dysleksi
Portal
/
patienthaandbogen
/
boern
/
sygdomme
/
vaekst-og-udvikling
/
dysleksi
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
om-boern
symptomer
sygdomme
arvelige-og-medfoedte-tilstande
knogler-og-led
blod-og-lymfe
hjertefejl-medfoedte
hormonsygdomme
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
nervesystemet
nyfoedtsmedicin
nyrer-urinveje-koen
overgreb-og-omsorgssvigt-mod-boern
oere-naese-hals
oeje
oevrige-sygdomme
vaekst-og-udvikling
autisme-behandling
autisme-oversigt
autisme-prognose
autisme-symptomer-og-tegn
barnets-foerste-leveuger
boerns-udvikling-milepaele
drenge-og-pubertet
dysleksi
for-tidlig-foedsel-praematuritet
habituel-taagang
haelsenefaestet-betaendelse
lille-hoejde-familiaert-betinget
lille-hoejde
naar-boern-ikke-tager-nok-paa-i-vaegt-vaegthaemning
overvaegt-hos-boern
pubertet
pubertet-for-tidlig
puberteten-tanker-og-foelelser
rakit-engelsk-syge
renlighedstraening-af-boern
stammen
stammen-raad-foerskoleboern
stammen-raad-skoleboern
stammen-raad-unge-voksne
tale-og-sprogforstyrrelser-hos-boern
udviklingshaemning
vegetarkost-for-boern
voksevaerk
oeget-vaekst-hos-boern
diverse
boern-og-kraeft
antibiotikafrie-recepter
undersoegelser
illustrationer
Tips from peaditricians
Bornelaegernes-Boernetips
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7F23C120-DD62-4A10-88CD-6D4396C01EAD}" Name="dysleksi" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{880193A5-B58F-435D-8AAB-417E21726DC4}" SortOrder="900" PublishDate="2011-01-28T17:38:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at læse og stave, som kommer af vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde</li> <li>Dysleksi eksisterer i alle kulturer og sociale klasser og har ikke noget med intelligens gøre</li> <li>Det er vigtigt at komme i gang med specialundervisning tidligt. Det er effektivt og en forudsætning for at klare sig godt på sigt</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er dysleksi (ordblindhed)?</h2> <p>Dysleksi (ordblindhed) er store vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som kommer af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. </p> <p>Personer med dysleksi har særlig svært ved at læse ord, som de ikke har set skrevet før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx "kulde" læst som "kunne", og "dig" skrevet "din". </p> <p>Når man har dysleksi, har man svært ved at lære at læse og stave. Det er ikke nogen sygdom; og dysleksi er ikke defineret ved nogen enkelt psykologisk eller fysiologisk årsag. </p> <p>Langt de fleste tilfælde af dysleksi skyldes vanskeligheder med at få fat i de enkelte sproglyde (fonemer) i talt sprog og med at sætte sproglydene sammen til stavelser og ord. Det er disse enkeltlyde, der er grundlaget for skriften (bogstaverne). </p> <p>Dysleksien kommer af vanskeligheder med at opdele sammenhængende tale i enkeltlyde – og med at få enkeltlyde til at smelte sammen til stavelser og ord. Dysleksi forekommer da også hyppigt sammen med en forsinket udvikling af sproget. Cirka 50% af børn med alvorlige sproglige udviklingsforstyrrelser får også læsevanskeligheder.</p> <p>Dysleksi forekommer hyppigere i nogle familier end i andre. Tvillingeundersøgelser og genetiske undersøgelser har vist, at arvelige faktorer har stor betydning. </p> <p>Dysleksi skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Der er ikke dokumenteret virkning af særlige træningsprogrammer for syn, samsyn eller hukommelse, selv om de tilbyde af flere firmaer.</p> <h2>Hvor udbredt/hyppige er disse læse- og staveproblemer?</h2> <p>Forekomsten af dysleksi er ca. 8 % i skolealderen og blandt unge under uddannelse, men tallet er selvfølgelig usikkert i de første klasser. </p> <p>Der er mange flere med dysleksi i erhvervsuddannelserne end i mellemlange og lange videregående uddannelser. I 1990 beskrev 7 % af de voksne 19-65-årige (ca. 250.000) sig selv som ordblinde. Dette tal har nok ikke ændret sig meget siden.</p> <p>Dysleksi er lidt hyppigere blandt drenge end blandt piger, især hvis man ser på de alvorligste tilfælde. </p> <p>Dysleksi er den mest almindelige årsag til store læse-stavevanskeligheder, hvilket er den hyppigste indlæringsvanskelighed i skolealderen.