere somatiske sygdomme, skal man v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring; interaktioner, fx hos patienter med hjertelidelser</li>
</ul>
<h4>Henvisning til <a href="https://internetpsykiatrien.dk/">internetpsykiatrien</a></h4>
<ul>
    <li>Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression hos voksne i alderen +18 &aring;r.</li>
    <li>Der er kort ventetid p&aring; behandlingen, som foreg&aring;r online via et tekstbaserede selvhj&aelig;lpsprogram. behandlingen vil v&aelig;re skriftligt st&oslash;ttet af en psykolog.</li>
</ul>
<p><em>Hvem er behandlingen i internetpsykiatrien for?</em></p>
<ul>
    <li>Behandling i internetpsykiatrien er is&aelig;r relevant for borgere, som har tid og overskud til at arbejde selvst&aelig;ndigt med det tekstbaserede behandlingsprogram</li>
    <li>Behandlingen kr&aelig;ver derfor en h&oslash;j grad af motivation og selvindsigt hos patienten, s&aring; de selv kan arbejde med behandlingen af en let til moderat depression</li>
</ul>
<p><em>Hvem skal ikke tilbydes behandling i internetpsykiatrien? (eksklusionskriterier)</em></p>
<ul>
    <li>Behandlingen er et afgr&aelig;nset tilbud, som er karakteriseret ved en asynkron og begr&aelig;nset kontakt til psykologen, hvorfor nogle patienter ikke vil f&aring; tilstr&aelig;kkeligt gavn af tilbuddet</li>
    <li>Behandlingen er derfor ikke egnet til patienter, der:
    <ul>
        <li>samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller besl&aelig;gtede lidelser</li>
        <li>har ubehandlet PTSD eller OCD</li>
        <li>har en personlighedsforstyrrelse</li>
        <li>har en belastningsreaktion som f.eks. stress</li>
        <li>har et misbrug af alkohol eller stoffer</li>
        <li>er i h&oslash;j risiko for selvmord</li>
        <li>er i anden psykologisk behandling</li>
        <li>har sv&aelig;rt ved at l&aelig;se og skrive dansk</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>R&aring;d til patienten</h3>
<ul>
    <li>Samlet set er der lav grad af evidens for, at fysisk tr&aelig;ning som till&aelig;g til farmakologisk behandling har en positiv effekt p&aring; milde til moderate depressionssymptomer</li>
    <li>Der er ikke tilstr&aelig;kkelig evidens til at anbefale specifikke retningslinjer for tr&aelig;ningen, men studier, der p&aring;viser gavnlig effekt har haft h&oslash;jere tr&aelig;ningsdosis/ intensitet end studier uden effekt</li>
    <li>Anbefalingerne m&aring; indtil videre f&oslash;lge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, mens der ikke kan gives retningslinjer for valg af tr&aelig;ningsform. Dog kan den sociale kontakt, som er associeret med visse tr&aelig;ningsformer, v&aelig;re en medvirkende &aring;rsag til den positive effekt, hvorfor tr&aelig;ningen med fordel kan involvere social kontakt</li>
    <li>Undg&aring; isolation</li>
    <li>Oprethold normal d&oslash;gnrytme</li>
    <li>Undg&aring; alkohol</li>
    <li>Patienten informeres om at s&oslash;ge l&aelig;ge ved tilbagefald eller start p&aring; en ny episode</li>
</ul>
<h3>Medicinsk behandling</h3>
<h4>Indikationer</h4>
<ul>
    <li>Ved typisk depression og&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&amp;_z=z">HDRS-score</a>&nbsp;st&oslash;rre end 20 er der indikation for farmakologisk behandling i supplement til psykologisk st&oslash;tte</li>
    <li>Ved kronificeret lidelse med lavere HDRS-score end 20 er det rimelig at pr&oslash;ve farmakologisk behandling</li>
    <li>Ved tidligere positiv effekt af farmakologisk behandling</li>
    <li>Ved dysthymi anbefales ofte medicinsk behandling som f&oslash;rstevalg</li>
</ul>
<h4>Anvendelse af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">antidepressiva</a></h4>
<ul>
    <li>Ved effektiv farmakologisk behandling af tidligere depressiv episode: v&aelig;lg det samme pr&aelig;parat
    <ul>
        <li>N&aring;r remission opn&aring;s, b&oslash;r behandlingen forts&aelig;tte med samme dose i mindst 6-12 m&aring;neder efter f&oslash;rste depression for at undg&aring; tilbagefald. Ved tilbagevendende depressioner og ved sv&aelig;r evt. psykotisk depression b&oslash;r forebyggende behandling forts&aelig;tte i flere &aring;r</li>
        <li>Seponering b&oslash;r ske ved gradvis nedtrapning af dosis</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Kontroller
    <ul>
        <li>Patienten b&oslash;r m&oslash;de til hyppig kontrol den f&oslash;rste tid for at mindske risikoen for selvmordsfors&oslash;g i startfasen med antidepressiva, uafh&aelig;ngig af pr&aelig;parattype</li>
        <li>Patienten b&oslash;r advares mod at standse behandlingen brat</li>
    </ul>
    </li>
    <li>&AElig;ndring af terapi
    <ul>
        <li>Bedring kommer sent hos mange</li>
        <li>Ved manglende effekt efter 2-4 uger &oslash;ges dosis gradvist</li>
        <li>Ikke alle opn&aring;r effekt p&aring; f&oslash;rste pr&aelig;parat</li>
        <li>Evt. skift af pr&aelig;parat b&oslash;r vurderes hos patienter, som ikke er blevet bedre efter 4-12 ugers behandling med maksimal dosis</li>
    </ul>
    </li>
    <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">Tricykliske antidepressiva</a>
    <ul>
        <li>Mere egnet end SSRI ved sv&aelig;r depression med melankoli</li>
        <li>Patienter med psykotisk depression b&oslash;r vurderes umiddelbart af psykiater, evt. ved akut henvisning til psykiatrisk modtagelse. Alvorlig depression med psykotiske symptomer b&oslash;r ofte behandles med elektrokonvulsiv terapi (ECT), men kan behandles med&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>&nbsp;alene&nbsp;eller evt. i kombination med nyere antipsykotika</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Ved manglende effekt af antidepressiva
    <ul>
        <li>Ved manglende effekt anbefales at skifte til et antidepressivum med en anden farmakodynamisk virkningsprofil (f.eks. fra&nbsp;[DliActiveSubstance;5634;sertralin]&nbsp;til&nbsp;[DliActiveSubstance;6150;mirtazapin]&nbsp;eller&nbsp;[DliActiveSubstance;5726;venlafaxin])<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a></li>
