soeskendejalousi
Portal
/
patienthaandbogen
/
boern
/
om-boern
/
boerns-udvikling
/
soeskendejalousi
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
om-boern
boerns-udvikling
barnets-psykosociale-og-motoriske-udvikling-tjekliste-0-3-aar
boern-og-flytning
boern-og-fysisk-aktivitet
boerns-udvikling-milepaele
boern-og-skaerme
dovent-oeje-amblyopi
regnbuefamilier
dysleksi
forstoppelse-hos-boern
fri-leg-er-vigtig-for-boerns-sundhed
hoejdeberegner
kraesne-smaaboern
langsynethed
mobning
overvaegt-hos-boern
pubertet
renlighedstraening-af-boern
skolevaegring
soeskendejalousi
tale-og-sprogudvikling-milepaele
barnets-foerste-taender
tandpleje-hos-boern
vaegt-og-vaeksthaemning-hos-boern
vaekst-hos-barnet
voksevaerk
det-nyfoedte-barn
pubertet
symptomer
sygdomme
undersoegelser
illustrationer
Tips from peaditricians
Bornelaegernes-Boernetips
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{06F2D984-8BCD-4AA8-AD79-FFAF3CA49D93}" Name="soeskendejalousi" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{2457AD9E-E177-4FAD-A310-F1F3AF50D3FA}" SortOrder="1700" PublishDate="2010-09-16T13:06:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Det er helt normalt børn reagerer på at få nye søskende</li> <li>Lyt til hvordan barnet har det - og hjælp med at sætte ord på følelserne</li> <li>Skænderier mellem søskende er naturligt</li> <li>Lad om muligt søskende løse konflikterne selv</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Børn reagerer på nye søskende</h2> <p>Det er helt normalt, at der opstår jalousi, når der pludseligt kommer nye søskende - og at den der er storesøster eller -bror fra det ene øjeblik til det andet mister den tid og nærvær, de har haft alene sammen med forældrene. Man kan kalde søskendejalousi for misundelse, men der er også usikkerhed og angst på spil. Den forudsigelige hverdag, barnet har haft, afløses af forandring og måske uro. </p> <p>Barnet der bliver storesøster eller -bror oplever at føle sig usikker. Hvad kommer det til at betyde, at der er kommet en ny i familien. Hvordan bliver det fremover, og hvad med den utryghed der er ved at blive overset, når forældrene har travlt med det nye barn - og bedsteforældre og besøgende beskæftiger sig med den nyankomne søskende. </p> <p>Det handler i virkeligheden om, at barnet er bange for at miste det tilhørsforhold og kærlighed, det får fra forældrene. Det påvirker barnet mentalt og fysisk at være utryg, og det er her forældrene, bedsteforældrene og omsorgspersoner i familien kan hjælpe den ældre søskende videre med at føle sig set - og få det til at acceptere at der er kommet en ny i familien. Det er indbygget i børn at beskytte det, der er deres, og når de store søskende reagerer, er det for at gøre opmærksomhed på "Se mig, jeg er her stadig".</p> <p>Forældrene kan også opleve, at det er trist, at den tid der har været med det store barn nu skal deles med en lille ny søskende. Det er en periode, hvor alle skal vænne sig til de nye roller - og der er mange der oplever, at det kan tage længere tid end de troede. Det kan være godt for forældrene at tale om, hvordan man griber det an med de større søskende med sundhedsplejersken allerede i graviditetsbesøget eller ved første besøg.</p> <p>Men på den anden side er det at det at have en søskende også en gave. Børn lærer meget om samarbejde og det at give plads til hinanden ved at have søskende.</p> <h2>Børns reaktion på nye søskende</h2> <p>Efter at det lille nye barn kommer hjem kan søskende føle, at det er kaotisk. Det er derfor ikke underligt, at de store søskende føler sig usikre og bliver opmærksomme på, at den lille ny får opmærksomhed. Man kan også kalde det misundelse - og det kan være en god og sund reaktion. Hvis ikke de større søskende reagerer, ville det være mærkeligt. Misundelse som sådan er ikke en farlig eller forkert følelse men et tegn på at, det større barn kan se, at det lille nye barn får noget det også gerne vil have, nemlig omsorg og opmærksomhed fra forældrene.</p> <p>Lige efter at være blevet storesøster eller storebror kan det ældre barn blive vred, reagere udadtil eller regrediere til at være mindre end det er. Man ser det kan tisse i bukserne, selvom det har smidt bleen eller ikke kunne klæde sig selv på eller spise selv.