postpartum-depression
Portal
/
Laegehaandbogen
/
psykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
depressioner
/
postpartum-depression
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
afhaengighed
alkohol
angstlidelser
depressioner
depression
depression-hos-aeldre
postpartum-depression
forgiftninger
mani-og-bipolar-lidelse
medikamentrelaterede
psykoser
spiseforstyrrelser
tvangspsykiatri
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{DAD92A66-DEB6-4F14-8B9D-0D3601FE3985}" Name="postpartum-depression" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{4D129332-6D6C-423F-A3CD-736AF27AE02E}" SortOrder="400" PublishDate="2009-02-04T14:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2> Diagnose</h2> <h3> Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li> Som for andre <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depressioner</a></li> <li>Tilstanden skal have varet i mindst 2 uger, og den skal ikke være et direkte resultat af somatisk sygdom eller rusmiddelmisbrug</li> <li>Mindst to hovedsymptomer: <ul> <li>Depressivt stemningsleje</li> <li>Interesse- og glædesløshed</li> <li>Energitab eller øget trætbarhed</li> </ul> </li> <li>Andre symptomer: <ul> <li>Reduceret koncentration, opmærksomhed og hukommelse</li> <li>Reduceret selvfølelse og selvtillid</li> <li>Skyldfølelse og mindreværdsfølelse</li> <li>Triste og pessimistiske tanker om fremtiden</li> <li>Tanker om selvmord</li> <li>Søvnforstyrrelser</li> <li>Reduceret eller ændret appetit</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mild depression</h4> <ul> <li> To hovedsymptomer og mindst to andre symptomer</li> <li>Patienten kan som regel fungere socialt eller i arbejde omend med nogle vanskeligheder</li> </ul> <h4>Moderat depression</h4> <ul> <li> To hovedsymptomer og mindst fire andre symptomer</li> <li>Patienten fungerer som regel ikke socialt eller i arbejde (omend det sidste kan være umuligt at vurdere, hvis patienten er på barsel)</li> </ul> <h4>Alvorlig depression</h4> <ul> <li> Alle tre hovedsymptomer og mindst fem andre symptomer</li> <li>Patienten kan ikke fungere socialt eller i arbejde, og har ofte problemer med daglige personlige gøremål. Indlæggelse ofte nødvendig </li> </ul> <h3> Mandlig fødselsdepression</h3> <ul> <li> Fødselsdepression hos fædre er væsentligt dårligere udforsket end depression hos mødre. Det er dog sjældnere forekommende sammenlignet med kvinders fødselsdepression. Der er fx ikke nogen overhyppighed af psykiatrisk indlæggelse efter en fødsel for mænds vedkommende</li> <li>Tidligere mente man, at der var særlige symptomer, som var karakteristisk for "mandlig depression". Dvs. at den deprimerede mand begravede sig i arbejde samt misbrugte alkohol og stoffer. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at disse symptomer ikke er kønsspecifikke. I et tysk materiale af studerende var "mandlig depression" således hyppigere forekommende hos kvinder(!) </li> <li>Begrebet "mandlig depression" er således omdiskuteret. Definitionen af depression sker således stadig iflg. ICD-10, men de nævnte reaktionsmåder kan selvfølgelig give anledning til mistanke om depression, som derefter diagnosticeres som vanligt</li> <li>Sikkert er det, at en del mænd også kan blive påvirket af den psykologiske omstilling efter fødslen. Især hvis kvinden udvikler en depression, kan belastningen "smitte", så ægtefællen også får symptomer </li> </ul> <h3> Sygehistorie</h3> <ul> <li> Tilstanden skal adskilles fra den vanlige nedtrykthed, som mange nybagte mødre oplever forbigående de første dage efter fødslen ("maternity blues"): <ul> <li>Forekomst angivet til 30 %</li> <li>Viser sig som grådtendens, ked-af-det-hed, irritabilitet, måske uro og angst </li> <li>Når sit toppunkt omkring 4. dag efter fødslen og er borte indenfor 10 dage</li> <li>Funktionsevnen bevaret</li> <li>Ikke behandlingskrævende</li> </ul> </li> <li>Relevante spørgsmål ved mistanke om fødselsdepression</li> <li>"Har du følt dig nedtrykt eller ikke haft lyst til at gøre ting, du plejede at føle glæde ved det meste af dagen de sidste to uger?"