nedsat-frugtbarhed-infertilitet
Portal
/
patienthaandbogen
/
kvindesygdomme
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
nedsat-frugtbarhed-infertilitet
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
om-kvindesygdomme
symptomer
sygdomme
brystkraeft
celleforandringer
infektioner
menstruationsproblemer
nedsunken-livmoder
svulster-og-cyster
vandladningsproblemer
hormonbehandling
kvindelig-omskaering
seksuelle-tema
diverse
abort
praevention
oevrige-sygdomme
bloedning-efter-samleje
bloedning-efter-overgangsalderen
endometriose
graviditet-uden-for-livmoderen
gynaekologiske-fistler
kroniske-underlivssmerter
lichen-sclerosus-et-atrophicus
lichen-planus-vulvovaginal
nedsat-frugtbarhed-infertilitet
turners-syndrom
toer-skede
undersoegelser
illustrationer
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{948758EF-59F9-4E5E-A0D8-F134DC70324D}" Name="nedsat-frugtbarhed-infertilitet" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3F9548F8-29A1-4B77-AF37-EED80DB75E04}" SortOrder="400" PublishDate="2010-03-31T11:24:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ufrivillig barnløshed defineres som: Ikke opnået graviditet hos par, der har haft regelmæssigt samleje i 1 år</li> <li>Barnløshed kan også skyldes, at graviditeter går til grunde før de er levedygtige, se <a href="~/link.aspx?_id=16AA9B832C0547DBB00895D843F5AE51&_z=z">gentagne graviditetstab</a> </li> <li>Barnløshed skyldes hos ca. 1/3 årsager hos kvinden, hos ca. 1/3 årsager hos manden, og hos ca. 1/3 årsager hos både kvinden og manden. Dog skyldes infertilitet hos op til 50 % af parrene, som opsøger en fertilitetsklinik, nedsat sædkvalitet i større eller mindre grad</li> <li>De hyppigste årsager er: <ul> <li>Nedsat sædkvalitet</li> <li>Manglende ægløsning/PCOS (polycystisk ovariesyndrom)</li> <li>Dårlig passage gennem beskadigede æggeledere</li> <li>Endometriose</li> </ul> </li> <li>I ca. 10-15 % af alle tilfælde kan man ikke finde årsagen, dette kaldes uforklaret barnløshed </li> <li>Behandlingen afhænger af årsagen <ul> <li>Ved manglende ægløsning kan man give medicin, som fremmer ægløsningen</li> <li>Ved let til moderat nedsat sædkvalitet eller uforklaret nedsat frugtbarhed kan man udføre inseminationsbehandling </li> </ul> </li> <li>Hvis æggelederne er syge, kan kvinden få assisteret befrugtning - også kaldet in-vitro fertilisation (IVF) <ul> <li>Tidligere kaldet ”kunstig befrugtning” </li> </ul> </li> <li>Ved svært nedsat sædkvalitet anvender man mikroinsemination (ICSI), hvor én sædcelle føres direkte ind i ægget</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er nedsat frugtbarhed (infertilitet)?</h2> <p>Nedsat frugtbarhed (infertilitet) er en manglende evne til at få et barn. Det kaldes: </p> <ul> <li>Primær infertilitet, når kvinden aldrig har været gravid</li> <li>Sekundær infertilitet, når kvinden tidligere har været gravid</li> <li>Gentagne graviditetstab, når det skyldes tab af 3 eller flere ønskede graviditeter.</li> </ul> <p>Mellem 15 til 20 % af alle par vil på et tidspunkt i deres tilværelse opleve en periode med ufrivillig barnløshed, og 2-5 % af par vil opleve gentagne graviditetstab. Det skal forstås på den måde, at parrene forgæves har forsøgt at opnå graviditet i mere end 1 år. </p> <p>WHO definerer barnløshed som: Manglende graviditet i mere end ét år hos et par med regelmæssigt samleje. </p> <p>I dag påbegynder man ofte udredning og behandling efter 1 års forsøg. Men det afhænger af parrets alder, og om der er oplagte årsager til deres ufrugtbarhed. Det kan f.eks. være meget nedsat sædkvalitet, eller hvis kvinden ikke har regelmæssig menstruationscyklus.