systemisk-lupus-erythematosus-sle
Portal
/
patienthaandbogen
/
knogler-muskler-og-led
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
systemisk-lupus-erythematosus-sle
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
om-ortopaedi
symptomer
sygdomme
albue-underarm-haand
baekken-hofte-laar
knae
laeg-ankel-fod
ryg-nakke-bryst
skulder-og-overarm
boerneleddegigt
infektioner
knoglebrud
leddegigt
ortopaedi-hos-boern
sportsmedicin
oevrige-sygdomme
bechterew-behandling
bechterew-symptomer
bechterew-udredning
benlaengdeforskel
blodkarsbetaendelse
dermatomyosit
ehlers-danlos-syndrom
feltys-syndrom
fibromyalgi-oversigt
gigtfeber
granulomatose-med-polyangiitis-wegener
hypermobile-led
knoglecyste
knogleudvaekst-osteokondrom
kompartmentsyndrom-generelt
kompleks-regionalt-smertesyndrom
kraeftspredning-til-knogler
kaempecelle-arteritis
mikroskopisk-polyangiitis
osteopetrose
osteogenesis-imperfecta
pagets-sygdom
pigmenteret-villonodulaer-synovitis
postpolio-syndrom
psoriasisgigt
polyarteritis-nodosa
polymyalgia-reumatica
myositis
rakit-engelsk-syge
reaktive-artritter
rygsoejlegigt-spondylartrit-oversigt
sarkomer
sj-grens-syndrom-ernaering
sj-grens-syndrom
sle-og-graviditet
somatoforme-lidelser
synovial-osteokondromatose
systemisk-lupus-erythematosus-sle
systemisk-sclerodermi
teratom-cystisk
voksevaerk
urinsyre-gigt
diverse
laegemidler
behandling
undersoegelser
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
Tema-Ondt-i-ryggen
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{66519179-D913-4360-882B-5394977A4823}" Name="systemisk-lupus-erythematosus-sle" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9CF645C3-F3CD-47A7-89AB-A881904F07F3}" SortOrder="1600" PublishDate="2011-02-24T09:57:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>SLE er en kronisk sygdom, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer, fx hud, bevægeapparatet, blodårer, nyrer, lunger, hjerte og nervesystemet</li> <li>Mange får inflammation (betændelse) i leddene, hvor sygdommen flytter sig fra led til led</li> <li>Udslæt på kroppen eller i ansigtet (sommerfugleudslæt) ses ofte</li> <li>SLE rammer fortrinsvis yngre og midaldrende kvinder</li> <li>Målet med behandlingen er at dæmpe eller fjerne aktiviteten i sygdommen samt at nedsætte risikoen for nyt udbrud</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er systemisk lupus erythematosus (SLE)?</h2> <p>Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en kronisk, tilbagevendende betændelsessygdom i bindevævet, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer som hud, bevægeapparatet, blodårer og nyrer. Symptomerne på SLE varierer fra person til person. Nogle rammes udelukkende af mildere symptomer, mens andre får alvorlige sygdomme i de indre organer.</p> <p>Det kan være vanskeligt at stille diagnosen. Der findes ikke en enkelt test for sygdommen, og diagnosen er baseret på en kombination af symptomer, tegn og resultater af laboratorieprøver, skanninger og evt. andre undersøgelser.</p> <p>Tidlig diagnose er vigtig, fordi behandling kan reducere både sygelighed og risiko for tidlig død. Særligt gælder det at finde ud af, om nyrerne er involveret (lupusnefritis). Selv om sygdommen kan være livstruende, er den først og fremmest en kronisk sygdom.</p> <p><strong>Se animation om SLE</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=527a90b79d41a50bfb93d013c02f2286&source=embed&photo%5fid=77188510|app=false]</p> <h2>Hvad er symptomerne på SLE?</h2> <p>SLE kan have et varieret og sammensat sygdomsbillede, og de kliniske tegn og forandringer i blodprøver er omfattende og vekslende, hvilket kan gøre det vanskeligt at stille diagnosen.</p> <p>Det kan tage tid og flere konsultationer, før symptomer og fund danner et mønster, som passer med SLE. Tilstanden kan særligt i begyndelsen blive opfattet som psykisk betinget på grund af vage symptomer som træthed, kraftesløshed og svimmelhed, uden at lægen finder klare tegn på fysisk sygdom. </p> <p>Tidlige, uspecifikke symptomer er kraftesløshed, træthed, sår i munden, ledsmerter, udslæt på soleksponerede områder af huden, hævede lymfeknuder, brystsmerter, hovedpine, følelsesløshed og snurren i hænder og fødder, tørre øjne og tør mund, kolde hvide og måske blå fingre og tæer og let hårtab. Sygdommen kan begynde akut med alvorlig nedsat funktion af et eller flere organer.</p> <p>Hos ca. 90 % opstår symptomer fra leddene, hvor sygdommen flytter sig fra led til led. Udslæt på kroppen og i ansigtet (sommerfugleudslæt) ses også. </p> <p>Symptomer fra nervesystemet findes hos omtrent 50 %, det kan være symptomer som hovedpine, svimmelhed, epileptiske anfald, lammelser, hjernenerveudfald og nervesmerter. </p> <p>Spontane aborter forekommer i 10-20 % af tilfældene. </p> <p>Ved aktiv sygdom er feber, hårtab, nedsat madlyst, og vægttab sædvanligt. Desuden kan der være en række andre symptomer fra forskellige organsystemer.