tvangsindlaeggelse
Portal
/
Laegehaandbogen
/
psykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
tvangspsykiatri
/
tvangsindlaeggelse
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
afhaengighed
alkohol
angstlidelser
depressioner
forgiftninger
mani-og-bipolar-lidelse
medikamentrelaterede
psykoser
spiseforstyrrelser
tvangspsykiatri
tvangsindlaeggelse
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9A210B21-6554-478B-A4DD-6869D9D3AFD4}" Name="tvangsindlaeggelse" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{4AC89A36-C644-4372-A121-7161C46F36B3}" SortOrder="10" PublishDate="2011-02-22T09:35:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Tvangsindlæggelse<a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210196" data-type="other-reference" data-value="Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien" data-url="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210196" title="Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien"><sup>1</sup></a></h2> <p>Som praktiserende læge kan man komme ud for, at en patient, man har i sin konsultation eller ser i vagten, viser sig at være sindssyg eller være i en tilstand der kan sidestilles dermed (manglende evne til realitetstestning) og måske til fare for sig selv eller andre. Det kan fx være de pårørende, der har tilkaldt én, fordi et familiemedlem i en opkørt situation truer med at begå selvmord, eller fordi vedkommende er blevet akut psykotisk.</p> <p>Tilsvarende kan man som læge på skadestuen eller fx på en medicinsk sengeafdeling skulle vurdere akut opståede psykiatriske tilstande. Det er tit en meget vanskelig og opkørt - måske ligefrem kaotisk situation, hvor meget afhænger af lægens skøn. Hvis man mener, at patienten er behandlingstrængende, skal man selvfølgelig gøre alt, hvad man kan for at overtale denne til behandling eller indlæggelse. Men er dette forgæves, må man overveje om psykiatrilovens paragraffer om tvangsanvendelse skal bringes i anvendelse. Reglerne for en sådan tvangsindlæggelse fremgår af Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210196" target="_blank">”Psykiatriloven”</a>) § 5 .</p> <p>En patient kan indlægges mod sin vilje på en psykiatrisk afdeling, hvis følgende 2 forudsætninger er opfyldt:</p> <ul> <li>Patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling fordi: <ul> <li>Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet (såkaldt helbredsindikation). Her benyttes ”<a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-gul.pdf?la=da&hash=1CECBF7F3A812D7DFFB2BE822854FB2A380EC110" target="_blank">gule papirer</a>”, eller </li> <li>Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (såkaldt fareindikation), hvor ”<a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-roed.pdf" target="_blank">røde papirer</a>” benyttes</li> </ul> </li> </ul> <p>Formålet med tvangsanvendelsen er altså behandling af en patient som er sindssyg, eller i en tilstand der kan ligestilles hermed, hvis liv eller helbred er truet eller at afværge fare for eget eller andre. Behandlingen er ikke nødvendigvis kurativ, men symptomlindrende ved at patienten kommer i psykiatrisk regi.</p> <p>Lægeerklæringen skal være baseret på lægens egen undersøgelse af patienten. Inden beslutningen om anvendelse af tvang effektueres, skal patienten informeres grundigt om den påtænkte tvangsanvendelse samt baggrunden herfor og dens formål. Han eller hun skal have lov at tænke over det, men situationen kan være så akut og tilspidset, at denne betænkningstid må være kort. Ifølge loven skal informationen være såvel mundtlig som skriftlig, men i praksis vil det være vanskeligt at informere skriftligt.</p> <p>Tvangsindlæggelsen må ikke finde sted på en afdeling, hvor lægen selv er ansat. Lægen må ikke være inhabil jvf. de almindelige regler herfor.</p> <h2>Hvad vil det sige at være sindssyg?