</p> <h3>Alder og fertilitet</h3> <p>Hos unge, raske par er sandsynligheden for at opnå graviditet i løbet af en menstruationscyklus 20-25 %. I løbet af 1 år bliver 80-90 % af dem, der ønsker det, gravide. Hvis et par ikke bliver gravide i løbet af et år, er chancen for at blive gravid det følgende år næsten 50 %. </p> <p>Kvindens evne til at blive gravid falder med hendes alder, mens risikoen for en <a href="~/link.aspx?_id=76343454E34448E7A5C3C8D024498EF1&_z=z">spontan abort</a> stiger. Kvinder midt i 30'erne har halvt så stor chance for at opnå graviditet per måned, som da de var i 20'erne. </p> <p>Efter 35-37-årsalderen begynder andelen af vellykkede behandlinger af barnløshed at falde markant. </p> <p>Efter 40-årsalderen falder fertiliteten hastigt, og det er kun hver 3. kvinde, som reelt har mulighed at blive gravid i løbet af et fertilitetsbehandlingsforløb. Bliver hun gravid, er risikoen for en spontan abort omkring 50 %.</p> <p><strong>Se animation om nedsat frugtbarhed (infertilitet):</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=0e9547f1a0b781cbd432ce563194624c&source=embed&photo%5fid=77187652|app=false]</p> <h2>Hvad skyldes nedsat frugtbarhed?</h2> <p>Årsagen til barnløshed kan findes både hos kvinden og hos manden. I nogle tilfælde findes en årsag hos begge, og i andre tilfælde kan man ikke pege på en oplagt årsag. Blandt 10-15 % af de par, som behandles for nedsat frugtbarhed, kan man ikke finde en årsag. I disse tilfælde taler man om uforklaret nedsat frugtbarhed. </p> <p>Hos de par, hvor man finder en årsag, skyldes ca. 1/3 mandlige faktorer, 1/3 kvindelige faktorer og hos 1/3 er det faktorer hos begge, som er årsagen. Men hos op til 50 % af de par, som henvises til fertilitetsbehandling, er årsagen nedsat sædkvalitet.</p> <p>Husk: Hos de fleste par kan man finde en årsag til barnløshed, men hos 10-15 % kan man ikke påvise årsagen. Det er næsten aldrig jeres ”egen skyld”, og selv om livsstils- og miljøfaktorer (overvægt, rygning, overdreven motion, arbejds- og miljøfaktorer) kan spille en rolle, er det trods alt sjældent den direkte årsag.</p> <h3>De vigtigste årsager til nedsat frugtbarhed hos kvinden</h3> <h4>Manglende ægløsning</h4> <p><strong></strong>Kvinden har ofte selv en mistanke om manglende ægløsning på grund af forstyrrelser i menstruationscyklus. En uregelmæssig menstruationscyklus på mere end 35 dage (regnet fra den første blødningsdag til den næste første blødningsdag) tyder på, at der ikke er ægløsning. Hos nogle kan der være enkelte ægløsninger, men tidspunktet er ikke til at forudsige. Andre har kun få menstruationer om året, og nogle har slet ingen. </p> <p>Der kan være forskellige årsager til manglende ægløsning. Den hyppigste årsag er polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som ses hos 80-90 % af alle kvinder med manglende ægløsning.</p> <h4>Dårlig passage gennem æggelederne</h4> <p><strong></strong>Dårlig passage gennem æggelederne kan skyldes tidligere operationer i underlivet, hvor der er dannet sammenvoksninger, eller følger efter underlivsbetændelse, for eksempel klamydia. Risikoen er særligt stor, hvis kvinden har haft underlivsbetændelse flere gange, og hvis hun også har haft feber. Underlivsbetændelser kan beskadige æggelederne, danne arvæv og føre til, at æggelederne lukkes af. Så kan æg og sædcelle ikke nå hinanden, og det befrugtede æg ikke kan føres fra æggelederen ind i livmoderen. </p> <p>Tilstanden giver ofte ingen symptomer, men kan påvises ved fx en undersøgelse med væske i forbindelse med en ultralydsskanning eller en røntgenundersøgelse. Tidligere graviditet udenfor livmoderen er et tegn på, at der er dårlig passage gennem en eller begge æggeledere.