feberkramper (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{E19705AF-DB33-4D27-B310-CAA25D4C6270}" Name="feberkramper" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{15A2462A-9FE7-4734-B56D-2F2E8EEEAF72}" SortOrder="200" PublishDate="2010-03-18T13:12:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Feberkramper med en temperatur over 38&deg;C ses&nbsp;hos 2-5 % af b&oslash;rn mellem &frac12; og 5 &aring;r</li>
    <li>Feber er den hyppigste &aring;rsag til kramper hos b&oslash;rn</li>
    <li>Simple feberkramper varer mindre end 15 min., omfatter typisk hele kroppen, og optr&aelig;der kun &eacute;n gang per d&oslash;gn </li>
    <li>Komplicerede feberkramper varer mere end 15 min og/eller omfatter kun en del af kroppen og/eller optr&aelig;der flere gange i l&oslash;bet af &eacute;t d&oslash;gn </li>
    <li>Feberkramper virker voldsomt, men er ufarlige, og prognosen er generelt god p&aring; lang sigt</li>
    <li>Kramper udover 5 min. kan behandles med krampeh&aelig;mmende medicin, som kan gives i munden eller via endetarmen</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er feberkramper hos b&oslash;rn?</h2>
<p>Feberkramper er krampeanfald hos b&oslash;rn under 5 &aring;r, som har feber, dvs. temperatur over 38&deg;C, og som ikke samtidigt har tegn p&aring; infektion i hjerne- eller hjernehinder eller anden &aring;rsag til, at kramperne er blevet udl&oslash;st.&nbsp;Feberkramper er ufarlige, men virker meget skr&aelig;mmende.</p>
<p>N&aring;r man har feber, opst&aring;r der forandringer i hjernen. De medf&oslash;rer, at t&aelig;rsklen for, hvorn&aring;r der udl&oslash;ses kramper, er lavere. Man kan forestille sig, at det er de normale elektriske signaler mellem hjerneceller, som "l&oslash;ber l&oslash;bsk" p&aring; grund af feberen. Denne t&aelig;rskel stiger med alderen, og det er derfor ikke s&aring; tit, at voksne f&aring;r feberkramper.</p>
<h2>Hvad er symptomerne p&aring; feberkramper?</h2>
<p>Kramperne kommer som regel tidligt i forl&oslash;bet af en infektion, typisk den f&oslash;rste dag barnet har feber. Kramperne begynder ofte som en stivhed i hele kroppen og g&aring;r derefter over i hurtige rykninger, normalt i b&aring;de arme og ben. De varer oftest mindre end 3-4 minutter, i sj&aelig;ldnere tilf&aelig;lde op mod 10 minutter.</p>
<p>Feberkramper er ufarlige, men virker meget skr&aelig;mmende. Mange for&aelig;ldre fort&aelig;ller, at de frygtede, at barnet skulle d&oslash; under anfaldet. Under s&aring;danne omst&aelig;ndigheder kan det v&aelig;re vanskeligt at t&aelig;nke fornuftigt. Men man anbefaler, at man fors&oslash;ger at tage det roligt og ser, hvordan krampeanfaldet arter sig: l&aelig;g specielt m&aelig;rke til, om der er rykninger i b&aring;de arme og ben, og om der er rykninger p&aring; en eller begge sider af kroppen.</p>
<h3>Hvilke symptomer skal du v&aelig;re s&aelig;rlig opm&aelig;rksom p&aring;?</h3>
<p>B&oslash;rn under 12-18 mdr., der har f&aring;et feberkramper efter feber i mindre end 1 time og med en temperatur under 40&deg;C, har en &oslash;get risiko for at f&aring; feberkramper igen.</p>
<h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3>
<p>Diagnosen stilles ud fra en typisk sygehistorie med feber/temperaturstigning og samtidige kramper.&nbsp;</p>
