straekskade-paa-indersiden-af laaret
Portal
/
patienthaandbogen
/
knogler-muskler-og-led
/
sygdomme
/
baekken-hofte-laar
/
straekskade-paa-indersiden-af laaret
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
om-ortopaedi
symptomer
sygdomme
albue-underarm-haand
baekken-hofte-laar
senebetennelse-i-iliopsoasmuskelen
lyskeskade
medfoedt-hoftefejl-hofteledsdysplasi
hofteslidgigt-hofteartrose
laarben-indadroteret
overbelastning-af-hofteboejer-iliopsoasmusklen
piriformissyndromet
senebetaendelse-i-den-lige-laarmuskel
straekskade-paa-indersiden-af laaret
traelaar
slimsaek-betaendelse-i-hoften
seroes-coxitis
total-hofteprotese
bruskskader-i-hofteleddet
calv-legg-perthes-sygdom
baekkenloesning-eller-baekkensmerter-under-graviditeten
Straekskade-bagside-laar-fiberspraengning
chaplin-foedder
hoften-ude-af-led-hofteledsluksation
hofteskaalen-brud
epifysiolyse-i-hoften
halebenssmerter
knae
laeg-ankel-fod
ryg-nakke-bryst
skulder-og-overarm
boerneleddegigt
infektioner
knoglebrud
leddegigt
ortopaedi-hos-boern
sportsmedicin
oevrige-sygdomme
diverse
laegemidler
behandling
undersoegelser
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
Tema-Ondt-i-ryggen
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D43CAB2D-724F-4525-BA9C-D0E6E44A1EDF}" Name="straekskade-paa-indersiden-af-laaret" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{D3C2055D-059D-4E8A-A539-2CD9D8797FF5}" SortOrder="500" PublishDate="2019-06-24T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Fibersprængning i musklerne, som trækker benet indad (adduktor muskler), er den hyppigste årsag til lyskeskader</li> <li>Skade opstår oftest ved retningsskift under boldspil</li> <li>Skaden kan blive kronisk, hvis du ikke aflaster passende efter skade</li> <li>Skade behandles med aflastning og efterfølgende træning af adduktor musklerne</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<div> <p>Fibersprængningsskade i musklerne som trækker låret indover, er den hyppigste årsag til lyskeskade. </p> <p>En sådan skade kan både være en bagatel, men også så slem at idrætsudøvere må holde sig væk fra idrætten i en meget lang periode.</p> </div> <h2>Hvad er strækkeskade på indersiden af låret (adduktorskade)?</h2> <p>Det er den mest almindelige form for lyskeskade. </p> <p>Skaden opstår i en muskelgruppe som kaldes adduktorerne og som består af 6 separate muskler. Musklerne har deres udspring på symfysen og fæster sig nedover det meste af bagsiden af lårbenet. Musklerne ligger i flere lag, og de sørger for at trække låret indover.</p> <p>Andre betegnelser på tilstanden er adduktorskade eller adduktorsenebetændelse.</p> <p>Adduktorskader kan enten opstå efter overbelastning over tid, eller efter en akut skade med overrivning af muskelfibre. Utilfredsstillende behandling eller for tidlig start på din sport / fysiske aktivitet kan føre til kroniske gener.</p> <p>Adduktorskade er et almindeligt problem blandt mange som er fysisk aktive, særligt indenfor konkurrenceidræt. </p> <p>Skaden ses mest ved fodbold, håndbold, skøjter og sprint. Overbelastninger er hyppigst hos ryttere og ishockeyspillere.</p> <p>Studier har vist, at der hvert år er 10-18 skader per 100 fodboldspillere. Studier tyder også på, at adduktorskader er den hyppigste årsag til lyskestræk. </p> <p>Blandt adduktormusklerne er det adductor longus-musklen som hyppigst er skadet/betændt.</p> <h2>Hvad er symptomerne ved adduktorskade?</h2> <p>Ved overbelastning over tid vil du i starten mærke et diffust ubehag i lysken og indersiden af låret. Efterhånden bliver ubehaget mere vedvarende, og smerter kan stråle nedover indersiden af låret. Nogle mærker også ubehag i den lige mavemuskel, fx ved "sit-ups".