fibromyalgi-oversigt
Portal
/
patienthaandbogen
/
knogler-muskler-og-led
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
fibromyalgi-oversigt
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
om-ortopaedi
symptomer
sygdomme
albue-underarm-haand
baekken-hofte-laar
knae
laeg-ankel-fod
ryg-nakke-bryst
skulder-og-overarm
boerneleddegigt
infektioner
knoglebrud
leddegigt
ortopaedi-hos-boern
sportsmedicin
oevrige-sygdomme
bechterew-behandling
bechterew-symptomer
bechterew-udredning
benlaengdeforskel
blodkarsbetaendelse
dermatomyosit
ehlers-danlos-syndrom
feltys-syndrom
fibromyalgi-oversigt
gigtfeber
granulomatose-med-polyangiitis-wegener
hypermobile-led
knoglecyste
knogleudvaekst-osteokondrom
kompartmentsyndrom-generelt
kompleks-regionalt-smertesyndrom
kraeftspredning-til-knogler
kaempecelle-arteritis
mikroskopisk-polyangiitis
osteopetrose
osteogenesis-imperfecta
pagets-sygdom
pigmenteret-villonodulaer-synovitis
postpolio-syndrom
psoriasisgigt
polyarteritis-nodosa
polymyalgia-reumatica
myositis
rakit-engelsk-syge
reaktive-artritter
rygsoejlegigt-spondylartrit-oversigt
sarkomer
sj-grens-syndrom-ernaering
sj-grens-syndrom
sle-og-graviditet
somatoforme-lidelser
synovial-osteokondromatose
systemisk-lupus-erythematosus-sle
systemisk-sclerodermi
teratom-cystisk
voksevaerk
urinsyre-gigt
diverse
laegemidler
behandling
undersoegelser
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
Tema-Ondt-i-ryggen
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{6BA2586E-8FD7-4C03-95CF-FBE6387AA7BA}" Name="fibromyalgi-oversigt" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9CF645C3-F3CD-47A7-89AB-A881904F07F3}" SortOrder="100" PublishDate="2010-03-16T10:26:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved fibromyalgi har man smerter i knogler, led og muskler</li> <li>Smerterne har varet i mindst 3 måneder og findes mange steder rundt om på kroppen </li> <li>Fibromyalgi betragtes i dag som en såkaldt smertesensibiliseringstilstand, hvor ændringer i centralnervesystemets funktion har medført, at man er mere følsom overfor smerter</li> <li>Man kender endnu ikke de præcise årsager til sygdommen. I mange tilfælde drejer det sig formentlig om langvarig psykisk og fysisk overbelastning </li> <li>Man kan på nuværende tidspunkt ikke helbrede fibromyalgi – det hænger sammen med, at man ikke kender årsagen </li> <li>Målet med behandlingen er derfor at hjælpe personen med fibromyalgi til at håndtere smerterne bedst muligt i det daglige, herunder at kunne fungere så godt som muligt trods smerterne</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er fibromyalgi?</h2> <p>Fibromyalgi er kendetegnet ved, at personen har smerter i knogler, led og muskler, der har varet i mere end 3 måneder. Personen har smerteområder på størstedelen af kroppen. Smerten opstår ofte på et bestemt sted i kroppen, hvorfra den siden har spredt sig. </p> <p>Tilstanden betegnes som et smertesyndrom. Et syndrom er en samling af symptomer og tegn, hvor der ikke er kendskab til den udløsende årsag.</p> <p>Fibromyalgi betragtes i dag som en såkaldt smertesensibiliseringstilstand. Mekanismen, der fører til denne slags smerter, kaldes ”central sensibilisering”. Det betyder, at nervecellerne i rygmarven og i hjernen bliver mere følsomme. Nervesystemet reagerer dermed hurtigere og kraftigere på påvirkninger, også hvis disse ikke er smertefulde/gør ondt, som fx let tryk og berøring. </p> <p>Tilstanden bliver ofte mere tydelig med tiden. Mange med fibromyalgi har haft gener allerede fra tidlig ungdom. De fleste, som får diagnosen, har mærket en stadig forværring. De oplever, at det er blevet svært at leve med smerterne. Uvisheden om, hvad symptomerne kommer af, kan være meget belastende gennem tiden.</p> <h2>Hvad er symptomerne på fibromyalgi?