        <li>Ved fortsat utilstr&aelig;kkelig effekt anbefales augmentation med&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">lithium</a>&nbsp;eller antipsykotikum ([DliActiveSubstance;5594;quetiapin]&nbsp;eller&nbsp;[DliActiveSubstance;5150;aripiprazol]), som b&oslash;r ske efter henvisning til psykiater<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a>.&nbsp;Der findes videnskabeligt bel&aelig;g for potensering af behandlingen med lithium, hvilket b&oslash;r ske efter henvisning til psykiater<a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a>. En velgennemf&oslash;rt metaanalyse af placebokontrollerede unders&oslash;gelser viser, at potensering af&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>,&nbsp;[DliActiveSubstance;6072;fluoxetin]&nbsp;eller&nbsp;[DliActiveSubstance;5221;citalopram]&nbsp;med lithium medf&oslash;rer effekt i l&oslash;bet af 14 dage hos 50 % af patienterne mod 23 % ved potensering med placebo (NNT = 3,7). Skift fra antidepressiva til antipsykotisk medicin i monoterapi til ikke-psykotiske patienter med depression er ikke tilstr&aelig;kkeligt unders&oslash;gt til at kunne anbefales generelt. Men&nbsp;[DliActiveSubstance;5594;quetiapin]&nbsp;og&nbsp;[DliActiveSubstance;5150;aripiprazol]&nbsp;kan anvendes sammen med et antidepressivum til behandling af depression, n&aring;r det ikke har v&aelig;ret tilstr&aelig;kkeligt at behandle med et antidepressivum alene. ECT kan ogs&aring; anvendes ved terapiresistente depressioner</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Bivirkninger
    <ul>
        <li><a href="~/link.aspx?_id=B43901CB376E445EB2D43B3A1EF2F47E&amp;_z=z">Serotoninergt syndrom</a>&nbsp;er en sj&aelig;lden, men alvorlig komplikation til brug af&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>&nbsp;(se komplikationer)</li>
        <li>Det er ikke holdepunkter for, at brug af SSRI sammenlignet med andre behandlinger &oslash;ger risikoen for selvmord eller fors&oslash;g p&aring; selvmord, men risikoen for selvmordsfors&oslash;g er &oslash;get i tidlig fase af behandlingen -&nbsp;m&aring;ske pga. den aktiverende effekt af behandlingen</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=81796C079FB14B7484A1514A1D61EA99&amp;_z=z">Seponeringssyndrom</a>&nbsp;</h4>
<ul>
    <li>Oph&oslash;rssymptomer ved antidepressiva. Ved pludseligt oph&oslash;r med antidepressiva, hvad enten dette opst&aring;r i forbindelse med planlagt seponering eller som f&oslash;lge af d&aring;rlig compliance, opst&aring;r der hos minimum en tredjedel af patienterne karakteristiske symptomer, som begynder efter 2-3 dage og varer op til 14 dage. For de fleste pr&aelig;paraters vedkommende optr&aelig;der symptomerne f&oslash;rst ved seponering forudg&aring;et af mindst 6-8 ugers behandling. Symptomerne er ikke udtryk for afh&aelig;ngighed af antidepressiva, idet der ikke optr&aelig;der hverken craving (trang til forts&aelig;ttelse med stoffet), tolerans eller andre afh&aelig;ngighedskarakteristika
    <ul>
        <li>De almindeligste oph&oslash;rssymptomer er:
        <ul>
            <li>Influenzalignende symptomer: hovedpine, tr&aelig;thed og muskelsmerter</li>
            <li>Afbrudt s&oslash;vn</li>
            <li>Kvalme</li>
            <li>Gangforstyrrelser og svimmelhed</li>
            <li>Par&aelig;stesier, f&oslash;lelse af elektriske st&oslash;d, synsforstyrrelser</li>
            <li>Hyperarousal: agitation, irritabilitet</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Pr&aelig;parater med kort halveringstid har st&oslash;rst tilb&oslash;jelighed til at give oph&oslash;rssymptomer, men det skal understreges, at der er en meget stor individuel variation mht. forekomst af disse symptomer</li>
    <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">Tricycliske antidepressiva</a>,&nbsp;[DliActiveSubstance;5552;paroxetin]&nbsp;(<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>),&nbsp;[DliActiveSubstance;5726;venlafaxin]&nbsp;(<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">SNRI</a>) og formentlig ogs&aring;&nbsp;[DliActiveSubstance;6045;duloxetin]&nbsp;(<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">SNRI</a>) udl&oslash;ser hyppigst seponeringssymptomer. Anvisninger for seponering af de enkelte pr&aelig;parater kan findes i de respektive produktresum&eacute;er. Der anbefales oftest 14 dages gradvis nedtrapning, hvilket reducerer risikoen for oph&oslash;rssymptomer betydeligt. Nogle patienter vil dog have behov for en endnu langsommere nedtrapning. For patienter, der oplever uacceptable symptomer trods langsom nedtrapning, kan man med fordel skifte til 20 mg&nbsp;[DliActiveSubstance;6072;fluoxetin]&nbsp;dagligt i 14 dage. Dette pr&aelig;parat kan herefter seponeres abrupt. Agitation eller s&oslash;vnforstyrrelser kan eventuelt behandles med kortvarig brug af hypnotika eller benzodiazepin. Det anbefales at planl&aelig;gge seponering af antidepressiva ved en personlig konsultation, hvor der ogs&aring; orienteres om risikoen for oph&oslash;rssymptomer og om behandlingsmuligheder. Der er vigtigt at skelne mellem oph&oslash;rssymptomer og tilbagefald af depression</li>
</ul>
<h4>Overgang til manisk fase</h4>
<ul>
    <li>Det er ikke ualmindeligt, at en deprimeret patient svinger over i en manisk fase under behandling med antidepressivum. Da seponeres det antidepressive pr&aelig;parat og manien behandles. Konsulter psykiater</li>
    <li>Medikamentel behandling, se behandling af&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=078D2C3F180B496CA66C1DFCB024BF67&amp;_z=z">akut mani</a></li>
</ul>
<h4>Andre medikamenter</h4>
<ul>
    <li>Prikbladet perikon (hypericum perforatum, hyperikum, Skt. Johns urt, &rdquo;gr&oslash;nne lykkepiller&rdquo;) h&oslash;rer til de klassiske l&aelig;geplanter. Der er evidens for, at perikon har en vis effekt ved let og moderat depression. Trods dette kan behandling med perikon ikke anbefales, da den optimale dosis ikke er fastlagt, og de enkelte pr&aelig;parater indeholder forskellige m&aelig;ngder af det aktive stof hypericin. Desuden er der klinisk betydelige interaktioner med andre l&aelig;gemidler, fx p-piller, antikoagulantia og antiepileptika</li>
    <li>Omega-3-fedtsyre (fiskeolie) i kombination med antidepressive l&aelig;gemidler kan muligvis forst&aelig;rke den antidepressive effekt, men behandlingsvarighed og optimal dosis er ikke fastlagt. Behandling af depression med omega-3-fedtsyre i monoterapi synes ikke bedre end placebo</li>