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Som anført kan det være meget svært, at stille diagnosen SLE. Ofte kan der gå måneder eller år, inden diagnosen stilles. </p> <p>Ved nogle af de symptomer, som beskrives nedenfor, vil det være en god ide at kontakte en læge.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Nedenfor er en liste over symptomer og fund i blodprøver eller andre tests, som ses ved SLE. Ingen patienter har dem alle. </p> <p>Symptomerne kan optræde med års mellemrum, inden diagnosen stilles.</p> <ul> <li>Sommerfugleudslæt i ansigtet </li> <li>Hudlupus, som er typiske forandringer i huden med pletvis røde udslæt med afskalning </li> <li>Lysoverfølsomhed </li> <li>Sår i slimhinder </li> <li>Ledbetændelse med symptomer fra mange led </li> <li>Betændelse i lungehinder, hjertesæk, hjertets inderste hinde eller i hjerteklapper </li> <li>Nyresygdom, med påvisning af proteiner i urinen, eller andre typiske fund ved mikroskopi af urin </li> <li>Påvirkning af centralnervesystemet med epilepsi eller psykiske forandringer som depression eller forvirring </li> <li>Påvirkning i blodet med ødelæggelse af røde blodceller og/eller blodplader og få hvide blodceller</li> <li>Påvisning af ANA antistoffer (men disse antistoffer forekommer også ved mange andre sygdomme)</li> </ul> <p>Blodprøver viser ofte for lav blodprocent, normal CRP (infektionstal) og nedsat antal hvide blodceller. Stort set alle patienter er positive for ANA antistoffer. Urinundersøgelse kan eventuelt påvise protein og/eller blod (påvises ved stix af urinen).</p> <h2>Hvorfor får man SLE?</h2> <p>Årsagen til sygdommen kendes ikke. Det antages, at arvelige forhold, hormonelle forhold og infektioner kan spille ind.</p> <p>Solstråler kan udløse anfald af SLE. ANA antistoffer kan være til stede i mange år, før sygdommen giver symptomer.</p> <p>Sygdommen accelererer <a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">åreforkalkning</a> (aterosklerose), hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.</p> <h3>Smitter SLE?</h3> <p>Nej, det smitter ikke.</p> <h3>Er SLE arvelig?</h3> <p>Der er en øget risiko for at få sygdommen, hvis andre i familien har den. Men sygdommen er som sådan ikke arvelig.</p> <h2>Hvordan behandler man SLE?</h2> <p>Målet med behandlingen er at mindske risikoen for betændelser i vævet og blodpropper i forskellige organer. Den medicinske behandling af SLE varetages af en speciallæge i gigtsygdomme (reumatolog) og foregår ofte på et hospital. Den medicinske behandling afhænger af symptomer, og hvilke organer som er syge.</p> <p>De mest brugte typer medicin er følgende:</p> <ul> <li>Hydroxychloroquin (plaquenil) betragtes som grundbehandling af SLE og anvendes for at forebygge nye anfald </li> <li>Azathiorpin (imurel)</li> <li>Mycophenolat (myfenax)</li> <li>Methotrexat</li> <li>Binyrebarkhormon (prednisolon)</li> <li>Biologiske lægemidler</li> <li>Paracetamol, som smertestillende medicin</li> <li>Cremer/salver med <a href="~/link.aspx?_id=90BD54BCA7A14E8EAF38FD4AE1942407&_z=z">kortisoneffekt</a> bruges mod udslæt </li> <li>Solcreme med solfaktor over 30 bør anvendes fra marts til og med september, hvis der er hudpåvirkning</li> <li>En lang række nye typer medicin er under afprøvning</li> </ul> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <ul> <li>Det er vigtigt at undgå solbadning, som i mange tilfælde kan aktivere sygdommen. Selv solcremer med høj solfaktor har ikke altid fuld effekt.</li> </ul> <ul> <li>Undgå rygning. Rygning øger risikoen for åreforkalkning og dermed risikoen for hjertekarsygdomme.</li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre SLE?</h3> <p>Årsagen til SLE kendes ikke, og der er altså heller ingen måder til at undgå at få sygdommen. Som regel anbefales forebyggende behandling af nye anfald med plaquenil.</p> <h3>Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?</h3> <p>Overvåge patienten og iværksætte behandling ved tegn på fornyet aktivitet i sygdommen. </p> <h3>Hvornår behandler man SLE?</h3> <p>Man anbefaler som regel behandling med plaquenil for at undgå nye anfald af sygdommen. Behandlingen afhænger i øvrigt af, hvilke symptomer du har, og hvilke organsystemer som er påvirkede af sygdommen. Fælles for præparaterne er, at de i varierende grad dæmper immunsystemet.