parenteral-ernaering
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
kliniske-procedurer
/
ernaering
/
parenteral-ernaering
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
akut-og-skader
anaestesi
blod
ernaering
enteral-ernaering
parenteral-ernaering
generelt-og-pleje
geriatri
graviditet
gynaekologi
hjertekar
hud
intensivmedicin
kirurgi
lunger-og-thorax
mave-tarm
muskelskelet
neurologi
oeje
oere-naese-hals
operationsstuer-rutiner
palliativ-medicin
urinveje
infektionshygiejne
oevrige-proever
undersoegelser
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{15E321ED-B15F-48C8-B888-19436AAC3385}" Name="parenteral-ernaering" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{52F03900-C0DE-439E-990C-89FCCD2133CD}" SortOrder="100" PublishDate="2010-09-07T13:46:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Harada T, Sakakura Y, Miyoshi Y, Immunological response to outer membrane vesicles of Haemophilus influenzae in patients with acute sinusitis. Rhinology 1986;24: 61-6" data-value-piped="Harada T, Sakakura Y, Miyoshi Y|Immunological response to outer membrane vesicles of Haemophilus influenzae in patients with acute sinusitis.|Rhinology|1986|24|61-6|3486445" data-url="reference-link" data-pubmedid="3486445" title="Harada T, Sakakura Y, Miyoshi Y, Immunological response to outer membrane vesicles of Haemophilus influenzae in patients with acute sinusitis. Rhinology 1986;24: 61-6">1</a></h2> <ul> <li>Parenteral ernæring (PE) kan enten gives som et tilskud til enteral ernæring eller dække hele ernæringsbehovet, såkaldt total parenteral ernæring (TPN) </li> <li>Koncentrationen af næringsstofferne i parenteral ernæring er så høj, at det vil irritere og kunne skade perifere vener. Parenteral ernæring foretages derfor som regel via et centralt venekateter</li> </ul> <h3>Parenteral ernæring (PE)</h3> <ul> <li>PE er ernæring givet direkte i blodet </li> <li>Total parenteral ernæring (TPN) <ul> <li>Parenteral ernæring givet som eneste form for ernæring</li> </ul> </li> <li>Partiel parenteral ernæring <ul> <li>Parenteral ernæring givet som tillæg til anden form for ernæring, almindeligvis sondeernæring </li> <li>Tilstræbes fordi patienter, som får dele af deres næringsbehov peroralt, har bedre immunrespons og infektionsforsvar</li> </ul> </li> <li>Storpose PE, dvs. alle komponenter i én pose, har gjort det enklere at gennemføre behandlingen både på sygehus og i hjemmet </li> <li>Langtidsbehandling <ul> <li>Når behovet varer udover 3-4 uger, bør man gennemgå patientens behov for energi og proteiner/aminosyrer kritisk, samt evt. tilsætninger, og evt. få lavet en blanding som er tilpasset patientens behov</li> </ul> </li> </ul> <h3>Total parenteral ernæring (TPN)</h3> <ul> <li>TPN anvendes med det sigte at give patienten adækvat tilførsel af aminosyrer, lipider, monosakkarider, vitaminer og sporstoffer </li> <li>TPN har til hensigt at hjælpe patienten over en situation med dårlig ernæringsstatus, men anvendes under forudsætning af at patienten på naturlig vis kan klare sin ernæringssituation senere </li> <li>Valget om at påbegynde TPN bør gøres i samarbejde, dvs. efter konference </li> <li>TPN skal vælges i situationer, hvor næringsstofferne enten ikke kan indtages, fordøjes eller absorberes </li> <li>Enteral ernæring med nasogastrisk sonde foretrækkes altid hvor det er muligt </li> </ul> <h2>Aktuelle indikationer</h2> <ul> <li>Enhver som ikke er i stand til at indtage, fordøje eller absorbere tilstrækkelig oral eller enteral ernæring<a title="Sundhedsstyrelsen: Vejledning ti llæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. 2008" href="https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx" data-url="https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx" data-value="Sundhedsstyrelsen: Vejledning ti llæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister: Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. 