</h2> <p>Smerter og ømhed i tilsyneladende raskt væv er hovedsymptomerne ved fibromyalgi og udgangspunktet for diagnosen. Hos mange personer med fibromyalgi er smerterne dog kun en del af symptomerne ved sygdommen. Man har typisk også andre symptomer som:</p> <ul> <li>Forstyrret søvn: Søvnen er overfladisk, man vågner i løbet af natten, og føler sig ikke udhvilet, når man vågner. I løbet af dagen er man unaturligt træt og mangler energi og overskud</li> </ul> <ul> <li>Såkaldte kognitive forstyrrelser: Man har svært ved at huske og koncentrere sig, besvær med at fastholde opmærksomhed, kan favne mindre mentalt. Man bliver hurtigere stresset</li> </ul> <ul> <li>Gener fra indre organer: Det kan fx være irritabel tyktarm, hyppige vandladninger samt smerter i brystet og underlivet. Man kan også have spændingshovedpine, migræne, smerter i kæben, føleforstyrrelser, følelse af hævelse, synsforstyrrelser og være overfølsom overfor lyde, lys og lugte</li> </ul> <p>Mange med fibromyalgi bliver hurtigere trætte, når de er fysisk aktive. Musklerne bliver hurtigere trætte, og smerterne øges, når man er fysisk aktiv.</p> <p>Det kan også være svært at udføre almindelige aktiviteter i dagligdagen som fx at lave mad og gøre rent. Man bliver udtalt træt og bruger uforholdsmæssigt meget tid på disse aktiviteter. </p> <p>Undersøgelser viser, at kvinder med fibromyalgi fungerer dårligere end andre kvinder med kroniske sygdomme som fx leddegigt.</p> <h3> Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p> Du skal være særligt opmærksom på langvarige og meget udbredte smerter.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Lægen stiller diagnosen efter bestemte kriterier og betingelser. Betingelserne er blandt andet, at der er smerter i mindst 4 ud af 5 kropsregioner (kroppens 4 kvadranter og regionen omkring rygsøjlen) og at de har varet i mindst 3 måneder. Herudover lægger lægen vægt på de typiske symptomer (se ovenfor), der kan være til stede samtidigt.</p> <p>Lægen kan anvende <a href="~/link.aspx?_id=8EA533EA9DBC4A2EA4009522E7311FBB&_z=z">ømme punkter</a> til at hjælpe med at stille diagnosen. Med det mener man punkter, der er ømme, hvis man trykker på dem. Beliggenheden af disse punkter er eksperter blevet enige om. Hvis lægen finder, at mindst 11 af 18 punkter er ømme, tyder det i retning af diagnosen, men det er ikke en forudsætning for diagnosen. </p> <p>Smerterne ved fibromyalgi skyldes omlægning af smertesystemets funktion. Smerterne skyldes ikke beskadigelse eller sygdom i fx muskler, sener, led, knogler eller indre organer. Derfor vil undersøgelse af vævet være normale, også hvis man undersøger det på fx røntgen og skanninger.</p> <p>Lægen skal udelukke andre sygdomme fx gigtsygdomme eller unormalt stofskifte. Man vil derfor få taget en del blodprøver i starten.</p> <h2>Hvorfor får man fibromyalgi?</h2> <p>Man kender ikke årsagen til fibromyalgi. Der er dog formentlig flere forskellige faktorer (fysiske, følelsesmæssige, eksistentielle eller sociale), som kan være med til at udløse og vedligeholde symptomerne.</p> <p>Personer med fibromyalgi har ofte haft hyppige episoder med smerter over tid eller gennem længere tid haft smerter i en bestemt del af kroppen. Vi ved i dag, at langvarig og ukontrolleret smerte kan medføre ændringer i de dele af centralnervesystemet, der regulerer smerte og signaler om smerte.</p> <p>Kroniske smerter er imidlertid ikke et fænomen, der udelukkende udspilles indenfor smertesystemet. Den samlede oplevelse af smerte påvirkes af en lang række øvrige faktorer. Fysiske og psykiske traumer og langvarigt psykisk og socialt stress er nogle af de faktorer, der hyppigst kædes sammen med udvikling af fibromyalgi. </p> <h4> Langvarigt stress og overbelastning</h4> <p> I mange tilfælde drejer det sig om langvarig psykisk og fysisk overbelastning. Man yder mere, end det man egentlig har kapacitet til. Personer med fibromyalgi reagerer mere på langvarig stress og belastning end andre personer med smerte. </p> <h4> Psykiske og sociale forhold</h4> <p> At udvikle langvarige smerter omfatter en række smerteregulerende mekanismer, indlæring, følelsesmæssige, tankeregulerende og adfærdsmæssige forhold. Det vil sige, at hele mennesket berøres af det. Tilsvarende vil de omgivelser den enkelte person skal fungere i, herunder de krav, forventninger, og holdninger vedkommende mødes med fra omgivelserne, kunne påvirke smerterne. <br> Akut smerte har en biologisk funktion som advarselssignal. Kronisk smerte er derimod en betydeligt mere kompleks tilstand, der involverer fysiske, sansemæssige, psykologiske og sociale faktorer.