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>De fleste patienter med SLE kan leve et relativt normalt liv. Fem års overlevelse er i dag over 95 %. </p> <p>Der er inden for de seneste år sket fremskridt i behandlingen af SLE. Det skyldes både, at sygdommen i stigende grad stilles tidligere i forløbet samt forbedring af de medicinske behandlingsprincipper og bedre støttebehandling inklusiv nyretransplantation. Men SLE er en mulig alvorlig sygdom, hvor skader på centralnervesystemet (hjerne og rygmarv), nyrer, hjerte/karsygdomme og alvorlige infektioner kan være livstruende.</p> <h3>Er SLE farligt?</h3> <p>Se ovenfor.</p> <h3>Hvor hyppig er SLE?</h3> <p>Forekomsten af SLE anslås til ca. 15-50 pr. 100.000. Sygdommen er ni gange så hyppig hos kvinder som hos mænd. Det er først og fremmest yngre og midaldrende kvinder, der rammes.</p> <h2>Specielle problemstillinger</h2> <h3>Lupusnefritis</h3> <p>Patienter med nyresygdom som følge af SLE, såkaldt lupusnefritis, kan behandles med forskellige former for immundæmpende medicin herunder cyclophosphamid og mycophenolatmofetil (myfenax). Behandlingen sker oftest i kombination med prednisolon, som nedtrappes gradvist over tid. Lupusnefritis kræver tæt opfølgning indtil sygdommen atter er i ro. Der er risiko for nedsat nyrefunktion pga. kroniske forandringer i nyrerne. Det forventes, at der de kommende år kommer adskillige nye medicinske præparater og behandlingsmetoder til behandling af alvorlig SLE.</p> <h3>Sygdom i centralnervesystemet</h3> <p>SLE, som rammer centralnervesystemet, kan give mange forskellige sygdomsbilleder. Der skelnes mellem forandringer, som skyldes SLE, og forandringer som kan skyldes antistoffet antifosfolipid. Forskellige behandlingstiltag er nødvendige ved disse tilstande.</p> <h3>Graviditet</h3> <p>Se artikel om <a href="~/link.aspx?_id=BD6A12B2FCB441C8BB5C730C34562315&_z=z">SLE og Graviditet</a>.</p> <h3>P-piller og østrogener</h3> <p>Østrogenbehandling i form af p-piller eller østrogentilskud kan hos nogle personer med SLE øge risikoen for blodpropper. Du skal derfor tale med din gigtlæge om, hvorvidt præparater med østrogen øger risikoen for dig. </p> <h2>Opfølgning og kontroller</h2> <p>Hyppigheden af kontroller afhænger af sygdommen, og af hvorvidt tilstanden er stabil. Det er typisk en gigtlæge, som følger personer med SLE, og formålet er at opdage et evt. nyt sygdomsanfald. Tidlig påvisning af nye sygdomsudbrud er afgørende for hurtigt at iværksætte behandling, som kan begrænse udbruddet. </p> <p>Ofte vil der også være et samarbejde med den praktiserende læge, som kan følge op på blodtryk, kolesteroltal og sukkerniveauet i blodet. Jævnlig kontrol hos den praktiserende læge i samarbejde med en specialist er vigtig med tanke på at afdække og forbygge skade på nyrer, hjerte, lunger og led. </p> <p>Regelmæssig kontrol af blodprøver er også nødvendig i forbindelse med brug af immundæmpende midler. </p> <h2>Patientorganisationer</h2> <ul> <li><a href="http://www.gigtforeningen.dk/">Gigtforeningen</a> </li> <li><a href="http://fnug.dk/">Foreningen af unge med gigt, FNUG</a></li> <li><a href="https://sle.dk">SLE/lupus diagnosenetværket</a></li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EE9E413E4D854304B32F8B4DA927E4C7&_z=z">Autoimmun sygdom</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">Åreforkalkning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B46875965A1A44A6B0BA4E6540CAC9E9&_z=z">Sænkning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9598E70BEC694FC292FE9D0C1F701494&_z=z">NSAID</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=90BD54BCA7A14E8EAF38FD4AE1942407&_z=z">Kortisonsalver og kremer</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5BE4901F680B4AA3826A44AFEC18146B&_z=z">Kortison</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erythematosus - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3186</TextField> <TextField Name="PageTitle">Systemisk lupus erythematosus (SLE)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Systemisk lupus erythematosus (SLE)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-05-31T11:22:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{8ED0433E-CC0B-4F11-BFA9-08FBCE982809}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">SLE er en kronisk sygdom, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer bl.a. hud, bevægeapparatet, blodårer og nyrer.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DM32</TextField> <TextField Name="ICPC2">L99</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ceko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">autoimmune sygdomme, autoimmun, Lupus, sle, systemisk lupus erytematosus, systemisk lupus erytematosus (SLE)</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.639 characters