</li> <li>"Hvordan med søvnen. Kan du sove, når den lille ikke vækker dig?"</li> <li>"Spiser du normalt eller for lidt? Skal du tvinge dig selv til at spise?"</li> <li>Svarer kvinden bekræftende, er der stærk mistanke om depression</li> <li>Fortsæt udspørgen om kriterier for alvorlig depression <ul> <li>"Har depressionen gjort det vanskeligt for dig at udføre dit arbejde, tage hånd om ting der hjemme eller have omgang med andre mennesker?"</li> <li>Svaret giver en belysning af sværhedsgraden</li> </ul> </li> <li>Andre symptomer: <ul> <li>Angst er ofte fremtrædende</li> <li>Bekymringer og tvangstanker om det at gøre skade på barnet er hyppigt, men rapporteres ofte ikke</li> </ul> </li> <li>Udeluk postpartum psykose <ul> <li>Mistanke om denne tilstand kræver akut vurdering af psykiater</li> </ul> </li> <li>Hvis de depressive følelser er milde, bør behandlingstiltag i form af aflastning og støtte igangsættes umiddelbart gennem familie og sundhedsplejerske og ny kontrol efter 1 uge</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ABE353A0101C4C40ADF56AE4D11AE33C&_z=z">Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS)</a> kan bruges til at screene for depression, men er ikke velegnet til diagnosticering, da den er uspecifik. Man scorer fx højt på EPDS ved angstlidelser</li> </ul> <h4>Søvnproblemer - årsag eller differentialdiagnose?</h4> <ul> <li> Søvnforstyrrelser er et hyppigt symptom ved depressioner. Vær derfor opmærksom på muligheden for en underliggende depression ved vedvarende søvnproblemer, når en kvinde efter en fødsel ikke kan sove, selv når barnet ikke vækker hende</li> <li>På den anden side kan kvinder som fremstår som deprimerede, være udslidte pga. et ekstremt underskud af søvn grundet vågenætter og for stort ansvar (fx ved kolikbørn)</li> <li>Aflastning i forhold til barnet eller børnene vil måske kunne normalisere denne tilstand og bør forsøges. Dette kan indebære delvis amning, dvs. at barnefaderen giver mælk på flaske om natten, så kvinden kan få sovet </li> </ul> <h3> Kliniske fund</h3> <ul> <li> Vurder thyroideafunktionen, postpartum kan der foreligge både hypo- og hypertyreose, der kan give psykiatriske symptomer</li> </ul> <h3> Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li> Formålet er at afklare evt. somatiske differentialdiagnoser</li> <li>Aktuelle prøver kan være Hb, CRP, glukose, vitamin B12, ALAT, kreatinin, folat, Na, K, Ca, TSH, ferritin </li> </ul> <h3> Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li> Afhængigt af symptombillede i øvrigt </li> </ul> <h3> Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li> Post-partum tristhed normal variant (kaldes også maternity blues) se nedenfor</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2D9E4E52B42543B2841B9B3FE000A4E9&_z=z">Postpartum psykose</a> - ofte en affektiv lidelse <ul> <li>Starter allerede få dage til uger efter fødslen</li> <li>Virker manisk med uro og søvnløshed, irritabilitet, hurtige skift mellem nedstemt og hævet stemning, påfaldende adfærd</li> <li>Moderen kan have vrangforestillinger om barnet</li> <li>Risiko for infanticidium og suicidium</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypotyreose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6F8C67265AD4418CBB1BA4514AE6EA53&_z=z">Hypertyreose</a></li> </ul> </li> </ul> <h2> Behandling</h2> <h3> Behandlingsmål</h3> <ul> <li> Støtte til den lille familie ved sundhedsplejerske, pårørende og andre</li> <li>Hurtig normalisering af stemningsleje så kvinden kan genvinde sine kræfter</li> <li>Bedre interaktionen mellem barn og mor</li> <li>Håndtering af eventuelle selvmordstanker</li> <li>Evt. forebyggelse af fremtidige depressioner </li> </ul> <h3> Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li> Lette til moderate depressionstilstande <ul> <li>Aflastning og støtte fra familien</li> <li>Støttende behandling eller hyppige hjemmebesøg af fagperson, f.eks. sundhedsplejerske, kan have god