miltbrand
Portal
/
patienthaandbogen
/
infektioner
/
sygdomme
/
bakteriesygdomme
/
miltbrand
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
om-infektioner
symptomer
sygdomme
bakteriesygdomme
aktinomykose
akut-underlivsbetaendelse
beskyttelse-mod-mrsa
bitestikelbetaendelse-epididymitis
blodforgiftning-sepsis
borreliose-efter-flaatbid
botulisme-poelseforgiftning
brucellose
brystbetaendelse
boernesaar-impetigo
campylobacter-tarminfektion
difteri-strubehoste
harepest
hjernehindebetaendelse-meningokokker
hjernehindebetaendelse-senfoelger
infektioes-endokarditis
infektion-i-huden-cellulit
invasiv-pneumokoksygdom-hos-boern
gas-infektioner-oversigt
gasgangraen
rosen-erysipelas
svedkirtelbetaendelse-hidrosadenitis
knoglebetaendelse-osteomyelit
stivkrampe
hjernehindebetaendelse-og-hjernebetaendelse
salmonella
kattekradssyge
kighoste
listeriose
legionella-legionaersygdom
lemierres-syndrom
lungebetaendelse
miltbrand
mrsa-information-til-husstande-der-har-kontakt-til-svinebesaetning-med-mrsa
mrsa-meticillinresistente-gule-stafylokokker
mrsa-vejledning-til-patienter-om-behandling
mycoplasma-genitalium
nekrotiserende-fasciitis
nyrebaekkenbetaendelse-pyelonefritis
prostatitis-akut
proteseinfektion
rottebidfeber
salmonellasmitte-fra-smaafugle
skarlagensfeber
streptokokhalsinfektion
sundhedspersonale-og-mrsa
sundhedsvaesenet-og-patienter-med-mrsa
verotoksinproducerende-e-coli-vtec
vibrio-vulnificus-infektion
whipples-sygdom
yersiniainfektion
hepatitis-smitsom-gulsot
hiv-og-aids
import-og-tropesygdomme
koenssygdomme
prionsygdomme
protozoer-og-orme
svampeinfektioner
tuberkulose
oevrige-sygdomme
virusinfektioner
diverse
undersoegelser
illustrationer
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{61D31B83-4077-42DF-9B81-04C11CC8A4C5}" Name="miltbrand" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{14109D2D-E2D2-4794-A613-C62A447EE190}" SortOrder="1425" PublishDate="2009-04-17T13:37:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Miltbrand skyldes anthrax-bakterien og findes normalt ikke i Danmark</li> <li>Infektion i huden udgør mere end 95 % af alle tilfælde af miltbrand hos mennesker</li> <li>Langt sjældnere, men også langt alvorligere, er miltbrand i lungerne, i mave-tarm-kanalen og hjernehinderne</li> <li>Sygdommen kan behandles med antibiotika og antistoffer</li> <li>Der er udviklet en vaccine, som dog endnu ikke er tilgængelig til almindelig brug</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er miltbrand?</h2> <p>Miltbrand er en infektion, som på fagsprog kaldes anthrax, og som skyldes anthrax-bakterien (<em>Bacillus anthracis</em>).</p> <p>Miltbrand er først og fremmest en sygdom hos større planteædende husdyr så som heste, kvæg, får og svin. </p> <p> Miltbrand-bakterien, <em>Bacillus anthracis</em>, kan indkapsle sig ved at danne sporer, der kan overleve længe udenfor levende organismer.</p> <p>95 % af alle tilfælde af miltbrand hos mennesker er hudinfektioner. Langt mere sjælden, men også langt alvorligere, er miltbrand i lungerne, i mave-tarm-kanalen og i hjernen</p> <p>Miltbrand forekommer praktisk taget ikke i Danmark - de få tilfælde, der har været, er opstået hos intravenøse misbrugere, der har injiceret forurenet heroin, som formentlig er kommet fra Afghanistan.</p> <h2>Hvad er symptomerne på miltbrand?</h2> <h4>Miltbrand i huden</h4> <p>Opstår efter direkte kontakt med smitte - oftest i eksisterende sår eller defekter. Et let kløende udslæt udvikler sig til en sortfarvet blære, som ikke gør ondt. Blæren bliver senere til et karakteristisk sort sår.</p> <strong></strong> <h4>Miltbrand i mave-tarm-kanalen</h4> <p>Opstår efter, at man har spist mad, som er forurenet med miltbrand-bakterien. Man får også her sår - men indvendigt i mave-tarm kanalen. Til at begynde med har man få symptomer, men derefter får man influenzalignende symptomer, der kan gå over i svære smerter i maven, blodig diarré, tegn på <a href="~/link.aspx?