</p> <p>Sammen med smerterne kommer der også stivhed, særligt om morgenen og ved starten af træning. Efter som udøveren bliver varm, forsvinder stivheden, men smerten tiltager. Efter afsluttet træning kommer stivheden tilbage.</p> <p>Ved en akut fibersprængning oplever udøveren det ofte, som om noget pludseligt er revnet eller som huggende smerter i lysken. Den første intense smerte er ovre på under et sekund og erstattes snart af en kraftig ulden smerte. </p> <p>Tab af funktion - manglende evne til trække låret indover (adduktion) - kunne tyde på en alvorlig overrivning.</p> <p>Kronisk lyskeskade skyldes ofte ufornuftig håndtering af en overbelastning eller skade. Udøveren er ofte utålmodig efter at komme i aktivitet igen, og konsekvensen kan være en kronisk skade.</p> <p>Symptomerne er præget af lidt mere svage smerter og stivhed i området omkring lysken om morgenen samt efter den fysiske aktivitet. </p> <p>Efterhåndend kan du heller ikke træne, og det kan eventuelt gøre ondt, når du går</p> <h3>Hvilket symptomer skal man være særlig opmærksom på?</h3> <p>Pludselig smerte i lysken på lårets inderside.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Sygehistorien og måden skaden opstod på, giver som regel klar mistanke om diagnosen. Der er imidlertid mange årsager til lyskeskade, og det er ikke så enkelt at stille en præcis diagnose. </p> <p>Ved lægeundersøgelsen kan lægen i mange tilfælde lokalisere skaden til adduktormusklerne. Det er samtidig vigtigt, at lægen udelukker andre årsager, fx <a href="~/link.aspx?_id=EAF53C539EF147F9A66134FCA2E91219&_z=z">lyskebrok.</a></p> <p>Ved usikkerhed om diagnosen kan det nogle gange være aktuelt at få taget røntgenbilleder eller lavet en MR-skanning.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=5685270390E04357A1F1F0BE47803C2D&amp;_z=z"></a></p> <h2>Hvordan opstår skaden?</h2> <p>Adduktorskader opstår oftest, når der foregår en kraftfuld sidebevægelse, som ved en "finte" i fodbold eller en pludselig undvigende bevægelse. </p> <p>Stærke kræfter virker på adduktorerne, fx når en idrætsudøver i bevægelse hurtigt skal skifte retning, trækker musklerne sig sammen for at skabe bevægelsen. </p> <p>I fodbold opstår belastning på adduktorene også, når en spiller forsøger at sparke bolden, og en modspiller takler og blokerer "affyringen" af skuddet. </p> <p>En adduktorskade kan være med eller uden overrivning af fibre, en delvis eller total overrivning.</p> <p>Overbelastning over længere tid fører som regel til slitage af muskelseneovergangen eller senefæstet på symfysen, særlig af adductor longus. Den hyppigste årsag til, at man udvikler kronisk senebetændelse er for hurtig optræning efter en akut overrivning af en adduktormuskel.</p> <h2>Hvad er behandlingen?</h2> <p>Målet med behandlingen er i starten at sørge for at lindre smerterne, senere optræning af musklen og tiltag for at hindre tilbagefald.</p> <p>Ved akut skade anvendes almindelig førstehjælp i form af:</p> <ul> <li>Hvile</li> <li>Nedkøling</li> <li>Pres mod skadestedet </li> <li>At hæve benet </li> </ul> <p>Krykker kan bruges de første dage for at lindre smerter. Udstrækning <strong></strong>i den akutte fase kan ifølge nogle eksperter gøre det værre og føre til en kronisk skade. </p> <p>Ved overbelastning og kroniske gener er hovedbehandlingen forskellige former for træning som gennemføres over længere tid, ofte 4-6 måneder eller længere. </p> <p>I starten af behandlingen skal al anden idrætsaktivitet standse. </p> <p>Tidlig i behandlingsforløbet gives ofte smertestillende og medicin, der dæmper betændelse, fx <a href="~/link.aspx?_id=9598E70BEC694FC292FE9D0C1F701494&_z=z">NSAID.</a></p> <p>Kortison givet som indsprøjtning er et kontroversielt tema. Behandling synes kun at have en forbigående effekt, og der findes heller ikke gode videnskabelige studier af effekten af kortisonindsprøjter.