</p> <h4> Stressfaktorer</h4> <p> Den samlede oplevelse af smerte kan påvirkes af en lang række stressfaktorer og psykiske og sociale komplikationer. Disse vil ofte vil have en afgørende indflydelse på personens evne til at håndtere smerterne. <br> Stressfaktorer, der kan være medvirkende til at forværre smerterne, kan bl.a. være:</p> <ul> <li>Katastrofetanker</li> <li>Negative forventninger til fremtiden</li> <li>Fokus på smerten</li> <li>Angst</li> <li>Depression</li> <li>Manglende accept af det ofte langvarige smerteforløb og svigtende evne til at fungere i det daglige </li> </ul> <p>Alle disse faktorer øger oplevelsen af smerter og træthed, og de kan bidrage til, at man håndterer smerterne uhensigtsmæssigt. Man kan blive tiltagende fysisk inaktiv og isolerer sig socialt. Dette forværrer smerterne yderligere og kaldes den ’negative smertespiral’</p> <h4>Angst og depression</h4> <p> Der er flere tilfælde end normalt af depression og angst hos personer med kroniske smerter, herunder personer med fibromyalgi. Hvis man har en depression eller lider af angst, og man ikke bliver behandlet, vil det ikke alene forværre smerterne. Det vil også forhindre, at man får et godt udbytte af den behandling, der er målrettet mod at bedre smerterne. Hvis man har kroniske smerter, og samtidigt har en depression eller lider af angst, skal man derfor behandles. </p> <p>Fibromyalgi kan medføre, at man taber sin evne til at passe et arbejde, hvilket påvirker det sociale liv. Dette forstærkes yderligere af, at en person med fibromyalgi ofte skal igennem langvarige forløb for at få vurderet sin erhvervsevne. Dette har en stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og medfører en vedvarende psykisk og social belastning. </p> <p>Tilsvarende vil manglende støtte i nære sociale netværk, herunder i den nære familie, have en negativ indflydelse. Hos personer med kroniske smerter kan man ofte – i modsætning til ved akutte smerter – ikke ud fra personens adfærd se, at han eller hun har ondt (det usynlige handicap). Dette betyder, at personen med kroniske smerter ofte fejltolkes. Den sociale dimension bør derfor tilgodeses i behandlingen, der også med fordel kan omfatte information til/undervisning af pårørende.</p> <h2>Er fibromyalgi arveligt?</h2> <p>Fibromyalgi er ikke en arvelig sygdom, der videregives med generne. Gener spiller imidlertid en rolle for ’følsomheden’ af vores stress- og smertesystemer og dermed tilbøjeligheden til at udvikle visse kroniske smertetilstande. </p> <p>Nogle personer har altså en arvelig øget sårbarhed for at få fibromyalgi. Risikoen for at få fibromyalgi er otte gange højere hos familiemedlemmer til en person med fibromyalgi sammenlignet med den øvrige befolkning.</p> <h2>Hvordan behandler man fibromyalgi?</h2> <p>Der er flere videnskabeligt underbyggede retningslinjer for behandling af personer med fibromyalgi, herunder Sundhedsstyrelsens <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/82268C6BAF19461399C4FC8D1647DCC0.ashx" target="_blank">retningslinje for behandling og rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet</a> fra 2018. Fælles for disse retningslinjer er anbefaling om: </p> <ol> <li>Hurtig diagnose og vurdering af personen baseret på en individuel helhedsvurdering som inddrager ikke blot de fysiske, men også de psykologiske, følelsesmæssige og sociale aspekter af smerterne</li> <li>En behandling, der er baseret på, at personen inddrages aktivt og som indeholder en eller flere af flg. typer af behandling: <ul> <li>Patientuddannelse</li> <li>Øvelsesterapi/træning</li> <li>Psykologisk behandling</li> <li>Smertestillende medicin</li> </ul> </li> </ol> <p>Overordnet set er målet at