urininkontinens-hos-aeldre
Portal
/
patienthaandbogen
/
aeldre
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
urininkontinens-hos-aeldre
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
om-aeldre
symptomer
sygdomme
oevrige-sygdomme
bevidstloeshed
depression-hos-aeldre
hofteslidgigt-hofteartrose
hoerenedsaettelse
knogleskoerhed-oversigt
krum-ryg-hos-aeldre
livmoder-nedsunken-oversigt
parkinsons-sygdom-oversigt
polymyalgia-rheumatica-og-arteriitis-temporalis
proteseinfektion
rygslitage-spondylose
sammenfald-i-rygsoejlen-hos-aeldre
slidgigt-i-knaeet-knaeartrose
svimmelhed
tab-af-muskelmasse-hos-aeldre-sarkopeni
tommelfingerslitage-artrose
tryksaar
tryksaar-forebyggelse
urininkontinens-hos-aeldre
demens
diverse-problemstillinger
vaergemaal
undersoegelser
illustrationer
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B23A7E26-85D8-44E2-B68D-B5A979D49CF6}" Name="urininkontinens-hos-aeldre" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{333DA711-B936-45B9-B24E-106CD8EEA225}" SortOrder="2000" PublishDate="2010-03-16T12:45:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Urininkontinens er en tilstand, hvor man ufrivilligt lækker urin</li> <li> Overordnet kan der være tale om: <ol> <li><a href="~/link.aspx?_id=2B46658213894184B4C212DF73724BFA&_z=z">Stress-inkontinens</a>, som typisk opstår, når man hoster, nyser, hopper eller løber </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4DA1358FA9FD4B78B652F30139B52B0A&_z=z">Urge- (trang-) inkontinens</a>, som er kendetegnet ved en pludselig trang, hvor man ikke kan nå på toilettet </li> <li>Ofte kan der hos ældre personer være tale om en blanding af stress- og urge-inkontinens</li> </ol> </li> <li>Behandlingen afhænger af årsagen. Det kan dreje sig om medicin som f.eks. behandling med østrogen til kvinder eller medicin mod forstørret prostata til mænd. Træning af bækkenbunden har ofte en god effekt</li> <li>Kun cirka en fjerdedel af alle ældre med urininkontinens henvender sig til læge, men urininkontinens kan ofte behandles eller bedres</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er urininkontinens?</h2> <p>Urininkontinens er ufrivillig vandladning.</p> <h2>Hvad er symptomerne på urininkontinens?</h2> <p>Ufrivillig vandladning opstår først og fremmest i situationer, hvor trykket i maven stiger. Det kan for eksempel være, når man nyser, hoster eller ler (<a href="~/link.aspx?_id=2B46658213894184B4C212DF73724BFA&_z=z">stress-inkontinens</a>). </p> <p>Andre får en pludselig trang til at skulle af med vandet her og nu (<a href="~/link.aspx?_id=4DA1358FA9FD4B78B652F30139B52B0A&_z=z">urge-inkontinens</a>).</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Mange ældre mennesker tror fejlagtigt, at problemer med at holde på vandet er et naturligt fænomen som følge af alder, og at inkontinens ikke kan behandles. Hvis man har ufrivillig vandladning, er det dog vigtigt at tale med sin læge med henblik på at blive videre undersøgt.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Diagnosen stilles efter en grundig samtale hos ens egen læge. Her vil lægen spørge til symptomer og andre relevante forhold. </p> <p>Man bør medbringe en vandladningsdagbog, hvor man over nogle dage har ført regnskab med, hvor meget man har drukket og tisset. Derudover vil lægen foretage en almindelig undersøgelse af kroppen og en gynækologisk vurdering.</p> <p>Ofte er ovenstående tilstrækkelig for lægen til at stille diagnosen.</p> <p>I mere komplicerede tilfælde bør man blive undersøgt yderligere hos en speciallæge. Her vil man bl.a. få foretaget en <a href="~/link.aspx?_id=C658E5C4AD0E482A80B415A7F7F5F159&_z=z">kikkertundersøgelse af blæren</a> og en ultralydundersøgelse.</p> <h2>Hvorfor får man urininkontinens?</h2> <p>Hos ældre er skader i centralnervesystemet den mest almindelige årsag. Men inkontinens kan også skyldes en række andre forhold:</p> <ul> <li>Bivirkninger fra medicin</li> <li>Infektioner i urinvejene</li> <li>Fysiologiske forandringer som følge af alderen</li> <li>Højt blodsukker, som fører til tørst, og at man drikker meget væske</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&_z=z">Depression</a> eller demens</li> </ul> <p>Endelig kan tilstanden skyldes forhold i selve blæren. Det kan være en øget tendens til sammentrækning af blæremusklen eller en svag lukkemekanisme.