blodprop-i-tarmen
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
blodaaresygdom
/
blodprop-i-tarmen
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
blodaaresygdom
bensaar-eller-fodsaar-arterielle
blodprop-i-arm-eller-ben-akut-arteriel-insufficiens
blodprop-i-tarmen
buergers-sygdom
forsnaevret-nyrepulsaare
forsnaevring-i-halspulsaaren-carotisstenose
wegeners-granulomatose
legemspulsaaren-udvidelse
oslers-sygdom
raynauds-sygdom
rift-i-legemspulsaaren
forsnaevring-paa-arm-pulsaaren-subclavian-forsnaevring
venoes-insufficiens-kronisk
vena-cava-superior-syndrom
aareknuder
aareknuder-i-graviditeten
aareforkalkning-i-benene-claudicatio
blodpropsygdom
hjertearytmier
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{84B1AD8A-C925-4184-BAA7-23C4180CDAB0}" Name="blodprop-i-tarmen" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{7FAF5A8C-51E7-4315-956F-DEB50ACC9F9B}" SortOrder="150" PublishDate="2011-01-28T14:29:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>En blodprop i pulsåren til tarmen er sjælden, men farligt, fordi tarmen kan dø</li> <li>Hvis en af pulsårerne til tarmen lukker, vil dele af tarmen udvikle tegn på iltmangel (tarmiskæmi) og til sidst dø, hvis ikke tilførslen af blod hurtigt bliver genoprettet. Dette kaldes da tarminfarkt</li> <li>Blodproppen kan give stærke smerter i maven, og man kan blive dårlig</li> <li>Hurtig indlæggelse og behandling på hospital er nødvendig. Her fjernes det døde tarm, og blodforsyningen genoprettes. Ofte får patienterne en stomi, dvs. får tarmen ført ud på maven</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er tarminfarkt?</h2> <p>Alle organer i kroppen skal have ilt og næring tilført via blodet. Hvis tilførslen af blod svigter til et organ, kommer der for lidt ilt. Det viser sig ved, at organet holder op med at fungere, og der kan opstå smerter. Stopper forsyningen af blod helt, kan det føre til, at organet dør. </p> <p>I hjertet kaldes det <a href="~/link.aspx?_id=EEFA9810C7334E03B56A2FCA57CF829A&_z=z">angina</a> pectoris, når blodtilførslen er nedsat. Dette giver smerter i brystet, hjertekramper, og hjerteinfarkt. </p> <p>Hvis en af pulsårerne til tarmen lukker, vil dele af tarmen udvikle tegn på iltmangel (tarmiskæmi) og til sidst dø, hvis ikke tilførslen af blod hurtigt bliver genoprettet til tarmen. Dette kaldes da tarminfarkt.</p> <h2>Hvad er symptomerne på tarminfarkt?</h2> <p>Hvis en pulsåre til tarmen pludselig lukker, fx pga. en blodprop, kan man få kraftige smerter i maven. Kvalme og opkastning ledsager smerterne. Kort tid efter kan der komme diarréer, der er blodtilblandede.</p> <p>I løbet af få timer udvikler dette sig til en kritisk tilstand med svigtende kredsløb og tegn på blodforgiftning. Det er vigtigt, at behandling bliver startet hurtigt.</p> <p>Hvis pulsårerne gradvist stoppes til af <a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">åreforkalkning</a>, er symptomerne mindre dramatiske. I den situation har man kun få smerter af og til; oftest kort tid efter man har spist og af en times varighed. Smerterne gør, at man spiser mindre og derfor taber sig. </p> <p>Man kan også have diarréer. Over tid forværres smerterne ofte. Bliver de mere konstante, er det et alvorligt tegn som straks skal føre til nærmere undersøgelse.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Hvis man får pludselige kraftige mavesmerter eller kraftig forværring af lettere mavesmerter og uforklarligt vægttab, skal man kontakte læge.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Der er ingen symptomer eller tegn, der med sikkerhed kan bekræfte eller afkræfte, om den er gal med tarmens blodforsyning. Der er heller ingen blodprøver, der kan vejlede. </p> <p>Der vil altid være behov for en undersøgelse med ultralyd eller en røntgenskanning med kontrast for at kunne se, om blodkarrene til tarmen er tilstoppede.</p> <h2>Hvorfor får man tarminfarkt?</h2> <p>Tarmen har normalt en god tilførsel af blod fra flere pulsårer, som er forbundet med hinanden. Hvis en af pulsårerne langsomt lukker til, kan blodet alligevel komme frem via en af de andre. Men lukker alle pulsårer, går det galt. Det kaldes <a href="~/link.aspx?