</p> <h2>Andre vanskeligheder med at lære at læse og stave</h2> <p>Der findes andre vanskeligheder med at lære at læse end dysleksi. Nogle børn har svært med at forstå sproget, når de læser. De læser altså de enkelte ord godt (modsat dyslektikere), men har svært ved at forstå, hvad de læser. </p> <p>Sådanne vanskeligheder kan bl.a. komme af generelle sproglige udviklingsvanskeligheder, af mangelfuld aktivering af forhåndsviden og forståelsesressourcer, eller de kan skyldes, at dansk er et andetsprog eller fremmedsprog.</p> <h2>Hvad er kendetegnene (symptomerne) ved dysleksi?</h2> <p>Dysleksi viser sig generelt ved, at barnet har meget svært ved at komme i gang med den første læsning og stavning – til trods for almindelig undervisning. Der er tre hovedkendetegn:</p> <ul> <li>Store vanskeligheder med at læse ord, som barnet ikke har set før. I lang tid kan det være vanskeligt for barnet bare at sætte lyd på helt enkle kombinationer af bogstaver, "do", "kæ", "un" osv.</li> <li>Mange læsefejl, som er i modstrid med, hvordan bogstaverne normalt udtales, fx "din" læst som ”dig”, "kommer" som ”kom”, "sort" som ”solen”. Der er ikke noget system i fejlene</li> <li>Store vanskeligheder med at stave</li> </ul> <h3> Almindelige sproglige problemer ved dysleksi</h3> <p> Det er almindeligt, at børn (og voksne) med dysleksi også har svært ved at opdele talte ord i enkeltlyde og fx at sige, hvad der bliver tilbage, fx ”mad” uden ”m”-lyden, eller at tælle antallet af lyde i korte hørte ord. </p> <p>Det er også et almindeligt kendetegn ved dysleksi, at der skal flere gentagelser til for at lære lyden af nye ord og orddele. Man kan derfor høre børn og voksne med dysleksi tøve over for mindre kendte ord og udelade eller bytte om på nogle af lydene. Dysleksi er dermed ofte forbundet med vanskeligheder med at lære fremmedsprog som fx engelsk. </p> <h3> Tidlige tegn</h3> <p> Man kan ikke være sikker på, at et barn har dysleksi, før barnet har modtaget relevant undersøgelse. Følgende faktorer øger dog risikoen for dysleksi:</p> <ul> <li>Børn, hvor den ene eller begge forældre har dysleksi, har en ca. 4 gange højere risiko for at få dysleksi</li> <li>Børn, som begynder at tale sent, og som har en forsinket sproglig udvikling</li> <li>Børn, som er lang tid om at lære nye ord godt nok til, at de selv kan bruge dem</li> <li>Børn som har svært ved at lege med at udtale ordene og fx finde ord med samme lyd</li> <li>Undervisningsministeriet administrerer en netbaseret risikotest for ordblindhed (dysleksi). Den kan bruges fra slutningen af 0. klasse til slutningen af 1. klasse. Risikotesten har acceptabel forudsigelsesværdi fra ca. 1. klasse (over 80 % følsomhed ved 10 % falske positiver)</li> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Faguddannet personale kan godt stille diagnosen allerede fra 2. klasse, men der er langtfra tradition i alle kommuner for at gøre det. Diagnosen bygger på en grundig undersøgelse (testning) for de kendetegn, som er nævnt ovenfor.</p> <p>En national, netbaseret ordblindetest er i brug i alle danske kommuner fra slutningen af 3. klasse. Den kan foretages på den enkelte skole af faguddannet personale. Forældrene har ret til at få lavet testen på deres barn.</p> <p>Lægen stiller ikke diagnosen, men lægen vil undersøge syn og hørelse og evt. henvise til yderligere undersøgelser, hvis der er mistanke om andre årsager til vanskelighederne.</p> <h2>Hvorfor får man dysleksi?</h2> <p>Der er ikke én årsag til dysleksi, men mange. Det vil sige, at dysleksi er en såkaldt multifaktoriel tilstand. </p> <h3>Arv</h3> <p> Arv spiller en rolle, men den arvelige komponent er spredt over rigtig mange dele af arveanlæggene – og er ikke den samme i alle familier. Der er altså ikke noget enkelt gen, der medfører dysleksi. Det betyder, at arv kan have betydning for nogle af forudsætningerne for læsetilegnelse. Det er ligesom med højdespring; nogle har bedre forudsætninger, fordi lange, stærke ben er almindelige i familien. </p> <h3>Sociale årsager</h3> <p> Der er også sociale dimensioner. De omfatter bl.a. barnets muligheder for – og eget engagement i – aktiviteter med sproglyde og bogstaver. De omfatter også omgivelsernes fleksibilitet over for barnets udvikling. </p> <p>Dysleksien bliver et handicap, når omgivelserne (og barnet selv) forventer en hurtigere læse- og staveudvikling, end barnets forudsætninger og udholdenhed rækker til. Så får barnet ikke lært det grundlæggende i læsning, og dermed bliver både læsning og stavning fundamentalt usikker.