overgangsalderen
Portal
/
patienthaandbogen
/
kvindesygdomme
/
sygdomme
/
hormonbehandling
/
overgangsalderen
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
om-kvindesygdomme
symptomer
sygdomme
brystkraeft
celleforandringer
infektioner
menstruationsproblemer
nedsunken-livmoder
svulster-og-cyster
vandladningsproblemer
hormonbehandling
overgangsalderen
overgangsalderen-hormonbehandlingen
overgangsalderen-spoergsmaal-og-svar
kvindelig-omskaering
seksuelle-tema
diverse
abort
praevention
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{86F1591C-9277-421C-8E58-D8E0A6A450B3}" Name="overgangsalderen" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{DCEC808E-7CBC-4850-B9F6-5E352EBCB67E}" SortOrder="100" PublishDate="2011-03-31T20:32:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen</li> <li>Overgangsalderen (klimakteriet) er perioden omkring den sidste menstruation (menopausen)</li> <li>I overgangsalderen er det almindeligt med blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens</li> <li>Med tiden kan der også komme knogleskørhed og tørre slimhinder</li> <li>Rygere og tynde kvinder har flest gener i overgangsalderen</li> <li>Den mest effektive behandling er med hormoner, der kan gives lokalt (i skeden) eller systemisk (dvs. i hele kroppen)</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er overgangsalderen?</h2> <p>Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation. Når man ikke har haft menstruationer i et år, er man i menopause. Klimakteriet er et andet navn for overgangsalderen. Forandringer og symptomer i overgangsalderen skyldes, at dannelsen af det kvindelige kønshormon østrogen i æggestokkene svinger meget og til sidst stopper helt.</p> <p>Menopausen kommer i 45-55 årsalderen hos langt de fleste kvinder. Overgangsalderen starter nogle år før den sidste menstruation. Når man nærmer sig menopausen, kan der være forvarsler i form af blødningsforstyrrelser og symptomer som hedeture. Nogle kvinder har ingen gener overhovedet i forbindelse med overgangsalderen - blødningerne holder bare op, enten gradvist eller pludseligt. De fleste har dog symptomer i en eller anden udstrækning, og nogle er så generede af det, at de har behov for behandling.</p> <p>Kvinder, der har fået livmoderen fjernet før overgangsalderen, får overgangsaldersymptomer i samme udstrækning som andre kvinder. Hvis æggestokkene ikke fjernes ved operationen, beholder de deres normale hormoner, og kvinden får først overgangsaldersymptomer på samme tidspunkt som andre kvinder.</p> <h2>Hvad er symptomerne på overgangsalderen?</h2> <h3>Blødningsforstyrrelser</h3> <p>Det er normalt med <a href="~/link.aspx?_id=19E33950614347F2B1F690A9C859B1B5&_z=z">uregelmæssige blødninger</a> i forbindelse med overgangsalderen. For nogle begynder det allerede i 40-årsalderen. Nogle kvinder kan få kraftige menstruationsblødninger, mens de for andre bliver sjældne og uregelmæssige. I de sidste år før menopausen har mange vekslende blødninger, hvor der skiftevis kan være måneders pause, perioder med uregelmæssige og hyppige menstruationer og andre perioder med mere normale menstruationer. Det er typisk for overgangsalderen, at blødningerne bliver uforudsigelige og varierende. De fleste kvinder bløder mindre og mere sjældent frem mod menopausen.</p> <p><strong>Se animation om ophør af menstruation (menopause)</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=c4dc18154afc2ab8ce7106e921e89852&source=embed&photo%5fid=77187671|app=false]</p> <h3>Hedeture og svedtendens</h3> <p>Når der bliver mindre af hormonet østrogen i kroppen i forbindelse med overgangsalderen, bliver man mere følsom overfor temperatursvingninger. En lille temperaturstigning er nok til, at kroppen vil forsøge at komme af med varmen. Det er baggrunden for hedeture, som er noget, de fleste kvinder oplever i større eller mindre grad i overgangsalderen. Nogle har måske kun en hedetur eller to, andre har 100 per døgn og bliver ved med at have det, også efter at de er fyldt 70. </p> <p>Hedeture kan starte med et forvarsel, hvor man føler, den er på vej. Så optræder en meget intens varmefølelse, særlig i ansigtet og på overkroppen. Nogle sveder samtidig voldsomt. Hedeturen kan vare nogle minutter og være ledsaget af uro og hjertebanken. Hedeture er hyppigst om natten. Hvis man har mange natlige hedeture, går det ud over søvnkvaliteten og ens formåen om dagen.