kost-og-forebyggelse-af-sygdom
Portal
/
patienthaandbogen
/
hormoner-og-stofskifte
/
sygdomme
/
kost
/
kost-og-forebyggelse-af-sygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
om-hormoner-og-stofskifte
symptomer
sygdomme
knogleskoerhed-osteoporose
binyrerne
biskjoldbruskkirtlerne
hypofysen
koenshormonforstyrrelser
kolesterolforstyrrelser
overvaegt-og-kost
kost
aspartam-kunstig-soedemiddel
e-stoffer-hvad-er-det
fedt
kostdagbog
kost-og-forbraending-generelle-raad
kost-og-forebyggelse-af-sygdom
kostraad-ved-forhoejet-kolesterolniveau
kulhydrater
protein
soja-i-modermaelkserstatning
sukkers-betydning-for-sundheden
sund-kost
skjoldbruskkirtlen
oevrige-sygdomme
diverse
diabetes-og-dagligdagen
diabetes-og-foelgesygdomme
diabetes-type-1-behandling
diabetes-type-1-hvad-er-det
diabetes-type-1-hvem-behandler-hvad
diabetes-type-2-behandling
diabetes-type-2-hvad-er-det
diabetes-type-2-hvem-behandler-hvad
undersoegelser
illustrationer
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{281CAA81-B2F6-444B-A3B4-4F46B70E2FA7}" Name="kost-og-forebyggelse-af-sygdom" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{237CA310-D159-4621-A7B5-79E092BCB08D}" SortOrder="600" PublishDate="2009-01-30T13:43:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og usund mad kan øge din risiko for en række livsstilssygdomme</li> <li>Overvægt øger din risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes type-2 og kræft </li> <li>Fysisk inaktivitet øger din risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes type-2 og overvægt</li> <li>Omvendt kan en sund livsstil forebygge en række livsstilssygdomme</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Livsstilssygdomme </h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=1A2B715DA43044C1AE536E4C7C3E0B12&_z=z">Livsstilssygdomme</a> er sygdomme, som din livsstil har indflydelse på. Du kan øge eller reducere din risiko for at udvikle en sygdom på baggrund af den kost, du spiser, og den aktivitet du dyrker. Du har derfor mulighed for at påvirke risikoen for at udvikle sygdom. </p> <p>Hvorvidt du reelt udvikler en sygdom, er et komplekst samspil mellem genetik og livsstil. Din genetik kan ikke ændres, men du kan selv vælge din livsstil.</p> <p>Et godt eksempel er <a href="~/link.aspx?_id=6EFC6F38856547948B83CDF5E05B2488&_z=z">type 2-diabetes</a>. Nogen mennesker har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes grundet genetik. Hvis du er i øget risiko for diabetes, så har du stadig mulighed for at påvirke din risiko i den ene eller anden retning. Der er stor forskel på, om du udvikler type-2 diabetes, når du er 30 år eller 90 år. I dag ser vi desværre flere og flere yngre mennesker udvikle type-2 diabetes sammenlignet med tidligere pga. uhensigtsmæssige levevaner. </p> <h2>Kost og motion</h2> <p>Vi ved i dag, at kost og motion spiller en vigtig rolle for sygdomsudviklingen i befolkningen. En sund og varieret kost samt fysisk aktivitet kan forebygge livsstilssygdomme.</p> <p>Kostens sammensætning har stor betydning for udvikling af visse livsstilssygdomme:</p> <ul> <li>En kost med et højt indhold af planterigets umættede fedtsyrer og lavt indtag af dyrerigets mættede fedt reducerer risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme</li> <li>En kost med mange kalorier kan føre til overvægt og hermed flere følgesygdomme</li> </ul> <p>Fysisk aktivitet er både vigtig i forhold til regulering af forbrænding, men har også en selvstændig positiv betydning for udvikling af livsstilssygdomme som:</p> <ul> <li>Overvægt og fedme</li> <li>Diabetes</li> <li>Hjerte-kar-sygdom</li> <li>Kræft </li> <li>Knogleskørhed</li> </ul> <p>Overvægt og fedme øger risikoen for blandt andet:</p> <ul> <li>Hjerte-kar-sygdom</li> <li>Diabetes</li> <li>Visse typer kræft</li> <li>Depression</li> </ul> <h2>Kost og fedme</h2> <p>Forekomst af fedme er steget kraftigt de sidste 40 år og er af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udpeget som en af de største trusler mod folkesundheden i det 21. århundrede. </p> <p>Overvægt og fedme er et resultat af store mængder kropsfedt. Kroppens fedtdepoter øges, når du spiser og drikker mere, end din krop forbrænder. Energien fra kalorieoverskuddet gemmes i kroppen i form af fedt. </p> <p>Samspillet mellem indtag af kalorier og fysisk aktivitet er afgørende for udvikling af overvægt og fedme. Det handler om balance mellem den mad, du spiser, og den motion du dyrker.