</h2> <p>Det er centralt, at patienten er sindssyg eller en tilstand der kan ligestilles dermed. Dvs. at personens oplevelse af virkeligheden er svært ændret eller forvrænget. Dette ses fx ved</p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3C6DA69F2D7048FEA3CF89A7DD9D7290&_z=z">Hallucinationer</a> (sanseindtryk uden sansepåvirkning) </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FA338DC382114E1D979C00CE7DD1F374&_z=z">Vrangforestillinger</a> (ukorrekte, ukorrigerbare, private forestillinger). Fx. omhandlende forfølgelse. Der kan også være tale om storhedsforestillinger, somatiske vrangforestillinger eller selvforringende vrangforestillinger </li> <li>Svære forskydninger i stemningsleje (fx svær <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a>) </li> <li>Udtalte formelle tankeforstyrrelser </li> <li>Bizar adfærd eller grov selvforsømmelse </li> <li>En groft påvirket realitetstestning som gør at patienten ikke kan afgøre, hvad konsekvenserne er af dennes handlinger</li> <li>Markant affekttilstand</li> </ul> <p>Det kan være vanskeligt at beskrive psykotiske symptomer, hvis disse ikke er meget åbenlyse og fx omfatter hallucinationer eller vrangforestillinger. Patienten skal derfor undersøges meget grundigt med inddragelse af anamnestiske oplysninger om psykotisk adfærd fx fra pårørende. Det er vigtigt, at patienten konfronteres med disse oplysninger, og hans reaktion herpå noteres. </p> <p>Det er almindeligt, at patienten i denne situation vil forsøge at dissimulere. Anamnestiske oplysninger om psykotisk adfærd kombineret med en garderet og mistroisk holdning eller en fuldstændig afvisning af kontakt har derfor stor betydning for den samlede vurdering af, om patienten er psykotisk. Psykotiske tilstande forekommer hyppigst ved <a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&_z=z">skizofreni</a>, skizofreniforme lidelser og svær affektiv sygdom.</p> <p>Personer, der er voldsomt affektspændte eller svært påvirkede af alkohol eller stoffer, kan være ”i en tilstand der ganske må sidestilles med psykose”. Det kan fx i en opkørt situation være umuligt at skelne mellem selvmordsadfærd forårsaget af en psykotisk depressiv tilstand, eller samme adfærd set som led i en svær affektspændt tilstand hos en beruset patient, der truer med at springe ud fra et tag.</p> <h2>Lægeerklæringen</h2> <p>Blanketter til lægeerklæringen findes i en fortrykt (”røde” og ”gule” papirer). Det er vigtigt, at lægeerklæringen er skrevet med stor omhu og kan forstås af personer uden lægefaglig baggrund. Det skal beskrives hvilke psykotiske symptomer - eller symptomer på en tilstand, der ganske må ligestilles hermed - patienten frembyder. Her er eksempler oftest nødvendige. Fagudtryk bør sættes i parentes. Fx ”patienten hører stemmer (hallucinationer) og føler sig forfulgt af efterretningsvæsnet, som vil slå ham ihjel (persekutoriske vrangforestillinger)”. </p> <p>Det er desuden hensigtsmæssigt at lade erklæringen udmunde i en konklusion, der omfatter lovens ord (”patienten findes således sindssyg, og det vil være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge vedkommende da: 1) udsigten til helbredelse eller bedring i så fald forringes, eller 2) vedkommende er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv/andre”.</p> <p>Lægen skal notere tid og sted for undersøgelsen, idet de gældende tidsfrister skal overholdes:</p> <ul> <li>Ved tvangsindlæggelse på fareindikation (”røde papirer”) skal den lægelige vurdering således være gennemført inden for de seneste 24 timer før indlæggelsen</li> <li>Ved tvangsindlæggelse på helbredsindikation (”gule papirer”) skal lægens undersøgelse være foretaget inden for de seneste syv dage forud for indlæggelsen</li> </ul> <h2>"Røde papirer"</h2> <p>”Røde papirer" udfærdiges oftest i situationer, hvor politiet er tilkaldt fx i forbindelse med husspektakler, trusler om vold eller selvmord. Den indlæggende læge vil derfor hyppigt være en vagtlæge, en psykiatrisk udrykningslæge eller en vagthavende fra en anden afdeling, der tilkaldes til den skadestue, som patienten er indbragt til. </p> <p>Lægen foretager gennem en samtale med patienten en undersøgelse af dennes psykiske tilstand. Såfremt psykiatrilovens § 5 vurderes at være opfyldt (dvs. væsentlig og nærliggende fare), skal man forsøge at overtale patienten til frivillig indlæggelse, som ovenfor nævnt. Er dette umuligt, informeres den pågældende om, at lægen vil udfærdige en erklæring (”røde papirer”) med henblik på tvangsindlæggelse. Politiet tilkaldes, hvis de ikke allerede er til stede og sørger for, at den vagthavende politifuldmægtig godkender papirerne, inden patienten kan indlægges. </p> <p>Den modtagende psykiatriske afdelings overlæge skal ligeledes godkende indlæggelsen, evt. efterfølgende, hvis indlæggelsen foregår udenfor normal dagarbejdstid. Derefter ledsages patienten til afdelingen, hvor vedkommende skal indlægges af politiet. Den indlæggende læge skal om muligt blive hos patienten, indtil vedkommende forlader undersøgelsesstedet sammen med politiet.