<p>Ved unders&oslash;gelsen tjekker l&aelig;gen b&aring;de hals, &oslash;rer og lunger, og udf&oslash;rer enkle tests for at udelukke hjernehindebet&aelig;ndelse eller andre tegn p&aring; sygdom. Blodpr&oslash;ver eller andre unders&oslash;gelser er un&oslash;dvendige ved anfald, som hurtigt holder op, og hvor der ikke er tegn p&aring; alvorlig sygdom.</p>
<p>I enkelte tilf&aelig;lde kan det blive n&oslash;dvendigt med&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=793D883C112044B2A513D2D3B14F87EB&amp;_z=z">EEG-unders&oslash;gelse</a>&nbsp;(unders&oslash;gelse af elektrisk aktivitet i hjernen). Dette kan komme p&aring; tale i s&aelig;rlige tilf&aelig;lde, hvor anfaldet har haft et us&aelig;dvanligt forl&oslash;b. Dette overvejes:</p>
<ul>
    <li>hvis kramperne har varet over 15 minutter</li>
    <li>ved gentagne anfald samme dag/dage</li>
    <li>hvis der kun er rykninger i den ene side af kroppen</li>
</ul>
<p>EEG anbefales ogs&aring; hos b&oslash;rn, som har haft&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=A679DC09689449BD9D86B48A1A06A52E&amp;_z=z">epilepsi</a>, eller hvor der er epilepsi i n&aelig;rmeste familie. </p>
<p>I enkelte tilf&aelig;lde, hvor kramperne kun har v&aelig;ret i den ene side (fokale), vil&nbsp;der ogs&aring; v&aelig;re grund til at skanne hjernen.</p>
<h2>Hvorfor f&aring;r man feberkramper?</h2>
<p>Hjernens temperaturt&aelig;rskel for kramper bliver lavere ved&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=C24FEE000D9D4618953A535A818163FB&amp;_z=z">feber</a>. N&aring;r kropstemperaturen overstiger denne t&aelig;rskel, f&aring;r barnet kramper.</p>
<h3>Smitter feberkramper?</h3>
<p>Feberkramper smitter ikke. Feberkramper udl&oslash;ses typisk af en virusinfektion, som er smitsom.</p>
<h3>Er feberkramper arveligt?</h3>
<p>Feberkramper er delvist arveligt. Hos 10-20 % har for&aelig;ldre og s&oslash;skende ogs&aring; haft sygdommen. Feberkramper ses derfor hyppigere i nogle familier.</p>
<h2>Hvordan behandler man feberkramper?</h2>
<h3>F&oslash;rstehj&aelig;lp</h3>
<ul>
    <li>S&oslash;rg for at barnet ikke skader sig eller sl&aring;r hovedet under anfaldet</li>
    <li>Afk&oslash;l barnet ved, at det har mindst muligt t&oslash;j p&aring;. Fjern dynen og s&aelig;nk rumtemperaturen</li>
    <li>Efter at anfaldet er overst&aring;et, giv da feberneds&aelig;ttende medicin (paracetamol)</li>
</ul>
<h3>Ved langvarige anfald (&gt; 5 min)</h3>
<p>Hvis anfaldene varer mere end 5 minutter og fortsat er til stede, n&aring;r l&aelig;gen kommer, giver man diazepam i endetarmen eller midazolam i munden. Begge er krampeh&aelig;mmende mediciner. Medicinen virker lige s&aring; hurtigt, som n&aring;r medicinen spr&oslash;jtes direkte i blodet. Denne medicin er ogs&aring; almindeligt udstyr i en l&aelig;getaske.</p>
<p>Hvis et barn har haft feberkramper tidligere, kan man f&aring; recept p&aring; denne medicin for at kunne behandle eventuelle fremtidige anfald selv. L&aelig;gerne anbefaler da at give denne medicin, hvis anfaldet varer l&aelig;ngere end 5 minutter: Lad l&aelig;gen og apoteket vejlede om, hvorledes medicinen skal gives.</p>
<h3>Hvad kan jeg selv g&oslash;re?</h3>
<p>Tag det roligt. Det virker meget voldsomt, og man har angst for, at barnet d&oslash;r, selvom dette ikke er tilf&aelig;ldet.&nbsp;</p>