effekt</li> <li>Milde former behøver ikke medikamentel behandling</li> </ul> </li> <li>Alvorlig postpartum depression <ul> <li>Indlæggelse bør overvejes, og patienterne skal undgå ventetid</li> <li>Kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi er førstevalg også til denne gruppe<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sockol LE, A systematic review of the efficacy of cognitive behavioral therapy for treating and preventing perinatal depression. J Affect Disord 2015;177: 7-21" data-value-piped="Sockol LE|A systematic review of the efficacy of cognitive behavioral therapy for treating and preventing perinatal depression.|J Affect Disord|2015|177|7-21|25743368" data-url="reference-link" data-pubmedid="25743368" title="Sockol LE, A systematic review of the efficacy of cognitive behavioral therapy for treating and preventing perinatal depression. J Affect Disord 2015;177: 7-21">1</a></li> <li>Men behandling med et <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">antidepressivum</a> er ofte aktuelt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wisner KL, Parry BL, Piontek CM, Clinical practice. Postpartum depression. N Engl J Med 2002;347: 194-9" data-value-piped="Wisner KL, Parry BL, Piontek CM|Clinical practice. Postpartum depression.|N Engl J Med|2002|347|194-9|12124409" data-url="reference-link" data-pubmedid="12124409" title="Wisner KL, Parry BL, Piontek CM, Clinical practice. Postpartum depression. N Engl J Med 2002;347: 194-9">2</a></li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315574">Antidepressiva</a> og amning: <ul> <li>Alle antidepressiva udskilles ud i brystmælk</li> <li>Forudsat laveste effektive dose og ingen tegn til at barnet er påvirket, kan det være acceptabelt, at kvinden ammer</li> <li>Der henvises til opdateret information om amning og antidepressiv behandling på pro.medicin.dk </li> </ul> </li> </ul> <h3> Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li> Langt de fleste tilfælde vil kunne hjælpes i almen praksis efter ovenstående retningslinjer. Kun meget få behøver indlæggelse </li> </ul> <h3> Råd til patienten</h3> <ul> <li> Søg hurtigt hjælp. Sørg for aflastning ved familien, hvis muligt </li> </ul> <h3> Medicinsk behandling</h3> <ul> <li> Bemærk, at der hele tiden kommer nye videnskabelige undersøgelser af psykofarmaka-anvendelse til gravide og ammende. Pro.medicin.dk er opdateret mht. den nyeste litteratur på området.</li> </ul> <h4> <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a></h4> <ul> <li> Er vist at have effekt ved postpartum depression</li> <li>SSRI mest aktuelt på grund af lav risiko for toksiske effekter (overdosis) og er lette at tage</li> <li>Forsigtighed ved samtidig amning: <ul> <li>Jfr. ovenfor tilrådes forsigtighed med [DliActiveSubstance;6072;fluoxetin] og høje doser [DliActiveSubstance;5221;citalopram]</li> <li>Kontroller barnet mht. dårlig trivsel, søvnproblemer, uro og irritabilitet</li> </ul> </li> <li>Varighed <ul> <li>Opnås respons i løbet af 6-8 uger, bør patienten fortsætte at tage samme dosis i mindst 6 måneder for at undgå tilbagefald</li> <li>Opnås ikke bedring efter 6 uger, bør patienten henvises til psykiater </li> </ul> </li> </ul> <h4> Andre medikamenter</h4> <ul> <li> Andet antidepressivum <ul> <li>Hvis patienten tidligere har god erfaring med anden type medicin</li> </ul> </li> <li>Hormonbehandling <ul> <li>Der findes ikke sikre data som støtter sådan behandling</li> </ul> </li> <li>Johannesurt (perikon) er i håndkøb <ul> <li>Bør ikke bruges af ammende kvinder på grund af øget forekomst af bivirkninger hos barnet </li> </ul> </li> </ul> <h3> Anden behandling</h3> <ul> <li> Psykoterapi har også vist sig at være effektivt ved depressioner efter fødsel</li> <li>Ved alvorlig sygdom bør ECT overvejes, bl.a. fordi hurtig effekt er vigtigt pga. omsorgen for barnet </li> </ul> <h3> Forebyggende behandling</h3> <ul> <li> Hos kvinder med tidligere postnatal depression <ul> <li>En kvinde med tidligere alvorlig postpartum depression