</p> <p><strong>Se animation om urininkontinens</strong></p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=b840a0ab910cb6bb702a2160f2c2f66d&source=embed&photo%5fid=77186855|app=false]</p> <h3>Er urininkontinens arveligt?</h3> <p>Der er flere studier, der peger på, at der også er en arvelig komponent. Således ses inkontinens hyppigere hos døtre og søstre til kvinder med inkontinens.</p> <h2>Hvordan behandler man urininkontinens?</h2> <p>Det vil ofte være muligt at bedre eller helbrede inkontinens.</p> <h3>Blæretræning</h3> <p>Det første man bør prøve er som regel <a href="~/link.aspx?_id=236FC5AA61E34A0686798A2488E2D9F9&_z=z">blæretræning</a>. Dette går ud på, at man tømmer blæren hver anden time. Hvis dette hjælper, øger man intervallet for vandladning gradvist. </p> <p>Metoden går ud på at prøve sig frem, til man finder det tidsrum mellem vandladningerne, som passer bedst. De fleste, som kan undgå at blive inkontinente i løbet af dagtiden på denne måde, vil også kunne klare at blive tør igennem natten.</p> <h3>Praktiske forhold</h3> <p>Man bør også lægge de praktiske forhold bedst mulig til rette. Man bør klæde sig fornuftigt på, så man hurtigt kan trække tøjet ned, være opmærksom på afstand til toilettet og sørge for hjælpemidler på selve toilettet, som gør det let og hurtigt at sætte sig ned.</p> <h3>Medicin</h3> <p>Om medicin kan hjælpe afhænger af, hvad årsagen til inkontinensen er. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt. Selv om det ikke er alle, der kan blive helbredt, vil mange kunne få det bedre.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre urininkontinens?</h3> <ul> <li>Ufrivillig vandladning kan til dels forebygges. Det gør man bl.a. ved, at man regelmæssigt - f.eks. hver tredje til fjerde time - tømmer blæren. Det er vigtigt ikke at forsøge at holde sig for længe, men at gå på toilettet, når trangen melder sig</li> <li>Man kan selv begrænse de natlige ufrivillige vandladninger ved at undlade at drikke for meget væske inden sengetid</li> <li>Hvis man jævnligt <a href="~/link.aspx?_id=2068A061C0424085BA80CD6702225F46&_z=z">træner sin bækkenbund</a>, mindsker det risikoen for inkontinens. </li> </ul> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Urininkontinens er et problem, der stiger med alderen. Nogle ældre får ikke en tilfredsstillende kontrol med blæren, selvom de bliver grundigt undersøgt og behandlet. For disse personer findes der forskellige hjælpemidler på markedet som for eksempel bleer, uridom, trusser etc. Med hjælp fra lægen vil det ofte være muligt at søge kommunen om økonomisk støtte til dette.</p> <h3>Hvordan påvirker inkontinens den ældre?</h3> <p>Mange føler, at inkontinens er et personligt problem. De vægrer sig mod at fortælle om det. Det er dog vigtigt, at man beskriver symptomerne for sin læge. Som regel vil lægen herefter kunne lægge en plan for videre udredning og behandling. I modsat fald kan inkontinens lede til hud- og lugtgener. </p> <p>Generne fra urininkontinens medfører ofte, at man bliver socialt isoleret. Man undgår fx almindeligt socialt samvær, indkøb, rejser og lignende.</p> <h3>Hvor hyppig er urininkontinens?</h3> <p>Man anslår, at ca. 25 % af ældre mennesker over 65 år har inkontinens. Kvinder har urininkontinens dobbelt så hyppigt som mænd.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=236FC5AA61E34A0686798A2488E2D9F9&_z=z">Blæretræning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E0F006B6C3554898A552ACBF4966EF75&_z=z">Urininkontinens hos ældre</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1329</TextField> <TextField Name="PageTitle">Urininkontinens hos ældre</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Urininkontinens hos ældre</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-08-16T13:46:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{89FBA884-0B15-4C7C-A9A7-DC636D87D94D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Urininkontinens er ufrivillig vandladning.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DN393, DN394</TextField> <TextField Name="ICPC2">U04</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Urininkontinens, inkontinens hos ældre, lækage, tisse i bukserne, Urininkontinens hos ældre, urinlækage, vandladningsgener, vandladning, urinlækage, vandladningstrang, ufrivillig vandladning</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
10.611 characters