_id=8926B0E26FC641409C2AF9AA8625D21A&_z=z">kronisk tarmiskæmi</a></p> <p>Hvis en af pulsårerne pludselig lukker, fx fordi en blodprop spærrer for blodet, så kan de andre blodkar ikke nå at kompensere. I den situation er der risiko for, at tarmen eller et afsnit af tarmen dør. Der kommer et tarminfarkt. Det kaldes <a href="~/link.aspx?_id=A8C624FF997A4FD1BF42F38A661C2552&_z=z">akut tarmiskæmi</a></p> <p>Tarminfarkt opstår først og fremmest hos ældre mennesker, som er svækket af anden sygdom, og som også har åreforkalkning i andre dele af kroppen.</p> <h3>Er tarminfarkt arveligt?</h3> <p>Afhænger af den bagvedliggende sygdom fx familiær arv til forhøjet kolesterol.</p> <h2>Hvordan behandler man tarminfarkt?</h2> <p>Dette er en sygdom, som kræver hurtig kirurgisk behandling. Ved operation forsøger man at genoprette tilførslen af blod til det område, som er lidende. </p> <p>Tiden inden behandling sættes i gang er vigtig. Hvis der går for lang tid, kan tarmen måske ikke reddes. Så er der oftest ikke andet at gøre end at fjerne den del af tarmen, som er død. </p> <p>Behandlingen kan nogle gange udføres med ballonudvidelse fra lysken eller en bypass fra hovedpulsåren (aorta) ud til tarmens pulsåre. Hvis dødt tarm fjernes vil det oftest ende med, at tarmen må føres ud på maven i det, som betegnes en stomi. I mange tilfælde vil den ikke kunne lægges tilbage og derfor være varig.</p> <p>Risikoen ved denne sygdom er, at ved sen behandling kan den døde tarm medfører blodforgiftning, som kan føre til kredsløbssvigt og død. Så jo hurtigere diagnosen bliver stillet, og behandlingen kan starte, desto bedre er prognosen.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Du kan ikke gøre noget specifikt for at forebygge en akut blodprop. Hvis du lever sundt, vil det dog forebygge tilstande som hjertesygdomme og åreforkalkning, der øger risiko for den akutte blodprop.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre tarminfarkt?</h3> <p>Tarmiskæmi og tarminfarkt opstår hos personer, der ofte har <a href="~/link.aspx?_id=6276E5FFD8AE40A9B9CC5FE894E63D87&_z=z">hjertesygdom</a> og har åreforkalkning. De ting man selv kan gøre retter sig mod de sygdomme. Her er det vigtigste rygestop, motion og sund kost.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Får du pludselig stærke smerter i maven og blodtilblandede diarreer skal du søge læge. Hvis du får gentagende smerter i maven, når du spiser eller lige efter og taber dig i vægt, bør du udredes for åreforkalkning i pulsåren til tarmen.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Der er en høj risiko for at dø i forbindelse med tarminfarkt. Det skyldes, at man ofte først opdager tilstanden sent i forløbet, og at patienterne samtidig ofte er meget syge af anden grund. Næsten halvdelen dør.</p> <p>Ved langsomt udviklende åreforkalkning af pulsårerne i tarmen er der gode muligheder for at få helt normal tarmfunktion igen.</p> <h3>Er tarminfarkt farligt?</h3> <p>Ja, idet diagnosen ofte stilles sent, og patienterne ofte er meget syge af andre årsager.</p> <h3>Hvor udbredt/hyppig er tarminfarkt?</h3> <p>Tarmiskæmi er ikke nær så hyppig som infarkt i hjerte og hjerne, men nøjagtig hvor hyppig det er, ved man ikke.</p> <h3>Kan jeg få tarminfarkt mere end én gang?</h3> <p>Ja, men man vil forsøge at forhindre det ved vejledning om livstil, særlig rygestop og forebyggende medicin som er blodfortyndende og sænker kolesterol.</p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">29617</TextField> <TextField Name="PageTitle">Blodprop i tarmen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Blodprop i tarmen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-07-17T14:01:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B4F0F922-1563-47FD-9E7C-8800B1DF2394}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En blodprop i pulsåren til tyndtarmen er sjælden, men farligt, fordi tarmen kan kan gå til. Blodproppen giver stærke smerter i maven og man bliver dårlig</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DK550D</TextField> <TextField Name="ICPC2">D99</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">infarkt i tarm, Blodprop i tarmen</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
10.307 characters