stivkrampe
Portal
/
patienthaandbogen
/
infektioner
/
sygdomme
/
bakteriesygdomme
/
stivkrampe
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
om-infektioner
symptomer
sygdomme
bakteriesygdomme
aktinomykose
akut-underlivsbetaendelse
beskyttelse-mod-mrsa
bitestikelbetaendelse-epididymitis
blodforgiftning-sepsis
borreliose-efter-flaatbid
botulisme-poelseforgiftning
brucellose
brystbetaendelse
boernesaar-impetigo
campylobacter-tarminfektion
difteri-strubehoste
harepest
hjernehindebetaendelse-meningokokker
hjernehindebetaendelse-senfoelger
infektioes-endokarditis
infektion-i-huden-cellulit
invasiv-pneumokoksygdom-hos-boern
gas-infektioner-oversigt
gasgangraen
rosen-erysipelas
svedkirtelbetaendelse-hidrosadenitis
knoglebetaendelse-osteomyelit
stivkrampe
hjernehindebetaendelse-og-hjernebetaendelse
salmonella
kattekradssyge
kighoste
listeriose
legionella-legionaersygdom
lemierres-syndrom
lungebetaendelse
miltbrand
mrsa-information-til-husstande-der-har-kontakt-til-svinebesaetning-med-mrsa
mrsa-meticillinresistente-gule-stafylokokker
mrsa-vejledning-til-patienter-om-behandling
mycoplasma-genitalium
nekrotiserende-fasciitis
nyrebaekkenbetaendelse-pyelonefritis
prostatitis-akut
proteseinfektion
rottebidfeber
salmonellasmitte-fra-smaafugle
skarlagensfeber
streptokokhalsinfektion
sundhedspersonale-og-mrsa
sundhedsvaesenet-og-patienter-med-mrsa
verotoksinproducerende-e-coli-vtec
vibrio-vulnificus-infektion
whipples-sygdom
yersiniainfektion
hepatitis-smitsom-gulsot
hiv-og-aids
import-og-tropesygdomme
koenssygdomme
prionsygdomme
protozoer-og-orme
svampeinfektioner
tuberkulose
oevrige-sygdomme
virusinfektioner
diverse
undersoegelser
illustrationer
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3E98D2F4-EEFE-4D0A-B7D9-0F84DE455327}" Name="stivkrampe" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{14109D2D-E2D2-4794-A613-C62A447EE190}" SortOrder="900" PublishDate="2010-06-30T23:33:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Stivkrampe skyldes en infektion med bakterien <em>Clostridium tetani</em> </li> <li>Denne bakterie producerer et giftstof, som medfører: <ul> <li>Alvorlig stivhed </li> <li>Kramper i muskulaturen</li> <li>I alvorlige tilfælde kan man ikke trække vejret </li> </ul> </li> <li>Stivkrampebakterien findes i jord, snavs og lignende. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan føre til stivkrampe</li> <li>Bakterien behandles ved hjælp af antibiotika. Behandlingen foregår på på intensiv afdeling</li> <li>Alle børn i Danmark bliver tilbudt vaccination mod stivkrampe (<a href="~/link.aspx?_id=390A461F37E6417F9A1576B3E9D801C0&_z=z">børnevaccinationsprogrammet</a>). Man skal desuden revaccineres hvert 10. år</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er stivkrampe?</h2> <p>Stivkrampe skyldes infektion med bakterien <em>Clostridium tetani, </em>som <em></em>producerer et giftstof (tetanustoxin). Dette giftstof kan udløse en livstruende krampetilstand.</p> <h2>Hvad er symptomerne på stivkrampe?</h2> <p>De første tegn er oftest stivhed og kramper af tyggemusklerne (trismus). Senere kommer stivhed eller smerter i nakke-, skulder og rygmuskler. </p> <p>Sent i forløbet vil meget smertefulde kramper kunne fremprovokeres af selv de mindste stimuleringer. I klassiske tilfælde hos voksne kan personen med stivkrampe spænde ryggen som en flitsbue (opistotonus), og ansigtsudtrykket kan være spændt og uden mimik (risus sardonicus). </p> <p>I alvorlige tilfælde bliver vejrtrækningsmuskulaturen ramt, og personen kan dø på grund af dette. </p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Diagnosen stilles normalt på baggrund af sygehistorie og symptomer. Personer, der mistænkes for at have stivkrampe, skal indlægges akut på sygehus til observation. Man kan sommetider dyrke <em>Clostridium tetani </em>fra et sår.</p> <h2>Hvad forårsager stivkrampe?</h2> <p>Stivkrampebakterien findes overalt i jord og tarmen på pattedyr. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan derfor føre til stivkrampe. Faren er størst, jo større såret er og jo mere forurenet, det er.</p> <p>Bakterien kan danne såkaldte sporer. Dette er en slags dvaletilstand af bakterien. Sporerne kan leve i meget lang tid, er meget modstandsdygtige over for ydre påvirkninger og kan overleve mange år i jorden. Når sådanne sporer kommer ind i kroppen, kan de udvikle sig til almindelige bakterier, der danner et toxin (giftstof), der angriber nervesystemet.</p> <h2>Hvordan får man stivkrampe?</h2> <p>Sporerne kommer ikke ind i kroppen gennem intakt hud. Der skal være en sårskade eller sygdom, som medfører, at bakterien kan trænge ind i kroppen. Der er forskellige måder, dette kan ske på:</p> <ul> <li>Sår, som er forurenet med jord eller afføring fra dyr, er den mest almindelige måde at blive smittet på</li> <li>Store, forurenede sår giver højest risiko</li> <li>Stofmisbrugere, som sprøjter sig med urene kanyler, kan blive smittet med stivkrampe</li> <li>Brandsår eller sår efter operationer</li> <li>Smitte kan også ske i underlivet hos kvinder, som har født for nyligt</li> <li>Nyfødte kan smittes ved forurening af eller betændelse i navlen</li> </ul> <h2>Hvordan behandler man stivkrampe?