blodtype- immunisering-incl-rhesus-immunisering
Portal
/
patienthaandbogen
/
graviditet
/
Sygdomme og komplikationer
/
komplikationer-i-graviditeten
/
blodtype- immunisering-incl-rhesus-immunisering
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
Sygdomme og komplikationer
graviditet-og-sygdom
komplikationer-i-graviditeten
akut-fedtlever-i-graviditeten
at-miste-en-graviditet-i-andet-trimester
blodprop-i-graviditeten
blodtype- immunisering-incl-rhesus-immunisering
bloedning-i-graviditeten
baekkensmerter-under-graviditeten
Bloedning i tidlig graviditet foerste trimester
fastvokset-moderkage-placenta-accreta
flerfoldsgraviditet
fostervaekst-og-vaegtafvigelse
forliggende-moderkage-placenta-praevia
for-tidlig-vandafgang
gentagne-graviditetstab
gravid-skade-mod-maven
graviditet-uden-for-livmoderen
hellp-syndrom
hudkomplikationer-i-graviditeten
kardiomyopati-graviditetsrelateret
leverbetinget-graviditetskloe
moderkageloesning-abruptio-placenta
overbaaren-graviditet
skadelige-bakterier-og-parasitter-ift-graviditeten
spontan-abort
svangerskabsforgiftning-praeeklampsi
infektioner-i-graviditeten
foedsel
barsel
amning-og-rusmidler
diverse
socialmedicin
undersoegelser
illustrationer
graviditet-foedsel-barsel
graviditetsgener
symptomtjekker
graviditetskalender
graviditetsguiden
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7FFA3E7A-E0FE-4466-BA3D-BDED1F94544E}" Name="blodtype--immunisering-incl-rhesus-immunisering" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{09E39664-BD55-47A8-813E-5822FB665E7E}" SortOrder="350" PublishDate="2009-12-05T00:43:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Gravide kan i nogle tilfælde danne antistoffer mod deres barns røde blodlegemer</li> <li>Det mest kendte og hyppigste er rhesus immunisering, hvor en rhesus negativ kvinde danner rhesus antistoffer i blodet under en graviditet med et rhesus positivt barn</li> <li>Alle gravide bliver tilbudt en blodprøve tidligt i graviditeten, der kan vise: <ul> <li>hvilken blodtype de har </li> <li>om de har antistoffer i blodet</li> </ul> </li> <li>Rhesus negative mødre har desuden tilbud om at få bestemt fosterets rhesus type vha. af en blodprøve, der tages hos egen læge i graviditetsuge 25</li> <li>Hvis barnet er rhesus positivt, og der ingen antistoffer er dannet, anbefales at den gravide får en indsprøjtning for at forebygge, at der dannes antistoffer, dels omkring uge 29 og igen efter fødslen</li> <li>Blodtype immunisering kan føre til blodmangel hos barnet, der kan blive alvorlig</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er blodtypeimmunisering</h2> <p>På overfladen af de røde blodlegemer findes en gruppe antigener (proteiner). Et sådant antigen kan føre til, at der dannes andre proteiner (antistoffer), som binder sig til antigenet. Når et antistof binder sig til et antigen, udløser det en immunologisk reaktion. Hele denne proces, som ender med at der dannes antistoffer, kaldes blodtypeimmunisering.</p> <p>Den hyppigste form for blodtypeimmunisering er rhesus immunisering. Der findes flere rhesus antigener på overfladen af vores røde blodlegemer. Det antigen, der oftest dannes antistoffer imod, er rhesus D.</p> <p>I det følgende fokuseres især på rhesus immunisering med dannelse af anti-D, da det er er den hyppigste. Der findes imidlertid andre former for blodtypeimmunisering, som rhesus typerne c, C, E samt blodtypen Kell. Af disse er immunisering med dannelse af anti-c og anti-K særligt alvorlige.</p> <h3>Rhesus positiv eller rhesus negativ</h3> <ul> <li>De personer, som har rhesus-antigener på overfladen af de røde blodlegemer, kalder man rhesus positive</li> <li>De personer, som ikke har rhesus-antigener på overfladen af de røde blodlegemer, kalder man rhesus negative</li> </ul> <p>Det er medfødt, om man er rhesus positiv eller negativ.