haemokromatose
Portal
/
patienthaandbogen
/
blod
/
sygdomme
/
oevrige-blodsygdomme
/
haemokromatose
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
om-blodet
symptomer
sygdomme
anaemier
behandlinger
blodkraeft
bloedningssygdomme
hiv-og-aids
knoglemarvssygdomme
lymfekraeft
oevrige-blodsygdomme
antifosfolipid-syndrom
betaendelse-i-lymfekarrene
blodproptendens
henoch-sch-nleins-purpura
hypereosinofile-syndromer
haemokromatose
haemolytisk-uraemisk-syndrom
haevede-lymfeknuder
langerhanscelle-histiocytose
lymfoedem
mononukleose-kyssesyge
polycythaemia-vera
transfusionsreaktioner
trombocytose
thymom
undersoegelser
illustrationer
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{30D031B4-44D9-436D-90D8-09543D5FC25E}" Name="haemokromatose" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{13E3DEC8-8C11-4843-B142-F5983887CF6D}" SortOrder="600" PublishDate="2011-02-15T15:07:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor der gradvist over tid ophobes jern i kroppen. Ophobningen sker først og fremmest i lever, led, hjerte og i bugspytkirtlen </li> <li>Sygdommen vil som regel ikke medføre gener i de første mange år. Efterhånden bliver man tiltagende træt og får smerter i led og mave. Man kan få <a href="~/link.aspx?_id=38D6A6DA5DD4436C889A72A8AD6A8715&_z=z">impotens</a> og problemer med hjertet</li> <li>Hvis sygdommen ikke behandles, vil man kunne få <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">diabetes</a>, <a href="~/link.aspx?_id=7ABF947AA1E7461492A6FD66E0C86DBC&_z=z">leversvigt</a> og blødninger i <a href="~/link.aspx?_id=ED0C6060B1AA4D139B5FDA76E7539570&_z=z">åreknuder i spiserøret</a></li> <li>Diagnosen stilles ved blodprøver. Gentestning benyttes til at bekræfte diagnosen </li> <li>Behandling er åreladning, det vil sige regelmæssig tapning af blod</li> <li>Målet med behandlingen er at forhindre, at der lagres jern i kroppens organer, og derved standse udvikling af komplikationer</li> <li>Ikke alle patienter med hæmokromatose udvikler jernophobning, hvorfor visse patienter ikke behøver behandling</li> <li>Sygdommen kaldtes tidligere for bronzediabetes, idet jernaflejring i huden kan føre til en mørkere, til tider bronzeagtig hudfarve</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er hæmokromatose?</h2> <p>Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor der ophobes jern i kroppen på grund af øget optagelse af jern fra tarmen. </p> <p>Ophobningen sker først og fremmest i lever, led, hjerte og i bugspytkirtlen. Det syge arvestof (genet) kaldes HFE. For at få sygdommen skal man have fået det syge gen fra begge sine forældre (på fagsproget "homozygot"). Ca. 1 ud af 300 personer i befolkningen er homozygote.</p> <p>Selvom man har arvet det syge gen fra begge forældre, er det ikke sikkert, at man udvikler jernophobning. </p> <p>Hos de personer hvor sygdommen fører til jernophobning, vil der som regel ikke være nogle gener i de første 30-40 leveår, idet ophobningen af jern sker meget langsomt. Men efterhånden bliver man tiltagende træt og får smerter i led og mave. Efterfølgende kan man få <a href="~/link.aspx?_id=38D6A6DA5DD4436C889A72A8AD6A8715&_z=z">impotens</a> og hjerteproblemer. </p> <p>Hvis sygdommen ikke behandles, vil man kunne få <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">diabetes</a> (sukkersyge), <a href="~/link.aspx?_id=7ABF947AA1E7461492A6FD66E0C86DBC&_z=z">leversvigt</a> og blødninger fra <a href="~/link.aspx?_id=ED0C6060B1AA4D139B5FDA76E7539570&_z=z">åreknuder i spiserøret</a>. Der er også ved ubehandlet sygdom en øget risiko for udvikling af leverkræft.</p> <h2>Hvad er symptomerne på hæmokromatose?</h2> <p>Almindelige symptomer er træthed, at man føler sig syg og har smerter i forskellige led. Ved tiltagende ophobning af jern kan man desuden få symptomer i form af </p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">Diabetes</a> - f.eks. tørst, træthed, hyppig vandladning</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=55896CF591EB4159BA13E4775530960E&_z=z">Hjertesvigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7ABF947AA1E7461492A6FD66E0C86DBC&_z=z">Leversvigt</a> - sidstnævnte sekundært til at der dannes bindevæv i leveren (skrumpelever/ <a href="~/link.aspx?