    <li>[DliActiveSubstance;5342;Folinsyre]&nbsp;tilh&oslash;rer gruppen af B-vitaminer og har bl.a. betydning ved celledelingen og oms&aelig;tningen af aminosyrer. Folsyre, folat og folacin er navne p&aring; de naturligt forekommende former; folinsyre er den syntetiske form. Der er et vist bel&aelig;g for, at folinsyre i kombination med antidepressive l&aelig;gemidler kan forst&aelig;rke den antidepressive effekt, men behandlingsvarighed og optimal dosis er ikke fastlagt. Behandling af depression med folinsyre i monoterapi er utilstr&aelig;kkeligt belyst</li>
    <li>S&oslash;vn- eller angstd&aelig;mpende middel
    <ul>
        <li>Ved vedvarende angst eller s&oslash;vnproblemer kan det v&aelig;re aktuelt at kombinere behandlingen med et s&oslash;vnmiddel som f.eks.&nbsp;[DliActiveSubstance;5747;zopiclon]&nbsp;eller et angstd&aelig;mpende middel. Praktiserende l&aelig;ger b&oslash;r kun ordinere disse pr&aelig;parater i kort tid (2-4 uger). Er der behov for l&aelig;ngerevarende behandling med benzodiazepiner, b&oslash;r den varetages af speciall&aelig;ge i psykiatri</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Supplement af&nbsp;[DliActiveSubstance;5455;mianserin]
    <ul>
        <li>Kan v&aelig;re aktuelt som supplement for at give bedre s&oslash;vn og angstreduktion</li>
        <li>Start med 30 mg, og &oslash;g evt. dosis</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Esketamin kan i helt s&aelig;rlige tilf&aelig;lde anvendes - for detaljeret beskrivelse henvises til <a href="https://www.dmpg.dk/retningslinjer/dmpg-retningslinjer/">Vejledning fra Danske Multidisiplin&aelig;re Psykiatri Grupper&nbsp;</a>(DMPG)</li>
</ul>
<h4>Depression under svangerskab&nbsp;</h4>
<ul>
    <li>Anvendelse af antidepressiv medicin under graviditet og amning er grundigt gennemg&aring;et i rapport fra 2022, hvortil henvises<a href="https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2022/06/Psykofarmakologisk-behandling-under-graviditet-og-amning.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi , Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. 2022.
    Anvendelse af psykofarmaka ved  graviditet og amning - kliniske retningslinjer. " data-url="https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2022/06/Psykofarmakologisk-behandling-under-graviditet-og-amning.pdf" title="Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi , Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. 2022.
    Anvendelse af psykofarmaka ved  graviditet og amning - kliniske retningslinjer. "><sup>12</sup></a></li>
    <li>Blandt kvinder med tidligere tilbagevendende depression vil op til 50 % f&aring; recidiv under svangerskabet. Risikoen er h&oslash;jest (68 %) blandt kvinder, som seponerer en allerede igangv&aelig;rende behandling. Flere&nbsp;unders&oslash;gelser kan tyde p&aring;, at ubehandlet depression i sig selv kan skade fostret</li>
    <li>Omvendt er det velkendt, at hyppigheden af spontane aborter og d&oslash;df&oslash;dsler kan p&aring;virkes af f.eks. medicinindtagelse under graviditeten, selvom det normalt er sj&aelig;ldent forekommende. Der kan optr&aelig;de neonatale komplikationer, og et relativt nyt omr&aring;de er den s&aring;kaldte adf&aelig;rdsteratologi, dvs. hvorvidt barnets motoriske, intellektuelle og emotionelle udvikling kan p&aring;virkes af medicin givet i svangerskabet</li>
    <li>Det kan ikke udelukkes, at der er &oslash;get risiko for henholdsvis hjerte-misdannelser (prim&aelig;rt&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>) og persisterende pulmonal hypertension (kun SSRI) hos nyf&oslash;dte b&oslash;rn af m&oslash;dre i antidepressiv behandling. Risikoen er omdiskuteret og under alle omst&aelig;ndigheder lille, og oftest er selvlimiterende, hvis det opst&aring;r</li>
    <li>Ingen af&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI-pr&aelig;paraterne</a>&nbsp;anbefales uforbeholdent til behandling af depression under graviditet. For alle disse l&aelig;gemidler g&aelig;lder, at de kun b&oslash;r anvendes, hvis fordelene for den gravide (og det uf&oslash;dte barn) opvejer de potentielle bivirkninger</li>
    <li>SSRI pr&aelig;paraterne&nbsp;[DliActiveSubstance;5634;sertralin]&nbsp;er f&oslash;rstevalg, da der for dette l&aelig;gemiddel er f&aelig;rrest rapporterede bivirkninger og mindst udskillelse i moderm&aelig;lken</li>
    <li>Generelt anbefales&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">tricykliske antidepressiva</a>&nbsp;og nyere antidepressiva (serotonin-noradrenalingenoptagelsesh&aelig;mmere (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">SNRI</a>) og&nbsp;noradrenerge og specifikt serotonerge antidepressiva (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243054">NaSSA</a>))&nbsp;ikke som f&oslash;rstevalg ved behandling af en depression hos gravide og ammende&nbsp;grundet f&aelig;rre data end for brug af SSRI &nbsp;</li>
    <li>Ordination og kontrol af patientens behandling b&oslash;r ideelt ske i samarbejde med speciall&aelig;ge i psykiatri</li>
    <li>Kvinder med kendt tilbagevendende depression og &oslash;nske om graviditet b&oslash;r henvises til regional klinik for affektive lidelser mhp. r&aring;dgivning og vurdering af indikation for farmakologisk behandling samt behandling under graviditet i forhold til risiko for teratogene effekter og symptomer hos nyf&oslash;dte</li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=DAD92A66DEB64F148B9D0D3601FE3985&amp;_z=z">Postpartum depression</a></h4>
<ul>
    <li>Bivirkninger
    <ul>
        <li>B&oslash;rn af ammende m&oslash;dre som f&aring;r <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">antidepressiva</a>, b&oslash;r observeres for bivirkninger</li>
        <li>Bivirkninger hos barnet kan vise sig som irritabilitet, gastrointestinale gener og s&oslash;vnforstyrrelser</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Undg&aring; disse antidepressiva:
    <ul>
        <li>Lithium, fluoxetin og doxepin b&oslash;r ikke gives til ammende m&oslash;dre</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Hormoner?