</p> <h4> Andre årsager</h4> <p><strong></strong>Andre årsager til nedsat frugtbarhed hos kvinden kan være: </p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=64FA8672707B4C9F9279C5F73424596B&_z=z">Endometriose</a>, som er en relativ almindelig tilstand, hvor der findes livmoderslimhinde uden for livmoderen</li> <li>muskelknuder i livmoderen</li> <li>et nedsat antal aktive æg tilbage i æggestokkene, som nogle kvinder kan have, selv om de kun er i 30'erne</li> </ul> <h3>De vigtigste årsager til nedsat frugtbarhed hos manden</h3> <h4>Nedsat sædkvalitet</h4> <p>Nedsat sædkvalitet hos manden er en af de hyppigste årsager til nedsat frugtbarhed. Nogle gange har man en mistanke om det, hvis testiklerne for eksempel ikke var på plads i pungen ved fødslen (kryptorkisme). Men oftest kan der ikke findes en årsag til, at manden har nedsat sædkvalitet.</p> <p>Sædkvaliteten er tilsyneladende generelt faldende i vores del af verden, men det er usikkert, hvad det skyldes. Flere forhold har været nævnt bl.a. forurening og påvirkning af de såkaldte hormonforstyrrende stoffer. </p> <p>Risikoen for nedsat sædkvalitet er øget, hvis manden tidligere har haft sygdomme i testiklerne eller pungen, som fx fåresyge eller betændelse i bitestiklerne i forbindelse med en klamydiainfektion. </p> <p>Testikler, der ikke var på plads i pungen ved fødslen og meget små testikler (som en ært eller en mandel), tyder på nedsat sædkvalitet eller sågar ophævet sædproduktion.</p> <h4>Sjældnere årsager</h4> <p>Sjældnere årsager til nedsat frugtbarhed hos manden er:</p> <ul> <li>Kromosomfejl</li> <li>Sædudtømmelse i urinblæren</li> <li>Mangel på dannelse af sædceller</li> </ul> <p>Anabolske steroider og hashrygning samt meget stramtsiddende bukser eller hyppige saunabesøg, sædevarme (varme testikler) kan give dårlig sædkvalitet.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Udredning af barnløshed afhænger af, hvordan problemet opleves hos det enkelte par. Hos heteroseksuelle par er det fornuftigt at starte udredningen efter 1 år med regelmæssigt vaginalt samleje, uden at der er opnået graviditet. Da fertiliteten falder betragteligt med kvindens alder, kan man kun blive henvist til offentlig fertilitetsbehandling, hvis kvinden er under 40 år, og behandlingen stopper, når kvinden fylder 41 år. Kvinden kan selv betale for fertilitetsbehandling på de private klinikker indtil hun fylder 46 år. Når kvinden er fyldt 46 år, er fertilitetsbehandlingen i flg. Lov om Assisteret befrugtning ikke længere tilladt i Danmark. </p> <p>Er der en oplagt årsag til barnløshed, f.eks. at kvinden har uregelmæssig menstruation, eller hvis hun fx har haft en graviditet uden for livmoderen, kan kvinden/parret henvises til fertilitetsbehandling inden der er gået et år. </p> <p>Hvis en eller begge parter har oplevet været ufrivillig barnløshed i et tidligere forhold, er der heller ingen grund til at vente et år på at blive undersøgt. Hvis manden har haft manglende nedsynkning af en eller begge testikler (kryptorkisme), er det en god idé at få undersøgt sædkvaliteten.