_id=7ABF947AA1E7461492A6FD66E0C86DBC&_z=z">levercirrhose</a>) evt. med udvikling af <a href="~/link.aspx?_id=807CEFCD16EF425C90D75F867FD81C8C&_z=z">leverkræft</a> </li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Sygdommen er uden symptomer i mange år. Derfor vil en tidlig diagnose være baseret på forandringer, som kan påvises i blodprøver. Hvis hæmokromatose findes i familien, skal man være særligt opmærksom på at få taget blodprøver, som kan gøres hos den praktiserende læge. Blodprøver vil også kunne konstatere, om der er forhøjede jernniveauer, som kræver henvisning til specialafdeling. </p> <p>De første symptomer, som melder sig, er som regel træthed. Først ved fremskreden sygdom kommer der tegn på skade af indre organer. I den tidlige fase vil man oftest have forhøjet jern og jernlager samt høj blodprocent. </p> <h4>Symptomer ved fremskreden sygdom </h4> <ul> <li>Hårtab</li> <li>Små testikler og <a href="~/link.aspx?_id=E652D2EC19CA4E419AE18B81A1DD8631&_z=z">brystudvikling hos mænd</a></li> <li>Grå- eller bronzefarvet hud. Hudforandringen kan være kombineret med udvikling af diabetes. Af den grund kaldes sygdommen også "bronzediabetes"</li> <li>Leveren vil efterhånden blive forstørret</li> <li>Hos nogle vil milten også blive forstørret</li> <li>Hævede, røde, varme og led der gør ondt kan være udtryk for udfældning af jern i leddene</li> </ul> <p>Diagnosen stilles ved blodprøver. Blodprøverne <a href="~/link.aspx?_id=68D96AD274644FFE80355351142F6E98&_z=z">ferritin</a> og transferrin-mætning er forhøjet. Forhøjede leverenzymer er et udtryk for skade på leveren. Fastende blodsukker er forhøjet ved diabetes.</p> <p>Gentestning benyttes til at bekræfte diagnosen. Nyere forskning viser imidlertid, at det kun er få, måske helt ned til 5 % af alle med genfejlen, som udvikler sygdom.</p> <h2>Hvorfor får man hæmokromatose?</h2> <p>Genfejlen medfører, at de mekanismer, der regulerer optagelsen af jern i kroppen, svigter. Man optager derfor mere jern end normalt fra tarmen. </p> <p>Normalt er jern bundet til andre stoffer i kroppen, og gør da ingen skade. Når der bliver alt for meget jern i kroppen, vil der også findes såkaldt frit jern i kroppens organer. Frit jern er giftigt for cellerne i organerne. Symptomerne stammer fra skaderne på cellerne i de indre organer.</p> <h2>Hvordan behandler man hæmokromatose?</h2> <p>Målet med behandlingen er at forhindre, at frit jern lagres i kroppens organer - og derved standse udvikling af komplikationer. </p> <h3>Åreladning</h3> <p>Det er vigtig at vurdere, om der er behov for behandling - det gøres på specialafdeling på sygehuset, hvortil den praktiserende læge henviser. </p> <p>Hæmokromatose behandles med åreladning. Det vil sige, at man regelmæssigt får tappet blod. Man får som regel tappet ca. en halv liter blod hver gang, en gang om ugen, indtil ferritin-niveauet er lavt nok. Det skal være under 100-50 mikrogram pr. liter.</p> <p>Der kan være behov for at få tappet blod hver uge i mange måneder, op til et år. Når ovenstående ferritin-niveau er nået, kan man ofte nøjes med at få tappet blod 3-6 gange om året, resten af livet.</p> <p>Ikke alle patienter behøver åreladning, dette afgøres ud fra hvor højt ferritin niveauet er i blodet. </p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Bestræb dig på at spise en god og varieret kost. Det vil sige:</p> <p>Der er ikke grund til at afstå fra at spise jernholdige fødevarer, idet mængden som optages herved fra tarmen er meget beskeden i forhold til den mængde, der kan fjernes ved blot en enkelt blodtapning. </p> <ul> <li>Alkohol er skadeligt for leveren. Man bør derfor være forsigtig med alkohol eller helt ophøre med at drikke alkohol, hvis der påvises skade på leveren</li> <li>Hvis der ikke er tegn til skade på leveren, kan man drikke alkohol i henhold til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, når der er kommet kontrol over jernniveauet i kroppen</li> <li>Begræns indtaget af vitamin C og andre vitaminer. Mineraler bør kun indtages, hvis der er påvist mangler</li> <li><strong>Brug ikke jerntabletter eller vitamintilskud med jernindhold</strong></li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre hæmokromatose?