</p> <p>Blanketten, der ikke mere er rød, kan hentes fra politiets hjemmeside: ”<a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-roed.pdf" target="_blank">røde papirer</a>”.</p> <h2>"Gule papirer"</h2> <p>”Gule papirer” udfærdiges typisk af patientens alment praktiserende læge efter vurdering af, at <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210196#id91c60f32-b0e3-4e0c-9092-b350eba6970c" target="_blank">psykiatrilovens § 5</a> er opfyldt, dvs. at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. Først forsøges patienten overtalt til frivillig indlæggelse. Er dette umuligt, informeres patienten om, at lægen vil udfærdige en erklæring (”gule papirer”) med henblik på tvangsindlæggelse.</p> <p>Lægeerklæringen sendes fx via e-Box/afleveres til politiet, der efter politimyndighedens godkendelse videresender erklæringen til en psykiatrisk afdeling med anmodning om, at patienten modtages. Overlægen på den pågældende psykiatriske afdeling skal godkende tvangsindlæggelsespapirerne, før patienten kan modtages. I overlægens fravær kan afgørelsen træffes af en anden læge på den psykiatriske afdeling. Det er herefter politiets opgave at afhente patienten og transportere vedkommende til den modtagende afdeling. </p> <p>”Gule papirer” kan imidlertid også effektueres umiddelbart efter aftale med modtagende afdeling. Det kan fx være i den situation, hvor patienten allerede befinder sig på en psykiatrisk skadestue eller i praktiserende læges konsultation. Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, når patienten afhentes af politiet, som sørger for at underrette lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen.</p> <p>Blanketten, der ikke mere er gul, kan hentes fra politiets hjemmeside: ”<a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-gul.pdf?la=da&hash=1CECBF7F3A812D7DFFB2BE822854FB2A380EC110" target="_blank">gule papirer</a>”.</p> <h2>Tvangsindlæggelse på en psykiatrisk afdeling af en patient indlagt på somatisk afdeling</h2> <p>Læger på somatiske afdelinger kan komme ud for at en patient, man ønsker at behandle for en fx livstruende sygdom, modsætter sig dette fordi vedkommende er sindssyg. Oftest vil det dreje sig om patienter, som har et akut organisk psykosyndrom (<a href="~/link.aspx?_id=C10694FA02B54C8AB33DBBCFA41F6107&_z=z">delirium</a>) uden forudgående psykiatrisk sygdom. Det kan f.eks. være en patient, som efter en operation er konfus og vil trække drænene ud og forlade afdelingen uden at være i stand til at klare sig selv. Det kan også dreje sig om en kendt psykiatrisk patient med opblussen i sine psykotiske symptomer, som på denne baggrund modsætter sig en livsvigtig behandling. Såfremt tilstanden kan håndteres med enestue, fast vagt og kontinuerlig korrigering, bør der vanligvis ikke være behov for tvangsforanstaltninger.</p> <p>I akutte tilfælde kan endvidere henvises til sundhedslovens § 19, der lyder "<em>Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge</em>."</p> <p>Tvangsindlæggelse af patienter, der allerede er indlagt på en somatisk afdeling, på psykiatrisk afdeling (”dobbeltindlæggelse”), kan således blive nødvendig. En patient, der opfylder kriterierne for frihedsberøvelse, og som modsætter sig behandling af legemlig lidelse, kan ifølge <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210196#ide9f08823-d296-41bd-a8e7-e17a1ea6f034" target="_blank">psykiatrilovens § 13</a> tvangsbehandles for den somatiske lidelse, hvis lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. </p> <p>Da patienten primært ikke er indlagt på en psykiatrisk afdeling, skal der, før somatisk tvangsbehandling iværksættes, udfærdiges erklæring om tvangsindlæggelse. Denne udfærdiges af en overlæge på den somatiske afdeling og skal godkendes af en overlæge på psykiatrisk afdeling. Politiet skal ikke godkende indlæggelsen eller yde bistand. Formelt tvangsindlægges patienten på den psykiatriske afdeling og udstationeres herefter på den somatiske afdeling, hvor den påtænkte behandling skal finde sted. I praksis forbliver patienten på den somatiske afdeling, hvor vedkommende er indlagt, og hvor behandlingen skal foregå.