_id=83AF38669E8342D7AAAD0152FD4F6245&_z=z">blodforgiftning</a> og <a href="~/link.aspx?_id=CFC0A9DD18D546E99401FAA594D4BDF5&_z=z">shock</a>.</p> <h4>Miltbrand i lungerne</h4> <p>Indånding af miltbrand-bakterier fører til lunge-miltbrand med hoste, åndenød, blødning og smerter i brystet. Herfra spredes bakterierne i blodet og kan give en meget alvorlig infektion i flere organer.</p> <h4>Miltbrand hos i.v. (intravenøse) misbrugere</h4> <p>Overføres med forurenet heroin, der sprøjtes ind intravenøst med kanyler. Intravenøst (forkortet i.v.) betyder, at stof eller væske indsprøjtes direkte i en vene (blodåre). </p> <p>Miltbrand hos i.v. misbrugere ser anderledes ud end klassisk miltbrand i huden, og man ser ikke det klassiske sorte sår. Hud og underhud kan hæve meget op, og infektionen kan blive meget alvorlig og sprede sig.</p> <h3>Hvordan udvikler miltbrand sig?</h3> <p>Fra man bliver udsat for smitte og til en eventuel infektion bryder ud, går der (afhængig af hvor infektionen er lokaliseret) som regel 1-12 dage ved hud-, mave-tarm-miltbrand og lunge-miltbrand.</p> <h4>Miltbrand i huden </h4> <ul> <li>Er sjældnere dødelig og kan behandles med antibiotika</li> <li>Som regel opstår sygdommen hos personer, der har kontakt med husdyr (heste, kvæg, får og svin, i udlandet)</li> <li>5-7 dage efter, at man er smittet, kan man få en rød knop på huden med omgivende hævelse og rødme, oftest på hænder, arme eller i ansigtet</li> <li>Den røde knop udvikler sig til en væskefyldt blære, som siden omdannes til et sår med en karakteristisk sort skorpe (kaldes eschar). Hævelsen og såret giver ingen eller kun få smerter</li> <li>De allerfleste infektioner i huden udvikler sig ikke til alvorlig sygdom og tørrer ind efter 1-3 uger, når de bliver behandlet med antibiotika</li> </ul> <h4>Miltbrand i lungerne</h4> <ul> <li>I krigs- og terrorsituationer kan miltbrand-sporer overføres via luften (lunge-miltbrand)</li> <li>Har man indåndet støv, som indeholder miltbrand-sporer, er der en stor risiko for at få infektion i lungerne, og man skal da straks indlægges og behandles</li> <li>Fra smitte til symptomer går der oftest 7-9 dage</li> <li>Symptomerne på miltbrand i lungerne er i begyndelsen feber, træthed, hoste, åndenød og smerter i brystet</li> <li>Tilstanden kan forværres dramatisk til livstruende i løbet af timer, hvor behandlingen kan foregå på intensiv afdeling</li> </ul> <h4>Miltbrand hos i.v. misbrugere</h4> <ul> <li>Ser anderledes ud end klassisk miltbrand i huden</li> <li>Større risiko for spredning til andre organer </li> <li>Har også høj dødelighed </li> </ul> <h4>Miltbrand i mave-tarm-kanalen</h4> <ul> <li>Fra smitte til sygdom går der normalt 1-6 dage.</li> <li>Starter med uspecifikke symptomer med almen utilpashed og feber. Herefter udvikler man mavesmerter, kvalme og diarre</li> <li>Kan udvikle sig til alvorlig miltbrand, hvor bakterien spreder sig til blod og andre organer</li> <li>Høj dødelighed, - hvor høj er dog lidt forskelligt angivet </li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Ved miltbrand i huden kan lægen ofte stille diagnosen på grundlag af det typiske sår og ophold i et land, hvor miltbrand forekommer. </p> <p>Generelt stilles diagnosen ved at påvise bakterien ved:</p> <ul> <li>Dyrkning og mikroskopi</li> <li>Prøvetagning til videre undersøgelse på Statens Serum Institut</li> </ul> <p>Prøvematerialet kan f.eks. være væske fra sår, blod, spyt eller rygmarvsvæske.</p> <h2>Hvorfor får man miltbrand?</h2> <p>Mennesker smittes med miltbrand ved kontakt med inficerede dyr eller dyreprodukter.