</p> <p>I dag kan vores familiesammensætning være anderledes. Nye familier flytter sammen med dine, mine og vores børn - og her oplever man ligeledes reaktioner fra børnene. De sammenbragte børn kan på samme måde blive usikre på deres position, rolle og værd i familien, når familiestrukturen ændres og hverdagen måske er splittet op og er anderledes. </p> <p>Man ser også familier, hvor den ene søskende igennem barndommen kommer til at føle det står i skygge af en søskende, der på en eller anden måde er anderledes, dygtig til sport eller i skolen - og hvor forældrene har meget opmærksomhed på netop det ene barn. Det kan også være en søskende, der er kronisk syg og skal have ekstra opmærksomhed. Mange børne kan føle sig ”ikke set” eller værdsat og opleve at have en lav selvtillid og evt. udvikle misundelse eller jalousi på den søskende, de oplever er i centrum for forældrenes opmærksomhed.</p> <p>Selvværd er en af de følelser der kan blive truet, når man taler om søskendejalousi eller misundelse i en søskendeflok. Man siger, at hvis barnet føler sig tryg i en familie og hviler i sig selv, og barnet får den plads og værd det har i familien eller skolen/fritidsaktiviteter, så opleves det ikke utrygt og angstprovokerende, at andre får opmærksomhed i familien. Konflikter opstår ikke på samme måde. Barnet vil i sig selv vide, at der også er omsorg og opmærksomhed fra forældrene til det.</p> <h3>Hvornår er man jaloux, og hvornår er det en naturlig reaktion fra barnet</h3> <p>Man kan spørge sig selv, om det at være jaloux er en negativ følelse eller en meget sund reaktion på, at der sker en forandring - hvor den rolle man har i familien ændres og hele familien skal omstille sig til det. </p> <p>Barnets følelse ved at få nye søskende - det kan både være en familieforøgelse, og også hvis der kommer nye halvsøskende ind i familien, er den samme som hvis ens partner pludseligt kommer hjem og siger, at nu kommer der en ny partner, man så skal dele sin ægtefælle med.</p> <p>En meget typisk sætning fra forældre og også bedsteforældre kan være ”nej hun er da jaloux på den lille ny” eller ”jalousien kommer rigtigt frem i hende nu”. Bemærkninger der har en negativ ladning, og som får barnet til at føle skyld og skam. Barnet bliver ikke støttet her. I stedet siger man, at det skal slutte med at have det som det har det og indtage en rolle, som barnet i virkeligheden slet ikke ved hvad er. Dette kan bevirke, at barnet har en udadreagerende adfærd eller bliver stille og tilbagetrukket.</p> <h2>Skænderier mellem søskende er naturligt</h2> <p>Man kan som forældre både føle sig trist og frustreret over at se og høre sine børn skændes eller være jaloux på hinanden. Bliver der for meget af det, kan det virke stressende. Men det er helt naturligt.</p> <p>Hvor børn i 2-3-årsalderen er meget selvcentrerede og synes, at det er vanskeligt at dele forældrene med deres søskende. Men man ser ofte, at konkurrencen imellem søskende er størst i 8-12-årsalderen. Nogle gange kan en ældre søskende til at begynde med beskytte en yngre søskende for derefter at føle sig truet og begynde at konkurrere og være aggressiv mod den yngre søskende. </p> <p>Nogle gange kan det yngre barn blive jaloux på de privilegier, som det ældre barn får. Selvom man som forældre tror, at man ved, hvem der er årsag til skænderiet, er det ofte vanskeligt at vide. Man ser ofte, at skænderierne er hyppigere hos søskende, som er af samme køn, og som er tæt på hinanden i alder. </p> <p>Når søskende er uenige, er det ofte fordi der er lav selvtillid og misundelse eller jalousi på spil. Forskningen viser, at der er mindre jalousi i familier, hvor søskende føler, at de bliver behandlet ens. Der påpeges desuden, at forældre og søskende vurderer søskendes forhold forskelligt. Generelt har børn et mere optimistisk syn på forholdet imellem sig selv og deres søskende, end det forældrene har. Man ser således også, at børn der har skændtes højlydt kort tid efter sidder sammen og leger fredeligt, som var intet sket.