</p> <h2>Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile </h2> <p>For at sikre den rette behandling og dermed varetage denne sårbare patientgruppes interesser trådte nye regler i kraft 1. januar 2018 (Lov nr. 655 af 8. juni 2017). Reglerne betyder, at det er muligt – som en sidste udvej – at anvende tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.</p> <p>Reglerne omfatter patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling. Det drejer sig om patienter med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet, fx udviklingshæmmede, patienter med demens og hjerneskadede. Patientgruppen omfatter dermed samme personkreds, som er omfattet af § 18 i sundhedsloven. Reglerne gælder dog ikke for patienter, der er omfattet af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.</p> <p>Tidligere har det ikke været tilladt for læger at gennemføre en somatisk behandling af varigt inhabile patienter, hvis de modsætter sig en nødvendig behandling, som ubehandlet ville betyde en forringelse af deres helbred. Hvis der er tale om en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, vil det fortsat være muligt at behandle efter sundhedslovens § 19.</p> <p>Anvendelse af tvang kan alene besluttes af læger og tandlæger. Du må som læge gerne delegere selve gennemførelsen af tvangsbehandlingen til andre, fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Tvang kan anvendes inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner dvs. på sygehuse og i læge- og tandlægepraksis, men fx også på plejecentre, på bosteder, i borgerens eget hjem, i den kommunale tandpleje m.v.</p> <p>Det er en mulighed for dig som læge at tvangsindlægge en patient på et offentligt sygehus, hvis det skønnes nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. Bemærk at det er overlægen (eller dennes stedfortrædende læge) på den afdeling, hvor patienten tvangsindlægges, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt tvangsindlæggelsen skal ske. Under tvangsindlæggelsen kan overlægen (eller dennes stedfortrædende læge) på den afdeling, hvor patienten er tvangsindlagt, beslutte, at patienten skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis han eller hun har forladt afdelingen. Det er også en mulighed at foretage personlig hygiejne ved tvang på patienter, der er tvangsindlagt.</p> <p>For uddybende information om bl.a. klagemuligheder og sagsgange henvises til nedenstående link til informationsmateriale.</p> <h2>Links til papirer og faktaark</h2> <ul> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-roed.pdf" target="_blank">Røde papirer</a> </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/blanketter/sundhed/laegeerklaering-gul.pdf?la=da&hash=1CECBF7F3A812D7DFFB2BE822854FB2A380EC110" target="_blank">Gule papirer</a> </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://stps.dk/sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/patienters-retsstilling/informeret-samtykke/varigt-inhabile-patienter/somatisk-tvang" target="_blank">Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.</a> Information til læger fra Styrelsen for Patientsikkerhed</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3100</TextField> <TextField Name="PageTitle">Tvangsindlæggelse</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Tvangsindlæggelse</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-04T09:33:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B600E306-79F8-4B55-8D69-E11A92E8F53A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">tvang i psykiatrien, lov om psykisk sundhed, paragraf indlæggelse, tvangsbehandling, tvangsindlæggelse, røde papirer, gule papirer</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.972 characters