</p> <p>Mange oplever, at kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser kan fremkalde hedeture.</p> <p>Før menopausen kan der være hedeture lige før eller i forbindelse med menstruationen. Efter menopausen er hedeturene mest udtalte de første år for så at aftage gradvist. Hver femte kvinde har stadig symptomer 5 år efter menopausen, og for enkelte kan generne vare i 10 år eller mere.</p> <h3>Slimhindeforandringer</h3> <p>Når østrogenet forsvinder efter menopausen, bliver slimhinderne i underlivet tyndere og mere sårbare. I urinblære og urinrør kan forandringerne betyde, at man lettere får <a href="~/link.aspx?_id=EDF0724A6BD24B6CA7F9A550671EF459&_z=z">blærebetændelse</a>. Tynde, <a href="~/link.aspx?_id=B316E70375B14468B77C70C66099F21C&_z=z">tørre og følsomme slimhinder</a> i skeden kan give problemer i forbindelse med sex.</p> <p>Slimhinderne andre steder i kroppen kan også forandres. Det er f.eks. ikke ualmindeligt at opleve <a href="~/link.aspx?_id=1F6ABDB1795A423EAA77B7DE733D5BA2&_z=z">tørre øjne</a> efter overgangsalderen, og det kan give problemer, hvis man bruger kontaktlinser.</p> <h3><a href="~/link.aspx?_id=5C5720B1A09F4772A00915688C10837B&_z=z">Knogletab</a></h3> <p>Knoglerne mister styrke fra midt i 30'erne hos både mænd og kvinder. Knoglevæv er følsomt for østrogener. I forbindelse med overgangsalderen stiger tabet af knoglevæv, så man taber 10-15 % af sin knoglemasse i de første 10 år efter overgangsalderen. Kvinder har i forvejen mere spinkle knogler end mænd, og når knoglerne svækkes i forbindelse med overgangsalderen, stiger risikoen for knoglebrud.</p> <h3>Hjertekarsygdom</h3> <p>Før overgangsalderen har kvinder lavere risiko for at få hjertekarsygdomme - f.eks. blodpropper og forhøjet blodtryk - end mænd. Man mener, at det skyldes, at østrogen har en beskyttende virkning på blodkarrene og modvirker åreforkalkning. Efter overgangsalderen stiger kvinders risiko for hjertekarsygdom, og i 65-årsalderen er den lige så høj som mændenes.</p> <h3>Psykiske symptomer</h3> <p>Nogle kvinder oplever depression i forbindelse med overgangsalderen, særligt hvis de tidligere har været deprimerede eller har haft humørsvingninger i forbindelse med graviditet og menstruation. Hvis man på grund af hedeture sover rigtigt dårligt om natten, har man heller ikke det store overskud om dagen. Overgangsalderen er et skarpt hjørne i livet, og hvis man opfatter forandringen som noget negativt, er man mere udsat for at få psykologiske symptomer. De fleste kvinder kommer dog igennem overgangsalderen på en god måde og ser positivt på den nye livsfase.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Hvis en kvinde over 45 år har hedeture og udsættende menstruationer, kan man gå ud fra, at det er overgangsalderen, og det er ikke nødvendigt at undersøge det nærmere. Hvis kvinden er under 45 år, kan lægen evt. tage en prøve af hormonindholdet i blodet. I prøven kan man bl.a. måle mængden af FSH (follikelstimulerende hormon), det overordnede kønshormon, der stimulerer æggestokkene. FSH er forhøjet i forbindelse med overgangsalderen og kan være det i flere år, før menstruationerne hører op. Desuden svinger det ganske betydeligt i overgangsalderen, så man kan ikke bruge det til at sige noget om, hvornår menstruationerne endeligt hører op. </p> <p>Hvis kvinden har blødningsforstyrrelser, laver lægen en gynækologisk undersøgelse, og andre undersøgelser kan også blive aktuelle</p> <h2>Hvad skyldes overgangsalderen?</h2> <p>Normalt producerer <a href="~/link.aspx?_id=4DBAA1CD54D044B9988B80F5F0C308F0&_z=z">æggestokkene</a> de kvindelige kønshormoner - østrogen og progesteron. Østrogen bygger slimhinden i livmoderen op og styrker slimhinderne i skede og urinveje. Progesteron stabiliserer slimhinden i livmoderen, så menstruationerne bliver regelmæssige. Østrogen modvirker også tab af knoglevæv og forebygger <a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">åreforkalkning</a>. Mindre østrogen kan i vid udstrækning forklare generne i overgangsalderen, men svingende produktion af progesteron bidrager også, specielt til blødningsforstyrrelser. </p> <p>Rygere og tynde kvinder er mere udsatte for at få åreforkalkning, gener fra slimhinderne og knogletab. Det samme gælder kvinder, som får fjernet æggestokkene ved operation, eller hvis æggestokkene bliver ødelagt af kemoterapi. De får et pludseligt fald i hormonerne, der kan føre til gener, der er stærkere og varer længere end for andre kvinder.