skabe tryghed for, at der ikke er anden alvorlig sygdom. Personen med fibromyalgi skal undersøges omhyggeligt af læge, have information samt hjælp til at håndtere det eventuelle tab af funktioner, som smertetilstanden medfører. Personen med fibromyalgi skal have hjælp til at leve et meningsfuldt liv på trods af smerterne. </p> <p>En forudsætning for, at det skal gå personen godt på både kortere og længere sigt, er stor grad af motivation fra personens side. Det er også vigtigt at aftale realistiske mål for behandlingen. Disse mål må fastsættes i forhold til den enkelte person og baseres på en helhedsvurdering og ikke kun den fysiske del af smertetilstanden.</p> <h3> Patientuddannelse</h3> <p> Såkaldt patientuddannelse bør tilbydes i forbindelse med, at en person får stillet diagnosen fibromyalgi. Denne uddannelse skal indeholde uddannelse i:</p> <ul> <li>Smertefysiologi, dvs. viden om smerter og smertesystemets funktion</li> <li>Muligheder for behandling</li> <li>Hvordan man håndterer smerte</li> </ul> <p>Uddannelsen giver den syge praktisk viden om og evner til at mestre smerterne og livet med en kronisk sygdom. Uddannelsen kan ske enten som et individuelt eller gruppebaseret forløb og kan være af forskellig varighed, afhængigt af den syges behov og ønsker. Du kan eventuelt tilgå de tværfaglige patientuddannelsesvideoer afdelingen for Rygkirurgi, Led-, og Bindevævssygdommes (RLB) i Region hovedstaden stiller til rådighed for patienter med fibromyalgi på hospitalets hjemmeside (se link nedenfor). På videoerne fortæller fagfolkene fra Fibromyalgienheden blandt andet om diagnosen, smertesystemet og behandlingsmuligheder samt råd og vejledning til et godt liv med fibromyalgi.</p> <h3> Fysisk træning</h3> <p> Fysisk træning har ikke kun til formål at reducere smerter. Hvis man er fysisk aktiv, forebygger det også inaktivitet, livsstilssygdomme og øger ens evne til at fungere i hverdagen. </p> <p>Personer med fibromyalgi bør være aktive og udføre fysisk træning. Det kan fx være i form af udholdenhedstræning/konditionstræning (som der er bedst dokumentation for) eller styrketræning. </p> <h4> Træning skal tilpasses den enkelte</h4> <p> Træningen bør være tilpasset den enkelte, og man bør langsomt øge intensiteten af træningen. Dette kan man gøre på egen hånd eller måske endnu bedre i en gruppe sammen med andre.<br> Fysisk træning har god effekt. Træningen mindsker symptomerne, bedrer den fysisk funktion og ikke mindst livskvaliteten. Tendensen til at blive træt vil mindskes, og smerterne og udholdenheden bedres. Dog er det en vigtig forudsætning, at træningen er tilpasset den enkelte.</p> <h4> Start langsomt op med træningen</h4> <p> Når man begynder på at træne, kan man opleve, at smerterne forværres, både de kendte smerter eller de ’nye’ smerter. Man bør derfor optrappe den fysiske belastning langsomt. Belastningen skal løbende justeres op eller ned i forhold til smerteniveau, fysisk formåen og motivation.</p> <p>Man må godt have smerter/gener før, under eller umiddelbart efter træning. Træningen bør dog ikke medføre, at man får længerevarende smerter, eller at ens symptomer forværres. Dette kan nemlig føre til, at man bliver fysisk inaktiv som vil forværre symptomerne.</p> <h4> Få evt. hjælp til træningen</h4> <p> Det kan være svært at dosere øvelser i begyndelsen af et træningsforløb. Derfor kan det være en god ide at træne under vejledning af en fagperson med relevant viden om smerter fx en fysioterapeut. <br> Hvis man er vant til at træne selvstændigt og er motiveret for at fortsætte dette, vil man sandsynligvis ikke have gavn af vejledning.</p> <h4> Vælg en træning, du trives med</h4> <p> Bedringen fortsætter, så længe man træner. Holder man op, kommer symptomerne tilbage. Man bør vælge de former for træning, som man trives bedst med.</p> <h3>Psykologisk behandling</h3> <p> Den psykologiske behandling af personer med kroniske smerter omfatter typisk hjælp til at udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere smerterne i det daglige.