</p> <h3>Rhesus negativ og graviditet </h3> <p>En rhesus negativ kvinde, som bærer på et rhesus positivt foster, kan danne antistoffer mod fosterets antigener. Rhesus antistofferne kan frit passere over moderkagen til fosteret og binde sig til antigenerne på fosterets røde blodlegemer. Når antistoffet binder sig til antigener på fosterets røde blodlegemer, bliver de røde blodlegemer ødelagt og fosteret kan få blodmangel.</p> <h2>Hvorfor får man rhesus immunisering?</h2> <p>En rhesus negativ kvinde skal udsættes (eksponeres) for rhesus positivt blod før graviditeten eller i den nuværende graviditet, for at hun kan udvikle antistoffer mod rhesus antigenerne på fosterets røde blodlegemer. </p> <p>En rhesus negativ kvinde kan altså kun danne rhesus-antistoffer, hvis hun udsættes for rhesus positivt blod. En sådan eksponering kan opstå, hvis kvinden er gravid med et rhesus positivt barn og kan ske:</p> <ul> <li>i forbindelse med tilfældige blødninger i graviditeten, hvor lidt af fosterets blod kan trænge over i moderens blod <strong></strong></li> <li><strong></strong>i forbindelse med fødslen af et rhesus positivt barn. Der er næsten altid en lille blødning fra fosterets blod over i moderens blod i forbindelse med fødslen. Det betyder, at moderen kan udvikle rhesus antistoffer efter fødslen. Det er den måde, de fleste tilfælde af rhesus immunisering opstår. Næste gang hun bliver gravid kan antistofferne passere moderkagen og angribe fosterets røde blodlegemer, hvis det næste barn også er rhesus positivt</li> <li>i forbindelse med en abort af et rhesus positivt barn</li> </ul> <h2>Hvad er symptomerne på blodtype immunisering hos moren?</h2> <p>I de lette tilfælde, hvor barnet ikke har udviklet blodmangel, har moderen ingen symptomer på rhesus immunisering<strong>.</strong></p> <p>I de tilfælde, hvor barnet har betydelig blodmangel, kan moderen mærke færre fosterbevægelser.</p> <h2>Hvad er symptomerne på blodtype immunisering hos fostret?</h2> <p>Ved svage angreb på fosterets røde blodlegemer, kan fosteret modvirke angrebet ved at danne flere røde blodlegemer. Ved kraftige angreb udvikler fosteret blodmangel. Hvis blodmanglen bliver meget udtalt, kan fosteret få væskeansamlinger i hele kroppen, hjertesvigt, og i værste fald dø inde i livmoderen.</p> <p>Så længe fosteret er i inde i livmoderen, vil affaldsstofferne fra de ødelagte røde blodlegemer overføres til moderens kredsløb, og moderens krop nedbryder og fjerner affaldsstofferne. Efter fødslen skal fosteret selv nedbryde affaldsstofferne, og de kan da aflejres i bl.a. fosterets hud og give gulsot. Hvis fosterets røde blodlegemer er meget ødelagt, ophobes mange affaldsstoffer, hvilket kan føre til hjerneskade hos det nyfødte barn.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Under graviditeten skal du være særligt opmærksom, hvis du synes, at barnet bevæger sig mindre, end det plejer. </p> <p>Når du har født, skal du være særligt opmærksom på <a href="~/link.aspx?_id=DF4ABF7220F543069B3BBE3AE91ECBB4&_z=z">gulsot</a> hos den nyfødte.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen hos moderen?</h3> <p>Diagnosen stilles ved, at der påvises rhesus antistoffer i en blodprøve fra den gravide enten i starten af graviditeten eller i uge 25</p> <ul> <li>Hvis du er gravid, tilbyder din læge dig at få taget en blodprøve ved første lægeundersøgelse. På blodprøven bestemmes din blodtype og det undersøges, om du har blodtypeantistoffer i blodet. Man undersøger for flere typer blodtypeantistoffer, hvoraf rhesus antistoffet anti-D er det hyppigst forekommende </li> <li>Alle rhesus D negative gravide får desuden taget blodprøve hos deres praktiserende læge i uge 25 <ul> <li>Prøverne analyseres for blodtypeantistoffer, men kan også bruges