</h2> <p>Hvis man får stivkrampe, skal man indlægges akut på hospital, hvor behandlingen omfatter:</p> <ul> <li>Rensning af sår, hvor der kan være behov for kirurgi</li> <li>Opstart af behandling med antibiotika for at dræbe stivkrampebakterierne</li> <li>Indgift af antistoffer mod giftstoffet (tetanustoksin).</li> <li>Vaccination mod stivkrampe</li> <li>Behandling af kramper og sikre vejrtrækning. Der er ofte behov for at give så store doser muskelafslappende midler, at det er nødvendigt at lægge patienterne i respirator.</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling </h3> <p>Alle børn og voksne i Danmark tilbydes <a href="~/link.aspx?_id=1EBBEA22F01646DFA9552017C90089AF&_z=z">vaccination mod stivkrampe</a>. Børnene bliver vaccineret mod stivkrampe, når de er 3, 5, og 12 måneder gamle. Når barnet er 5 år, gives en booster-dosis. </p> <p>Vaccination mod stivkrampe er en del af det normale <a href="~/link.aspx?_id=390A461F37E6417F9A1576B3E9D801C0&_z=z">børnevaccinationsprogram</a> i Danmark.</p> <h4>Booster-dosis</h4> Booster-dosis vil sige, at man genopfrisker vaccinationen. Dette gøres med en enkelt dosis. I Danmark anbefales en booster-dosis mod stivkrampe til voksne hvert 10 år. Samtidig er det dog almindeligt, at man bliver tilbudt en booster-dosis, hvis man får sår, der er så store, at man opsøger sin egen læge eller skadestue, selv om det er mindre end 10 år siden, man fik sidste dosis. <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre stivkrampe?</h3> <p>Du undgår at få stivkrampe ved at følge det danske børnevaccinationsprogram og sørge for at blive revaccineret hvert 10 år.</p> <p>Ved at opretholde en god hygiejne ved arbejde med jord og snavs og rense eventuelle sår. </p> <h3>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h3> <ul> <li>Smerter, efterfulgt af trækninger i musklerne</li> <li>Senere egentlige kramper i de omkringliggende muskler med spredning til andre muskler i kroppen</li> <li>Kæbemuskulaturen kan blive "låst", såkaldt trismus, hvilket gør det svært at åbne munden eller at synke</li> <li>Sent i forløbet vil meget smertefulde kramper kunne fremprovokeres af selv de mindste stimuleringer </li> <li>I alvorlige tilfælde bliver vejrtrækningsmuskulaturen ramt</li> <li>I Danmark er dødeligheden for stivkrampe 5-15 %.</li> </ul> <h3>Hvor udbredt/hyppig er stivkrampe?</h3> <p>De fleste lande i verden har indført vaccination mod stivkrampe i børnevaccinationsprogrammet, hvilket har reduceret forekomsten. Globalt var der i 2019 ca. 35.000 der døde af tetanus heraf 18.000 børn under 5 år.</p> <p>I Danmark er der 0-2 tilfælde af stivkrampe om året. De fleste tilfælde hos personer over 60 år. Det lave antal skyldes indførelse af vaccination mod stivkrampe i det almindelige <a href="~/link.aspx?_id=390A461F37E6417F9A1576B3E9D801C0&_z=z">børnevaccinationsprogram</a> i 1950.</p> <h3>Kan jeg få stivkrampe mere end én gang?</h3> <p>Ja, man kan få stivkrampe mere end en gang, da sygdommen ikke efterlader beskyttelse mod ny infektion. </p> <p>Den bedste måde at forebygge stivkrampe er gennem vaccination.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=83AD87F66A0E4A15BC51999ADC61B4B7&_z=z">Dyrebid</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2EDEDE5682F742A487E5A57BDDFBD7A6&_z=z">Hundebid</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=390A461F37E6417F9A1576B3E9D801C0&_z=z">Børnevaccinationsprogrammet</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1EBBEA22F01646DFA9552017C90089AF&_z=z">Stivkrampevaccination</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=09C5CC61054E45C19A4E4F688BDAA099&_z=z">Tetanus</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1756</TextField> <TextField Name="PageTitle">Stivkrampe</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Stivkrampe</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-03-15T13:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C6ADCEFC-5807-4E1B-B90D-58EE678666AB}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Stivkrampebakterien findes i jord, snavs og lignende. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan føre til stivkrampe. Faren er størst jo større såret er og jo mere forurenet, det er.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DA33, DA34 , DA35 </TextField> <TextField Name="ICPC2">N72</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">clostridium tetani, Dyrebid, Stivkrampe, Tetanus</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
10.491 characters