</p> <p>Forskningen giver ikke noget entydigt billede af, hvilke kostmæssige faktorer der har den vigtigste rolle for fedmeudviklingen. Forskning giver heller ikke noget entydigt billede af, hvilke faktorer der kan forebygge udviklingen af overvægt. </p> <p>Der er med andre ord ingen enkeltstående fødevare eller et bestemt næringsstof, der alene er skyld i overvægt. Der eksisterer heller ikke en dokumenteret slankekur, som kan sikre et langvarigt vægttab. Både fedt, kulhydrater, protein og alkohol indeholder kalorier og kan bidrage til overvægt, såfremt der indtages flere kalorier end kroppen forbrænder.</p> <h3>Fedtfattig kost alene er ikke nok til at undgå fedme</h3> <p>Selvom fedt indeholder flere kalorier per gram end protein og kulhydrat, er en fedtfattig kost alligevel ikke nok til at undgå fedme. Det er det totale indhold af kalorier, du indtager per dag, der er afgørende for, om du taber dig eller tager på i vægt. </p> <p>En fedtfattig kost kan derfor ikke forebygge fedme alene, hvis du i stedet spiser for mange kalorier fra protein, kulhydrat eller alkohol. En kost med lavt kulhydrat-indhold vil ikke føre til vægttab, hvis du i stedet får flere kalorier fra fedt, protein eller alkohol. Det handler om balance mellem det samlede kalorieindtag og kalorieforbrænding. </p> <p>Forskning viser, at en kost med lav energitæthed (få kalorier per gram) kan forebygge overvægt og fedme, mens en kost med høj energitæthed (mange kalorier per gram) kan øge risikoen for overvægt og fedme. </p> <p>En kost med lav energitæthed kan du opnå ved at spise fødevarer, som mætter på lavt indhold af kalorier. Det er fx fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager. Sluk tørsten i vand fremfor sodavand, juice og alkohol. Begræns alt det ekstra; søde sager, snacking og fastfood.</p> <h2>Kost og hjerte-kar-sygdom</h2> <p>Hjerte-kar-sygdomme er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. En række livsstilsrelaterede risikofaktorer har betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdom. </p> <p>Risikofaktorer:</p> <ul> <li>Forhøjet kolesterol</li> <li>Forhøjet blodtryk</li> <li>Overvægt</li> <li>Fysisk inaktivitet</li> <li>Usund mad</li> <li>Dårlig søvn</li> <li>Stress </li> <li>Rygning </li> </ul> <p>Andre risikofaktorer, som blandt andet mandligt køn, stigende alder og familiær historik med hjerte-kar-sygdomme, er forhold, du ikke kan ændre på. </p> <p>Du har kun mulighed for at påvirke de risikofaktorer, der er relateret til din livsstil. En uhensigtsmæssig livsstil vil øge din risiko for sygdomme i hjertet og blodkar, mens en hensigtsmæssig livsstil vil reducere din risiko. </p> <p>Forskning viser, at <a href="https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost/sunde-madvaner/saadan-spiser-du-hjertesundt/">hjertesund kost</a> kan nedsætte risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.</p> <p>Sammensætning af hjertesund kost er (<a href=" " data-type="book-reference" data-value=". https://www.norden.org/en/publication/nordic-nutrition-recommendations-2023. : ; " data-value-piped="|https://www.norden.org/en/publication/nordic-nutrition-recommendations-2023|||" data-url="reference-link" title=". https://www.norden.org/en/publication/nordic-nutrition-recommendations-2023. : ; ">1</a>):</p> <ul> <li>Ombyt dyrerigets fedtstoffer med fedt fra planteriget </li> <li>500-800 gram grøntsager, frugt og bær dagligt</li> <li>300-450 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk</li> <li>20-30 gram nødder om dagen</li> <li>90 gram fuldkorn dagligt</li> <li>Et begrænset indtag af alkohol</li> <li>Mindre salt</li> <li>Mindre sukker og søde sager</li> </ul> <p>Fedtet fra dyreriget, kaldet det mættede fedt, kan med fordel erstattes med umættet fedt fra planteriget. Hermed sænkes den skadelige LDL-kolesterol, som over tid kan føre til åreforkalkning og blodprop.</p> <p>Frugt og grøntsager beskytter mod udvikling af hjerte- og karsygdomme ved at virke blodtrykssænkende samt ved at sænke LDL-kolesterol. Endvidere spiller frugt og grøntsager en vigtig rolle i forebyggelse af overvægt. </p> <p>Fisk indeholder særlig lange omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA), som beskytter mod hjerte-kar-sygdomme ved at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning. </p> <p>Nødder og mandler bidrager til at sænke LDL-kolesterol.