forsnaevring-i-halspulsaaren-carotisstenose
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
blodaaresygdom
/
forsnaevring-i-halspulsaaren-carotisstenose
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
blodaaresygdom
bensaar-eller-fodsaar-arterielle
blodprop-i-arm-eller-ben-akut-arteriel-insufficiens
blodprop-i-tarmen
buergers-sygdom
forsnaevret-nyrepulsaare
forsnaevring-i-halspulsaaren-carotisstenose
wegeners-granulomatose
legemspulsaaren-udvidelse
oslers-sygdom
raynauds-sygdom
rift-i-legemspulsaaren
subclavian-steal-syndrom
venoes-insufficiens-kronisk
vena-cava-superior-syndrom
aareknuder
aareknuder-i-graviditeten
aareforkalkning-i-benene-claudicatio
blodpropsygdom
hjertearytmier
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{033978B0-A9CF-457F-B0AB-DDE5A9483A68}" Name="forsnaevring-i-halspulsaaren-carotisstenose" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{7FAF5A8C-51E7-4315-956F-DEB50ACC9F9B}" SortOrder="188" PublishDate="2010-02-22T11:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Åreforkalkning i halspulsåren kan give kortvarig eller vedvarende syns- og taleforstyrrelser eller lammelser, men oftest er der ingen symptomer</li> <li>Behandling med blodfortyndende (f.eks. hjertemagnyl) medicin og kolesterolsænkende medicin kan forebygge blodpropper</li> <li>Har der været relevante symptomer, er man bedst hjulpet med at fjerne åreforkalkningen ved en operation </li> <li>Hvis man får symptomer på blodpropper til hjernen - selv kortvarige - er det vigtigt at kontakte læge straks</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er forsnævring af halspulsåren?</h2> <p> Forsnævring af halspulsåren skyldes næsten altid <a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">åreforkalkning</a>. Forsnævring af halspulsåren kaldes carotisstenose på fagsprog. Se <a href="~/link.aspx?_id=AD6483E2A65D45EAB1AA4415B4577BB0&_z=z">tegning af carotisstenose</a></p> <p>Åreforkalkning er en sygdom, der findes mange steder i kroppen, især i pulsårerne i hjertet, benene og til hjernen.</p> <p>De fleste ældre mennesker har let åreforkalkning, uden at det behøver at betyde noget. Andre har mere udtalte forandringer, men stadig ingen gener af det. Man kalder dette asymptomatisk carotisstenose, hvis der sidder forkalkninger i halspulsåren, uden at det giver symptomer.</p> <p>Små stykker af forkalkningen og små blodpropper kan løsne sig og blive ført med blodstrømmen til hjernen. Dette vil opleves på mange forskellige måder lige fra lette forbigående ubehag med midlertidig føleforstyrrelser til en fuldt udviklet apopleksi med halvsidig lammelse og bevidstløshed. Dette kaldes symptomgivende carotisstenose. Tilstanden forekommer hyppigst hos personer, som også har forkalkninger i blodkar andre steder i kroppen.</p> <h2>Hvad er symptomerne på carotisstenose?</h2> <p>De fleste har ingen symptomer af carotisstenosen. Mange ved derfor ikke, at de har tilstanden. Den kan være fundet tilfældigt ved en lægeundersøgelse. Disse personer har let forhøjet risiko for at få <a href="~/link.aspx?_id=BE2B88450106400C8EE4C1320F8DFC1C&_z=z">apopleksi</a> senere, men også blodpropper andre steder i kroppen da åreforkalkning er en universel tilstand i kroppen.</p> <p>Personer, som allerede har haft forbigående blodprop en gang, har højere risiko for at få et nyt anfald.</p> <p>Blodprop i hjernen kan vise sig på mange måder. Det kan være som lammelse eller føleforstyrrelse i en arm, et ben eller halvdelen af ansigtet, blindhed eller talevanskeligheder som nogen gange forsvinder inden for minutter til timer. Ofte kan bare et af disse symptomer være tilstede. Blodprop i hjernen kan også resultere i vedvarende gener.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Hvis du får kortvarige tilfælde af lammelse eller føleforstyrrelser af en arm, ben, ansigtet eller dele heraf, taleforstyrrelse eller pludseligt bliver blind, skal du straks kontakte læge, vagtlæge eller 112. </p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Carotisstenose opdages ofte tilfældigt i forbindelse med en skanning. Det vil altid være nødvendigt med en særlig ultralydundersøgelse (farve Doppler ultralyd) for at bekræfte, om der er en forsnævring.</p> <p>Hvis du har haft tegn på blodprop i hjernen<strong>,</strong> skal det altid undersøges nærmere med en ultralydskanning eller anden skanning af halspulsårerne.</p> <h2>Hvorfor får man carotisstenose?