til at bestemme, om fosteret er rhesus positivt eller rhesus negativt. I gravide kvinders blod findes små mængder af frit arvemateriale fra deres fostre. En analyse af det frie arvemateriale kan vise, om fosteret er rhesus positivt</li> <li>Svaret på fosterets rhesustype får man, når man kommer til jordemoder i uge 29 <ul> <li>Hvis fosteret er rhesus negativt, er der ingen risiko for, at moderen kan udvikle antistoffer imod barnets blodlegemer</li> <li>Er fosteret rhesus positivt, er der risiko for, at moderen kan danne antistoffer mod fosterets røde blodlegemer. I disse tilfælde anbefaler man, at den gravide får forebyggende behandling for at forhindre, at der udvikles antistoffer - se nedenfor under behandling</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen hos fosteret? </h3> <p>Almindeligvis stilles diagnosen ikke ved undersøgelse af fosteret, men på en blodprøve på moderen.</p> <p>I meget sjældne tilfælde stilles diagnosen ved, at en ultralydsskanning i graviditeten viser blodmangel hos fosteret.</p> <p>Hvis man har mistanke om, at barnet har udviklet svær blodmangel, udtager man en blodprøve fra fosterets navlesnor. Prøven tages, mens man laver en ultralydsskanning. Barnets blodprocent måles på denne blodprøve. Hvis fosteret har en lav blodprocent, giver man blodtransfusion gennem navlesnoren. Det kan være nødvendigt at gentage blodtransfusion efter nogle uger.</p> <h3>Smitter rhesus immunisering?</h3> <p>Rhesus immunisering smitter ikke.</p> <h3>Er rhesus immunisering arveligt?</h3> <p>Blodtypen bestemmes af, hvilken blodtype ens forældre har. På den måde er det arveligt bestemt, om man er rhesus positiv eller negativ. Men det er ikke arveligt, om man udvikler rhesus immunisering. Selvom man får blodtypen rhesus negativ, afhænger risikoen for at udvikle rhesus immunisering af, om ens barn er rhesus positivt. </p> <h2>Hvordan behandler man gravide der er rhesus negative</h2> <h3>1. Hvis du er rhesus negativ og ikke har dannet antistoffer</h3> <p> Hvis du er rhesus negativ og ikke har dannet antistoffer, får du tilbudt forebyggende behandling.</p> <h4>Forebyggende behandling, hvis du ikke har dannet antistoffer</h4> <p>I Danmark tilbydes alle gravide, som er rhesus negative og ikke har dannet antistoffer, behandling med et stof (anti-D), som forebygger dannelsen af rhesus antistoffer. Anti-D gives som en enkelt indsprøjtning med 250-300 mikrogram i graviditetsuge 29, hvis fosteret er rhesus positivt. </p> <p>Anti-D gives desuden indenfor 72 timer efter en fødsel, hvis en rhesus negativ kvinde har født et rhesus positivt barn.</p> <p>Alle rhesus negative gravide, som efter 8. graviditetsuge eller mere, har haft en spontan eller provokeret abort, graviditet uden for livmoderen eller slag/stød mod maven skal også have anti-D forebyggende.</p> <h4>Hvad kan der ske uden forebyggende behandling</h4> <p>Hvis man ikke giver forebyggende behandling med rhesus profylakse (anti-D), kan en rhesus negativ kvinde udvikle rhesus immunisering.<strong></strong> Risikoen for at udvikle rhesus immunisering er:</p> <ul> <li>mellem 2 % til 16 % efter hun har født et rhesus positivt barn</li> <li>3,5 % og 5,5 % efter en spontan eller provokeret abort med et rhesus positivt barn</li> </ul> <p>Efter man er begyndt at give forebyggende behandling til alle rhesus negative kvinder, som enten aborterer eller føder rhesus positive børn, opstår der kun meget få tilfælde med alvorlig rhesus immunisering i Danmark.</p> <p>Der er ingen negative virkninger for barnet ved, at moderen får rhesus profylakse. For moderen er der teoretisk en lille risiko for, at hun kan reagere med utilpashed på indsprøjtningen. Derfor bliver hun observeret ca. 1/2 time efter at have fået indsprøjtningen.