    <ul>
        <li>Gestagener har ingen plads i behandlingen af postpartum depression, heller ikke &oslash;strogener synes at have nogen s&aelig;rlig v&aelig;rdi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>ECT-elektrokonvulsiv behandling
    <ul>
        <li>B&oslash;r overvejes ved sv&aelig;re postpartum depressioner. Kan give hurtig effekt, muligvis mere effektiv postpartum end ellers</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Depression hos patienter med fysiske sygdomme</h4>
<ul>
    <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">Antidepressiva</a> har klart dokumenteret effekt</li>
    <li>Der findes ikke gode sammenlignende studier mellem&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">tricykliske antidepressiver</a>&nbsp;og&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058#">SSRI</a></li>
</ul>
<h3>Anden behandling</h3>
<ul>
    <li>Evidens for anden behandling gennemg&aring;s i NICE guideline, hvortil henvises for yderligere referencer</li>
</ul>
<h4>Kognitiv terapi</h4>
<ul>
    <li>Kognitiv terapi som monoterapi har dokumenteret effekt ved moderate depressioner eller i kombination med medikamenter ved mere alvorlige tilstande
    <ul>
        <li>Adf&aelig;rdsterapi mindsker forekomsten af tilbagefald af depression</li>
        <li>Ved langvarig depression, hvor der benyttes vedligeholdsbehandling med antidepressivum, har supplement af kognitiv terapi vist at mindske forekomsten af tilbagefald</li>
        <li>Varigheden af effekten er uklar</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Effekten af psykoterapi overfor indlagte patienter og patienter med alvorlig depression er ikke dokumenteret</li>
</ul>
<h4>Lysbehandling</h4>
<ul>
    <li>Lysbehandling er f&oslash;rstevalg ved vinterdepressioner
    <ul>
        <li>Lysbehandling kan anbefales som monoterapi af ikke-s&aelig;sonafh&aelig;ngig depression af let til moderat grad eller som supplement til medicinsk antidepressiv behandling, med henblik p&aring; at accelerere den antidepressive effekt hos patienter med ikke-s&aelig;sonafh&aelig;ngig depression</li>
    </ul>
    <ul>
        <li>Minimum 30 minutter daglig med 10.000 lux i 1-2 uger
        <ul>
            <li>Der er usikkerhed ang&aring;ende vedligeholdelsesbehandling. De fleste m&aring; bruge nogen grad af lysbehandling gennem vinteren</li>
        </ul>
        </li>
        <li>De fleste patienter b&oslash;r tage behandlingen om morgenen, det g&aelig;lder specielt patienter, som sover l&aelig;nge om morgenen</li>
        <li>Lysbehandlingen kan kombineres med medikamenter og psykoterapi</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Effekt
    <ul>
        <li>Lysbehandling er mere effektivt end placebo b&aring;de for vinterdepressioner ("seasonal depression") og ikke-s&aelig;sonbetonede depressioner, men effekten er her svag</li>
        <li>I f&oslash;rste behandlingsuge er effekten god, men aftager herefter</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=DE40964861A744EBAC4B966197C55B68&amp;_z=z">Elektrokonvulsiv terapi (ECT)</a><a href="https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2020/07/dps-ect-vejledning-2020.pdf" data-type="other-reference" data-value="ECT-vejledning 2011 (revideret 2020), Kommissorium fra Dansk Psykiatrisk Selskab" data-url="https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2020/07/dps-ect-vejledning-2020.pdf" title="ECT-vejledning 2011 (revideret 2020), Kommissorium fra Dansk Psykiatrisk Selskab"><sup>13</sup></a></h4>
<ul>
    <li>ECT er en veldokumenteret og s&aelig;rdeles effektiv behandlingsform, som is&aelig;r benyttes ved sv&aelig;re former for depression (samt ved sv&aelig;r mani og visse psykotiske tilstande). ECT kan v&aelig;re livreddende pga. sin hurtigt inds&aelig;ttende effekt. I over 90 % af tilf&aelig;ldene med sv&aelig;r depression indtr&aelig;der der markant bedring efter ECT-behandling. Behandlingen er sk&aring;nsom, og bivirkningerne i form af hukommelsesp&aring;virkning fortager sig almindeligvis efter nogle uger.
    <p>Der henvises i &oslash;vrigt til&nbsp;<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.dpsnet.dk/wp-content/uploads/2021/02/dps-ect-vejledning-2020.pdf" target="_blank">bet&aelig;nkning fra Dansk Psykiatrisk Selskab</a>, der grundigt gennemg&aring;r indikationer, effekt, bivirkninger etc.</p>
    </li>
    <li>Effekt
    <ul>
        <li>ECT er den mest effektive korttids-behandling ved alvorlige depressioner med psykotiske symptomer. ECT er en tryg behandling med f&aring; bivirkninger</li>
        <li>1 ud af 3 patienter klager over forbig&aring;ende hukommelsesproblemer</li>
        <li>Behandlingen har h&oslash;j patienttilfredshed</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Indikationer
    <ul>
        <li>ECT er indiceret ved depressiv stupor, akut suicidalfare og behandlingsresistens</li>
        <li>ECT b&oslash;r overvejes ved behov for hurtig inds&aelig;ttende virkning, ved tilstande med udtalt forpinthed, ved tilstande med depressive vrangforestillinger, ved melankoliform depression og ved tidligere erfaring med god effekt af ECT</li>
        <li>Tillige overvejes ECT ved tilstande med hjerte-karsygdomme, som kontraindicerer behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">tricycliske antidepressiva</a></li>
        <li>ECT kan v&aelig;re livreddende, n&aring;r der kr&aelig;ves hurtig effekt</li>
    </ul>
    </li>
    <li>S&aring;fremt der er indikation for at forts&aelig;tte aktuel forebyggende medicinsk behandling, gives denne behandling ogs&aring; under ECT</li>
    <li>Ulemper
    <ul>
        <li>ECT er et ressourcekr&aelig;vende behandlingsalternativ</li>
        <li>Patienten skal i narkose, hvilket altid repr&aelig;senterer en risiko</li>
        <li>Kognitive bivirkninger er generende og kan persistere i uger til m&aring;neder</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Vagusstimulering</h4>
<ul>
    <li>Resultater fra sm&aring; studier har vist, at 30-40 % af patienter med langvarig og behandlingsresistent depression kan have nytte af vagusstimulering
    <ul>
        <li>Der indopereres en stimulator, en "pacemaker", subkutant. Vedvarende stimulering f&oslash;rer til &aelig;ndring af serotoninniveauet i hjernen</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=E3DB03ADDCA347C3889AEC3E37320A63&amp;_z=z">Transkranial magnetisk stimulering</a></h4>
<ul>
    <li>Nogen studier viser signifikant effekt, mens andre studier ikke viser effekt</li>
    <li>Den kliniske v&aelig;rdi af transkranial magnetisk stimulation og vagusstimulation er aktuelt under udforskning, bl.a. i Danmark</li>
</ul>