</p> <h2>Lad børn løse konflikterne selv</h2> <p>Lad være med - så vidt det er muligt - at blande jer i børnenes skænderier. Træd kun til, hvis det bliver alvorligt, og der er fare for, at de kommer til skade. Mental og fysisk vold er aldrig tilladt, såsom at der bliver sagt krænkende ord om hinanden eller direkte slåskamp eller rykken i hår. </p> <p>Hvis man griber ind unødigt, vil børnene forvente hjælp fra jer hver gang i stedet for at lære at løse problemer selv. Hvis I som forældre skal hjælpe til, så prøv at løse problemerne sammen med jeres børn og ikke for dem. Når børn lærer at løse konflikter selv, lærer de også at værdsætte og respektere andres perspektiver. De lærer, hvordan de skal indgå kompromis, forhandle og kontrollere deres vrede.</p> <h2>Børn skal ikke altid behandles ens</h2> <p>Der kan være mange indbyrdes konflikter - også fra de yngste børn. Det kan være en balancegang at navigere mellem, hvad ældre søskende må, og hvad man må som den yngste. At forhandle hvad der er retfærdigt for den ældre søskende kan synes at være uretfærdigt. </p> <p>Andre gange behøver det ene barn at få lov til noget fremfor det andet. Her er det forældre der må gå forrest og forklare, at der er forskellige regler, som gælder for dem hver især med baggrund i alder og modenhed. Men også at dem som er yngre vil få de samme privilegier som storebror eller storesøster, når de bliver lige så gamle. </p> <p>Men værd at notere sig er også, at man som forældre ikke skal tvinge en teenager eller et lidt yngre barn til at tage lillebror eller lillesøster med overalt. En god regel er at anerkende det vrede et barn har overfor at få et nej, men samtidigt lytte til barnet og sige, at man som forældre hører efter hvad, de siger og anerkender, at I ikke er enige. Lav evt. en aftale om at I taler om det igen på et senere tidspunkt, hvor barnet ikke er vredt.</p> <h2>Hvordan kan man støtte barnet, når det føler sig overset</h2> <p>Den følelse det er at føle sig overset er noget af det værste for et barn - og også for en voksen for den sags skyld. Som forældre er det en af de allervigtigste ting og også sværeste opgaver at anerkende. Ofte står man som forældre i situationer, hvor men skal anerkende barnet, selvom man ikke er enig i det der sker eller har en anden opfattelse. Lyt til barnet og hjælp det med at finde en løsning på det dilemma, det står i. Men anerkend også at følelsen af at være jaloux og misundelig er i i orden, og at det er ok at have de følelser. Nogle gange kan et kram hjælpe, hvis der ikke er ord for de følelser.</p> <p>Når barnets sprog er udviklet, så de forstår og kan omsætte det der bliver sagt, kan man som forældre hjælpe dem med at kigge på situationen udefra og anerkende at situationen er lidt svær. En god ide er dele ens egne tanker som ”Din søster er så lille, at hun helst vil være på arm, jeg synes også det er irriterende ikke at have mine hænder fri, så jeg kan hjælpe dig” og så anerkende det som barnet kan gøre i stedet for at italesætte, at det de gør er forkert; ”Næste gang vil jeg gerne at du hjælper mig med at åbne siderne i bogen, så vi kan læse sammen, hvad siger du til det”? På den måde hjælper man barnet ud af en kattepine og anerkender, at lillesøster er irriterende. Eller spørg barnet om det har en anden ide, så I kan lave ting sammen. Børn vil have vores opmærksomhed og være sammen med os - lige meget om de er 1 ½ år eller teenagere.</p> <p>En af de ting som et større barn sætter allermest pris på, er den fulde opmærksomhed og samværet med forældrene. Man ved, at børns selvværd stiger, hvis de får alenetid med forældrene. Det behøver ikke være et stort arrangement men at lave ting sammen, gå på biblioteket, bage eller læse en bog.</p> <h2>Hvordan rummer man sit barns adfærd</h2> <p>Som udgangspunkt hvis man som forældre har svært ved at rumme sit barns adfærd, kan det være en god ide at se på, hvad adfærden gør ved dig. Som forældre kan det være en god ide at kunne skelne mellem, hvordan barnet oplever situationen, og hvordan adfærden påvirker dig. </p> <p>Forældre reagerer ofte ud fra tidligere oplevelser, og selvom man som forældre bliver påvirket eller bliver så vred, at man næsten ikke være i sig selv, er det utroligt vigtigt at kunne hjælpe barnet videre og give det den omsorg det har brug for. Bagefter kan man så kigge tilbage og se på hændelsen med friske øjne eller tale med sin partner eller andre om det.