</p> <h3> Psykologisk dimension</h3> <p> Endelig er der en meget vigtig psykologisk dimension. Børn og unge med dysleksi bliver oftest ramt på selvtilliden. De sammenligner sig selvfølgelig med klassekammeraterne. Og de risikerer at komme ind i en ond cirkel, hvor de undviger alt med læsning og stavning, og hvor de dermed ikke får den helt afgørende øvelse, der skal til for at komme videre. </p> <h2> Hvordan behandler man dysleksi?</h2> <p> Udgangspunktet er en erkendelse af dysleksien og en grundig undersøgelse af barnets (elevens eller den voksnes) færdigheder og forudsætninger. Dermed kan specialunderviseren fastlægge indhold og niveau i undervisningen. Det er skolens (kommunens) opgave, og det er meget vigtigt, at skolen tager hånd om dysleksien så tidligt som muligt, det vi sige allerede, når man finder væsentlig risiko for dysleksi.</p> <p>For de fleste børn og unge med dysleksi er det en stor lettelse at få at vide, at de har dysleksi: det er et ret afgrænset problem, det er ikke deres skyld, og de er ikke dumme. Med en ordentlig forklaring kan de også indse, at de selv er nødt til at gøre en indsats. Dysleksi betyder, at læseudviklingen kræver en større indsats, ikke at det er umuligt at lære at læse.</p> <p>For den typiske elev med dysleksi bør en væsentlig del af læse- og staveundervisningen foregå i små grupper eller som eneundervisning. Ellers kan undervisningen ikke tilpasses ordentligt til eleven. Undervisningen vil normalt gå langsommere frem, og den vil også arbejde med elevens forudsætninger, hvor det er nødvendigt.</p> <h2> Hvornår bør I søge hjælp?</h2> <p> Tal med barnets lærer om jeres bekymring, fx hvis der er tidlige tegn på dysleksi. I mange tilfælde vil læreren holde ekstra øje med, hvordan barnet klarer opgaver i skolen. Det er almindeligt, at læreren har brug for at rådføre sig med skolens læsevejleder.</p> <p>Hvis de tidlige tegn fortsætter i nogle af kendetegnene ved dysleksi i 1.-2. klasse, er det almindeligt at inddrage kommunens læsekonsulent eller tilsvarende fra pædagogisk psykologisk rådgivning. Det er vigtigt, at læreren (skolen) lægger en plan for, hvordan barnet kan støttes. Forældrene skal kende planen og have en rolle i den. Hvis samarbejdet slet ikke fungerer, må forældrene kontakte skolens ledelse. </p> <p>Hvis barnet er alene med vanskelighederne, er de almindelige reaktioner:</p> <ul> <li>at barnet forsøger at undgå læsning – og skolen i det hele taget</li> <li>at barnet kommer længere bagefter sine klassekammerater</li> <li>at barnet mister selvtillid, og </li> <li>at barnet bliver trist og holder sig mere for sig selv</li> </ul> <h2> Bedre færdigheder kræver øvelse</h2> <p> Læsning og stavning er færdigheder; og man bliver ikke bedre uden øvelse. Det skal vel at mærke være barnet selv, der øver sig, ikke kun andre, der læser op. Man bliver heller ikke en rigtig fodboldspiller af at ligge på sofaen og se andre spille fodbold i fjernsynet.</p> <p> Der kan være lang vej for barnet; og barnets selvtillid og udholdenhed kommer på prøve. Der vil altid være op- og nedture. Det er vigtigt, at målene er realistiske, at opgaverne er overkommelige, og at fremgang er synlig. Her kan forældre og pårørende hjælpe.</p> <h2> Hvad kan I selv gøre?</h2> <p> Skole-hjem-samarbejdet skal fungere. Det kan fx dreje sig om, at hjemmet følger op på aftaler med læreren om, hvad barnet øver sig på, hvor meget, og hvilken støtte forældre eller andre kan give. Hjemmet må ikke blive endnu en skole. Sammen med barnet skal I finde en balance mellem skolearbejdet og fritiden. Det er vigtigt, at skolearbejdet ikke kun er en sur affære. </p> <p>I kan hjælpe barnet på mange måder. Måske kan det ”blot” dreje sig om at høre på, at barnet læser op fra en læsebog eller lignende. Måske kan det dreje sig om at skiftes til at læse – og at tale om nye ord, så barnet får brugt dem selv. Det kan også dreje sig om at udtale ordene (over) tydeligt, at minde barnet om bogstavernes lyde, at strække lydene i staveord ud ét ad gangen (”sss ooo lll”), og at læse svære ord, når barnet går helt i stå. </p> <p>Det er ikke nogen god idé at søge alternativ behandling, samsynstræning og lignende. Risikoen for endnu et nederlag til barnet er meget stor, og nye nederlag er noget af det sidste, barnet har brug for. Det er meget bedre for barnet at øve sig med overkommelige læseopgaver. Følg skolens råd om evt. ekstra støtte. </p> <p>Voksne med dysleksi eller andre læsevanskeligheder har ret til gratis undervisning. Kontakt et voksenuddannelsescenter (VUC) i nærheden.