</p> <h3>2. Hvis du har udviklet blodtype antistoffer før graviditeten</h3> <p>I disse tilfælde vil der være antistoffer i den blodprøve, der tages hos egen læge i starten af graviditeten.</p> <p>Du vil blive henvist til fødeafdelingen for at få undersøgt, om det barn du venter i denne graviditet, kan påvirkes af de antistoffer, du har. Du vil derfor få taget en blodprøve for at bestemme fosterets blodtype. </p> <ul> <li>Hvis de antistoffer, du har, ikke kan påvirke dit barn, fordi det har en anden blodtype end det første barn, er der ingen risiko for barnet. I de tilfælde vil du blive anbefalet at få taget ny blodprøve i uge 25 og 32 for at undersøge, om du evt. skulle have udviklet andre blodtypeantistoffer</li> <li>Hvis de antistoffer, du har, kan påvirke barnet, vil du blive fulgt på specialafdeling med kontrol af mængden af antistoffer en gang om måneden og fra ca. uge 16 med kontrol af fosteret ved hyppige ultralydsskanninger <ul> <li>Hvis man ved kontrol finder tegn på, at barnet har udviklet betydende blodmangel, vil du blive henvist til Rigshospitalet, hvor man kan give blodtransfusion til barnet, mens det er i livmoderen</li> <li>Efter blodtransfusion skal man fortsat følge udviklingen med ultralydsundersøgelser, og det er oftest nødvendigt at gentage blodtransfusion efter et par uger</li> </ul> </li> </ul> <h3>3. Hvis du udvikler blodtype antistoffer under graviditeten</h3> <p>Du vil blive henvist til fødeafdelingen for at få undersøgt barnets blodtype på en blodprøve fra dig, og man vil undersøge hvor meget af antistoffet - titeren - der er dannet. </p> <ul> <li>Hvis man får bekræftet, at der er udviklet antistoffer, der kan påvirke barnet, vil du blive fulgt med kontrol af mængden af antistoffer en gang om måneden. <ul> <li>Hvis der påvises en titer af anti-D, der er højere end 32, eller man påviser anti-c eller anti-K i lille mængde, vil man følge mængden af antistof ved en blodprøve hver 4. uge samt følge udviklingen med ultralydsundersøgelse af barnet fra uge 16 fra få dage til 2 ugers interval</li> <li>Hvis man ved kontrol finder tegn på, at barnet har udviklet betydende blodmangel, vil du blive henvist til Rigshospitalet til nærmere undersøgelse. Man kan der undersøge fosterets blodprocent vha. en blodprøve fra fosterets navlesnor og samtidig give blodtransfusion til fostret gennem navlesnoren</li> <li>Efter blodtransfusion skal man fortsat følge udviklingen med ultralydsundersøgelser, og det er oftest nødvendigt at gentage blodtransfusion efter et par uger</li> </ul> </li> </ul> <h2>Hvordan skal fødslen foregå ved blodtypeimmunisering </h2> <p>Hvis der kun er tale om lettere immunisering, kan du føde normalt, men man vil ofte sætte fødslen i gang nogle uger før termin.</p> <p>Hvis der tegn på anæmi efter uge 34+0 vil man oftest foretrække at sætte fødslen i gang frem for at give transfusion. Man kan i de fleste tilfælde planlægge en normal fødsel med konstant fosterovervågning med CTG. </p> <p>Ved alvorlig rhesus immunisering med tegn på svær blodmangel hos barnet efter uge 34+0, vil man anbefale, at fødslen sker ved <a href="~/link.aspx?_id=D99AFEFC7FB54CCDB40DF5A5206BCB26&_z=z">kejsersnit</a>. </p> <p>Efter fødslen bliver barnet undersøgt af en børnelæge. I de fleste tilfælde giver man barnet lysbehandling med det samme for at forebygge udvikling af gulsot, da der stadig er antistoffer fra moderen i barnets blod, der kan nedbryde barnets røde blodlegemer. Det fører til dannelse af affaldsstoffer, som barnet har svært ved at udskille. Det kan blive nødvendigt at supplere lysbehandling med blodtransfusioner til barnet.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Du har ikke selv indflydelse på, om der udvikles blodtype antistoffer. </p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre rhesus immunisering?