2008" data-type="other-reference">2</a></li> <li>Alvorlige inflammatoriske tarmlidelser</li> <li>Svær <a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">akut pankreatitis</a></li> <li>Leversvigt </li> <li>Korttarm syndrom </li> <li>Præoperativt ved malnutrition </li> <li>Større hovedtraumer </li> <li>Postoperativt hvor man forventer, at det vil tage tid, før patienten kan indtage peroral føde</li> </ul> <h2>Udstyr</h2> <ul> <li>Som ved intravenøs infusion </li> <li>Se <a href="~/link.aspx?_id=B90BE3C5B9644BCA8986ED7EF8B489ED&_z=z">anlæggelse af centralt venekateter</a></li> </ul> <h2>Procedure</h2> <ul> <li>Se <a href="~/link.aspx?_id=B90BE3C5B9644BCA8986ED7EF8B489ED&_z=z">anlæggelse af centralt venekateter</a> </li> <li>Ved langvarig behandling vil man ofte lade kateteret passere et stykke gennem underhuden, før kateteret føres ind i venen, for at forebygge infektioner</li> </ul> <h2>Dosering og administrering</h2> <h3>Energi</h3> <ul> <li>Normalt tilføres energi i form af glukose og fedt i forholdet 1:1 </li> <li>Mængden bør bestemmes ud fra antaget normalvægt - givet aktuel højde og alder </li> <li>Minimumstilførsel af glukose er 2-3 g/kg kropsvægt/døgn hos voksne og 8 g/kg/døgn hos spædbørn </li> <li>Minimumstilførsel af fedt er 200 g LCT fedt (long chain triglycerides)/uge hos voksne og 1 g/kg/døgn hos børn</li> </ul> <h3>Væskevolumen og infusionstid</h3> <ul> <li>Man anvender som regel en infusionspumpe til at kontrollere tilførslen </li> <li>Basalt døgnbehov hos voksne er 1500-2500 ml </li> <li>Sengeliggende akut syge bør have kontinuerlig tilførsel af næring over hele døgnet for at undgå store svingninger i substratkoncentrationer og hormonniveauer </li> <li>Oppegående patienter kan få døgnbehovet infunderet over 10 timer, fortrinsvis om natten</li> </ul> <h3>Kulhydrat</h3> <ul> <li>Gives altid som glukose som er kroppens centrale monosakkarid </li> <li>Som regel gives koncentrerede (hypertone) glukoseopløsninger for ikke at tilføre for store væskemængder </li> <li>Glukose koncentreret i 200-250 ml opløsninger er at foretrække </li> <li>Sådanne hypertone opløsninger bør tilføres i en central vene for at undgå tromboflebit i perifer vene </li> <li>Der bør ikke tilføres mere end 5 g glukose/kg/døgn uden nøje kontrol af blodsukkerniveauet </li> <li>Maksimal infusionshastighed er 0,5 g/kg/time hos voksne og 0,8 g/kg/time hos børn</li> </ul> <h3>Fedt</h3> <ul> <li>Fedt gives i form af emulsioner, hvor der tilføres fedtsyrer som triglycerider </li> <li>Består normalt af LCT-fedt (long chain triglycerides), men findes også i kombination med MCT-fedt (medium chain triglycerides) </li> <li>Fedtemulsionerne indeholder almindeligvis 100-300 mg triglycerider/ml og er derfor meget energirige </li> <li>Fedtemulsioner kan infunderes sammen med aminosyrer i perifer vene, evt. også sammen med glukose hvis varigheden ikke er for lang, men ikke alene sammen med glukose </li> <li>Fedtinfusionen bør kobles til så nær kateteret som mulig af hensyn til fedtemulsionens stabilitet </li> <li>Man giver normalt ikke over 4 g fedt/kg kropsvægt/døgn, og tilførsel af fedt bør trappes gradvist op </li> <li>Forsigtighed <ul> <li>Under pågående infusion bør triglyceridniveauet ikke overskride 2,5-3 mmol/l </li> <li>I akutfasen ved alvorlige infektioner, ved akut respirationssvigt og ved alvorlig lever- og nyresvigt bør man reducere tilførsel af fedtemulsioner og regelmæssigt kontrollere triglyceridniveauet i plasma</li> </ul> </li> </ul> <h3>Protein</h3> <ul> <li>Proteiner kan ikke gives intravenøst, hvorfor behovet for nitrogen og essentielle aminosyrer dækkes af aminosyreopløsninger </li> <li>Alle aminosyreopløsninger indeholder de essentielle aminosyrer, men det er mere tilfældigt, hvad der er tilsat af ikke-essentielle aminosyrer </li> <li>Kroppens kvantitativt vigtigste aminosyre, glutamin, skal tilsættes især på grund af dårlig holdbarhed i standardopløsninger </li> <li>Glutamintilførsel synes at være afgørende ved kritisk sygdom og bør indgå som en del af parenteral ernæring til disse patientgrupper</li> </ul> <h3>Tilsætninger</h3> <ul> <li>Lægemidler bør ikke tilsættes til aminosyreopløsninger, fedtemulsioner eller storposer</li> <li>Man bør i det hele taget undgå at give lægemidler i samme drop som sådanne opløsninger</li> </ul> <h2>Komplikationer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Mistry P, Smith RH, Fox A, Patient Safety Incidents Related to the Use of Parenteral Nutrition in All Patient Groups: A Systematic Scoping Review. Drug Saf 2021;: " data-value-piped="Mistry P, Smith RH, Fox A|Patient Safety Incidents Related to the Use of Parenteral Nutrition in All Patient Groups: A Systematic Scoping Review.