</p> <p>Fuldkorn, herunder kostfibre, virker kolesterolsænkende hos personer med højt kolesterol. Kostfibrene binder kolesterol i tarmen og bryder hermed kredsløbet for genanvendelse af galdesyre. Kolesterol føres ud med afføringen. Leveren producerer ny galdesyre ved at trække på kolesterol i blodbanen, hermed falder kolesterolniveauet i blodet. </p> <p>En reduktion af salt og alkohol vil sænke blodtrykket og hermed risikoen for hjerte-kar-sygdom. Mindre sukker vil nedsætte risikoen for overvægt. </p> <h4>Hold øje med din vægt</h4> <p>Hold øje med vægten med henblik på at fastholde en normal kropsvægt. </p> <p>Du kan læse mere om, hvordan du forebygger hjerte-kar-sygdom på <a href="https://hjerteforeningen.dk/saadan-lever-du-sundere/">Hjerteforeningens hjemmeside</a>.</p> <h3>Fysisk inaktivitet og overvægt øger din risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme</h3> <p>Hold dig fysisk aktiv både i de daglige gøremål, daglig motion og aktiv træning.</p> <h4>Hvis du er under 65 år:</h4> <ul> <li>Begræns inaktivitet mest muligt</li> <li>Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, sådan at du bliver let forpustet. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet </li> <li>2-3 gange om ugen anbefales styrketræning af de store muskelgrupper fx ryg, lår, baller, ben, arme og mave med henblik på at træne og opbygge muskelstyrke</li> </ul> <h4>Hvis du er over 65 år:</h4> <ul> <li>Begræns inaktivitet mest muligt</li> <li>Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen med fx cykling eller gang, sådan at du bliver let forpustet. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet</li> <li>2-3 gange om ugen anbefales træning af balance, bevægelighed, smidighed samt styrketræning af de store muskelgrupper fx ryg, lår, baller, ben, arme og mave med henblik på at vedligeholde muskelstyrke og funktionsevne</li> </ul> <h2>Kost og diabetes mellitus type 2</h2> <p>Forekomsten af <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">type 2-diabetes </a>stiger kraftigt på verdensplan, og årsagen er uden tvivl den stigende forekomst af personer med overvægt og fedme, fysisk inaktivitet og stigende alder. </p> <p>Et sundt og aktivt liv med en vægt i normalområdet, er således den meste effektive måde at forebygge udvikling af type 2-diabetes. </p> <p>Ingen enkeltstående fødevare kan alene bidrage til udvikling af sukkersyge, heller ikke sukker. Det er den samlede kostsammensætning, der påvirker din risiko for udvikling af sukkersyge. Spis en sund og mættende kost, som er rig på fuldkorn, fisk, frugt og grøntsager. Begræns indtag af mættet fedt og sukkerholdige fødevarer. Lad kostens sammensætning følge <a href="https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/">De officielle Kostråd</a>.</p> <p>En kost med et højt indhold af fedt, sukker, stivelse samt fravær af grøntsager, kan øge risikoen for forhøjede blodsukre, overspisning og overvægt.</p> <p>Forskning viser en tydelig beskyttende effekt mod udvikling af sukkersyge ved normalvægt og regelmæssig fysisk aktivitet. De vigtigste forebyggende tiltag mod type 2-diabetes er derfor opretholdelse af normal kropsvægt - eller vægttab hvis du er overvægtig - samt motion. </p> <p>Du kan læse mere om, hvordan du forebygger type 2-diabetes på <a href="https://diabetes.dk/diabetes-2">Diabetesforeningens hjemmeside</a>.</p> <h2>Kost og kræft</h2> <p>Flere livsstilsfaktorer kan påvirke din risiko for at udvikle kræft. Både rygning, solbadning, overvægt, usund kost samt alkohol øger din risiko for kræft. </p> <p>Specielt overvægt øger din risiko for udvikling af flere typer kræft (i spiserør, tyktarm, bryst, livmoder, bugspytkirtel og nyre). Risikoen stiger med stigende overvægt. </p> <p>Fysisk aktivitet og en sund, mættende kost kan bidrage til at opretholde eller opnå normalvægt.