</p> <ul> <li>Miltbrand-bakterier kan overføres til mennesker ved indpodning i sår på huden, i slimhinderne og ved at indånde bakterien</li> <li>Miltbrand er i enkelte lande en sjælden sygdom hos bønder, dyrlæger og mennesker, som er i kontakt med dyr eller dyreprodukter, så som skind, uld og benmel</li> <li>Smitte mellem mennesker er aldrig påvist</li> <li>Miltbrand i huden efter kontakt med forurenede dyrehuder eller -hår er den mest almindelige form</li> <li>Når støv, som indeholder miltbrand-sporer hvirvles op, kan sporerne spredes i luften og indåndes af dyr eller mennesker i nærheden (miltbrand i lungerne)</li> <li>Bakteriesporerne kan overleve mange år i jorden, som er der, hvor dyrene smittes fra</li> <li>Spiser man kød fra dyr, som har haft miltbrand, kan man få miltbrand i mave-tarmkanalen (sjældent)</li> <li>Miltbrand-sporer kan bruges som biologisk våben; ved særlig forarbejdning kan sporerne holde sig i luften i længere tid og sprede smitte til dyr og mennesker (krigs- eller terrorsituationer). Det er dog teknisk krævende at sprede miltbrand-sporer via luften, da sporerne hurtigt falder til jorden og derved udgør en mindre risiko</li> <li>Der er set eksempler på, at miltbrand-sporer, som er fremstillet i militære laboratorier, er blevet spredt med brevpost i terrorøjemed</li> </ul> <h3>Er miltbrand arveligt?</h3> <p>Nej.</p> <h2>Hvordan behandler man miltbrand?</h2> <p>Ved mistanke om miltbrand i lungerne skal man indlægges på sygehus. Man skal øjeblikkeligt behandles med antibiotika givet direkte i blodbanen.</p> <p>Hvis der er mistanke om, at man har indåndet miltbrand-sporer, skal man straks behandles forebyggende med antibiotika. Behandlingen skal som regel vare i 60 dage.</p> <p>Miltbrand i huden er en knap så alvorlig sygdom og behandles med antibiotika-tabletter.</p> <p>Det er meget vigtigt at finde ud af, hvorfra man er blevet smittet. På den måde kan man forhindre nye tilfælde af sygdommen.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Undgå kontakt med husdyr i Syd- og Østeuropa, <span style="background-color: #ffffff; color: #1c1d1f;">Central- og Sydamerica, Afrika syd for Sahara, Central- and Sydvestasien</span>.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre miltbrand?</h3> <p>Der er udviklet en vaccine, som dog ikke er tilgængelig til almindeligt brug.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Miltbrand i huden er en mindre farlig sygdom, som let kan behandles med antibiotika. </p> <p>Hvis man ikke bliver behandlet, kan infektionen i huden i sjældne tilfælde sprede sig til blodet og resultere i shock og hjernehindebetændelse. Den sjældne lungemiltbrand udvikler sig til alvorlig sygdom i løbet af få dage med høj risiko for dødeligt udfald.</p> <h3>Hvor udbredt/hyppig er miltbrand?</h3> <ul> <li>I dag er miltbrand en meget sjælden sygdom i den vestlige verden</li> <li>Der var to tilfælde af miltbrand med dødelig udgang hos heroin-misbrugere i Danmark i 2012 - smittet gennem miltbrand-forurenet heroin</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C714C53D6B924380B5345AEC871D6C83&_z=z">Anthrax</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">5154</TextField> <TextField Name="PageTitle">Miltbrand</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Miltbrand</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-05-31T12:29:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{BF3B1396-E7F6-403B-9F8A-6E8A0F54B129}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Miltbrand er betegnelsen for en infektion, som lægerne kalder anthrax, og som skyldes anthrax-bakterien. Miltbrand er først og fremmest en sygdom hos større planteædende dyr som hest, kvæg, får og svin. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DA22</TextField> <TextField Name="ICPC2">A78</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Miltbrand, hudmiltbrand, lungemiltbrand, antrax, anthrax</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.597 characters