<h3>Forebyggende behandling</h3>
<ul>
    <li>Mindst halvdelen af patienter med depression f&aring;r flere depressionsepisoder i l&oslash;bet af livet
    <ul>
        <li>Kun en mindre del f&aring;r ad&aelig;kvat behandling gennem flere &aring;r</li>
        <li>Konsekvensen er nedsat funktionsevne, psykiatrisk indl&aelig;ggelse og risiko for selvmord</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Vigtig at v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring; tidlige tegn p&aring; tilbagefald eller recidiv</li>
    <li>Medikamentel profylakse&nbsp;<br>
    <ul>
        <li>Er aktuelt ved gentagne depressioner og ved kronisk depressionssygdom (kronisk depression udg&oslash;r 10 % af alle depressionspatienter)</li>
        <li>Langtidsbehandling med antidepressiv medicin forebygger tilbagefald (relapse) og udvikling af nye episoder (recurrence) sammenlignet med langtidsbehandling med placebo</li>
        <li>Der er sikker evidens for effekten af langtidsbehandling i en periode p&aring; op til 2 &aring;r efter remission</li>
        <li>Der er nogen evidens for effekten af langtidsbehandling i en periode p&aring; mere end 2 &aring;r efter remission</li>
        <li>Langtidsbehandling med antidepressiv medicin forts&aelig;ttes med det samme pr&aelig;parat og samme dosis, som har v&aelig;ret virksomt i den akutte behandling af depressionen</li>
        <li>Der er ikke forskel p&aring; effekten af langtidsbehandling af&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>,&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a>&nbsp;og nyere ikke-SSRI antidepressiva p&aring; risikoen for tilbagefald eller udvikling af nye episoder</li>
        <li>Der er ikke forskel p&aring; effekten af langtidsbehandling med antidepressiv medicin hos patienter med &eacute;n tidligere depressiv episode og patienter med mange tidligere episoder</li>
        <li>Der er evidens for at forts&aelig;tte med forebyggende antidepressiv medicin i en l&aelig;ngere periode hos patienter med mange tidligere depressive episoder</li>
        <li>Det anbefales, at antidepressiva aftrappes gradvist ved planlagt seponering, og at patienten orienteres om risikoen for oph&oslash;rssymptomer ved brat oph&oslash;r med antidepressiva</li>
        <li>Supplement med&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">lithium</a>: Hos patienter, som har opn&aring;et remission ved kombinationsbehandling med lithium og antidepressiv medicin, er effekten ved langtidsbehandling med denne kombination bedre end ved antidepressiv medicin alene. Beslutningen om at forts&aelig;tte vedligeholdelsesbehandling med lithium skal bygge p&aring; en samlet vurdering af den foreliggende evidens og af bivirkninger ved lithium samt p&aring; et sk&oslash;n over patientens fremtidige adh&aelig;rens til behandlingen. Udtrapning af lithium skal foreg&aring; langsomt (over 2-4 m&aring;neder), da brat seponering er forbundet med &oslash;get risiko for tilbagefald</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Psykoterapi
    <ul>
        <li>Medvirker til at forebygge nye episoder hos patienter med periodisk depression</li>
        <li>Kognitiv adf&aelig;rdsterapi er bedst dokumenteret ved forebyggelse af depression</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4>Aktuelle pr&aelig;parater</h4>
<ul>
    <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">TCA</a>,&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058#">SSRI</a>,&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315580">nyere antidepressiva</a>&nbsp;og&nbsp;<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/244000">lithium</a></li>
    <li>Brug det pr&aelig;parat og den dosis som patienten tidligere har haft effekt af</li>
    <li>Lithium er p&aring; grund af sin bivirkningsprofil f&oslash;rst og fremmest aktuelt som et supplement til forebyggende behandling med antidepressiva, n&aring;r disse ikke viser tilstr&aelig;kkelig effekt som monoterapi</li>
    <li>Lithium vs antidepressiva
    <ul>
        <li>Begge grupper har signifikant bedre effekt end placebo</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Henvisning</h2>
<h4>Faktorer som taler for henvisning eller behandling i samr&aring;d med psykiater</h4>
<ul>
    <li>Alder under 25 &aring;r</li>
    <li>Bipolar lidelse, dvs. mani/hypomani (l&oslash;ftet stemningsleje) i l&oslash;bet af livet
    <ul>
        <li>Disse patienter b&oslash;r have stemningsstabiliserende medicin</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Mistanke om psykotiske symptomer</li>
    <li>Selvmordsfare</li>
    <li>Manglende respons p&aring; behandling</li>
    <li>Sv&aelig;r, alvorlig depression (<a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&amp;_z=z">Hamilton Depressions Rating Score</a>&nbsp;&gt;30)</li>
    <li>Gravide, &oslash;nske om graviditet hos patienter med tilbagevendende depressioner, postpartum depression</li>
</ul>
<h4>Faktorer som taler for sygehusindl&aelig;ggelse</h4>
<ul>
    <li>Stor selvmordsfare</li>
    <li>Psykotiske symptomer</li>
    <li>Komplicerende somatisk sygdom</li>
    <li>D&aring;rlig egenomsorg</li>
</ul>
<h4>Indl&aelig;ggelse ved tvang efter psykiatriloven&nbsp;<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936" data-type="other-reference" data-value="Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v." data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936" title="Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v."><sup>14</sup></a>. For yderligere detaljer, se selve loven</h4>
<ul>
    <li><strong>Frihedsber&oslash;velse</strong>
    <ul>
        <li><strong></strong>&sect; 5. Tvangsindl&aelig;ggelse, jf. &sect;&sect; 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. &sect; 10, m&aring; kun finde sted, s&aring;fremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske m&aring; ligestilles hermed, og det vil v&aelig;re uforsvarligt ikke at frihedsber&oslash;ve den p&aring;g&aelig;ldende med henblik p&aring; behandling, fordi:
        <ul>
            <li>udsigten til helbredelse eller en betydelig og afg&oslash;rende bedring af tilstanden ellers vil blive v&aelig;sentlig forringet eller</li>
            <li>den p&aring;g&aelig;ldende frembyder en n&aelig;rliggende og v&aelig;sentlig fare for sig selv eller andre</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
    <li><strong>Tvangsindl&aelig;ggelse</strong>
    <ul>
        <li>&sect; 6. S&oslash;ger en person, der m&aring; antages at v&aelig;re sindssyg, ikke selv forn&oslash;den behandling, har de n&aelig;rmeste pligt til at tilkalde en l&aelig;ge. Hvis de n&aelig;rmeste ikke tilkalder en l&aelig;ge, p&aring;hviler det politiet at g&oslash;re dette