</p> <p>Overvægtige kvinder har større risiko for hedeture.</p> <h3>Er gener i overgangsalderen arveligt?</h3> <p>Arv ser også ud til at have nogen betydning for, hvornår man går i overgangsalder, og hvor stærke gener man får.</p> <h2>Hvordan behandler man overgangsalderen?</h2> <p>Formålet med at behandle i overgangsalderen er at mindske generne, dvs. hedeture og/eller slimhindeforandringer. Den mest effektive behandling af gener i overgangsalderen er hormonbehandling med østrogen.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Der er en del enkle ting, man selv kan prøve mod generne:</p> <ul> <li>brug lag-på-lag tøj</li> <li>hold soveværelset køligt</li> <li>undgå provokerende faktorer, dvs. ting som kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser</li> <li><strong></strong>Der findes en lang række naturpræparater, der hævdes at være gode mod gener i overgangsalderen. Generelt er der ikke bevis for effekten, så man må prøve sig frem og se, hvad man synes, der virker bedst</li> <li>Mindfulness og meditation kan hjælpe, hvis man oplever psykologiske problemer</li> <li>Hvis man ikke vil bruge hormoner mod tørre slimhinder i skeden, kan man købe håndkøbspræparater. Det kan være creme eller stikpiller, der skal føres ind i skeden. De indeholder ofte hyaluronsyre og skal bruges nogle gange om ugen</li> <li>I forbindelse med samleje bør man bruge en god glidecreme</li> </ul> <h3>Behandling af gener i underlivet: Lokalbehandling er risikofri</h3> <p>Gener i skede og urinveje kan behandles med lokalt virkende hormoner. Det findes som creme eller stikpiller, som man fører ind i skeden 2-3 gange om ugen. Der findes også en østrogenholdig ring, der kan lægges i skeden, uden at man kan mærke, at den er der. Den skal skiftes hver 3. måned. Man kan gøre det selv eller få hjælp hos lægen.</p> <p>Alle kan tåle lokalbehandling, og den kan man bruge resten af livet. Man optager næsten intet hormon i kroppen, så denne behandling har ikke effekt på hedeture eller knogler og har heller ikke nogen bivirkninger. Man får ikke blødninger, når man bruger lokalbehandling.</p> <h3>Behandling af hedeture: Systemisk behandling</h3> <p>Ved behandling af hedeture er det ikke nok med lokalbehandling i skeden. Så skal man have et præparat, der virker på hele kroppen. Østrogentilskud er den mest effektive behandling af hedeture. De findes som tabletter, plaster, spray og gel til at smøre på huden. Behandling med gel, spray eller plaster har færrest bivirkninger og foretrækkes derfor mere og mere. Normalt starter man med en lille dosis, ser effekten an i 2-3 måneder og kan så øge doseringen ved behov. Der bruges den samme type østrogen, som kvinden selv danner i æggestokkene.</p> <p>Hvis man ikke har fået livmoderen fjernet, skal man desuden have progesteron i bioidentisk eller syntetisk form for at beskytte livmoderslimhinden og undgå blødningsproblemer. Det kan gives som tabletter eller plaster, eller som hormonspiral, som er meget brugt - særligt i kombination med østrogen som plaster eller gel. </p> <p>I de fleste tilfælde starter man med en behandling, der varer 1-2 år. Man kan derefter holde en pause for at se, om der stadig er gener. Under hormonbehandling anbefaler man årlig kontrol hos lægen, hvor man diskuterer, hvor længe behandlingen skal vare. Er der fx nye forhold, der taler for eller imod behandling, eller er der kommet ny viden om hormoner?</p> <p>Der er nu kommet et hormonfrit præparat på markedet, der mindsker hedeture. Indtil videre er erfaringerne sparsomme, men det kan prøves, hvis man ikke vil eller ikke kan tage hormoner.</p> <h3>Systemisk hormonbehandling: Er der en risiko?