</p> <h3>Hvordan foregår udredningen? </h3> <p>Undersøgelserne starter med et besøg hos jeres egen læge. Første trin er en samtale med lægen, hvor der lægges vægt på områder som seksualliv, brug af præventionsmidler, psykosociale forhold og brug af alkohol, tobak, medicin og euforiserende stoffer samt kost og motionsvaner. Lægen kortlægger tidligere infektioner i underlivet, symptomer som kan tyde på forstyrrelser i normal menstruationscyklus og forløb af eventuelle tidligere graviditeter. </p> <p>Jeres egen læges rolle er dels at tale med jer om problemet, dels at udføre de første undersøgelser for at finde årsagen og henvise jer videre. I Danmark foregår den videre udredning og behandling for barnløshed hos gynækologer i speciallægepraksis og på fertilitetsklinikker i offentligt eller privat regi. </p> <p> </p> <h4>Sædprøve</h4> <p> Prøven afleveres på et sædprøvelaboratorium, og resultatet sendes til din egen læge. Hvis prøven er normal, gøres der ikke yderligere. Hvis den viser nedsat sædkvalitet, bør den altid gentages efter 3 måneder, da resultaterne kan variere en hel del fra den ene prøve til den anden. Hvis du har haft en periode med høj feber op til 3 måneder inden sædprøven, kan det også påvirke din sædkvalitet. Din egen læge fortæller dig, hvad prøven viser. Det vil ofte kun være en meget overordnet vurdering, medmindre prøven er rigtig god, eller sædkvaliteten er meget nedsat.</p> <p>Hvis antallet af sædceller er meget nedsat, vil du blive henvist til videre udredning for mandlig infertilitet.</p> <h4>Passage gennem æggelederne</h4> <p><strong></strong>Undersøgelse af kvindens æggeledere kan foretages på to måder. Den som anvendes mest i dag foregår ved hjælp af ultralyd (hystero-salpingo-grafi med ultralyd - HSU), og den anden, som anvendes mere sjældent er vha. røntgen (hysterosalpingografi - HSG). Ved både HSU og HSG sprøjter man lidt kontrastvæske ind i livmoderen ved en gynækologisk undersøgelse. Ved hjælp af enten ultralyd eller røntgenbilleder ser man, om kontrastvæsken passerer ud gennem æggelederne. HSU kan udføres hos en gynækolog eller på fertilitetsklinikken, mens HSG typisk udføres på en privat røntgenklinik eller lokalt sygehus. Begge undersøgelser er lige gode.</p> <h4>Hormonundersøgelse</h4> <p><strong></strong>Ved uregelmæssig eller manglende menstruation er problemet sjælden eller manglende ægløsning, og det vil være nok til at henvise direkte videre til en gynækolog. </p> <p>Der kan også tages blodprøve for at måle hormonet progesteron. Prøven tages en uge før forventet menstruation. En værdi over 25 viser, at kvinden har haft ægløsning. En lavere værdi kan tyde på problemer med ægløsningen. Mængden af de overordnede hormoner follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) kan måles på 2.-5. cyklusdag. Er hormonet FSH meget højt, kan det tyde på, at der ikke er ret mange æg tilbage i æggestokkene. Ved en sygdom som PCOS vil forholdet mellem LH og FSH ofte være forhøjet. </p> <p>Hos kvinder med uregelmæssig menstruationscyklus og øget behåring måles de mandlige hormoner også. </p> <p>Anti-Müllersk Hormon (AMH) laves i de små æganlæg (follikler) i kvindens æggestokke og er et godt mål for det antal æg, kvinden har tilbage i æggestokkene - altså kvindens ægreserve. AMH er lav, hvis kvinden har få æg tilbage. AMH kan være falsk for lav, hvis kvinden tager p-piller eller har hormonspiral.</p> <p>Endvidere skal der tages stofskifteprøve (TSH) og TPO-antistoffer på kvinden, da for lavt eller for højt stofskifte kan give menstruationsforstyrrelser. Det er også vigtigt for fosterets normale udvikling, at kvindens stofskifte er normalt i graviditeten. Både for lavt og for højt stofskifte kan behandles med medicin også i graviditeten, det er bare vigtigt, at behandlingen kommer i gang inden graviditet. Hvis du har forhøjede TPO-antistoffer, men normal TSH, skal der tages ekstra TSH-blodprøver i graviditeten. </p> <h4>De obligatoriske prøver (smitteprøver)</h4> <p><strong></strong>EU-lovgivning kræver endvidere, at såfremt I skal behandles med assisteret befrugtning, skal både manden og kvinden have taget en blodprøve for at udelukke smitte med HIV og smitsom leverbetændelse (Hepatitis B og C). Mange klinikker tester også for klamydia. </p> <p>Fertilitetsklinikken vil også ofte kræve, at kvinden har fået taget en normal celleprøve fra livmoderhalsen indenfor de seneste tre år. Det er en god idé at få afklaret, om kvinden tidligere har haft røde hunde (Rubella), da en infektion under graviditeten kan give fosterskader. Nogle klinikker kræver, at denne prøve er taget inden fertilitetsbehandlingen kan starte.