</p> <h4> Kognitiv adfærdsterapi</h4> <p> Kognitiv adfærdsterapi er den hyppigst anvendte behandling. Behandlingen søger at påvirke uhensigtsmæssige tanker og handlemønstre, der understøtter eller bidrager betydeligt til smerterne, bekymring og nedsat evne til at fungere i dagligdagen. </p> <p>Man træner med teknikker, som skal hjælpe til at overvinde symptomerne og mestre hverdagen. Det er vist, at en sådan behandling </p> <ul> <li>Reducerer smerte og eventuel komplicerende depression og/eller angst</li> <li>Bedrer livskvaliteten</li> <li>Samlet set forbedrer evnen til at fungere i det daglige</li> </ul> <p>Teknikkerne fokuserer bl.a. på råd og vink om holdninger til livets belastninger, forholdet mellem pligter og lyster, om behovet for at sige ja og nej.</p> <h4> Anden psykologisk behandling</h4> <p> Psykologisk behandling, der er målrettet håndtering af stress, kan også være nyttige. Både til at modvirke stressfaktorer, der forværrer smerter i dagligdagen og til at reducere den stress, som selve smerterne medfører. Disse metoder omfatter også mindfulness og afspændingsøvelser.</p> <p>Vigtigt i den psykologiske behandling af kroniske smerter er også det eksistentielle perspektiv – at få bearbejdet de tab og den følelse af sorg der kan opstå som følge af, hvad den kroniske tilstand af smerte har medført. At hjælpe den syge til at nå en form for accept af smerterne som et livsvilkår.</p> <h4> Tværfaglig smerterehabilitering</h4> <p> Fibromyalgi kan have forskellige sværhedsgrader. Dette betyder, at det at få fibromyalgi kan variere betydeligt fra person til person. </p> <p>Hos personer med meget komplekse smertetilstande vil det ofte ikke være nok at blive behandlet af en enkelt behandler som fx fysioterapeut eller psykolog. Disse personer vil ofte have behov for en bredere og koordineret indsats med deltagelse af et tværfagligt, specialiseret team af behandlere (fx læge, psykolog, sygeplejerske, ergoterapeuter, fysioterapeuter og socialrådgiver). Sådanne behandlingsforløb tilbydes fx på de tværfaglige smertecentre og Gigtforeningens SANO-centre.</p> <h4> Sociale aspekter spiller også ind</h4> <p> Hyppigt vil der være betydelige sociale aspekter og manglende social afklaring (fx ikke afsluttet social sagsbehandling, økonomisk usikkerhed, etc.). Dette kan have en negativ indflydelse på sygdommens forløb.</p> <p>Fibromyalgi repræsenterer den største gruppe af nye førtidspensionister, på trods af at gruppen også topper kommunens afslagsstatistik. Man kan bedre mulighederne for at opretholde evnen til at arbejde og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet ved fx ændrede mødetider, pauser, reduceret arbejdstid, hjælpemidler og særlig indretning af arbejdspladsen. </p> <p>Som eksempler på tilpasning af arbejdsforholdene kan nævnes en såkaldt § 56-ordning, der fritager arbejdsgiveren for at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, idet forpligtelsen overgår til kommunen. </p> <p>Herudover findes der kommunal støtte til særlige hjælpemidler på arbejdspladsen og til arbejdspladsens indretning, samt flexjob hvor arbejdsevnen er fundet varigt nedsat med mindst halvdelen.</p> <h3> Medicin</h3> <p> Der findes ikke medicin, der kan gøre personer med fibromyalgi fri for smerter eller andre symptomer. Behandling med medicin bør derfor betragtes som et eventuelt brugbart og måske midlertidigt hjælpemiddel. </p> <p>Smertestillende medicin skal anvendes som et supplement til behandlingen og ikke som eneste behandling.</p> <p>Smerterne ved fibromyalgi kan ikke behandles med almindelig smertestillende medicin. Man anvender derfor medicin, der stabiliserer (epilepsimedicin) eller regulerer (antidepressiv medicin) smertesystemets funktion. </p> <p>Kravet til behandlingen med medicin vil ikke alene være, at den reducerer smerterne. Medicinen bør også bedre den syge persons livskvalitet og evne til at fungere i det daglige. Da fibromyalgi varierer fra person til person, varierer effekten af medicinen også. </p> <p>Der er en høj forekomst af bivirkninger ved de anvendte præparater. Mange må derfor ophøre med behandlingen.