|Drug Saf|2021|||34932206" data-url="reference-link" data-pubmedid="34932206" title="Mistry P, Smith RH, Fox A, Patient Safety Incidents Related to the Use of Parenteral Nutrition in All Patient Groups: A Systematic Scoping Review. Drug Saf 2021;: ">3</a></h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8958838831324F4CA52E6D70148D6C95&_z=z">Tromboflebit</a> <ul> <li>Skyldes oftest karirriterende lægemidler eller infusion af hypertone opløsninger </li> <li>Forebyggende tiltag <ul> <li>Desinficer huden med klorhexidin sprit før punktur </li> <li>Brug så lille venekanyle som praktisk muligt </li> <li>Brug kanylen mindst muligt til hypertone og karirriterende infusioner og lægemidler </li> <li>Inspicer indstikstedet dagligt. Skift altid kanyle hver 24.-48. time hos voksne, og hvis der udvikles tegn til tromboflebit (rødme og ømhed) </li> <li>Brug af in-line filter</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Lokale infektioner <ul> <li>Kan opstå omkring indstik eller i en evt. subkutan tunnel </li> <li>Kateteret skal ofte fjernes for at få kontrol med tilstanden</li> </ul> </li> <li>Sepsis <ul> <li>En risiko først og fremmest ved centrale venekatetre </li> <li>Foretag bloddyrkning - og katetret skal som hovedregel fjernes</li> </ul> </li> <li>Trombosering <ul> <li>Er almindeligvis uden særlig betydning, men udvikling af murale tromber (på venevæggen) er mere alvorlig både lokalt og som emboli-kilde</li> </ul> </li> <li>Metaboliske komplikationer <ul> <li>Er ernæringen komplet, er der ringe risiko </li> <li>Hyperglykæmi, hypoglykæmi, fedtintolerans </li> <li>Hyperosmolært syndrom <ul> <li>Stigning i s-Na og/eller s-glukose </li> <li>Er en risiko hos patienter med nedsat nyrefunktion og hos kritisk syge </li> <li>Behandles med isotone opløsninger til s-osmolaritet har normaliseret sig</li> </ul> </li> <li>Leverpåvirkning </li> <li>Hypofosfatæmi </li> <li>Tarmatrofi </li> <li>Metabolisk knoglesygdom </li> <li>Vitamin- og sporelementmangel</li> </ul> </li> </ul> <h2>Kontrol og opfølgning</h2> <ul> <li>Vejning 1-2 gange om ugen i startfasen </li> <li>Infusionssted (infektion) og venekateter/kanyle (lækage/okklusion) </li> <li>Infusionshastighed </li> <li>Døgnurin og væskebalance <ul> <li>Beregnes og noteres dagligt </li> <li>Væskeoverskud over 500-700 ml/døgn hos voksne vil over tid kunne give problem med overhydrering</li> </ul> </li> <li>Laboratoriekontrol <ul> <li>I startfasen daglig glukose (blod og urin) og elektrolytter (Na, K, Cl, Mg, Ca) </li> <li>Mindst ugentlig kontrolleres lever- og nyrefunktion samt triglycerider </li> <li>Døgnurin kan også bruges til at bestemme behov for nitrogen </li> <li>Vitaminer og sporelementer hver 3. måned</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">6096</TextField> <TextField Name="PageTitle">Parenteral ernæring</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Parenteral ernæring</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-01-25T15:42:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D6F0D1C-D8F1-4178-AC05-255A64FC2E46}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">T29, T99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Koncentrationen af næringsstofferne i parenteral ernæring er så høj, at det vil irritere og kunne skade perifere vener. Parenteral ernæring foretages derfor som regel via et centralt venekateter</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">ernæringstilførsel, intravenøs ernæring, Parenteral ernæring, pe, pn, total parenteral ernæring, tpn, </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.450 characters