</h3> <p>Sygdommen er arvelig og kan derfor ikke undgås hos den disponerede. Man kan undgå, at sygdommen forværres ved at sikre, at overskuddet af jern bliver behandlet med regelmæssige blodtapninger som beskrevet ovenfor, såfremt der er behov for det.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Tidspunktet for, hvornår hæmokromatose opstår, varierer med køn. Det skyldes, at kvinder under menstruation regelmæssigt taber jern. Mænd er ofte uden symptomer, indtil de er 30-40 år. Kvinder er som regel uden symptomer, indtil de er 50-60 år.</p> <p>Hvis lever eller bugspytkirtel er skadet, kan man ikke fjerne disse skader. Behandlingen vil dog medføre, at skaden ikke forværres. Har man udviklet diabetes, kan der ofte opnås bedre kontrol med blodsukkeret, når jernniveauet er velreguleret. Forløbet afhænger af skadens omfang, og det vil være forskelligt fra person til person.</p> <p>De komplikationer, som kan opstå ved hæmokromatose er </p> <ul> <li>Skrumpelever</li> <li>Diabetes</li> <li>Svigtende funktion af <a href="~/link.aspx?_id=13C088872636470C88AC0AA7ED682436&_z=z">hypofysen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=13C088872636470C88AC0AA7ED682436&_z=z"></a>Betændelse af led</li> <li>Skade på hjertemusklen</li> </ul> <h3>Hvor hyppig er hæmokromatose?</h3> <p>Sygdommen er en af de hyppigste arvelige sygdomme i Nordeuropa, hvor ca. 10 % bærer genet, og ca. 1 ud af 300 personer er homozygote.</p> <p>Den hyppigste arvelige form for jernoverskud er hereditær hæmokromatose, der skyldes homozygoti for mutationen (=genfejlen) C282Y i HFE-genet, der koder for HFE-proteinet.</p> <h2>At leve med hæmokromatose</h2> <p>Tidlig diagnose og regelmæssig blodtapning gør, at mennesker med hæmokromatose ofte kan leve normalt. En del personer, som har nået at udvikle følgeskader af høje jernniveauer er dog kronisk svækkede, og de har nedsat livskvalitet til trods for relevant behandling. </p> <h2>Kan sygdommen opdages tidligere?</h2> <p>Man skulle tro, at det ville være fornuftigt at undersøge hele befolkningen for sygdommen, så man tidligt kunne starte behandling. Det ville faktisk være muligt at finde frem til alle personer med denne genfejl allerede ved fødslen. Problemet er blot, at det kun er ganske få af disse personer, som udvikler sygdommen og vil have behov for behandling med blodtapninger, og dem kan vi ikke udpege.</p> <p>Det er vigtigt, at personer med hæmokromatose opfordrer nære slægtninge til at blive testet.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=38D6A6DA5DD4436C889A72A8AD6A8715&_z=z">Impotens</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">Diabetes</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7ABF947AA1E7461492A6FD66E0C86DBC&_z=z">Leversvigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ED0C6060B1AA4D139B5FDA76E7539570&_z=z">Åreknuder i spiserøret</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E652D2EC19CA4E419AE18B81A1DD8631&_z=z">Forstørret bryst hos mænd</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=68D96AD274644FFE80355351142F6E98&_z=z">Ferritin</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DCC02894FB4B47298BC6094780800A34&_z=z">Hæmokromatose - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1065</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hæmokromatose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hæmokromatose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-02-23T12:12:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{3F7E8AE9-7C01-42F5-94B0-FD46B72E9547}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor der ophobes jern i kroppen. Ophobningen sker først og fremmest i lever, led, hjerte og i bugspytkirtlen</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DE831 </TextField> <TextField Name="ICPC2">T99, D97</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">bronzediabetes, Hæmokromatose, jernoverskud, blodtapning, åreladning</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
14.925 characters