        <ul>
            <li>Stk. 2. P&aring; grundlag af sin unders&oslash;gelse og de modtagne oplysninger sk&oslash;nner l&aelig;gen, om indl&aelig;ggelse p&aring; psykiatrisk afdeling er n&oslash;dvendig. Giver patienten ikke sit informerede samtykke til s&aring;dan indl&aelig;ggelse, afg&oslash;r l&aelig;gen, om tvangsindl&aelig;ggelse er p&aring;kr&aelig;vet</li>
            <li>Stk. 3. Tvangsindl&aelig;ggelse skal ske, n&aring;r betingelserne i &sect; 5 er opfyldt. L&aelig;gen udf&aelig;rdiger en erkl&aelig;ring herom, jf. &sect; 7, stk. 2</li>
        </ul>
        </li>
        <li>&sect; 7. Politiet tr&aelig;ffer bestemmelse om tvangsindl&aelig;ggelsens iv&aelig;rks&aelig;ttelse og yder bistand hertil
        <ul>
            <li>Stk. 2. Tvangsindl&aelig;ggelse m&aring; kun gennemf&oslash;res p&aring; grundlag af en l&aelig;geerkl&aelig;ring, som hviler p&aring; l&aelig;gens egen unders&oslash;gelse foretaget med henblik p&aring; indl&aelig;ggelsen. Erkl&aelig;ringen m&aring; ikke v&aelig;re udstedt af en l&aelig;ge, der er ansat p&aring; det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindl&aelig;ggelse skal finde sted. Erkl&aelig;ringen m&aring; endvidere ikke v&aelig;re udstedt af en l&aelig;ge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilf&aelig;lde som n&aelig;vnt i forvaltningslovens &sect; 3</li>
            <li>Stk. 3. Ved tvangsindl&aelig;ggelse efter &sect; 5, nr. 2, skal l&aelig;gens unders&oslash;gelse v&aelig;re foretaget inden for det seneste d&oslash;gn og ved tvangsindl&aelig;ggelse efter &sect; 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indl&aelig;ggelsen</li>
        </ul>
        </li>
        <li>&sect; 8. Den indl&aelig;ggende l&aelig;ge skal s&aring; vidt muligt v&aelig;re til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindl&aelig;gges. Ved tvangsindl&aelig;ggelse efter &sect; 5, nr. 1, underretter politiet l&aelig;gen om tidspunktet for gennemf&oslash;relse af tvangsindl&aelig;ggelsen</li>
        <li>&sect; 9. Sker tvangsindl&aelig;ggelse efter &sect; 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindl&aelig;ggelse efter &sect; 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist p&aring; 7 dage, som er n&aelig;vnt i &sect; 7, stk. 3
        <ul>
            <li>Stk. 2. Overl&aelig;gen tr&aelig;ffer afg&oslash;relse om, hvorvidt betingelserne for indl&aelig;ggelse er opfyldt</li>
            <li>Stk. 3. Sundheds- og &aelig;ldreministeren fasts&aelig;tter n&aelig;rmere regler om fremgangsm&aring;den ved gennemf&oslash;relse af tvangsindl&aelig;ggelser, herunder om politiets medvirken hertil</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Opf&oslash;lgning</h2>
<h3>Plan</h3>
<ul>
    <li>Patienter med depression kan f&oslash;lges af praktiserende l&aelig;ge, ofte med hyppige konsultationer i startfasen, f.eks. hver 14. dag</li>
    <li>Det kan ogs&aring; v&aelig;re aktuelt at samarbejde med psykiater, psykiatrisk hjemmesygeplejerske eller psykolog</li>
    <li>Mange deprimerede patienter har behov for sygemelding i perioder, men de fleste kan genoptage normalt arbejde efter, at depressionen er lettet</li>
</ul>
<h3>Hvad b&oslash;r man kontrollere</h3>
<ul>
    <li>Brug&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&amp;_z=z">HDRS</a>&nbsp;eller&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=1F9A89BB4CD44AF299B719EC765266B4&amp;_z=z">MDI</a>&nbsp;ved kontrollerne, man f&aring;r da et udtryk for total bedring og for de enkelte symptomer i depressionen</li>
</ul>
<h2>Socialmedicin</h2>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=082EAD93DBBC42C7A0642FE74ACA6671&amp;_z=z">Psykologbehandling</a></li>
</ul>
<h2>Sygdomsforl&oslash;b, komplikationer og prognose</h2>
<h3>Sygdomsforl&oslash;b</h3>
<ul>
    <li>Ubehandlet varer en episode med alvorlig depression vanligvis 6 m&aring;neder til 2 &aring;r</li>
    <li>Jo l&aelig;ngere ubehandlet depression jo d&aring;rlige respons p&aring; behandlingen</li>
    <li>Ved de f&oslash;rste depressioner udl&oslash;ses en ny episode ofte af et psykisk traume, tab af en n&aelig;r person, en ulykke eller somatisk sygdom. Senere i sygdomsforl&oslash;bet udvikles depressive episoder mere spontant eller ved mindre psykiske traumer</li>
    <li>50-85 % har recidiverende episoder med depression, og 10-30 % bliver ikke helt raske efter en depressionsperiode og bliver vedvarende deprimerede eller dystyme</li>
</ul>
<h3>Komplikationer</h3>
<ul>
    <li>Vigtigst er selvmord</li>
    <li>Manglende f&oslash;deindtagelse kan give somatiske symptomer</li>
    <li>Alkoholmisbrug udvikles ofte
    <ul>
        <li>Blandt patienter som beg&aring;r selvmord p&aring;vises alkoholmisbrug hos ca. 20-50 % i forskellige unders&oslash;gelser</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Klar overhyppighed af somatiske sygdomme hos patienter med diagnosticerede depressioner
    <ul>
        <li>Kortere forventet levetid&nbsp;</li>
        <li>&Oslash;get risiko for hjerte-kar sygdom/hjerteinfarkt&nbsp;</li>
        <li>&Oslash;get risiko for kr&aelig;ft&nbsp;</li>
        <li>&Oslash;get forekomst af osteoporose&nbsp;</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h4><a href="~/link.aspx?_id=B43901CB376E445EB2D43B3A1EF2F47E&amp;_z=z">Serotonergt syndrom</a></h4>
<ul>
    <li>Serotonergt syndrom er en sj&aelig;lden, men potentielt d&oslash;delig bivirkning af medikamenter som &oslash;ger serotonerg neurotransmission&nbsp;</li>
    <li>Syndromet karakteriseres af forandret mental status med uro, konfusion og agitation samt neuromuskul&aelig;re symptomer som rystelser, myoklonus, ataksi og hyperrefleksi. Endvidere udvikles autonome symptomer med feber, sveden, hypertension og takykardi</li>
    <li>&Aring;rsagen er oftest interaktion mellem forskellige medikamenter, men syndromet kan optr&aelig;de ved monoterapi, selv i terapeutiske doser</li>
</ul>
<h3>Prognose</h3>
<ul>
    <li>Prognosen for den enkelte depressive episode er ofte god. Dog f&aring;r over halvdelen af patienterne nye depressionsepisoder senere i livet</li>
    <li>Jo alvorligere depressioner, jo d&aring;rligere prognose</li>
    <li>Prognosen er specielt d&aring;rlig hos &aelig;ldre med kronisk eller recidiverende depression</li>
    <li>Ved aktuel episode med rigtig diagnose og behandling (medikamenter og st&oslash;tteterapi) kan man forvente, at 60-80 % af patienterne har markant symptomlindring efter 6 ugers behandling</li>
    <li>Komorbiditet
    <ul>
        <li>Patienter med diabetes, epilepsi eller isk&aelig;misk hjertesygdom med samtidig depression har d&aring;rligere prognose af den somatiske sygdom end patienter uden depression</li>