</p> <p>Men helt bogstaveligt er det jeres opgave som forældre at se, hvad der i virkeligheden ligger til grund for barnets adfærd, samt hvad der er på spil. Hvad er det barnet signalerer med sin adfærd som både kan være verbalt med sprog eller med handlinger. Når et barn bider eller kaster med noget, er det ikke selve det at bide eller kaste, som barnet vil have forældrene skal se. Når det ældre barn råber og smækker med døren er det for at få vores opmærksomhed og kontakt med forældrene. Det er i de situationer, når man som forældre bliver mest irriteret og udfordret, at barnet har mest brug for dig og din omsorg – også til at blive hjulpet videre og til at håndtere situationen selv - og ud af den tilstand som har gjort barnet vredt, irriteret eller hjælpeløst.</p> <h2>Bevar rutinerne for det ældre barn</h2> <p>Det kan være overvældende som forældre at rumme alle de aktiviteter og rutiner, man har i en familie, når der kommer et nyt barn. Børn har brug for tryghed, og de rutiner de er vant til, som fritidsinteresser kan være vigtige at bevare, så godt som muligt. Det kan være der i en periode er brug for lidt hjælp udefra f.eks. andre forældre eller bedsteforældre, så det store barn får en hverdag der ligner den det kender – og så det også føler, at der ikke bliver taget noget fra det, når mor eller far er optaget af den lille nye. Det kan også være, at man ikke skal flytte det store barn ind i nyt værelse den dag, den lille ny kommer hjem, så barnet føler det bliver skubbet væk og den lille ny tager pladsen. Opstart i daginstitution er et andet eksempel på, at det med held kan foretages før den lille ny kommer, så der er en rutine, og barnet ikke oplever at blive sendt væk.</p> <h2>Forslag til hvad man kan gøre, hvis man oplever søskendejalousi</h2> <p>Nogle råd til, hvordan man som forældre kan forebygge søskendejalousi, kan være:</p> <ul> <li>Lyt til barnet og anerkend dets følelser</li> <li>Hjælp barnet ud af en konflikt det ikke selv kan overskue</li> <li>Lad børn fortælle, hvad de føler i et skænderi</li> <li>Lad børnene være sig selv</li> <li>Alenetid med hvert barn</li> <li>Hjælp dem med at finde på lege og andre aktiviteter, som drejer sig mere om samarbejde end om konkurrence</li> <li>Er der et mønster for, hvornår problemerne er til stede? Kan du bryde det mønster ved at tilbyde andre aktiviteter på disse tidspunkter?</li> <li>Vær retfærdig - men det betyder ikke nødvendigvis ens behandling</li> <li>Sørg for, at børn får nok tid og rum for sig selv</li> <li>Det spiller ingen rolle, hvem der begyndte</li> </ul> <h2>Involver storebror eller storesøster</h2> <p>Hvordan kan du involvere og forberede et barn før og efter fødslen af en lillebror eller lillesøster?</p> <ul> <li>Se på babybilleder fra, da barnet selv var baby</li> <li>Diskutér navn til det nye familiemedlem </li> <li>Forklar, at babyen kommer til at behøve meget hjælp, lad det store barn forslå løsninger</li> <li>Involver barnet i at hjælpe til med babyen - f.eks. ved at hente bleer, være med til badning, trille vogne og lignende</li> <li>Ros barnet, når det behandler babyen mildt og forsigtigt</li> <li>Forklar det store barn hvad det må, og ikke hvad det gør forkert eller ikke må</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=4C1E74A6A8AD4609AE5A6A37EC62FED4&_z=z">Aldersforskel på søskende</a></li> </ul> <h2>Litteratur</h2> <ul> <li>Søskende af Margrethe Brun Hansen. Politikens Forlag, 2016</li> <li><a href=" https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/soeskende_sundhed_2018">Søskende og Sundhed</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">26556</TextField> <TextField Name="PageTitle">Søskendejalousi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Søskendejalousi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-02T15:28:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{64440E78-ABE1-467E-AC66-325E677D15A1}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Søskendejalousi er helt naturligt. Jalousi er hyppigere ved lille aldersforskel og samme køn.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">jalousi, Søskendejalousi, børn og aldersforskel, børn og jalousi, søskendekonflikter</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.793 characters