har ca. 25 % risiko for ny depression</li> <li>Hos kvinder med tidligere depressioner kan profylaktisk behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> være virksom</li> </ul> </li> <li>Forskellige psykosociale eller psykologiske forebyggende interventioner giver ingen væsentlig reduktion i antallet af kvinder, som udvikler postnatal depression<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Dennis CL, Psychosocial and psychological interventions for prevention of postnatal depression: systematic review. BMJ 2005;331: 15" data-value-piped="Dennis CL|Psychosocial and psychological interventions for prevention of postnatal depression: systematic review.|BMJ|2005|331|15|15994688" data-url="reference-link" data-pubmedid="15994688" title="Dennis CL, Psychosocial and psychological interventions for prevention of postnatal depression: systematic review. BMJ 2005;331: 15">3</a> <ul> <li>Den mest lovende intervention er at tilbyde intensiv, professionel støtte efter fødslen i form af samtaler, særligt til kvinder med symptomer</li> </ul> </li> <li>Hos psykisk sårbare gravide bør dette noteres under niveau 3 eller 4 i svangerskabsjournalen ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge, så der tilbydes ekstra støtte efter fødslen fra f.eks. sundhedsplejerske </li> </ul> <h2> Henvisning</h2> <ul> <li> Har kvinden suicidale tanker eller tanker om at skade barnet, er akut psykiatrisk vurdering indiceret</li> <li>Tilsvarende gælder ved psykose (hallucinationer, vrangforestillinger, forvirringstilstande og hurtige stemningsskift), fordi de meget hurtigt kan forværres</li> <li>Kan kvinden ikke tage hånd om sig selv eller barnet, er det også påkrævet med hurtig hjælp</li> <li>En eventuel indlæggelse skal ske ud fra en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på den aktuelle kliniske tilstand, patientens netværk og ressourcesituationen og kompetencen lokalt </li> <li>Det er rapporteret, at fælles indlæggelse af mor og barn, hvis muligt, kan have en gunstig effekt på udvikling af mor-barn-relationen og forældrefunktionen. Imidlertid vil dette oftest være umuligt i Danmark pga. mangel på senge på de psykiatriske afdelinger </li> </ul> <h2> Opfølgning</h2> <h3> Plan</h3> <ul> <li> Tæt og langvarig opfølgning er vigtig. Særlig det første år efter fødslen er dette vigtigt på grund af den øgede risiko for suicidium </li> </ul> <h2> Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3> Sygdomsforløb</h3> <ul> <li> Tilstanden kan starte i løbet af de to første uger efter fødslen, men toppunktet mht. hyppighed ligger ca. 3 måneder postpartum</li> <li>En tredjedel af kvinderne har symptomer allerede under graviditeten</li> <li>Gennemsnitlig varighed af en ubehandlet postpartum depression er syv måneder</li> <li>Men ca. 1 af 4 afficerede mødre er fortsat deprimerede ved barnets 1-årsdag</li> <li>Ubehandlet postpartum depression kan i svære tilfælde påvirke barnets emotionelle, kognitive og motoriske udvikling. Kan en anden omsorgsperson (fx faderen) aflaste, påvirkes barnet mindre </li> </ul> <h3> Komplikationer</h3> <ul> <li> Barnet <ul> <li>Det første leveår er en særdeles vigtig periode for barnets udvikling. Hvis mor har alvorlige psykiske gener i denne periode og er dysfungerende, kan dette påvirke mor-barn-kontakten negativt</li> <li>Dette kan også forsinke barnets kognitive og emotionelle udvikling</li> </ul> </li> <li>Kvinden <ul> <li>Kvinder som har haft alvorlig psykiatrisk sygdom i postpartum perioden, har en øget risiko for suicidium det første år efter fødslen</li> <li>Dette understreger betydningen af tæt og langvarig klinisk opfølgning af disse kvinder, specielt det første år efter fødslen </li> </ul> </li> </ul> <h3> Prognose</h3> <ul> <li> Recidiv <ul> <li>50-85 %, af de som har haft en episode med alvorlig depression, vil senere opleve mindst en ny episode efter ophør med behandlingen</li> <li>Risikoen øges med antal tidligere episoder</li> <li>Langtidsbehandling bør derfor tilrådes til kvinder, som har haft tre eller flere alvorlige episoder med depression jf. de almindelige anbefalinger ved periodisk depression </li> </ul> </li> </ul> <h2> Baggrundsoplysninger<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Videbech P et al. Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: FaDLs forlag; 2018" data-value-piped="Videbech P et al.|Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme.|København|FaDLs forlag|2018" data-url="reference-link" title="Videbech P et al. Psykiatri - en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. København: FaDLs forlag; 2018">4</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Rosenberg R, Videbech P. . Klinisk Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom. . København: FaDLs forlag; 2018" data-value-piped="Rosenberg R, Videbech P. |Klinisk Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom. |København|FaDLs forlag|2018" data-url="reference-link" title="Rosenberg R, Videbech P. . Klinisk Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom. . København: FaDLs forlag; 2018">5</a><sup>,</sup><a href="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" data-type="other-reference" data-value="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin: Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. København 2015" data-url="https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf" title="Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin: Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. København 2015">6</a></h2> <h3> Definition</h3> <ul> <li> Depression som forekommer inden 4 uger (DSM) eller 6 uger (ICD-10) efter fødsel. I videnskabelige studier og i klinisk arbejde inkluderes ofte depressioner som debuterer 3-6 måneder efter fødsel<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wisner KL, Parry BL, Piontek CM, Clinical practice. Postpartum depression. N Engl J Med 2002;347: 194-9" data-value-piped="Wisner KL, Parry BL, Piontek CM|Clinical practice. Postpartum depression.|N Engl J Med|2002|347|194-9|12124409" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Wisner KL, Parry BL, Piontek CM, Clinical practice. Postpartum depression. N Engl J Med 2002;347: 194-9">2</a></li> <li>Postpartum depression er en relativt hyppig komplikation til fødsel<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Brockington I, Postpartum psychiatric disorders. Lancet 2004;363: 303-10" data-value-piped="Brockington I|Postpartum psychiatric disorders.|Lancet|2004|363|303-10|14751705" data-url="reference-link" data-pubmedid="14751705" title="Brockington I, Postpartum psychiatric disorders. Lancet 2004;363: 303-10">7</a></li> <li>Undersøgelser viser, at kvinder har øget risiko for depression i mindst seks måneder efter en fødsel, men hyppigheden er størst 3-4 mdr. efter fødslen</li> <li>Tilstanden kan variere fra milde gener til alvorlig depression og skal være tilstede det meste af dagen omtrent hver dag i to uger eller mere</li> <li>Symptomerne er de samme som symptomerne for depression uden forbindelse til svangerskabet <ul> <li>Nedtrykthed, gråd, manglende evne til at glæde sig, søvnløshed, træthed, appetitforstyrrelse, selvmordstanker, tilbagevendende tanker om død, koncentrations- og hukommelsesbesvær</li> </ul> </li> <li>Fødselsdepression hos mænd defineres på samme måde som hos kvinder jf ICD-10, se nedenfor </li> </ul> <h3> Forekomst</h3> <ul> <li> Afhængigt af, hvordan man undersøger det, er der fundet en forekomst på omkring 6 %, lavest i en dansk undersøgelse<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Nielsen Forman D, Videbech P, Hedegaard M, Dalby Salvig J, Secher NJ, Postpartum depression: identification of women at risk. BJOG 2000;107: 1210-7" data-value-piped="Nielsen Forman D, Videbech P, Hedegaard M, Dalby Salvig J, Secher NJ|Postpartum depression: identification of women at risk.