</h3> <p>Forebyggende behandling med Anti-D i de beskrevne situationer mindsker risikoen for, at du udvikler rhesusimmunisering. Derudover kan du som rhesus negativ kvinde ikke gøre noget for at undgå at blive immuniseret.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Hvis du oplever nedsat bevægelse fra dit barn, skal du henvende dig på fødeafdelingen.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Har en rhesus negativ kvinde udviklet antistoffer, kan man i den følgende graviditet bestemme fosterets blodtype tidligt i graviditeten (fra uge 10). Hvis fosteret igen er rhesus positivt, skal du gå til kontrol med ultralyd fra uge 16-18. </p> <p>Ud fra forløbet af den aktuelle graviditet og graden af blodmangel hos fosteret<strong></strong> giver fødselslægen dig rådgivning om udsigten for en fremtidig graviditet. I de fleste tilfælde er det muligt at gennemføre en ny graviditet. Men du skal være forberedt på, at der er behov for at gå til hyppige kontroller og mulighed for at skulle føde før termin.</p> <p>Har du tidligere oplevet et forløb, hvor barnet udviklede svær blodmangel allerede tidligt i graviditeten, kan prognosen for senere graviditeter være dårlig. </p> <h3>Er blodtype immunisering farligt?</h3> <p>Med det nuværende undersøgelsesprogram og behandling med blodtransfusion til fosteret ved tegn på blodmangel, er prognosen for barnet god, selvom der ofte vil være behov for at fødslen sker før termin.</p> <p>Ubehandlet blodtype immunisering kan være farligt for barnet, da det kan udvikle svær blodmangel og evt. dø i livmoderen. </p> <h3>Hvor hyppig er blodtype immunisering?</h3> <p>Der har tidligere været omkring 100 tilfælde af rhesus immunisering om året i Danmark, hvoraf 10 var alvorlige og krævede blodtransfusion til barnet<strong></strong>. Efter indførsel af udvidet forebyggelse med behandling med anti-D til rhesus negative gravide med et positivt barn i uge 29, ud over den vanlige profylakse med anti-D efter fødslen, forventes antallet at være faldet. Der foreligger dog endnu ikke en opgørelse af effekten af den udvidede profylakse.</p> <h2>Patientinformation</h2> <p><a href="https://www.sst.dk/-/media/Viden/Graviditet-og-f%C3%B8dsel/Svangreomsorgen/Anbefalinger-for-svangreomsorgen/Informationsskrivelse-til-gravide-derer-rhesus-negative.ashx?la=da&hash=1B4B0C5C780E4415231D94F64BA42C8A18E94138">Patientinformation</a> der udleveres til rhesus negative mødre i forbindelse med lægekontrollen i uge 25.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=316710671B50402F9AFF4749416B9ECD&_z=z">Rhesus immunisering</a> - for sundhedsfaglige </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D99AFEFC7FB54CCDB40DF5A5206BCB26&_z=z">Kejsersnit</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2668</TextField> <TextField Name="PageTitle">Blodtype immunisering inkl. rhesus immunisering</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Blodtype immunisering inkl. rhesus immunisering</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-01T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B1A66516-A268-4F2A-A6EC-963B41096B9D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En rhesus negativ kvinde, som bærer på et rhesus positivt foster, kan danne antistoffer mod fosterets antigener. Rhesus antistofferne kan frit passere over moderkagen til fosteret og binde sig til antigenerne på fosterets røde blodlegemer.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DO360, DP550</TextField> <TextField Name="ICPC2">W84</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">allergi mod moders blod, antistofdannelse, bloduforligelighed, Gulsot, immunisering, rh-, rhesus isoimmunisering, uforligelighed, Rhesus immunisering i graviditeten, rhesus negativ</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.359 characters