</p> <p>Ved langvarige symptomer som ikke retter sig på aflastning og træning over mere end et år kan operation overvejes</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Du skal vide, at for aggressiv optræning og for tidlig tilbagevenden til den fysiske aktivitet, er den hyppigste årsagen til kroniske gener. </p> <p>Smerterne må ikke forværres under eller efter træning.</p> <p>Du skal starte med at lave passive øvelser, det vil sige øvelser, hvor musklerne ikke spændes - men først når du kan gennemføre dem uden smerter. Derefter skal du stadig være forsigtig, når du starter med styrkeøvelser. Belastningen øges langsomt over tid.</p> <p>Belastningsøvelser, hvor du samtidig strækker musklen (eksentriske øvelser), anbefales. Samtidig skal du lave styrkeøvelser for hoftebøjerne og mavemusklerne. </p> <p>Antal repetitioner øges gradvist til 30-40 repetitioner. Balanceøvelser anbefales også sammen med udstrækning. Derefter kan du begynde at cykle. Først når alle øvelser kan udføres med høj intensitet uden at give smerter, kan du begynde på at løbetræne.</p> <p>Når du har nået fuld bevægelighed i hoften uden smerter og med normal styrke i adduktormuskulaturen, kan du forsigtigt starte den specifikke idrætstræning. </p> <p>Din tilbagevenden til den fulde idrætsaktivitet skal ske gradvist. Denne del af genoptræningen kan tage 3-6 måneder.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre adduktorskade?</h3> <p>Sørg for at være i god form til boldspilsidræt. </p> <p>Bliver du skadet, skal du aflaste benet og ikke genoptræne, hvis du har smerter.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <p>Hvis du har fået pludselige smerter i lysken i forbindelse med idræt.</p> <h3>Operation</h3> <p>Ved en operation for kroniske lyskesmerter løsnes den irriterede sene fra knogletilhæftning på lårbenet i lysken. Indgrebet kan gøres i lokalbedøvelse. </p> <p> Efter operation skal du aflaste med krykker nogle dage, indtil fuld belastning tåles. </p> <p>Forsigtige aktive og passive udstrækninger kan du starte med at lave tidligt efter operationen. </p> <p>Efter 2-3 uger kan du cykle med lille belastning, og efter cirka 6 uger kan løbetræning starte. </p> <p>Normalt kan udøveren være tilbage i fuld idrætsaktivitet efter 10-12 uger. </p> <p> Du kan opleve ubehag efter indgrebet, men det hindrer sjælden fuld aktivitet. </p> <h2>Hvordan udvikler strækkeskader sig?</h2> <p>Prognosen er helt afhængig af rigtig genoptræning. </p> <p>For hurtig genoptræning og genoptagelse af dine specifikke idrætsaktiviteter øger risikoen for tilbagefald og kroniske gener. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EAF53C539EF147F9A66134FCA2E91219&_z=z">Lyskebrok</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9598E70BEC694FC292FE9D0C1F701494&_z=z">NSAID</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">35613</TextField> <TextField Name="PageTitle">Strækskade på indersiden af låret</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Strækskade på indersiden af låret</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-22T13:51:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FEF92A09-6D85-4D34-BBCA-9423A48FDAB3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Fibersprængningsskade i musklerne som trækker låret indover, er den hyppigste årsag til lyskeskade. Skade behandles med aflastning og efterfølgende træning af adduktor musklerne</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Fibersprængningsskade, strækskade, strækkeskade, adduktorskade, adduktor, adduktorsenebetændelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.966 characters