</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">Åreforkalkning</a> i halspulsåren skyldes aflejringer af fedt i væggen af de pulsårer, som fører blod til hjernen. En sådan aflejring af fedt kan med tiden udvikle sig, så væggen i blodkarret bliver tykkere, stivere og forsnævrer pulsåren. Dette kalder man aterosklerose.</p> <p>I takt med at forandringerne bliver tykkere, bliver pulsåren snævrere. Den kan til sidst lukke helt til. Det lyder dramatisk, men hjernen får sin forsyning af blod fra i alt fire pulsårer - de to halspulsårer og de to nakkepulsårer. Lukker den ene halspulsåre, vil de fleste kunne trække på de tre andre halspulsårer. Derfor behøver der ikke ske dramatiske ting.</p> <p>Oftest er problemet at åreforkalkningen revne. Dette fører til, at der dannes små <a href="~/link.aspx?_id=AD6483E2A65D45EAB1AA4415B4577BB0&_z=z">blodpropper</a>, som bliver ført med det strømmende blod til</p> <ul> <li>Øjet, hvor man kan blive blind på det ene øje, oftest kortvarigt</li> <li>Hjernen, hvor der kan opstå lammelse eller føleforstyrrelse af en arm, et ben eller den ene halvdel af ansigtet, kortvarigt eller blivende. Talecentret i hjernen kan også rammes</li> </ul> <h3>Hvad skyldes åreforkalkning?</h3> <p>I de fleste vestlige lande er en vis grad af åreforkalkning hyppig, selv om forekomsten varierer. Hos de fleste mennesker begynder udviklingen allerede i 20-årsalderen, og tiltager med alderen. Åreforkalkning er den vigtigste årsag til mange hjerte- og karsygdomme, blandt andet blodprop i hjertet, slagtilfælde og benene.</p> <p>Selv om åreforkalkning til en vis grad er en naturlig del af det at blive ældre, er der flere forhold, som kan få forkalkningen til at udvikle sig hurtigere. Flere af disse ting kan man selv påvirke. Andre er arveligt disponerede, og dem kan man ikke gøre noget ved.</p> <h4>Rygning</h4> <ul> <li>Rygning er en af de vigtigste årsager til åreforkalkning</li> <li>Hos rygere begynder forkalkningen tidligere, udvikles hurtigere og får mere alvorlige konsekvenser end hos ikke-rygere</li> </ul> <h4>Forhøjet kolesterol</h4> <ul> <li>Personer med højt indhold af kolesterol i blodet er mere udsat for åreforkalkning</li> <li>Blodets indhold af kolesterol påvirkes til en vis grad af den mad, vi spiser, men også arvelige forhold har betydning</li> </ul> <h4>Andre faktorer</h4> <p>Andre faktorer som øger risikoen for åreforkalkning er diabetes, <a href="~/link.aspx?_id=3321C0D0D0CE409B8EDC6EBBC733CD1F&_z=z">højt blodtryk</a>, lavt stofskifte, at man er fysisk inaktiv, mandlig køn samt kvinder efter overgangsalderen.</p> <h3>Er carotisstenose arvelig?</h3> <p>Carotis stenose er ikke arveligt, men tilstande med for højt kolesterol og åreforkalkning kan forværre det.</p> <h2>Hvordan behandler man carotisstenose?</h2> <p>Mange har ingen gener eller symptomer fra en carotisstenose. Risikoen for blodprop i hjernen er meget lille, under 0,5 % pr år hvis man får forebyggende medicin.</p> <p>Har man en gang har haft tegn på blodprop i hjernen, skal det overvejes, om åreforkalkningen bør fjernes ved en operation. Hvis operation kommer på tale, er det bedst, at det sker hurtigt og inden 2 uger efter slagtilfældet.</p> <h3>Medicin?</h3> <p>De fleste personer, der har åreforkalkning, har gavn af to slags medicin: blodfortyndende medicin, der hæmmer dannelsen af blodpropper, og kolesterolsænkende medicin, der kan begrænse udviklingen af åreforkalkningen. </p> <p>Blodfortyndende medicin: Oftest bruges blodpladehæmmeren clopidogrel, eller <a href="~/link.aspx?_id=A12479D37D474C88887C858F1F23CA54&_z=z">acetylsalicylsyre</a>.</p> <h3>Operation?</h3> <p>Hos dem som har haft tegn på blodprop i hjernen eller forbigående blindhed, og som har carotisstenose, kan risikoen for flere slagtilfælde nedsættes ved en operation, hvor åreforkalkningen i halspulsåren fjernes.</p> <p>Risikoen for et nyt slagtilfælde kan næsten halveres ved operationen. Gevinsten er størst, jo hurtigere operationen foretages. Det skal helst ske inden 2 uger. Hvis der er gået mere end 12 uger fra hændelsen til operation kan udføres, er der ikke længere effekt af forebyggende operation. Man skal da i stedet behandles med medicin. </p> <p>Der er en lille risiko på 2-5 %, for at en operation kan fremkalde en blodprop i hjernen- altså at operationen, som skal forebygge blodprop i hjernen, selv fremkalder det. Men denne risiko bliver langt opvejet af fordelene på længere sigt.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Hensigten med at behandle carotisstenose er at forebygge blodprop i hjernen ved at hæmme åreforkalkningen. En sådan forebyggende behandling starter allerede i barndommen, med sund kost, fysisk aktivitet og ingen rygning.