        <li>Risikoen for d&oslash;d af selvmord, ulykker, hjertesygdom, luftvejssygdomme og apopleksi er h&oslash;jere blandt deprimerede</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Baggrundsoplysninger</h2>
<h3>Definition</h3>
<ul>
    <li>Depression er kendetegnet ved fors&aelig;nket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller &oslash;get tr&aelig;thed</li>
    <li>Ledsagesymptomer
    <ul>
        <li>Nedsat selvtillid eller selvf&oslash;lelse, selvbebrejdelser eller skyldf&oslash;lelse, tanker om d&oslash;d og selvmord, t&aelig;nke- eller koncentrationsbesv&aelig;r, agitation eller h&aelig;mning, s&oslash;vnforstyrrelser, appetit- eller v&aelig;gt&aelig;ndring</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Underbehandling
    <ul>
        <li>Da udenlandske og danske unders&oslash;gelser peger p&aring;, at mindre end halvdelen af personer med klinisk depression synes at f&aring; behandling, st&aring;r vi overfor en betydelig udfordring diagnostisk som behandlingsm&aelig;ssigt</li>
    </ul>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=078D2C3F180B496CA66C1DFCB024BF67&amp;_z=z">Bipolar lidelse</a>
    <ul>
        <li>Ved bipolar lidelse forekommer mindst en episode med mani, let mani (hypomani) eller blandingstilstand (hurtigt vekslende eller blandede depressive og maniske symptomer)</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Dysthymi
    <ul>
        <li>Er defineret som en kronisk forstemningstilstand af flere &aring;rs varighed, og uden at kriterierne for depression er opfyldt</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Forekomst</h3>
<ul>
    <li>Livstidspr&aelig;valens
    <ul>
        <li>Omkring 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle m&aelig;nd f&aring;r en behandlingskr&aelig;vende depression i l&oslash;bet af livet</li>
        <li>Lettere og moderat depression&nbsp;er 2-3 gange s&aring; hyppige som sv&aelig;re depressioner</li>
        <li>Blandt personer med sv&aelig;r depression har 75-85 % recidiverende episoder</li>
        <li>Blandt personer med lettere/moderat depression har 50-60 % recidiverende episoder</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Pr&aelig;valens
    <ul>
        <li>Punktpr&aelig;valens (andelen af voksne som p&aring; et givet tidspunkt er syge) ansl&aring;s til 3-5 % i befolkningsunders&oslash;gelser p&aring; tv&aelig;rs af lande og kulturer</li>
        <li>Punktpr&aelig;valensen i Danmark er fundet at v&aelig;re 3,3 %&nbsp;</li>
        <li>Depression udg&oslash;r 4,4 % af den totale, globale sygdomsbyrde</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Tidstrend
    <ul>
        <li>Frekvensen af depressioner er &oslash;get de sidste &aring;rtier, specielt de lette og moderate </li>
    </ul>
    </li>
    <li>Konsekvenser for samfund og individ
    <ul>
        <li>WHO antager, at i l&oslash;bet af de n&aelig;ste 20 &aring;r vil depression v&aelig;re blandt de to mest belastende sygdomme (n&aelig;stefter hjertekarsygdomme<strong>)</strong>, hvad ang&aring;r sygdomsbyrde og &oslash;konomiske konsekvenser for samfundet</li>
        <li>Overhyppighed af selvmord</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>&AElig;tiologi og patogenese</h3>
<ul>
    <li>En r&aelig;kke psykosociale h&aelig;ndelser kan udl&oslash;se depression, f.eks. tab af n&aelig;rtst&aring;ende personer, ulykker og eksistentielle kriser </li>
    <li>Sandsynligvis m&aring; s&aring;rbarhed for depression v&aelig;re til stede i form af genetisk disposition og personlighedsm&aelig;ssige disponerende forhold </li>
    <li>Serotoninreceptorer&nbsp;&nbsp;
    <ul>
        <li>Ved alvorlige depressioner ses nedsat funktionel aktivitet i bl.a. serotoninreceptoren 5-HT<sub>1A</sub></li>
        <li>En teori g&aring;r ud p&aring;, at den forholdsvis lange tid f&oslash;r klinisk effekt ved administration af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">antidepressiva</a> (2-4 uger) skyldes, at 5-HT<sub>1A</sub> receptorerne m&aring; &aelig;ndres, f&oslash;r tilstr&aelig;kkelig &oslash;get transmission af 5-HT kan indtr&aelig;ffe</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Struktur&aelig;ndringer i hjernen
    <ul>
        <li>Billeddannende unders&oslash;gelser af hjernen har identificeret en r&aelig;kke omr&aring;der med &aelig;ndret struktur eller aktivitet i forbindelse med depression, hvilket tyder p&aring; forstyrrede nervesignaler i forskellige strukturer</li>
        <li>Dette er omr&aring;der som regulerer emotionelle, kognitive og autonome funktioner samt s&oslash;vn og stress-respons adf&aelig;rd, som er forstyrret ved stemningssygdomme</li>
        <li>Hippocampus synes at v&aelig;re reduceret i st&oslash;rrelse ved depression m&aring;lt ved MR,&nbsp;og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">antidepressiva</a> synes at kunne revertere disse forandringer</li>
        <li>Atrofi af hippocampus kan give kognitive forstyrrelser, s&aelig;rlig for episodisk hukommelse</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Disponerende faktorer</h3>
<ul>
    <li>Nogle mennesker er formentlig f&oslash;dt med gener, som &oslash;ger deres risiko for at reagere med depression ved belastende h&aelig;ndelser. Det kan f.eks. v&aelig;re en s&aelig;rlig variant af det gen, som bestemmer bindingen af stoffet serotonin til nervespalten<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bleys D, Luyten P, Soenens B, Claes S, Gene-environment interactions between stress and 5-HTTLPR in depression: A meta-analytic update. J Affect Disord 2018;226: 339-345" data-value-piped="Bleys D, Luyten P, Soenens B, Claes S|Gene-environment interactions between stress and 5-HTTLPR in depression: A meta-analytic update.|J Affect Disord|2018|226|339-345|29031184" data-url="reference-link" data-pubmedid="29031184" title="Bleys D, Luyten P, Soenens B, Claes S, Gene-environment interactions between stress and 5-HTTLPR in depression: A meta-analytic update. J Affect Disord 2018;226: 339-345"><sup>15</sup></a>&nbsp;</li>
    <li>Betydelige tab f&oslash;r 12 &aring;rs alder vil &oslash;ge risikoen for at reagere med depression p&aring; belastninger i voksenalderen </li>
    <li>Stressende livsbegivenheder som skilsmisse, arbejdsl&oslash;shed, d&oslash;dsfald af n&aelig;rtst&aring;ende familie eller venner mv. &oslash;ger risikoen for udvikling af depression, s&aelig;rligt hos personer med genetisk disposition til depression&nbsp;</li>
    <li>En tvangspr&aelig;get og &aelig;ngstelig personlighedsstruktur (neuroticisme) &oslash;ger risikoen for depression&nbsp;</li>
