halvsidige-kropsfaenomener (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{2B5A3A18-4637-45DA-BE0B-0F1A56501C2A}" Name="halvsidige-kropsfaenomener" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{BABA5F21-AFA4-41C5-8BBE-BF4F2DF173E9}" SortOrder="500" PublishDate="2010-12-03T10:44:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Halvsidige kropsf&aelig;nomener udg&oslash;res hovedsagelig af nedsat kraft eller f&oslash;leforstyrrelser i den ene halvdel af kroppen&nbsp;</li>
    <li>Ofte befinder skaden sig i den modsidige hjernehalvdel</li>
    <li>Ses is&aelig;r ved slagtilf&aelig;lde (apopleksi) - her er symptomer akut opst&aring;et</li>
    <li>Behandlingen afh&aelig;nger af &aring;rsag</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er halvsidige kropsf&aelig;nomener?</h2>
<p>Halvsidige kropsf&aelig;nomener er symptomer og tegn i en af kroppens halvdele. Venstre hjernehalvdel styrer det, som sker i h&oslash;jre side af kroppen, mens h&oslash;jre hjernehalvdel styrer det, som sker i venstre siden af kroppen. Skader i hjernen f&oslash;rer derfor til tab af funktion i modsatte side af kroppen.</p>
<p>En skade p&aring; hjernen eller rygmarven lader sig ikke reparere. Bliver rygmarven klemt, vil den del af rygmarven, som befinder sig nedenfor afklemningen, ikke kunne fungere. Man bliver lam i de muskler som styres af nerver, som g&aring;r ud nedenfor afklemningen. </p>
<p>Tilsvarende vil en skade i hjernen medf&oslash;re, at der f.eks. opst&aring;r lammelser i muskler som styres af det omr&aring;de i hjernen, i modsatte halvdel af kroppen.</p>
<h2>Hvad kan &aring;rsagen v&aelig;re?</h2>
<h3>Almindelige &aring;rsager</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=CF3A870A7B54454982DD81B3902F8832&amp;_z=z">Cerebral parese</a>
    <ul>
        <li>Hjerneskade fra/ved f&oslash;dslen</li>
        <li>Lette tilf&aelig;lde bliver ikke altid opdaget i barndommen</li>
        <li>Man kan have en let slaphed/spasticitet i den ene side af kroppen</li>
    </ul>
    <a href="~/link.aspx?_id=BE2B88450106400C8EE4C1320F8DFC1C&amp;_z=z">Apopleksi og TCI</a>
    <ul>
        <li>Er den almindeligste &aring;rsag </li>
        <li>Opst&aring;r typisk i l&oslash;bet af sekunder til minutter (f.eks. blodprop fra hjertet eller&nbsp;hjernebl&oslash;dning) eller minutter til timer (blodprop som dannes lokalt i et kar i hjernen, trombose) </li>
        <li>Symptomer varierer med placering, og hvor alvorlig tilstanden er&nbsp;</li>
        <li>Ved TCI forsvinder symptomer og tegn inden 24 timer -&nbsp;som regel inden et par timer men kr&aelig;ver alligevel unders&oslash;gelse og udredning af &aring;rsag</li>
    </ul>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=C63A68A928024169B32345A901E41E41&amp;_z=z">Parkinsons sygdom</a>
    <ul>
        <li>Som regel en person over 60 &aring;r med gradvist tiltagende symptomer over &aring;r</li>
        <li>Sygdommen kan i en tidlig fase give halvsidige symptomer</li>
        <li>Typiske symptomer er rysten, som &oslash;ges ved psykisk belastning, maskeansigt, langsomme bev&aelig;gelser, nedsat bev&aelig;gelse, monoton stemme</li>
    </ul>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=A38F7300E53A478196650CB618996997&amp;_z=z">Multipel sklerose</a>
    <ul>
        <li>Opst&aring;r som regel hos en yngre person </li>
        <li>De f&oslash;rste symptomer kan v&aelig;re akut svimmelhed, dobbeltsyn, skade p&aring; synsnerven i det ene &oslash;je, klodsethed, forstyrrelser af f&oslash;lesansen og kraftig trang til at lade vandet (tisse)</li>
        <li>Ofte lette og forbig&aring;ende anfald den f&oslash;rste tid</li>
    </ul>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=268CC6CFA75444C99817CC770197D79A&amp;_z=z">Hjernesvulst</a>
    <ul>
        <li>Tilstanden udvikler sig gerne langsomt </li>
        <li>Tidlige symptomer kan v&aelig;re epileptiske anfald, langsomt inds&aelig;ttende lammelser og problemer med at udtrykke tankerne i ord og/eller med at forst&aring; tale (afasi) </li>
        <li>Andre typiske symptomer kan v&aelig;re kvalme, opkast, svimmelhed, hjernenerve-lammelser og efterh&aring;nden forandringer af personligheden</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Sj&aelig;ldnere &aring;rsager</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=7B32F44AC7D64CD5A1A55F1F5F3D0B29&amp;_z=z">Kronisk subduralt h&aelig;matom</a>
    <ul>
        <li>Ansamling af blod mellem hjerneskallen og hjernen</li>
        <li>Forekommer s&aelig;rlig blandt &aelig;ldre og personer med overforbrug af alkohol efter en forudg&aring;ende (uger til m&aring;neder f&oslash;r) hovedskade</li>