</p> <h3>Lægen sammenholder resultaterne </h3> <p>Når der er svar på undersøgelserne, har lægen ofte en god ide om, hvad årsagen til barnløsheden kan være, og det er tid til at blive henvist til fertilitetsbehandling. Her bliver der lavet en vaginal (gennem skeden) ultralydsskanning af kvinden og evt. taget supplerende blodprøver til hormonanalyser, hvis der er blødningsforstyrrelser. </p> <p>Hvis manden har meget nedsat sædkvalitet, bør han undersøges nærmere med hormonanalyser, ultralydsskanning af testiklerne og eventuelt en kromosomanalyse. I nogle tilfælde foregår denne undersøgelse af manden på fertilitetsklinikken, men i andre foregår den på en specialafdeling for mandlig infertilitet. </p> <h2>Hvilken behandling er der?</h2> <p>Nedenfor er der en oversigt over behandlingsmuligheder for nedsat frugtbarhed. </p> <p>Behandling af <a href="~/link.aspx?_id=16AA9B832C0547DBB00895D843F5AE51&_z=z">gentagne graviditetstab</a> gennemgås i en anden artikel.</p> <h3>Korrektion af anatomiske forhold</h3> <p>Hvis der er forhold, som kan korrigeres ved hjælp af større eller mindre operationer, kan dette medvirke til at øge chancen for at opnå graviditet. Det kan for eksempel være fjernelse af <a href="~/link.aspx?_id=B20B689BE4324E099A72B1F51A03E66A&_z=z">muskelknuder</a> (fibromer) eller polypper i livmoderen og operation for aflukkede æggeledere. Hos mænd kan åreknuder i pungen nogle gange behandles, men oftest vil man vente med denne operation til efter afsluttet fertilitetsbehandling.</p> <h3>Hormonstimulering til at fremkalde ægløsning</h3> <p>Hvis årsagen til barnløsheden skyldes svigtende ægløsning, er hormonbehandling aktuelt. Kvinden får da medicin i form af hormoner, som fremmer ægløsning, og derved øges chancen for befrugtning og graviditet. Hormonbehandlingen kan gives som tabletter eller som daglige indsprøjtninger. </p> <p>Behandlingen suppleres ofte med inseminationsbehandling. Hvis kvinden har manglende ægløsning, tilbydes op til 6 behandlinger med hormonstimulation og insemination.</p> <p>Ved hormonforstyrrelser hos mænd, kan behandling med mandlige kønshormoner i enkelte tilfælde være gavnlig.</p> <h3>Insemination med mandens sæd</h3> <p>Man behandler let til moderat nedsat sædkvalitet samt uforklaret infertilitet med insemination. Normalt tilbydes 3 behandlinger med insemination med mandens sæd, inden parret tilbydes IVF-behandling.</p> <p>Insemination indebærer, at rensede sædceller placeres i kvindens livmoder med et tyndt plastikkateter for at bedre chancen for befrugtning. Kvinden behandles samtidig med hormoner for at udvikle 2 til 3 æg, og hun får ægløsende indsprøjtning ca. 36 timer inden inseminationen, herved times ægløsningen, hvilket øger chancen for graviditet. Der udføres mere end 15.000 inseminationsbehandlinger i Danmark om året (tal fra 2022).</p> <h3>Insemination med donorsæd</h3> <p>Insemination med sæd fra anonym eller ikke-anonym donor tilbydes til par, hvor manden ikke har nogen sædceller (azoospermi), eller hos par hvor mikroinsemination (ICSI) ikke lykkes. Enlige kvinder eller kvinder med kvindelig partner kan også modtage behandling med sæd fra anonym eller ikke anonym sæddonor. Dette sker oftest i kvindens egen cyklus uden brug af hormonstimulation. </p> <p>Samlet udføres mere end 6.000 behandlinger med donorinsemination om året i Danmark (tal fra 2022).