|BJOG|2000|107|1210-7|11028570" data-url="reference-link" data-pubmedid="11028570" title="Nielsen Forman D, Videbech P, Hedegaard M, Dalby Salvig J, Secher NJ, Postpartum depression: identification of women at risk. BJOG 2000;107: 1210-7">8</a>. Selvrapporteret depression varierede mellem 12-20 % i en rapport fra 17 stater i USA i 2004-2005<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Centers for Disease Control and Prevention (CDC)., Prevalence of self-reported postpartum depressive symptoms--17 states, 2004-2005. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2008;57: 361-6" data-value-piped="Centers for Disease Control and Prevention (CDC).|Prevalence of self-reported postpartum depressive symptoms--17 states, 2004-2005.|MMWR Morb Mortal Wkly Rep|2008|57|361-6|18401329" data-url="reference-link" data-pubmedid="18401329" title="Centers for Disease Control and Prevention (CDC)., Prevalence of self-reported postpartum depressive symptoms--17 states, 2004-2005. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2008;57: 361-6">9</a></li> <li>Forekomsten er i høj grad afhængig af udbygningen af svangreomsorgen. I u-lande er hyppigheden væsentligt højere end i i-lande</li> <li>Diagnosen er generelt underdiagnosticeret af sundhedspersonale</li> <li>Incidensen synes højere blandt meget unge mødre og socialt belastede kvinder</li> <li>Omkring 1/3 af fødselsdepressionerne er faktisk startet i sidste halvdel af svangerskabet</li> <li>Risikoen for indlæggelse på psykiatrisk afdeling er forøget i tiden efter en fødsel, specielt for kvinder med bipolar sygdom</li> <li>Fødselsdepressioner hos mænd er sjældnere forekommende end hos kvinder </li> </ul> <h3> Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li> Centrale faktorer er stressfulde livshændelser, tidligere episoder med depression (ikke nødvendigvis i forbindelse med fødsel), dårlig social støtte, dårlige ægteskabelige forhold, vold i ægteskabet, familiær disposition</li> <li>Dårlig uddannelse og det at være på overførselsindkomst er i en dansk undersøgelse vist at være disponerende faktorer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Nielsen Forman D, Videbech P, Hedegaard M, Dalby Salvig J, Secher NJ, Postpartum depression: identification of women at risk. BJOG 2000;107: 1210-7" data-value-piped="Nielsen Forman D, Videbech P, Hedegaard M, Dalby Salvig J, Secher NJ|Postpartum depression: identification of women at risk.|BJOG|2000|107|1210-7|11028570" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Nielsen Forman D, Videbech P, Hedegaard M, Dalby Salvig J, Secher NJ, Postpartum depression: identification of women at risk. BJOG 2000;107: 1210-7">8</a></li> <li>Fødsel af barn med lav fødselsvægt, og tobaksforbrug under svangerskabet er også identificeret som risikofaktorer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Centers for Disease Control and Prevention (CDC)., Prevalence of self-reported postpartum depressive symptoms--17 states, 2004-2005. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2008;57: 361-6" data-value-piped="Centers for Disease Control and Prevention (CDC).|Prevalence of self-reported postpartum depressive symptoms--17 states, 2004-2005.|MMWR Morb Mortal Wkly Rep|2008|57|361-6|18401329" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Centers for Disease Control and Prevention (CDC)., Prevalence of self-reported postpartum depressive symptoms--17 states, 2004-2005. MMWR Morb Mortal Wkly Rep 2008;57: 361-6">9</a></li> <li>Risikoen synes ikke at være relateret til fødselskomplikationer i øvrigt, barnets køn, amning, fødselsmåden, eller om svangerskabet var planlagt</li> <li>Episoder med bipolar sygdom er meget hyppig i forbindelse med fødsler. Dvs. at depressioner efter en fødsel, senere, når der fx kommer maniske episoder, viser sig at være bipolar sygdom. Tilsvarende er manier også hyppigere end forventeligt efter fødsler og følges sidenhen af typiske bipolare forløb</li> <li>Hurtigt fald i niveauet af reproduktive hormoner efter fødslen er antaget at kunne bidrage til udviklingen af depression hos særlig modtagelige kvinder</li> <li>Subklinisk myxødem konstateret ved måling af stofskiftehormonerne er relativt hyppigt og efterfølges ofte af egentligt myxødem. Disse tilstande kan give depressive symptomer</li> <li>Svær træthed efter fødslen (f.eks. pga. stort blodtab) samt stort søvnunderskudkunne disponere til depression</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <p> Fødselsdepression klassificeres som andre depressioner i kapitel F30, afhængigt af om de er enkeltepisoder eller ej, bipolare eller unipolare.