        <li>Som regel en gradvis p&aring;virkning af mentale funktioner. Andre symptomer er ofte hovedpine, tendens til at falde, halvsidige lammelser</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Sygdom i rygmarven
    <ul>
        <li>Kan v&aelig;re et sn&aelig;vert sted i ryggen (<a href="~/link.aspx?_id=B2209450F0714771B298E5E3620362E8&amp;_z=z">spinalstenose</a>), dannelse af et hulrum i rygmarven (<a href="~/link.aspx?_id=8BC0A96319E04E86A4CBEBEDE9E6E0F8&amp;_z=z">syringomyeli</a>) eller en svulst, eventuelt spredning fra en svulst</li>
        <li>Symptomerne kommer gerne snigende</li>
        <li>Starter ofte med symptomer i den ene side af kroppen - f.eks. lammelser, smerter - der er ingen symptomer eller fund fra hovedet eller ansigtet</li>
        <li>Hvor symptomerne opst&aring;r, afh&aelig;nger af hvor i rygmarven skaden befinder sig</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Cervikal myelopati
    <ul>
        <li>Kan skyldes d&aring;rlig plads til rygmarven</li>
        <li>Kan begynde som et halvsidigt f&aelig;nomen</li>
        <li>Forklaringen er oftest slitageforandringer i nakken</li>
        <li>Ingen symptomer eller fund fra hovedet eller ansigtet</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<table summary="Tabel med grøn baggrund">
    <tbody>
        <tr>
            <td style="background-color: #e1f0e1;">
            <h2>Hvad kan jeg selv g&oslash;re?</h2>
            <ul>
                <li>Der er som regel ikke noget, du kan g&oslash;re selv</li>
            </ul>
            </td>
        </tr>
    </tbody>
</table>
<table summary="Tabel med gul baggrund">
    <tbody>
        <tr>
            <td style="background-color: #fdf3d5;">
            <h2>&nbsp;Kontakt egen l&aelig;ge</h2>
            <ul>
                <li>Hvis du er usikker p&aring;, hvad &aring;rsagen kan v&aelig;re og har mange gener, b&oslash;r du kontakte l&aelig;ge</li>
            </ul>
            </td>
        </tr>
    </tbody>
</table>
<table summary="Tabel med rød baggrund">
    <tbody>
        <tr>
            <td style="background-color: #ffbebe;">
            <h2>Kontakt l&aelig;ge med det samme&nbsp;</h2>
            <ul>
                <li>Hvis der er pludselig opst&aring;et halvsidig lammelse eller sv&aelig;re f&oslash;leforstyrrelser, evt. ledsaget at halvsidig h&aelig;ngende mundvig eller &aelig;ndret tale (112)</li>
            </ul>
            </td>
        </tr>
    </tbody>
</table>
<h2>
Hvad g&oslash;r l&aelig;gen?
</h2>
<h3>Unders&oslash;gelser</h3>
<p>Afh&aelig;nger af hvilke diagnoser som mist&aelig;nkes.</p>
<p>For eksempel CT- eller MR-skanning af hjernen eller nakken.</p>
<h3>Henvisning til specialist eller sygehus</h3>
<p>I de fleste tilf&aelig;lde vil man blive henvist til en speciall&aelig;ge i hjerne- og nervesygdomme (neurolog).</p>
<h2></h2>
<p>Skader p&aring; perifere nerver kan i nogen grad repareres. Hos voksne sker det kun i mindre grad.</p>
<h2>Om nervesystemet</h2>
<p>Nervesystemet best&aring;r af&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=F0337BF987B3406BAD657B6187F888BF&amp;_z=z">hjernen</a>, rygmarven, perifere nerver og et system, som styrer de ubevidste funktioner i de indre organer (det autonome nervesystem). Hjernen og rygmarven udg&oslash;r det centrale nervesystem.</p>
<p>Fra rygmarven g&aring;r der 28 par nerver&oslash;dder ud til arme og ben. Hvert par best&aring;r af en h&oslash;jre og en venstre nerverod. Hver nerverod best&aring;r af en del, som sender signaler ud i kroppen og bev&aelig;ger muskler, og en del, som modtager f&oslash;lesanssignaler fra kroppen.</p>
<p>Nerver&oslash;dderne deler sig i mindre nervegrene, de perifere nerver, som forgrener sig ud i muskler, hud, ben etc. L&aelig;s <a href="~/link.aspx?_id=CBC46C7D210B42EF97B7A5AF5D6F3919&amp;_z=z">mere om nervesystemet</a></p>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">2429</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Halvsidige kropsfænomener</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Halvsidige kropsfænomener</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-01-26T13:34:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Halvsidige kropsfænomener udgøres hovedsagelig af halvsidig kraftnedsættelse eller føleforstyrrelser. Ofte er skaden central i den modsidige hjernehalvdel.
</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Halvsidige kropsfænomener, halvsidige symptomer, Hemisymptomer</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_16</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

10.657 characters