    <li>Lav socio&oslash;konomisk status er en moderat og heterogen disponerende faktor&nbsp;</li>
    <li>Depression er dobbelt s&aring; hyppig hos kvinder som hos m&aelig;nd </li>
    <li>Depression er hyppigere forekommende hos &aelig;ldre end hos yngre</li>
</ul>
<h3>ICPC-2</h3>
<p>[ICPC]<strong></strong> </p>
<h3>ICD-10/SKS-koder</h3>
<p>[ICD10]</p>
<h2>Patientinformation</h2>
<h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3>
<h4>Om depression</h4>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&amp;_z=z">Depression, en oversigt</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=52C7A2632C5F4A93AB3AB1C5B58E7CA6&amp;_z=z">Depression, symptomer og tegn</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=51226C165E4041A386901E7F2DEF7A9B&amp;_z=z">Depression, diagnostik</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=811FACBDF52C4F6AB1E8E9FC6B349A64&amp;_z=z">Depression, behandling</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=02DB29F2B78C4E8E897B246BB18A4DC3&amp;_z=z">Depression, forekomst</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=00AEF42C432C46FFB1F4281F23DC6148&amp;_z=z">Depression, prognose</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=81E37151A22A49D184E7AEBF01FF6A67&amp;_z=z">Vinterdepression</a></li>
    <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling/9-Depression-Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling.ashx">Sundhedsstyrelsen:Tr&aelig;ning som behandling, Depression</a></li>
</ul>
<h4>Om medikamentel behandling</h4>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&amp;_z=z">Information om SSRI</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=8AEE057ACE95425CACFD29B2113EB5D4&amp;_z=z">Information om TCA</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=F0D63336F9714082B2F79BC054343857&amp;_z=z">Information om mianserin</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=13915E802F994FDDA107D79CC5FE8F39&amp;_z=z">Depression, hvordan virker medicin</a></li>
</ul>
<h4>Anden information</h4>
<ul>
    <li><a href="http://www.psykiatrifonden.dk/">PsykiatriFonden</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=F93B5FDCB9704E609F4B180EA411E444&amp;_z=z">Depression</a></li>
</ul>
<h3>Patientorganisationer</h3>
<ul>
    <li><a href="http://www.depressionsforeningen.dk/">DepressionsForeningen</a></li>
</ul>
<h3>Skema</h3>
<ul>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=ABB6187902AA4E3C8EE936296C178C76&amp;_z=z">Hamiltons 17 items test</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=1F9A89BB4CD44AF299B719EC765266B4&amp;_z=z">Major (ICD-10) Depression Sp&oslash;rgeskema (MDI)</a>&nbsp;</li>
</ul>
<h2>Link til vejledninger</h2>
<ul>
    <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx" target="_blank">Sundhedsstyrelsen referenceprogram for unipolar depression hos voksne</a><a href="https://www.sst.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx" data-type="other-reference" data-value="Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. November 2007" data-url="https://www.sst.dk/~/media/6F9CE14B6FF245AABCD222575787FEB7.ashx" title="Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. November 2007"><sup>6</sup></a></li>
    <li><a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf">Behandlingsvejledning inklusiv l&aelig;gemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression, RADS 2015</a><a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015" data-value-piped="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015|https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-pubmedid="undefined" title="Medicinsk behandling er unipolar depression hos voksne. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). April 2015"><sup>9</sup></a></li>
    <li><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9697">Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adf&aelig;rdsforstyrrelser</a></li>
    <li>Forl&oslash;bsbeskrivelser og pakkeforl&oslash;b [ICPC]&nbsp;</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resum&eacute;</h2>
<h3>Diagnose</h3>
<ul>
    <li>Depression kendetegnes ved sygeligt nedsat stemningsleje i form af kernesymptomerne nedtrykthed og nedsat lyst eller interesse og/eller nedsat energi samt ledsagesymptomer i form af selvforringende kognition og s&oslash;vn- og appetitforstyrrelser</li>
</ul>
<h3>Behandling</h3>
<ul>
    <li>Afh&aelig;nger af sv&aelig;rhedsgraden af depression og omfatter bl.a. psykosocial st&oslash;tte, psykoterapi, medicinsk behandling og&nbsp;elektrokonvulsiv terapi (ECT) ved de sv&aelig;reste tilf&aelig;lde</li>
</ul>
<h3>Henvisning</h3>
<h4>Henvisning til speciall&aelig;ge i psykiatri&nbsp;</h4>
<ul>
    <li>Alder under 25 &aring;r&nbsp;</li>
    <li>Bipolar lidelse, dvs. mani/hypomani (l&oslash;ftet stemningsleje) i l&oslash;bet af livet
    <ul>
        <li>Disse patienter b&oslash;r have stemningsstabiliserende medicin</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Mistanke om psykotiske symptomer</li>
    <li>Selvmordsfare</li>
    <li>Manglende respons p&aring; behandling</li>
    <li>Sv&aelig;r, alvorlig depression (Hamilton Depressions Rating Score&nbsp;&gt;30)</li>
    <li>Gravide, &oslash;nske om graviditet hos patienter med tilbagevendende depressioner, postpartum depression&nbsp;</li>
</ul>
<h4>Faktorer som taler for sygehusindl&aelig;ggelse</h4>
<ul>
    <li>Stor selvmordsfare</li>
    <li>Psykotiske symptomer</li>
    <li>Komplicerende somatisk sygdom</li>
    <li>D&aring;rlig egenomsorg</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">3118</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Depression</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Depression</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-15T13:32:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{CAF342E2-3F4F-423C-AD32-0C050A71EC3B}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">F32, F32.0, F32.1, F32.2, F32.3, F32.8, F32.9, F33, F33.0, F33.1, F33.2, F33.3, F33.4, F33.8, F33.9, F34, F34.0, F34.1, F34.8, F34.9, F38, F38.0, F38.1, F38.8, F39</TextField>
      <TextField Name="ICPC2">P76</TextField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed. En række psykosociale hændelser kan udløse depression, f.eks. tab af nærstående personer, ulykker og eksistentielle kriser.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">deprimerede, depression, depressio mentis, deprimeret, dysthymi, dystymi, ect, elektrokonvulsiv, nedenfor, Postpartum depression, seponeringssyndrom, snris, ssris, suicidal, trist, Vinterdepression</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">7</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

89.422 characters