</p> <h4>Øget risiko for udvikling af kræft ses ved overforbrug af alkohol, salt, rødt kød og forarbejdet mad:</h4> <p>Alkohol er kræftfremkaldende. Forskning viser, at et stort alkoholindtag kan føre til kræft i alle de organer, alkohol passerer fra mund til endetarm:</p> <ul> <li>Mundhule</li> <li>Spiserør</li> <li>Mavesæk</li> <li>Tyktarm</li> <li>Bryst </li> <li>Lever</li> </ul> <p>Risikoen for kræft øges med stigende alkoholindtag. Der er ingen forskel på, hvilken type alkoholiske drikke du vælger, da det er selve alkoholen, som er kræftfremkaldende. Alkohol forstærker effekten af andre kræftfremkaldende stoffer som fx rygning. Du har derfor en større risiko for at udvikle kræft, hvis du ryger og drikker alkohol. </p> <p>Rødt- og forarbejdet kød øger risikoen for kræft i tyktarmen samt kræft i endetarm. Begræns derfor indtaget af rødt kød og forarbejdet kød til max 350 gram om ugen. Begræns specielt kød fra de firbenede dyr, mens kylling vil være et sundere valg. </p> <p>Et stort saltindtag ser ud til at øge risikoen for mavekræft. Skær derfor ned på forbruget af salt. </p> <h4>Reduceret risiko for udvikling af kræft ved en sund kost: </h4> <p>Forskning viser, at der er øget risiko for kræft ved et lavt indtag af frugt og grøntsager. </p> <p>Et stort indtag af frugt og grøntsager har formentlig en beskyttende effekt mod visse former for kræft herunder:</p> <ul> <li>Mundhule</li> <li>Spiserør</li> <li>Mavesæk</li> <li>Tyktarm</li> <li>Bugspytkirtel</li> <li>Lunge </li> <li>Prostata </li> </ul> <p>Dertil viser forskning en mulig beskyttende effekt mod tyktarmskræft ved en kost rig på fuldkornsprodukter, herunder kostfibre. </p> <h4>Kosttilskud har ikke forebyggende effekt på kræft:</h4> <p>Kost og naturlægemidler kan påvirke effekten af din medicin og hermed den behandling, du får på sygehuset. Tal derfor altid med din læge, før du starter med kosttilskud.</p> <p>Forskning kan ikke finde en forebyggende effekt ved indtag af kosttilskud af antioxidanter. Antioxidanter beskytter cellerne, men også kræftceller beskyttes. Det vil sige, at de bedre overlever kræftbehandlingen. Et stort forbrug af antioxidanter kan altså indirekte nedsætte effekten af kemo- eller strålebehandling.</p> <p>Du kan læse mere om, hvordan du forebygger kræft på <a href="https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/">Kræftens Bekæmpelses</a> hjemmeside.</p> <h2>Kost og knogleskørhed</h2> <p>Indtag af Calcium og D-vitamin er de vigtigste kostfaktorer for stærke knogler. Fysisk aktivitet er også vigtigt. </p> <p>Calcium benyttes til opbygning af knoglestruktur, mens D-vitamin øger optagelsen af calcium i tarmen. Calcium bliver indbygget i din knoglestruktur. </p> <p>Mælk, surmælksprodukter og ost er de vigtigste kilder til kalcium i vores kost. De grønne grøntsager fx grønkål, grønne bønner, broccoli, forårsløg og bladselleri bidrager også til calcium. </p> <p>Den største kilde til D-vitamin er solen i sommerhalvåret og de fede fisk. Knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin om foråret. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen:</p> <ul> <li>Alle voksne og børn over 4 år tager tilskud af <strong>D-vitamin 5-10 mikrogram</strong> i vinterhalvåret (oktober til april)</li> <li> Gravide, personer med mørk hud, personer med tildækkende påklædning om sommeren, samt personer der ikke kommer udendørs til daglig, anbefales kosttilskud med 10 mikrogram D-vitamin hele året</li> <li>Spæd- og småbørn anbefales dagligt tilskud med <strong>D-vitamin 10 mikrogram</strong> hele året, fra de er 14 dage, til de er 4 år</li> <li>Personer over 70 år, personer i plejebolig og personer i øget risiko for knogleskørhed anbefales kosttilskud med <strong>20 mikrogram D-vitamin</strong> dagligt i kombination med <strong>800-1000 mg calcium</strong> hele året</li> </ul> <p>Fysisk aktivitet, især styrketræning, er nødvendigt for stærke knogler. Begræns den tid du er inaktiv. </p> <p>Stort alkoholforbrug, rygning, langvarig undervægt og dårlig ernæringstilstand kan øge risiko for knogleskørhed og knoglebrud. </p> <p>Du kan læse mere om forebyggelse af osteoporose på <a href="https://www.osteoporose-f.dk/knoglesund-hverdag/">Osteoporoseforeningens</a> hjemmeside.</p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">12499</TextField> <TextField Name="PageTitle">Kost og forebyggelse af sygdom</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Kost og forebyggelse af sygdom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-18T09:42:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0C70ACD2-D731-4947-8787-38F6892C0EE8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Vi ved i dag, at kostmæssige faktorer spiller en vigtig rolle for sygdomsudviklingen i befolkningen. En fornuftig, sund kost kan modvirke mange livsstilssygdomme.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">kostråd, kosten ved forebyggelse af folkesygdomme, livvstilsygdomme, kosten i forebyggelse af folkesygdomme, Kost og forebyggelse af sygdom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.656 characters