</p> <h3>In vitro fertilisering (IVF eller reagensglasbefrugtning og mikroinsemination (ICSI))</h3> <p>In vitro fertilisering (reagensglasbehandling) betyder, at æggene tages ud af æggestokkene og befrugtes uden for kvindens krop for efterfølgende at blive lagt tilbage i livmoderen igen i løbet af 2-5 dage. Ved almindelig IVF behandling foregår befrugtningen ved, at æggene placeres i hver sin lille skål og herefter tilsættes ca. 80-100.000 sædceller til hver skål. Herefter finder en sædcelle selv vej ind i ægget. Ved mikroinsemination (ICSI) indføres med en tynd kanyle en enkelt sædcelle direkte ind i ægcellen. IVF eller ICSI benyttes i dag ved så godt som alle former for nedsat frugtbarhed, hvor insemination ikke er mulig eller er gennemført forgæves. </p> <p>Der opnås ca. 25 fødsler per 100 opstartede behandlingsforsøg. Det svarer ganske til, hvad fertile - altså ikke barnløse par - opnår, nemlig 25 % chance per måned. </p> <h4>IVF, lægger man et eller to æg tilbage?</h4> <p>Brugen af IVF er steget betydelig gennem de sidste 10-20 år. For 10-15 år siden var det helt almindeligt at lægge to æg tilbage for at øge chancen for graviditet og fødsel, men dermed også en betydelig øget sandsynlighed for graviditet med tvillinger. I dag lægger man stort set altid kun ét befrugtet æg tilbage, medmindre der er meget lille chance for graviditet og dermed også lille sandsynlighed for tvillingegraviditet. Det skyldes, at chancen for graviditet er blevet meget bedre ved brug af nedfrosne og optøede æg - dvs. at de befrugtede æg kan gemmes til en senere behandling. Så man så at sige kun lægger ét æg op ad gangen. </p> <p>Tvillingegraviditet er forbundet med en 7-10 gange øget risiko for at føde for tidligt og dermed for lav fødselsvægt hos børnene, hvilket giver en større risiko for sygdom hos børnene. </p> <p>Siden 2000 er tvillingeraten ved IVF faldet fra knap 30 % til under 3 % i Danmark. Samtidig er risikoen for at føde for tidligt efter IVF behandling også faldet betydeligt.</p> <p>Omkring 40 års-alderen falder fødselschancen til 10-15 % per forsøg og efter 40-årsalderen til under 10 %.</p> <p><strong>Se animation om kunstig befrugtning </strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=16c3f47a284423d4347ff86a643949b8&source=embed&photo%5fid=79589437|app=false]</p> <h3>Hvor mange par lykkes behandlingen for? </h3> <p>Samlet set vil ca. 70-80 % af par, hvor kvinden er under 35 år, opnå at få et barn efter det samlede offentlige behandlingstilbud.</p> <p>Det samlede behandlingstilbud i det offentlige er i 2024 6 IVF- eller ICSI-behandlinger med hormonstimulation og ægudtagning. Lidt mere end halvdelen af alle par, som gennemgår IVF- eller ICSI- behandling, har æg som kan nedfryses. Disse ekstra behandlinger med fryseæg tæller ikke med i det samlede regnskab. Så behandlinger med nedfrosne og optøede æg er altså udover de 6 stimulationsforsøg. </p> <p>Fra 1. december 2024 er det også muligt at få 3 IVF/ICSI-behandlinger til barn nr. 2 på de offentlige fertilitetsklinikker. </p> <h3>Hvad kan man selv gøre?