</h3> <p>Ved systemisk hormonbehandling kan der være øget risiko for brystkræft, blodprop, hjerte- og karsygdom, galdevejssygdomme og vækst af muskelknuder i livmoderen. Risikoen er ikke den samme for alle kvinder. Det afhænger af kvindens alder, om hun i øvrigt er rask eller ikke, hendes livsstil, typen af hormoner og dosis. Derfor er det vigtigt at diskutere fordele og ulemper med sin læge, inden man starter på hormonbehandling. </p> <p>For i øvrigt raske kvinder i 50'erne tyder forskningen på, at der, når alle sider af systemisk hormonbehandling tages i betragtning, er flere gavnlige end skadelige virkninger. </p> <p>Der har været skrevet og talt meget om fordele, ulemper og bivirkninger ved hormonbehandling. Brug af hormoner i forbindelse med overgangsalderen er halveret siden først i 90'erne.</p> <p>Den dosis, man i dag anbefaler ved hedeture, er kun det halve eller en fjerdedel af den, der tidligere blev anvendt. Ved behandling gennem huden (med spray, plaster eller gel) er en endnu lavere dosis effektiv. De fleste mener, at der ikke er nogen væsentlig risiko ved at tage hormoner i nogle år ved generende hedeture. Andre mener, man skal undgå al hormonbehandling. Uanset, hvad man vælger, skal man føle sig tryg ved sit valg.</p> <p>Kvinder, der har haft blodprop, <a href="~/link.aspx?_id=EDC4302E027041089776AAFC98E909BB&_z=z">brystkræft</a> eller underlivskræft, bør tale med en speciallæge, før de starter med hormonbehandling.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Tal med din læge, hvis du har gener i overgangsalderen, der påvirker din livskvalitet negativt. Det kan være problemer med slimhinderne og sexlivet, hedeture eller dårlig nattesøvn.</p> <p>Du bør også kontakte lægen, hvis du bløder oftere, end du plejer.</p> <h2>Hvordan udvikler overgangsalderen sig?</h2> <p>Uden behandling forsvinder eller aftager hedeture normalt efter nogle år. Nogle er generet i mange år efter sidste menstruationsblødning. </p> <p>Problemer med tørre og sårbare slimhinder i underlivet bliver dog ikke bedre med tiden. Effekten af hormonbehandling er god og dæmper generne hurtigt. Hormonfrie præparater, der fås i håndkøb, kan også have god effekt.</p> <p>Den normale udvikling efter overgangsalderen er, at <a href="~/link.aspx?_id=5C5720B1A09F4772A00915688C10837B&_z=z">knogleskørhed</a>, <a href="~/link.aspx?_id=B0A6234C25A049419348015C3D492CFB&_z=z">hjerte-karsygdomme</a> og <a href="~/link.aspx?_id=EDF0724A6BD24B6CA7F9A550671EF459&_z=z">urinvejsinfektioner</a> rammer oftere. Disse naturlige følger af aldring kan man til en vis grad forebygge med hormonbehandling, men kun så længe man bruger medicinen. Man anbefaler dog ikke hormonbehandling til at forebygge disse sygdomme, men kun til at mindske generne ved overgangsalder. Efter overgangsalderen bliver en sund livsstil med fornuftig kost og fysisk aktivitet ekstra vigtigt, både for at forebygge hjertekarsygdomme og knogleskørhed.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=876469613D9A4372BA0B2310F05DC66C&_z=z"></a></p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D476E411FC9A42C6B551DDE8A4B62932&_z=z">Overgangsalderen, hvilke medikamenter bruges?</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=47CF898D3378440DB1888797B500C375&_z=z">Overgangsalderen, spørgsmål og svar</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EDC4302E027041089776AAFC98E909BB&_z=z">Brystkræft</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5C5720B1A09F4772A00915688C10837B&_z=z">Knogleskørhed</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4A6009DB2F78473A92842A82E22D4FDE&_z=z">Klimakteriet</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1398</TextField> <TextField Name="PageTitle">Overgangsalderen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Overgangsalderen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-30T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{38B2D2B6-5BD9-4F55-8936-8D620762128E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Menopausen kommer i 45-55-årsalderen hos langt de fleste kvinder. Overgangsalderen starter nogle år før den sidste menstruation. Når man nærmer sig menopausen, kan der være forvarsler i form af blødningsforstyrrelser og symptomer som hedeture. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DN95</TextField> <TextField Name="ICPC2">X11</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">atrofisk vaginitis, Klimakteriet, Menopause, perimenopause, postmenopause, præmenopause, hormontilskud, østrogen, blødningsforstyrrelser, hedeture</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.252 characters