</p> <h4> Tricykliske antidepressiva</h4> <p> Såkaldte tricykliske antidepressiva er førstevalg i forhold til smerterne, specielt hvis der er behov for at stabilisere søvnen. For at begrænse bivirkningerne bør man begynde med en lav dosis om aftenen, og eventuelt derefter øge dosis gradvis. </p> <p>Hvis man tager medicinen for tæt ved sengetid, kan der komme «eftervirkninger, tømmermænd» næste morgen. Medicinen bør derfor tages 3-4 timer før, man går i seng. </p> <p>Effekten på søvnforstyrrelserne kommer hurtigt, mens eventuel reduktion af smerten først kommer først efter flere ugers brug. Man kan ligeledes overveje det antidepressive præparat duloxetin.</p> <h4> Epilepsimedicin </h4> <p> Epilepsimedicin med smertestillende effekt, gabapentin eller pregabalin, kan benyttes til at lindre smerterne hos nogle personer med fibromyalgi.</p> <h4> Andre former for medicin</h4> <p> Man bør undgå muskelafslappende medicin og morfinpræparater. Effekten er dårlig, og der er risiko for at blive afhængig. </p> <p>Man kan dog forsøge behandling med tramadol, der kun bør anvendes i de tilfælde, hvor andre alternativer ikke har haft en tilstrækkelig effekt eller for mange bivirkninger. </p> <p>Almindelig betændelsesdæmpende medicin (NSAID præparater/gigtmedicin) har oftest ingen virkning.<br> For at opnå det bedst mulige resultat bør personer med fibromyalgi i starten følges tæt af en læge. Medikamenter skal prøves af enkeltvis, så lægen kan justere dosis.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <ul> <li>Hvis du har fibromyalgi, bliver du nødt til at acceptere, at du lider af en varig tilstand. Du må lære (have hjælp til) at håndtere den bedst muligt</li> <li>Brug selvhjælpsteknikker til at reducere smerter og stress, for eksempel fysisk aktivitet, træning, afspænding, mindfulness, eller hvad der nu er bedst for dig</li> <li>Sæt dig mål for at komme videre i livet. Det skal være dig, som styrer smerterne og ikke smerterne, som styrer dig. Vær opmærksom på at du ikke bliver inaktiv og isolerer dig</li> <li>Brug adspredelse og lær at handle i overensstemmelse med dine personlige værdier. Dyrk dine hobbies, eller gør noget, som giver dig et positivt indhold. Vær kreativ</li> <li>Søg kontakt med andre. Udbyg om muligt dit netværk, ikke for at ”dyrke” dine symptomer og dine begrænsninger i det daglige, men for at blive afledt fra dem</li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre fibromyalgi?</h3> <p> Det forventes ofte, at smerter er noget, der skal gå væk enten af sig selv, eller efter at man har fundet årsagen og behandlet den. Fibromyalgi skyldes ikke sygdom i vævene, går ikke væk, og det er ikke muligt at behandle årsagen. </p> <p>En konstant søgen efter ’årsagen’ i langvarige udredningsforløb og med gentagne undersøgelser, der ikke bidrager til en reel afklaring og forhaler, at relevant behandling bliver sat i gang, er derfor uhensigtsmæssigt. Det kan også bidrage til, at smerterne forværres. </p> <p>Det er ikke nødvendigvis beroligende at få at vide, ’alt det man ikke fejler’, hvis man ikke får en forklaring på smerterne. Men man ved, at hvis lægen stiller diagnosen fibromyalgi og dermed giver en forklaring på smerterne, vil det berolige den syge. Det vil også hjælpe vedkommende til bedre at håndtere og acceptere smerterne og nedsætte forbruget af sundhedsydelser. </p> <p>Principperne for behandlingen af kroniske smerter er ’hjælp til selvhjælp’. Det er den syge selv, der er hovedansvarlig for at introducere de omlægninger i sit liv, der er nødvendige for at få et godt liv på trods af smerterne. En tidlig indsats, hvor personen tilbydes den nødvendige hjælp og støtte, er derfor afgørende. </p> <p>Hvis kroniske smerter ikke behandles, er der risiko for at ende i en ’negativ smertespiral’, hvor man bliver tiltagende fysisk inaktiv og isolerer sig socialt. Dette medvirker til at forværre smerterne. </p> <h2>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h2> <p>Personer