</h3> <p>Erkendelsen af, at man måske ikke kan opnå graviditet, kan være meget belastende både for den enkelte og for parforholdet. Nogle taler med familie, venner og kollegaer om problemet, mens andre holder det for sig selv. </p> <p>Chancen for at opnå graviditet er størst i dagene før ægløsningen. Ægløsningen indtræder 14 dage før forventet menstruation hos en kvinde med en cyklus på 28 dage. Har kvinden en helt regelmæssig cyklus, kan man derfor regne tidspunktet ud. Det er mere vanskeligt, hvis cyklus er uregelmæssig. </p> <h4>Ægløsningstest </h4> <p>Man kan købe ægløsningstest (LH test) (sticks) på fx apoteket. Morgenurinprøve testes dagligt omkring det tidspunkt, man forventer at have ægløsning (startende dag 10-12 efter 1. blødningsdag i cyklus). Når ægløsningsprøven er positiv, skal I have samleje samme dag og de følgende en til to dage efter, at testen er positiv. Det bedste, man kan gøre som par, er at have samleje 2-3 gange om ugen, uanset hvad prøverne viser.</p> <h4>Lev sundt</h4> <p>Som "par" er det vigtigt at leve sundt, undgå for meget alkohol i hht. Sundhedsstyrelsens retningslinjer og holde op med at ryge. Svær overvægt kan mindske chancen for at blive gravid, og mange fertilitetsklinikker behandler ikke kvinder med body mass index (BMI) > 35. Overvægt øger også risikoen for spontan abort. Kvinder med overvægt tilskyndes vægttab inden påbegyndelse med IVF-behandling, da det øger chancen for graviditet ved behandling og mindsker risikoen for abort. Det er også vigtigt, at manden lever sundt og har et normalt BMI, da det mindsker forekomsten af skrøbeligt DNA i sædceller.</p> <h2>Hvordan er langtidsudsigterne?</h2> <p>For mange par er nedsat frugtbarhed et midlertidigt problem, og en mindre del af dem, som søger fertilitetsbehandling, bliver gravide uden hjælp. Af de par, som gennemgår det offentlige behandlingstilbud, opnår ca. ét ud af tre par ikke at føde et barn. Nogle af disse par fortsætter i privat behandling, eller fortsætter livet uden børn. Adoption er aktuelt meget vanskeligt i Danmark. </p> <p>Hos de par, hvor nedsat frugtbarhed skyldes gentagne graviditetstab, opnår to ud af tre par mindst et barn 2-5 år efter behandlingen.</p> <p>Nogle vælger også at stoppe, inden de har gennemført 3-6 fertilitetsbehandlinger. Det kan der være mange grunde til, men en ikke uvæsentlig årsag er, at det er for fysisk og psykisk belastende for parret. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=19B68FA42B514A86AF56B5717B772972&_z=z">Infertilitet</a> - for sundhedsfaglige </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5F31154D0EFE4968A79970D820A6DE84&_z=z">Underlivsbetændelse</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=64FA8672707B4C9F9279C5F73424596B&_z=z">Endometriose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B20B689BE4324E099A72B1F51A03E66A&_z=z">Muskelknuder</a> </li> <li> <a href="http://www.lfub.dk/">Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB)</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1395</TextField> <TextField Name="PageTitle">Nedsat frugtbarhed (infertilitet)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Nedsat frugtbarhed (infertilitet)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-12-19T11:03:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{1D94CE54-67E1-47B2-A4C7-9FF9408E6E95}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{EA154D20-7AC1-4BD7-AFA7-EC1BD8492E47}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D4878C30-5745-45CE-8302-DD81FBB519D2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mellem 10 og 20 % af alle par oplever på et tidspunkt i deres tilværelse en periode med ufrivillig barnløshed.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DN97, DN46</TextField> <TextField Name="ICPC2">W15, Y10</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">assisteret befrugtning, assisteret fertilisation, infertilitet, Kunstig befrugtning, ufrivillig barnløshed, barnløshed, kan ikke blive gravid, dårlig sædkvalitet</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
30.550 characters