<br> <br> Se <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a></p> <h2> Patientinformation</h2> <h3> Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A4043A6E9E864C1D8D503C72209AA7C0&_z=z">Fødselsdepression</a></li> </ul> <h3>Hvad findes af øvrig litteratur:</h3> <ul> <li>Videbech P, Kjølby M, Sørensen T, Vestergaard P: Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FADLs forlag 2023</li> <li>Rosenberg R & Videbech P. Klinisk Neuropsykiatri - fra molekyle til sygdom. FADLs forlag 2018</li> </ul> <h3> Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1F0DA08451984139B9EC8938096E73BB&_z=z">Depression</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F849FE7C622D4BA09BA8AFDF40C89343&_z=z">Fødsel</a></li> </ul> <h3> Link til vejledninger</h3> <ul> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/0216564BB8AA4D40B7DBAF21E9ACF403.ashx" target="_blank">National klinisk retningslinje for ikke-farmakologisk behandling af depression</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="http://www.psykofarmakologi.dk/resources/Actioncards/Graviditetogamning.pdf" target="_blank">National behandlingsvejledning fra specialeselskaber:farmakologisk behandling af psykiske lidelser hos gravide og ammende</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://sst.dk/da/udgivelser/2022/anbefalinger-for-svangreomsorgen" target="_blank">Sundhedsstyrelsen vejledning for svangreomsorg</a></li> </ul> <h4> Tvangsindlæggelse</h4> <ul> <li> Indlæggelse uden patientens samtykke kan ske på fareindikation (<a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-roed.pdf" target="_blank">røde papirer</a>) eller behandlingsindikation (<a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-gul.pdf?la=da&hash=1CECBF7F3A812D7DFFB2BE822854FB2A380EC110" target="_blank">gule papirer</a>) iflg. psykiatriloven</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Postpartum depression adskiller sig ikke fra andre depressioner hvad angår diagnostik</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandlingen er som ved andre depressioner bortset fra at særlige hensyn skal tages ved medicinsk antidepressiv behandling pga. evt. amning</li> <li>Psykoterapi (kognitiv terapi eller interpersonel terapi er førstevalg)</li> <li>Behandling med visse typer antidepressiv medicin kan om nødvendigt finde sted</li> <li>Barnets far/kæresten vil som regel også have brug for støtte</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Sværere depression</li> <li>Komplikationer</li> <li>Selvmordstanker</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">7775</TextField> <TextField Name="PageTitle">Postpartum depression</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Postpartum depression</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">false</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">false</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-27T09:03:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5531EBCE-6AFF-4BA4-87EC-A9AC835E7AFD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F53, F53.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">W96, P76</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Postpartum depression defineres som depression, som optræder inden 4 uger (DSM) eller 6 uger (ICD-10) efter fødsel. I videnskabelige studier og i klinisk arbejde inkluderes ofte depressioner, som debuterer 3-6 måneder efter fødsel</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">depression, Fødselsdepression, Postpartum depression</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
33.212 characters