</p> <p>Det er aldrig for sent at ændre livsstil. Selv om man allerede har fået åreforkalkning, vil risikoen for at dø eller få hjerte- og karsygdomme blive væsentlig mindre, hvis man foretager nogle ændringer.</p> <ul> <li>Rygestop: Det vigtigste er at holde op med at ryge. <a href="~/link.aspx?_id=612971DED73A413380BE9CD8C017D3C9&_z=z">Rygestop</a> vil næsten umiddelbart reducere risikoen og samtidigt have en række andre positive følger</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Kosten</a> har betydning. Man bør spise meget frugt, grøntsager og fisk, samtidig med at indholdet af fedt bør reduceres. Man bør især undgå fedt fra kød- og mejeriprodukter, f.eks. ost og mælk</li> <li>Motion: Man bør også sørge for at være fysisk aktiv. Let til moderat intensitet er tilstrækkeligt, f.eks. spadsere- eller cykelture</li> </ul> <p>Hvis man har højt indhold af kolesterol i blodet, diabetes eller forhøjet blodtryk, er behandling vigtig for at holde åreforkalkningen nede. Er man overvægtig, kan det hjælpe at tabe sig.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>De fleste med carotisstenose vil aldrig få blodprop i hjernen. Risikoen er imidlertid let øget i forhold til personer uden åreforkalkning. Den varierer med hvor mange kar, som er forandrede, hvor stor forkalkningen er, og om der er andre risikofaktorer til stede som f.eks. rygning og højt kolesterol.</p> <p>En del har også åreforkalkning i andre pulsårer i kroppen, blandt andet kranspulsårerne i hjertet og pulsårerne til benene. Disse personer har øget risiko for hjertekrampe (angina) og blodprop i hjertet, <a href="~/link.aspx?_id=AA8B59E8C53F46BD83A3355AD21C3860&_z=z">gangsmerter</a> ("vindueskikkerben") og koldbrand i benene.</p> <p>Man kan reducere risikoen for disse komplikationer ved selv at forebygge og ved at behandle med medicin.</p> <h3>Hvor udbredt/hyppig er carotisstenose?</h3> <p>Carotisstenose, der ikke giver symptomer, er ret hyppig ligesom åreforkalkning andre steder i kroppen, fx i benet og hjertet. Hyppigheden stiger med alderen fra under 1 % hos personer under 60 år til 10 % hos personer over 80 år.</p> <p>Mere end 1.000 danskere vil hvert år få symptomer fra en carotisstenose. Heraf vil cirka halvdelen få fjernet forsnævringen ved en <a href="~/link.aspx?_id=6A6565A81B174E6291864786280A6561&_z=z">operation på halspulsåren</a>.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">Åreforkalkning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BE2B88450106400C8EE4C1320F8DFC1C&_z=z">Slagtilfælde/apopleksi</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C3E587BE12E0474CA83FDF718E1E9E0B&_z=z">Sundhedsskader ved rygning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=612971DED73A413380BE9CD8C017D3C9&_z=z">Rygestop - hvorfor og hvordan?</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1F30FA386A2D49AAAC37EA20A539ABAA&_z=z">Rygestopprogram</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CC64CE4CF8A14939B71E598CC05FF5C7&_z=z">Højt kolesterol (hyperlipidæmi)</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Sund kost</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4614D3EC380142B2862576546744CCF0&_z=z">Carotisstenose - for sundhedsfaglige</a></li> </ul> <h2>Animationer</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=7BDA5608EFFC463C855340C2F7D73D12&_z=z">Dannelse af åreforkalkning og blodprop</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">7329</TextField> <TextField Name="PageTitle">Forsnævring i halspulsåren - carotisstenose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Forsnævring i halspulsåren - carotisstenose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-03-18T12:22:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B4F0F922-1563-47FD-9E7C-8800B1DF2394}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Åreforkalkning i halspulsåren kan give kortvarig eller vedvarende syns- og taleforstyrrelser eller lammelser, men oftest er der ingen symptomer. Behandling med blodfortyndende medicin og kolesterolsænkende medicin kan forebygge blodpropper</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DI652 </TextField> <TextField Name="ICPC2">K89</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">arteriosklerose, ateromatose, Carotisstenose, cerbralt infarkt, dryp, forkalkning i halskar (carotisstenose), forkalkning i halskar, Hjerneinfarkt, kolesterol, Rygning, slag, TIA, Åreforkalkning, åreforkalkning af halspulsåren(carotisstenose), Forsnævring i halspulsåren - carotisstenose</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
16.046 characters