<h3>Hvordan undg&aring;r jeg at f&aring; eller forv&aelig;rre feberkramper?</h3>
<p>S&oslash;rg for at barnet er lejret liggende, s&aring; vidt muligt p&aring; siden og&nbsp;med frie luftveje.</p>
<p>Afk&oslash;l barnet.</p>
<h3>Hvorn&aring;r skal jeg s&oslash;ge hj&aelig;lp?</h3>
<p>Kald ambulance med det samme, hvis det er f&oslash;rste gang, eller hvis krampen ikke oph&oslash;rer indenfor mindre end 5 minutter.</p>
<h3>Hvorn&aring;r behandler man feberkramper?</h3>
<p>N&aring;r krampen ikke oph&oslash;rer indenfor 5-10 minutter, vil man fors&oslash;ge at behandle med krampestillende medicin.</p>
<h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2>
<p>Kramperne varer normalt ikke mere end 2-3 minutter, sj&aelig;ldent op til 10 minutter ved simple kramper.</p>
<p>Ca. 1 af 3 b&oslash;rn, som har haft feberkramper, f&aring;r kramper igen ved senere episoder med feber. Hvis barnet f&aring;r feberkramper igen p&aring; et senere tidspunkt, er de lige s&aring; ufarlige som det f&oslash;rste anfald.</p>
<p>Prognosen er god. Det vil sige, at barnet vokser sig fra dette problem. </p>
<p>Hjernen tager ikke skade af en eller flere feberkramper. Kun 1-2 % af ellers raske b&oslash;rn med ukomplicerede simple&nbsp;feberkramper f&aring;r epilepsi senere. Men det svarer stort set til den normale hyppighed af epilepsi i befolkningen. Forekomsten af senere epilepsi er lidt h&oslash;jere ved komplicerede feberkramper, men prognosen ogs&aring; her generelt god.</p>
<h3>Er feberkramper farligt?</h3>
<p>Selve krampeanfaldet er ufarligt og prognosen er generelt god p&aring; lang sigt.</p>
<h3>Hvor hyppigt er feberkramper hos b&oslash;rn?</h3>
<p>2-5 % af alle b&oslash;rn f&aring;r feberkramper. Feberkramper er sj&aelig;ldne f&oslash;r 1-&aring;rsalderen og efter 5-&aring;rsalderen.&nbsp;</p>
<h3>Kan jeg f&aring; feberkramper mere end &eacute;n gang?</h3>
<p>Op mod halvdelen af b&oslash;rn med feberkramper f&aring;r mere end et anfald.</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=793D883C112044B2A513D2D3B14F87EB&amp;_z=z">EEG-unders&oslash;gelse</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=A679DC09689449BD9D86B48A1A06A52E&amp;_z=z">Epilepsi hos b&oslash;rn</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=88C3214D880A424587D3307CE8E76519&amp;_z=z">Feberkramper - for sundhedsfaglige</a></li>
    <li><a href="http://issuu.com/epilepsi/docs/feberkramper_2009/1?e=0">Feberkramper hos b&oslash;rn - Dansk Epilepsiforening</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">2877</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Feberkramper</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Feberkramper</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-05-15T00:00:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Feberramper kommer som regel tidligt i forløbet af en infektion, typisk den første dag barnet har feber. Kramperne begynder ofte som en stivhed i hele kroppen og går derefter over i hurtige rykninger, normalt i både arme og ben.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">DR560 </TextField>
      <TextField Name="ICPC2">N07</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Feberkramper, feberkramper hos børn, Kramper</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

11.338 characters