med fibromyalgi kan som nævnt have mange forskellige symptomer, herunder symptomer fra de indre organer. </p> <p>Nye undersøgelser (eller gentagelser af tidligere foretagne undersøgelser) bør som en tommelfingerregel kun iværksættes, hvis man får nye og anderledes symptomer. Selvom man har fibromyalgi, kan man selvfølgelig godt komme til at fejle andre ting. Det vil derfor være symptomets karakter – om det kunne være tegn på anden og alvorlig sygdom – der vil være afgørende for, om det bør undersøges yderlig. </p> <p>Man bør også søge læge, hvis man får tegn på depression eller angst, der skal behandles. Hvis man har fibromyalgi og har svært ved at klare den nære hverdag og/eller sit arbejde, bør man også søge hjælp.</p> <h3>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h3> <p> Fibromyalgi er en kronisk sygdom, som ikke kan blive helbredt og med et relativt konstant niveau af symptomer over tid. Mange vil dog opleve, at symptomerne kan veksle med ’gode’ og ’dårlige’ perioder. </p> <p>Personer med fibromyalgi, som bliver henvist til behandling i specialiserede enheder, har i gennemsnit haft smerter i 10 år. De er præget af betydeligt nedsat evne til at fungere i det daglige. Kun omkring 20 % er fortsat tilknyttet arbejdsmarkedet.</p> <h2>Er fibromyalgi farligt?</h2> <p>Fibromyalgi medfører ikke skader på organer eller muskler, sener, led og knogler. Den er således godartet, selvom den kan være meget livsforringende. Man har ikke fundet øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdom eller nedsat levetid sammenlignet med resten af befolkningen.</p> <h2>Hvor udbredt/hyppig er fibromyalgi?</h2> <ul> <li>Fibromyalgi forekommer hos ca. 2 % af den voksne del af befolkningen</li> <li>Hos personer med andre gigtsygdomme fx leddegigt, psoriasisgigt og gigt i rygsøjlen, er forekomsten helt oppe omkring 20 %</li> <li>Der er en klar overvægt af kvinder, hvor forekomsten angives at være 3,5 % mod 0,5 % hos mænd</li> <li>Symptomerne ved fibromyalgi opstår oftest i 20-40 årsalderen, men diagnosen stilles også hos yngre, inklusive børn</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D42B997CAA7345D78086AF94D06D96AF&_z=z">Posttraumatisk belastningsreaktion</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=50FCFBBA527540E68CC8592F8EB9EAE5&_z=z">Fibromyalgi - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="http://www.fibromyalgi.dk/">Fibromyalgi-& Smerteforeningen</a> </li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/82268C6BAF19461399C4FC8D1647DCC0.ashx">National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, Sundhedsstyrelsen, 2018</a></li> <li><a href="https://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/traening-som-behandling/22-fibromyalgi">Om fysisk aktivitet og træning med fibromyalgi, Center for Aktiv Sundhed</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx">Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen</a></li> <li> <p><a href="https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/led-bindevaev-og-ryg/sygdom-og-behandling/Sider/til-dig-med-fibromyalgi.aspx">Tværfaglige patientuddannelsesvideoer afdelingen for Rygkirurgi, Led-, og Bindevævssygdommes (RLB) i Region Hovedstaden</a></p> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8EA533EA9DBC4A2EA4009522E7311FBB&_z=z">Ømme punkter</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1193</TextField> <TextField Name="PageTitle">Fibromyalgi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Fibromyalgi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-12-06T12:31:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{E95D91DE-3B32-477B-9E8E-F525CAF2C6EB}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DM797</TextField> <TextField Name="ICPC2">L18</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\long</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Fibromyalgi, kronisk forstrækningssyndrom, muskelsmerter, myalgi, Triggerpunkter</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
32.616 characters