</p> <h4> Hjælp med alle de andre fag, som kræver læsning</h4> <p> Dysleksi kan give problemer med at følge med i de fleste af skolens fag, fordi de forudsætter, at man kan læse og skrive. IT-hjælpemidler kan være en god støtte; men man må regne med, at det tager længere for dyslektikeren at lære (at bruge) de mange fagord og –udtryk i skolens fag. Især fremmedsprog vil være en udfordring. Derfor er der brug for en undervisning, som tager hensyn. Eventuelt kan forældre eller andre hjælpe efter aftale med faglærerne. </p> <p>Det har uvurderlig betydning, at børn med dysleksi kan få uhindret lejlighed til at udfolde deres talenter i fx naturfag eller på andre områder.</p> <h4> Hjælpemidler</h4> <p> Der findes mange gode hjælpemidler i form af programmer eller apps. De kan fx læse ord og tekst op (også fra billeder), sådan at eleven ikke bliver (så) handicappet i alle de andre skolefag. Der findes også skrivestøtte i form af stavekontrol og programmer, der kan komme med forslag til ord, som eleven kun har skrevet lidt af. For nogle virker automatisk tale-til-tekst omformning også fint. Programmerne kræver dog i alle tilfælde instruktion og nogen øvelse. Hvis barnet ikke får denne instruktion, må I bede om den. </p> <p>Ingen af de aktuelle hjælpemidler er midler til at blive en bedre læser eller til at overvinde dysleksi. Derfor er de ikke nok i sig selv. De kan ikke erstatte særlig tilrettelagt undervisning.</p> <h2> Hvordan er langtidsudsigterne?</h2> <p> Langtidsudsigterne er oftest gode, især hvis dyslektikeren bliver ved med at arbejde med sin læsning og stavning. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve er ofte gode i naturfag, selv om de gennemgående er klart under middel i skriftlig dansk og stavning, og i mundtlig og skriftlig engelsk. </p> <p>Trods dysleksi klarer rigtig mange sig igennem en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Den bedst kendte risiko er nok, at den unge dropper ud af en erhvervsuddannelse. På den anden side er der mange fremtrædende personer med dysleksi i underholdning, politik og erhvervsliv. </p> <h2> Støtteforeninger og yderligere hjælp</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.ordblindeforeningen.dk/" target="_blank">Ordblindeforeningen</a> i Danmark organiserer både mennesker med dysleksi og forældre til børn med dysleksi og har en rådgivningsfunktion. </li> <li>Alle med dysleksi har adgang til <a rel="noopener noreferrer" href="https://nota.dk" target="_blank">Nota</a>, et bibliotek for lydbøger og tilgængelige tekster til skole og uddannelse</li> <li><span>På <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.ordblindhed.dk/" target="_blank">ordblindhed.dk</a> kan borgere, pårørende og fagfolk finde viden om ordblindhed og støttemuligheder på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-, kultur- og socialområdet</span></li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.videnomlaesning.dk/media/1955/ordblindhed-i-grundskolen-juni-2016.pdf" target="_blank">Ordblindhed i grundskolen – et inspirationsmateriale</a>. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling</li> <li>Ordblindhed: en håndbog til forældre. Fagfolk er velkomne til at læse med. Af Karl-Åge Andreasen og Birgit Dilling Jandorf. Special-Pædagogisk Forlag. 2. udgave. 2013</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">15298</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dysleksi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dysleksi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-08-21T10:23:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Når man har dysleksi, har man nedsat evne til at forarbejde talt sprog, skriftligt sprog og lyde. Dysleksi eksisterer i alle kulturer og sociale klasser og har ikke noget med intelligens gøre</TextField> <TextField Name="MetaTagTitle">Ordblindhed (dysleksi)</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DR480</TextField> <TextField Name="ICPC2">P24</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Dyslexia, læsebesvær, lærevanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, ordblind, skrivevanskeligheder, ordblindhed, dysleksi, ordblind</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.296 characters